(101) Valg af kolportør.
Nogle egner sig bedre end andre til at udføre et bestemt arbejde; derfor er det ikke rigtigt at mene, at enhver kan blive kolportør.Nogle har ingen betingelse for denne gerning; men de skal ikke derfor betragtes som troløse eller uvillige. Herren er ikke urimelig i sine krav. Menigheden er som en have, hvor der er en mangfoldighed af forskellige blomster, hver med sine ejendommeligheder. Skønt de alle måske adskiller sig fra hinanden i mange henseender, har dog enhver sin egen værdi. ret (101) Gud venter ikke, at enhver iblandt hans folk med deres forskelligartede natur skal være skikket til enhver og hvilken som helst plads. Vi må ikke glemme, at der er forskellige hverv. Det er intet menneskes opgave at foreskrive et andet menneske dets arbejde i strid med dets egen overbevisning om pligt. Det kan være berettiget at give råd og foreslå planer; men det bør stå enhver frit at søge vejledning hos Gud, som han tilhører, og som han tjener. ret (102) En forberedelse til prædikantgerningen.
Nogle mænd, som Gud kaldte til prædikevirksomheden, er først gået ud som kolportører. Jeg er blevet underrettet om, at dette er en fortrinlig forberedelse, dersom det er deres hensigt at sprede lys og bringe Guds ord sandheder umiddelbart ind i hjemmets kreds. Under samtale vil der ofte åbne sig udvej for dem til at tale om Bibelens religion. Hvis arbejdet bliver optaget, som det bør, vil familier blive besøgt arbejderne vil vise forståelse og kærlig omsorg for sjæle, og meget godt vil blive følgen deraf. Dette vil være en ypperlig erfaring for enhver, der har prædikegerningen som mål. ret (102) De, der forbereder sig til en prædikants tjeneste, kan ikke optage nogen anden beskæftigelse, der vil give dem en så stor erfaring, som tilfældet er med arbejde i kolportagen. ret (102) Genvordigheder.
Den, der i sit arbejde møder prøver og fristelser, bør høste gavn af disse erfaringer og lære at forlade sig mere bestemt på Gud. Han bør føle sin afhængighed hvert eneste øjeblik. ret (103) Ingen klage bør næres i hans hjerte eller lyde fra hans læber. Når han har fremgang skyldes det Guds engles virken på menneskehjerter. Og han må huske, at både i opmuntrende og i nedslående stunder er himmelske sendebud altid ved hans side. Han bør anerkende Herrens godhed og prise ham med glæde. ret (103) Kristus lagde sin herlighed til side og kom til denne jord for at lide for syndere. Møder vi genvordigheder i vort arbejde, så lad os se hen til ham, som er vor tros begynder og fuldender. Da vil vi ikke blive trætte, ej heller modløse. Vi vil tåle ondt som gode Jesus Kristi stridsmænd. Husk, hvad han siger om alle sande troende: "Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I." 1kor. 3,9. ret (103) En dyrebar erfaring.
Den, der optager arbejde i kolportagen på rette måde, må være både en lærer og en lærling. Medens han søger at undervise andre, må han selv lære at gøre en evangelists gerning. Når kolportører går ud i arbejdet med ydmyge hjerter, fulde af alvor og arbejdslyst, vil de finde mange anledninger til at tale et ord i rette tid til sjæle, der er ved at gå til grunde i modløshed. Efter at have arbejdet for disse trængende vil I kunne sige: "I var forhen mørke, men nu er I lys i Herren." Ef 5,8. Når de ser andres syndige færd, kan de sige: "Sådan har nogle af jer været; men I lod jer aftvætte, ja I blev helligede, ja I blev retfærdiggjorte ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds Ånd." 1Kor 6,11. ret (104) De, som arbejder for Gud, vil opleve modløshed, men forjættelsen hører dem altid til: "Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende." Matt 28,20. Gud vil give dem den mest underfulde erfaring, der siger: "Jeg tror på dit løfte; jeg vil ikke blive træt, ej heller modløs. ret (104) Rapportering.
