29. marts - herliggjort over for universet

(89)  »Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre.«- Joh. 17,4. ret

(89)  Ved at opvække Kristus fra de døde herliggjorde Faderen sin Søn over for den romerske vagt, over for Satans onde hærskare og over for det himmelske univers. En mægtig engel, iført himmelsk rustning, steg ned, spredte mørket på sin vej, brød det romerske segl og væltede stenen bort fra graven, som om den havde været en småsten, og derved blev fjendens værk tilintetgjort på et øjeblik. Da lød Guds røst, som kaldte Kristus ud af gravens fængsel. Den romerske vagt så de himmelske engle falde ned i tilbedelse for ham, de havde korsfæstet, og over Josefs åbne grav forkyndte han: »Jeg er opstandelsen og livet.«55 Er det derfor underligt, at soldaterne faldt som døde til jorden? ret

(89)  Kristus blev igen herliggjort ved sin himmelfart i en sky af himmelske engle. Han skjulte herlighed strålede med en glans, som dødelige mennesker ikke kan se og leve. Han kom til verden som et menneske; han steg op til sit himmelske hjem som Gud. Hans menneskelige tilværelse var fyldt med sorg og savn, fordi han blev vraget af dem, han var kommet for at frelse; men mennesker fik lov til at se ham styrket og at overvære hans himmelfart i herlighed og triumf, omgivet af en skare eskorterende engle. De samme hellige væsener, som forkyndte hans første komme til verden, fik lov til at ledsage ham ved hans himmelfart, og indvarsle deres kongelige og herliggjorte Herres triumferende indtog i Guds stad. »Løft eders hoveder, I porte,« råbte de foran de himmelske porte. . . . »Hvo er den ærens konge?« Og fra tusinder og titusinder af stemmer lød svaret: »Herren, stærk og vældig, Herren vældig i krig!« . . . ret

(89)  Således blev Kristi bøn besvaret. Han blev herliggjort med den herlighed, han havde hos Faderen, før verden var til. Men midt i denne herlighed taber Kristus ikke sine arbejdende og stridende venner på Jorden af syne. Han har en bøn til sin Fader. Han vinker den himmelske hær til side og træder helt hen til Jehova, og der fremkommer han med en bøn for sine udvalgte. ret

(89)  »Fader!« siger han, »jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være.«57 Da proklamerer Faderen: »Alle Guds engle skal tilbede ham.«58 Hele Himmelens hær kaster sig ned for ham og synger med jubel og fryd. Herlighed omgiver Guds trone i Himmelen og beskues af alle de himmelske væsener. Ingen ord kan beskrive den scene, hvor Guds Søn officielt blev genindsat i den ære og herlighed, den stilling, han frivilligt gav afkald på, da han blev menneske. ret

næste kapitel