4. april - Jesus såede det levende ords sæd

(95)  »Der står skrevet: 'Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund.«- Matt. 4, 4. ret

(95)  Emnet for Kristi undervisning og forkyndelse var Guds ord. Han imødegik dem, der stillede spørgsmål, med et klart: »Der står skrevet.« »Hvad siger skriften?« »Hvorledes læser du?« Han udsåede ordets sæd ved enhver lejlighed, når der var blevet vakt interesse enten af ven eller fjende. Han, der selv er vejen, sandheden og livet, ja, det levende ord, viser hen til Skrifterne, idet han siger: »Det er dem, som vidner om mig.« . . . ret

(95)  Kristi tjenere skal udføre den samme gerning. I vor tid ligesom i tidligere tider erstattes Guds ords vigtige sandheder med menneskers teorier og spekulationer. Mange af dem, der giver sig ud for at forkynde evangeliet, tror ikke på hele Bibelen som Guds inspirerede ord. En lærd forkaster et afsnit, og en anden betvivler andre dele. De sætter deres egne meninger højere end Ordet, og den del af Skriften, som de fremholder, giver de deres egen fortolkning. Dens guddommelige pålidelighed tilintetgøres. Således spredes vantroens sæd, for folk bliver forvirrede og ved ikke, hvad de skal tro. ret

(95)  Der er mange meninger, som man aldrig burde tillade tankerne at beskæftige sig med. På Kristi tid fortolkede rabbinerne mange dele af Skriften på en mystisk måde. Fordi Guds ords klare og tydelige undervisning fordømte deres handlinger, søgte de at tilintetgøre dets betydning. Det samme gøres også i dag. Man prøver at gøre Guds ord hemmelighedsfuldt og vanskeligt at forstå for at kunne undskylde overtrædelse af hans lov. Kristus irettesatte sin samtid for det. Han lærte, at Guds ord skulle forstås af alle. Han henviste til Skriften som en fuldt ud pålidelig kilde, og det bør vi også gøre. Bibelen skal fremholdes som det evige Guds ord, som det afgørende i stridsspørgsmål og grundvolden for al tro. ret

(95)  Bibelen er blevet berøvet sin kraft, og resultatet ses i, at tonen i det åndelige liv er kommet ned på et lavere plan. . . . Der er mange, der længes efter den levende Gud, og som længes efter at føle Guds nærhed. . . . ret

(95)  Kristi yndlingsemne var Guds faderlighed og rige nåde. Han talte meget om hans hellige karakter og lov. Han fremstillede sig selv for folket som vejen, sandheden og livet. Kristi forkyndere bør også tale om disse emner. Fremhold sandheden, som den er åbenbaret i Jesus. Forklar lovens og evangeliets krav. Fortæl menneskene om Kristi selvfornægtende og selvopofrende liv, om hans fornedrelse og død, om hans opstandelse og himmelfart, om hans forbøn for dem hos Gud, om hans løfte: »Når jeg er gået bort, . . . kommer jeg igen og tager jer til mig.« ret

næste kapitel