12. marts - Vi må tro på ham

(72)  »Datter! din tro har frelst dig; gå bort medfred!«- Luk. 8,48. ret

(72)  På vej til forstanderens hus havde Jesus i skaren truffet en stakkels kvinde, som i tolv år havde lidt af en sygdom, der gjorde livet til en byrde for hende. Hun havde brugt alt, hvad hun ejede, til læger og helbredelsesmidler, men kun for at blive erklæret uhelbredelig. Men hun fattede atter håb, da hun hørte om de helbredelser, Kristus udførte. Hun følte sig overbevist om, at hvis hun blot kunne komme til ham, ville hun blive helbredt. . . . Hun var lige ved at fortvivle, da han, idet han banede sig vej gennem skaren, kom hen i nærheden af det sted, hvor hun var. ret

(72)  Det er ikke nok at tro noget om Kristus, vi må tro på ham. Den eneste tro, som vil gavne os, er den, der tager imod ham som sin personlige Frelser, og som tilegner sig hans kraft. Mange anser troen for at være en anskuelse. Frelsende tro er en overenskomst, hvorved de, som tager imod Kristus, forener sig i en pagt med Gud. Den ægte tro er liv. En levende tro betyder forøget styrke og fuld tillid, hvorved sjælen bliver til en sejrende kraft. ret

(72)  »Men for eder, som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger.«- Mal. 4, 2. ret

næste kapitel