6. marts - Jesus er vort eksempel

(66)  »Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.«- 2 Kor. 5, 21. ret

(66)  Den herlighed, der hvilede over Kristus, er et pant på Guds kærlighed til os. Den fortæller os om bønnens magt, - om hvordan den menneskelige røst kan nå op til Gud og vore bønner blive modtaget i de himmelske boliger. . . . Det lys, der fra de åbne porte faldt over Frelserens hoved, vil også hvile over os, når vi beder om hjælp til at modstå fristelser. Den røst, der talte til Jesus, siger til enhver troende sjæl: Dette er mit elskede barn, i hvem jeg har velbehag. ret

(66)  Da Jesus var steget op af vandet, bøjede han sig i bøn på flodens bred. En ny og betydningsfuld tid lå nu foran ham. ret

(66)  Ved at lade sig døbe viste Kristus synderen et af de vigtige skridt i sand omvendelse. Kristus havde ingen synd, der skulle tvættes bort, men ved at gå ind på at være synderens stedfortræder, blev det skyldige menneskes synder tillagt ham. . . . Ved at godtage Kristus som synderens stedfortræder giver Gud synderen mulighed for ved Kristi guddommelige magt at bestå prøven, hvor Adam faldt. ret

(66)  Jesus modtog ikke dåben som en bekendelse af skyld for sit eget vedkommende. Han gjorde det som synderes stedfortræder, idet han fulgte den vej, som vi må følge, og gjorde den gerning, som vi skal gøre. Hans liv i lidelse og tålmodig udholdenhed efter dåben var også forbilledligt for os. ret

(66)  Englene havde aldrig hørt en bøn som denne. De higede efter at bringe den bedende tilsagn om Faderens kærlighed. Men nej, Faderen ville selv drage nær til sin Søn. Guds herligheds lys skinnede direkte fra tronen. Himlene åbnedes, og stråler af lys og herlighed vældede ud derfra i skikkelse af en due, der så ud, som var den af fint, rent guld. Den due lignende skikkelse skulle symbolisere Kristi ydmyghed og mildhed. ret

næste kapitel