20. februar - Dannet af den store pottemager

(51)  »Men du, o Herre, er dog vor Fader, vi er leret, og du har dannet os, værk af din hånd er vi alle.«- Es. 64, 7. ret

(51)  Mennesket gør det meget svært for sig selv, når det med sine spekulationer og planer vover sig ind på områder, som Gud har forbeholdt sig selv. Vanskelighederne vokser og vokser, og mennesket irriteres og beklager sig. Men når mennesket overgiver sig som leret i pottemagerens hånd, kan det blive et kar til ære. Leret lader sig bearbejde. Hvis det stod til Gud, ville hundreder af mennesker kunne formes og dannes efter hans vilje. ret

(51)  Så lad da Guds hånd bearbejde leret, så det kan tjene ham. Han ved bedst, hvad slags redskaber han har brug for. Han har givet hvert menneske en gerning. Gud ved, hvor man passer bedst. Mange arbejder imod Guds vilje, og derved ødelægger de deres livs mønster. Herren ønsker, at alle skal underordne sig hans ledelse. Han vil stille mennesker der, hvor de dannes, så de lever i harmoni med Kristus og kommer til at ligne ham. Hvis selvet lader sig bearbejde, hvis I vil samarbejde med Gud og bede i fællesskab, arbejde i fællesskab, hver på sin plads som tråde i livets væv, så vil I vokse sammen til en skøn helhed til glæde i Guds univers. ret

(51)  Pottemageren kan ikke forme og danne noget smukt af det, som aldrig er lagt i hans hænder. Det kristne liv er en daglig overgivelse, underkastelse og stadig overvindelse. Hver dag vil der blive vundet nye sejre. Selvet tabes af syne og Guds kærlighed må opelskes til stadighed. Således vokser vi op til Kristus. Således formes livet efter det guddommelige mønster. ret

(51)   Hvert Guds barn må gøre sit bedste for at holde sandhedens banner højt. Han eller hun skal virke inden for Guds orden. Hvis selvet ophøjes; gør man Kristus mindre. I sit ord sammenligner Gud sig med en pottemager og sit folk med leret. Hans gerning består i at forme og danne dem efter sit eget billede. De skal lære ydmyghedens og underkastelsens lektie. ret

(51)  Selvet må ikke gøres til det fremherskende. Hvis der blev givet tilstrækkelig agt på den guddommelige vejledning, hvis selvet blev overgivet til den guddommelige vilje, ville Pottemagerens hænder kunne frembringe kar af stor skønhed. ret

(51)  Pottemageren tager leret i sine hænder og former og danner det efter sin vilje. Han ælter og bearbejder det. Han river det fra hinanden og presser det sammen igen. . . . Således bliver det et kar, der kan bruges. Således ønsker Den store Pottemager at forme og danne os. Som leret er i pottemagerens hænder, sådan skal vi være i hans hænder. Det tilkommer ikke os at prøve at gøre pottemagerens gerning. Os tilkommer det at overgive os til at lade os forme af Den store Pottemager. ret

næste kapitel