De, der opnår en sådan erfaring i arbejdet for Herren, bør skrive en beretning derom i vore blade til opmuntring for andre. Lad kolportøren få lejlighed til at fortælle om den glæde og velsignelse, han har fundet i sin tjeneste som evangelist. Disse rapporter bør optages i vore blade; for de har en vidtrækkende indflydelse. De vil være som en liflig vellugt i menigheden, en duft af liv til liv. Således viser det sig, at Gud virker med dem, der samarbejder med ham. ret (104) Efterlev sundhedsreformen.
Tillad ikke jer selv i jeres omgang med ikke troende at blive ledet bort fra rigtige principper. Hvis I sidder ved deres bord, spis med måde og kun sådan føde, som ikke vil virke forstyrrende på tankerne. Opgiv umådehold. I har ikke råd til at svække jeres åndelige ting. Bevar jeres sind i en sådan tilstand. at Gud kan gøre indtryk på jer ved sit ords dyrebare sandheder. ret (105) Således vil I øve en indflydelse over andre. Mange forsøger at korrigere andres liv ved at angribe, hvad de betragter som urigtige vaner. De går til dem, som de mener tager fejl, og påpeger mangler, men gør ingen alvorlig, taktfuld bestræbelse for at henlede deres opmærksomhed på sande principper. Ved en sådan fremgangsmåde opnår man i regelen ikke de ønskede resultater. Under forsøg på at tilrettevise andre vækker vi alt for ofte deres stridslyst og gør dem derved mere skade end gavn. Hold ikke øje med andre for at påpege deres fejl eller vildfarelser. Undervis ved jeres eksempel. Lad jeres selvfornægtelse og jeres selvbeherskelse være et billede på lydighed mod rigtige principper. Lad jeres liv bære vidnesbyrd om sandhedens helliggørende, forædlende indflydelse. ret (105) Talens gave.
Af alle de gaver, Gud har skænket menneskene, er ingen mere dyrebar end talens gave. Når den er helliggjort ved Helligånden, er den en kraft til det gode. Det er med tungen, vi overbeviser og overtaler; med den opsender vi bøn og tak til Gud; og med den meddeler vi rige tanker om Genløserens kærlighed. Ved en rigtig brug af talens gave kan kolportøren så sandhedens dyrebare sædekorn i mange hjerter. ret (106) Kenskab til bogen.
Kolportører bør sætte sig grundigt ind i den bog, de arbejder med, og med lethed kunne henvise til særlig betydningsfulde afsnit. ret (106) Traktater og brochurer.
Kolportøren bør medbringe traktater, brochurer og små bøger, som han giver til dem, der ikke kan købe. På denne måde kan sandheden bringes ind i mange hjem. ret (106) Flid.
Når kolportøren begynder sit arbejde, bør han ikke lade sig forstyrre, men på en fornuftig måde med al flid holde sig til gerningen. Dog bør han i sit kolportørarbejde ikke stille sig ligegyldig over for anledninger til at hjælpe sjæle, som søger efter lys, og som behøver den trøst, Skriften giver. Dersom kolportøren vandrer med Gud, og dersom han beder om himmelsk visdom til i sit arbejde at gøre godt, intet andet end godt, vil han blive i stand til at opdage de gunstige anledninger og se trangen hos de sjæle, han kommer i berøring med. Han vil til det yderste udnytte enhver lejlighed til at lede sjæle til Kristus. I Kristi Ånd vil han forstå at tale et ord til den, som er træt og modløs. ret (107) Evnerne kan fordobles.
Ved flid i kolportagen og ved trofast at fremholde Golgatas kors for folk fordobler kolportøren sin evne til at gøre nytte. Men medens vi anviser arbejdsmetoder, kan vi ikke afmærke en ufravigelig bane, som enhver skal følge; for forskellige omstændigheder ændrer forholdene. Gud vil virke på dem, hvis hjerter er opladt for sandheden, og som længes efter vejledning. Han vil sige til sit menneskelige redskab: Tal til denne eller til hin om Jesus kærlighed." Så snart Jesu navn nævnes i kærlighed og ærbødighed, kommer Guds engle nær for at påvirke og røre hjertet. ret (107) Væsen og optræden.
