Kristus alene kapitel 78. Fra side 78 | ren side tilbage |
(78) »Du lærer mig livets vej; man mættes af glæde for dit åsyn, livsalighed er i din højre for evigt.«- Sl. 16, 11. ret (78) Det er børns og unges dyrebare privilegium at overgive deres sind til Guds Ånds kontrol og blive helstøbte kristne. Deres mentale og moralske kræfter vil kunne vokse harmonisk. Deres forstandsevner kan blive stærke, deres samvittighed ren og deres karakter elskelig. . . . ret (78) Det er blevet sagt, at Jesus aldrig smilede. Det passer ikke. Et barn, i dets uskyld og renhed, kunne få ham til at synge af glæde. For sine efterfølgere forklarede han Guds ord så tydeligt, at de elskede at være i hans selskab. Han ledte deres tanker fra de kendte, jordiske ting hen mod sandhedens og retfærdighedens hellige principper. Han forberedte dem til at forstå, hvad karakterforvandlingen efter Guds billede indebærer. Hans ord opmuntrede troen. Han ledte sine tilhøreres tanker bort fra denne verdens uro og bekymringer mod den højere, ædlere verden, som så mange havde tabt af syne. Han viste, at hvert af livets øjeblikke er fyldt med betydning for evigheden. Han erklærede, at det, der hører denne verden til, er af mindre betydning sammenlignet med det, som hører den kommende verden til. ret (78) Et kultiveret sind, smykket med sagtmodighedens og ydmyghedens prydelse, et rent og oprigtigt hjerte, vil afspejles i ansigtsudtrykket og indgyde kærlighed og respekt. . . . ret (78) Ved at udvikle åndsevnerne og stole på, at Gud lader det lykkes, vil børn og unge kunne udvikle en fast og ædel karakter. Gudsfrygt sammen med betragtning af naturens skønhed i Guds skaberværk vil aldrig forkrøble intellektet, men virke styrkende på alle sjælens evner. ret (78) Når sindets skønhed og sjælens renhed afspejles i ens ansigtsudtryk, vil det have større tiltrækning og øve stærkere indflydelse på andre end alle ydre prydelser. . . . ret (78) Jesus påtog sig menneskets natur, levede som barn, som ung og som mand for at kunne forstå alle og føle med alle og for at efterlade et eksempel for alle børn og unge. Han kender børns fristelser og svagheder. I sin kærlighed har han åbnet livslykkens og glædens kilde for den, som stoler på ham. Ved at søge at ære Kristus og følge hans eksempel kan børn og unge opnå den sande lykke. Også de kan føle ansvar for at samarbejde med Jesus Kristus i den store plan for at frelse mennesker. ret (78) Frelseren benyttede enhver helbredelse som en anledning til at indprente guddommelige principper i sjæl og sind. Dette var hensigten med hans gerning. Han skænkede jordiske velsignelser for derved at tilskynde mennesker til at tage imod hans nådes evangelium. ret (78) Kristus kunne indtage den højeste stilling blandt jødernes lærere, men han foretrak at bringe evangeliet til de fattige. Han gik omkring fra sted til sted, for at folk på gader og veje kunne høre sandhedens ord. Ved søen, på bjergskråningen, på byens gader og i synagogen kunne man høre hans udlæggelse af Skriften. Ofte underviste han i templets ydre forgård, for at hedningerne også kunne høre hans ord. ret (78) Aldrig har der været en evangelist som Kristus. Han var Himmelens Majestæt, men fornedrede sig til at påtage sig vor natur, for at møde mennesket, hvor det stod. Til alle, både rige og fattige, frie og trælle, bragte Kristus, pagtens Sendebud, Frelsens budskab. Hans ry som Den store Læge spredte sig over hele Palæstina. De syge strømmede til de steder, hvor han kom, for at bede ham om hjælp. Mange andre kom ogsåderhen, fordi de ville høre hans ord og blive berørt af hans hånd. Således gik han omkring fra sted til sted, fra by til by, forkyndte evangeliet og helbredte de syge - Herlighedens konge i beskeden menneskelig skikkelse. ret (78) Kristi undervisning var så forskellig fra de skriftlærdes og farisæernes udlæggelse af Skriften, at den vakte folkets opmærksomhed. Rabbinerne holdt fast ved traditionerne, ved menneskelige teorier og spekulationer. Ofte foretrak man det, mennesker havde skrevet om Skriften, fremfor selve Skriften. Guds ord var temaet for Jesu undervisning. Han besvarede spørgsmål med et »Der står skrevet.« »Hvad siger Skriften?« »Hvorledes læser du?« Ved enhver anledning, hvor interessen var vakt, enten hos ven eller fjende, fremholdt han Ordet. Med klarhed og kraft forkyndte han evangeliets budskab. Hans udtalelser kastede en strøm af lys over patriarkernes og profeternes lære, og Den hellige Skrift blev som en ny åbenbaring for menneskene. Aldrig før havde hans tilhørere set så dyb en mening i Guds ord. ret |