Kristus alene kapitel 6. Fra side 6 | ren side tilbage |
(6) »Og Gud Herren lod af agerjorden fremvokse al/e slags træer.«- 1 Mos. 2, 9. ret (6) Træet til kundskab om godt og ondt stod midt i haven i nærheden af livets træ. Guds hensigt var, at træet skulle være der som pant på deres lydighed, tro og kærlighed til ham. Herren befalede vore første forældre at de hverken måtte spise af det eller røre ved det, hvis de ville undgå døden. . . . Med boligen i denne smukke have havde Adam og Eva fået alt, de fik ethvert ønske om lykke opfyldt. I sin alvidenhed valgte Gud at stille deres troskab på prøve, før deres evige sikkerhed var beseglet. Han viste dem sin enestående kærlighed, og der var fri kommunikation mellem Gud og mennesket. Men han satte ikke det onde uden for deres rækkevidde. Satan fik lov til at friste dem. Hvis de bestod prøven, ville de stå i evigt velbehag hos Gud og de himmelske engle. . . . Det himmelske råd besluttede, at engle skulle besøge Eden og advare Adam mod fjendens snarer. To engle var snart på vej til at besøge vore første forældre. . . . De fortalte Adam og Eva, at Gud ikke ville tvinge dem til lydighed. Han havde ikke fjernet muligheden for at modsætte sig hans vilje. De var frit stillet, om de ville være lydige eller ulydige. . . . Englene fortalte videre, hvor nødvendigt det var at være på vagt, fordi Satans hensigt var at skade dem. Den faldne fjende ville komme Alen han kunne ikke gøre dem fortræd så længe de var lydige imod Guds anordninger. Om nødvendigt ville alle englene fra Himmelen komme for at hjælpe dem og forhindre Satan i at gøre dem fortræd. . . . Englene formanede dem til nøje at følge de råd, som Gud havde givet dem angående træet til kundskab om godt og ondt. Deres sikkerhed lå i fuldkommen lydighed, for da havde den faldne fjende ingen magt til at forføre dem. Gud gav ikke Satan lov til at plage det hellige par med stadige fristelser. Kun ved træet til kundskab om godt og ondt kunne han" opnå forbindelse med dem. Adam og Eva lovede englene, at de aldrig ville overtræde Guds klare bud. Deres største glæde lå i at gøre hans vilje. Englene sang nu nogle strofer af en harmonisk hymne sammen med Adam og Eva. Da Satan hørte den yndige lovsang til Faderen, som lød fra det fredfyldte Eden, opblussede hans misundelse, had og ondskab, og han lod sine tilhængere forstå, hvor ivrig han var efter at lokke Adam og Eva til ulydighed, for derved at påkalde Guds vrede imod dem og forandre deres lovsang til had og forbandelse, rettet mod deres Skaber. ret |