De, der har et udannet væsen, egner sig ikke til denne gerning. De, der vil kunne gøre fremgang, er mænd og kvinder, som er i besiddelse af takt, en god optræden, omtanke og sund dømmekraft og som forstår sjæles værdi. ret (107) Lærvillighed.
De mænd, der optager arbejdet, bør være villige til at lade sig belære om, hvordan man på bedste måde kan komme i forbindelse med det enkelte menneske og familier. Deres påklædning bør være pæn og net, men ikke udhalet og deres optræden bør være sådan, at den ikke virker stødende. Hos os som et folk er der stor mangel på sand høflighed. Man vinder meget ved at være høflig. ret (108) Arbejdet virker højnende.
Kolportørens arbejde er højnende og vil lykkes, hvis han er ærlig, alvorlig og tålmodig og trøstigt fortsætter i den gerning, han har optaget. Hans hjerte må være med i arbejdet. Han må stå tidlig op, arbejde flittigt og gøre en rigtig anvendelse af de hjælpemidler, Gud har givet ham. Vanskeligheder må man kunne tage uden at tabe modet; møder man dem med urokkelig udholdenhed, vil man besejre dem. Arbejderen kan til stadighed udvikle en harmonisk karakter. Store karakterer dannes ved små handlinger og bestræbelser. ret (108) To og to sammen..
Kolportørere bør udsendes to og to sammen. Uerfarne arbejdere bør udsendes sammen med andre, som har mere erfaring og som kan yde dem hjælp. De kan samtale og studere livets ord sammen og bede med og for hinanden. Således vil både den yngre og den ældre kristne få Guds velsignelse. ret (109) Det rigtige arbejde.
Den kendsgerning bør indprentes kolportørerne, at kolportørgerningen netop er det arbejde, Herren ønsker, at de skal udføre. De bør huske, at de er i Guds tjeneste. ret (109) Undervisning må gives.
Alvorlige bestræbelser er nødvendige. Der må gives undervisning og tanken om gerningens betydning må fremholdes for arbejderne. Alle må nære den selvfornægtelsens og selvopofrelsens ånd, som vi har et eksempel på i vor Genløseres liv. ret (109) Det sjette kapitel hos Esajas.
Det er godt for kolportørerne at læse det sjette kapitel hos Esajas og lægge sig dets undervisning på sinde: "Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en mand med urene læber og jeg bor i et folk med urene læber og nu har mine øjne set Kongen, Hærskarernes Herre!" Men en af seraferne fløj hen til mig; og han havde i hånden et glødende kul, som han med en tang havde taget fra alteret; det lod han røre ved min mund og sagde: "Se det har rørt ved dine læber; din skyld er borte, din synd er sonet!" Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"" Es 6,5-8. ret (110) Mennesker med ydmyge hjerter.
Hvad der her er fremstillet, vil gentage sig gang på gang. Herren ønsker, at mange skal tage del i dette arbejde, sådanne som er gudhengivne, som har ydmyge hjerter og som er villige til at optage en hvilken som helst arbejdsgren, der kræver deres tjeneste. ret (110) Tal tydeligt.
Den kolportør, der kan tale klart og tydeligt om fordelene ved den bog, han ønsker at sælge, vil finde, at dette er ham til stor hjælp i hans arbejde. Han kan måske få lejlighed til at læse et afsnit i bogen og ved klangen i sin stemme og ved den betoning, han lægger på ordene, kan han få det skrevne ord til at stå klart og levende for tilhørernes sind. ret (110) En uundværlig egenskab.
Den evne at kunne tale klart og tydeligt og med en fyldig, vel afrundet stemme er uvurderlig i enhver beskæftigelse. Den er uundværlig for dem, der ønsker at blive prædikanter, evangelister, bibelarbejdere eller kolportørere. De, som agter at indtræde i disse stillinger, bør oplæres til at bruge stemmen på en sådan måde, at det vil gøre et absolut godt indtryk, når de taler til folk om sandheden. Sandheden må ikke skæmmes ved at blive fremholdt med en mangelfuld udtale. ret (111) Kolportører, kom i hu!
