17. marts - Sympati med alle

(77)  »Den Herre Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig; . . . for at . . . give dem, som sørger i Zion, højtidspragt for sørgedragt, for sørgeklædning glædens olie, lovsang for modløst sind.«- Es. 6, 1-3. ret

(77)  Kristus er i dag den samme medlidende Frelser, som da han vandrede hos menneskene. Han er lige så sikkert mødres hjælper nu, som da han tog de små i favn i Judæa. De børn vi holder af, er lige så sikkert købt med hans blod, som børnene i længst forsvundne tider. . . . ret

(77)  Kristus så på de legende børn, og han glædede sig med dem over de små sejre, de vandt. Han sang for børnene, smukke og indtryksfulde sange. De vidste, at han elskede dem. Han så aldrig på dem med rynkede bryn. Han delte deres barnlige glæder og sorger. Han plukkede ofte blomster og viste børnene deres skønhed, hvorpå han efterlod blomsterne som en gave. Han havde selv skabt blomsterne, og det var en glæde for ham at fremvise deres skønhed. ret

(77)  Lad mødrene gå til Jesus med deres bekymringer. Hos ham vil de finde den nåde, de behøver for at kunne opdrage deres børn. Døren står åben for enhver moder, der lægger sin byrde ved Frelserens fødder. Han, som sagde: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre,«32 han indbyder stadig mødre til at føre deres små til ham, så han kan velsigne dem. ret

(77)  Disse børn var hans arv. Han vidste, at han var kommet for at løskøbe dem ved at dø på Golgatas kors. Han talte sådan til dem, at de altid bevarede hans ord i deres hjerter. De var henrykte over at mærke, at han satte pris på deres gaver og talte så venligt til dem. ret

(77)  Hvis du vil finde fred og lykke i alt, hvad du foretager dig, må du gøre alt til Guds ære. Hvis du vil have fred i dit hjerte, må du oprigtigt søge at efterligne Kristi liv. Da bliver der intet behov for kunstig opstemthed, og du føler ingen trang til at jage efter fornøjelser ved at hengive dig til denne verdens stolthed og letfærdighed. Du vil opnå en ligevægt og en lykke i at gøre det rette, som du aldrig vil opleve, hvis du vælger en vej, der fører bort fra Gud. ret

(77)  Kristus var en skarp iagttager og lagde mærke til meget, som andre overså. Han var altid hjælpsom, altid rede til at tale håbets og trøstens ord til de mismodige og sørgende. Han tillod skaren at trænge ind på sig uden nogen beklagelse, skønt han derved til tider nærmest blev løftet op fra jorden. Når han mødte et begravelsestog, gik han ikke ligegyldigt forbi. Der kom et sørgmodigt udtryk i hans ansigt, når han så døden, og han græd med de sørgende. ret

næste kapitel