Vær ikke ligegyldige med jeres tale, fordi I færdes blandt ikke-troende mennesker. De måler jer. Overvej den undervisning, der blev givet Nadab og Abihu, Arons sønner. De "frembar for Herrens åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem". De tog almindelig ild og lagde den i deres røgelseskar. "Da fór ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem og de døde for Herrens åsyn. Moses sagde da til Aron: "Det er det, Herren talte om, da han sagde: Jeg viser min herlighed på dem, der står mig nær og min herlighed for alt folkets øjne." 3Mos 10,1-3. Kolportørere bør huske, at de samarbejder med Herren for at frelse sjæle og at de ikke må indføre noget simpelt og ringe i deres tjeneste. Sindet må være fyldt med rene, hellige tanker og ordene må vælges med omhu. Lad ikke jeres gerning mislykkes, fordi I fører letsindig, ligegyldig tale. ret (111) Fortæl det med enkle ord.
Menneskene vandrer i vildfarelsens tåg og skygge. De ønsker at vide, hvad der er sandhed. Fortæl dem det, ikke i et højtflyvende sprog, men med Guds børns enfoldighed. ret (112) Satan er på sporet efter jer. Han er en snu modstander og den hadefulde ånd, I møder i jeres arbejde, er inspireret af ham. De, som han behersker, giver genlyd af hans ord. Kunne sløret rives bort fra deres øjne, ville de, der således beherskes, se Satan spille alle sine kunster for at drage dem bort fra sandheden. I arbejdet for at redde sjæle fra hans anslag vil man opnå langt mere med ydmyg bøn efter Kristi eksempel, end ved mange ord uden bøn. ret (112) Ydmyg bøn.
Satan er på sporet efter jer. Han er en snu modstander og den hadefulde ånd, I møder i jeres arbejde, er inspireret af ham. De, som han behersker, giver genlyd af hans ord. Kunne sløret rives bort fra deres øjne, ville de, der således beherskes, se Satan spille alle sine kunster for at drage dem bort fra sandheden. I arbejdet for at redde sjæle fra hans anslag vil man opnå langt mere med ydmyg bøn efter Kristi eksempel, end ved mange ord uden bøn. ret (112) Sjælen opløftet i bøn.
Arbejderne bør stadig opløfte sjælen i bøn til Gud. De er aldrig alene. Dersom de har tro til Gud og dersom de forstår, at dem er den gerning betroet at bringe folket lys angående bibelske emner, nyder de stadig Kristi ledsagelse. ret (112) Kolportagen en forberedelse til prædikegerningen.
Der er flere vanskeligheder i denne gerning end i visse andre forretningsgrene; men de erfaringer, den bringer, den takt og selvdisciplin, som derved opøves, vil gøre jer skikkede til at kunne gøre nytte på andre felter, hvor I kan arbejde for sjæle. De, som intet lærer af disse erfaringer og som er skødesløse og frastødende i deres optræden over for andre, ville vise den samme mangel på takt og evne til at omgås mennesker, hvis de optog prædikegerningen ..... ret (113) Bøn i familier.
Det missionsarbejde at besøge familier med vore skrifter, samtale med dem og bede med dem og for dem er et arbejde, der vil uddanne mænd og kvinder til at udføre en sjælesørgeres gerning. ret (113) I evangelisk kolportage kan unge mænd opnå en bedre forberedelse til prædikegerningen, end de kan ved at tilbringe mange år i en skole. De, der forbereder sig til at virke som prædikanter, kan ikke optage nogen anden beskæftigelse, der vil bringe dem en så stor erfaring, som tilfældet er ved kolportagen. ret (113) Lokket af økonomiske udsigter.
Men mange føler sig tilskyndet til at optage kolportørarbejdet for at sælge bøger, der ikke fremholder vor tro og ikke bringer køberen lys. De lader sig bevæge dertil, fordi de økonomiske udsigter er mere fristende end de, der kan tilbydes dem som prøveprædikanter. Sådanne personer opnår ingen særlig forberedelse til senere at virke som evangeliets forkyndere. De tilegner sig ikke den erfaring, der ville udruste dem til denne gerning. De lærer ikke at føle byrden for sjæle og daglig at opnå kundskab om den bedste måde til at vinde mennesker for sandheden. De forspilder tid og anledninger. ret (114) Et verdsligt karakterpræg.
Disse mænd ledes hyppigt bort fra Guds Ånds overbevisninger og får et verdsligt karakterpræg, idet de glemmer, hvor meget de skylder Herren, som gav sit liv for dem. De bruger kræfterne til deres egne selviske interesser og undslår sig for at arbejde i Herrens vingård. ret (114) Ikke alle med én bog.
Det har været hævdet som den bedste plan, at kun een bog ad gangen skulle bringes ud på kolportørfeltet - at alle kolportørere samtidig skulle arbejde med den samme bog. Om dette lod sig gøre, ville det dog ikke være klogt og heller ikke formålstjenligt. Man bør ikke arbejde udelukkende med en enkelt bog og bringe den ud til folk, som om den alene skulle kunne tilfredsstille ethvert af tidens krav. Hvis Herren har lys for alt sit folk og fremlægger dette på forskellige måder og i flere bøger, hvem vil da vove at lægge hindringer i vejen, således at lyset ikke kunne udbredes overalt i verden? Herren opfordrer vore brødre til at udtænke planer, således at det lys, han har givet, ikke vil blive skjult i vore forlagshuse, men må kunne skinne og oplyse alle, der vil tage imod det. ret (115) Forkerte principper.
Dersom vore kolportørere beherskes af lyst til økonomisk vinding og dersom de sælger den bog, der skaffer dem flest penge og tilsidesætter andre, som folket behøver, vil jeg spørge: I hvilken forstand er deres gerning et missionsarbejde? Hvor er missionsånden og selvopofrelsens ånd. Den forstandige og gudfrygtige kolportørs virksomhed er blevet fremstillet som ligestillet med den evangeliske forkynders arbejde. Skulle så kolportøren i højere grad end prædikanten føle sig fri til at handle ud fra egennyttige bevæggrunde? Skulle han være utro mod missionsarbejdets principper og kun sælge de bøger, som er billigst og derfor lettest at afsætte og forsømme at skaffe folk de bøger, som indeholder mere lys, blot fordi han derved selv kan tjene flere penge? Er det missionsånden? Er kolportørarbejdet så ikke ophørt med at være, hvad det skulle være? Hvordan kan det være, at ingen opløfter sin røst for at rette på disse forhold? ret (115) Blade, traktater og brochurer.
Ingen kolportør bør fremhæve den bog, han arbejder med, på bekostning af andre bøger, der indeholder sandheden for denne tid. Dersom vore kolportørere sløjfede alle bøger med undtagelse af een og satte alle deres kræfter ind på denne, ville arbejdet ikke foregå efter Guds plan. Menneskene er ikke ens indrettet og hvad der er åndelig føde for den ene, tiltaler måske ikke den anden; derfor bør der arbejdes med bøger, som på forskellige måder behandler de særskilte emner for denne tid. Det vil derfor være nødvendigt for kolportøren at gøre et klogt udvalg. Ingen, der gør Guds gerning, må blive smalsporet eller kortsynet. Herren har mange redskaber, gennem hvilke han har til hensigt at virke. Når den ene bog bliver fremhævet fremfor en anden, er der fare for, at netop det værk, der er bedst egnet til at bringe menneskene lys, vil blive fortrængt. Det er ikke nødvendigt at stille forskellige bøger i modsætning til hinanden og dømme om, hvilken af dem der kan udrette mest godt. Gud har brug for alle de røster og alle de penne, som han har inspireret til at tale for sig. Enkelte Mennesker har vanskeligt ved at fatte vore mere dybtgående værker og en enklere måde at fremstille sandheden på vil lettere kunne nå dem. De ledende arbejdere må opmuntre de svagere og vise den samme interesse for ethvert af de redskaber, der sættes i virksomhed for at berede et folk for Herrens dag. Nogle får mere gavn af blade og traktater end af bøger. Blade, traktater og brochurer, der behandler bibelske lærdomme, fortjener alle den samme opmærksomhed i kolportørarbejdet, for de er ligesom små kiler, der baner vejen for større værker. ret (117) Vær hjælpsom.
Når I opholder jer i andre menneskers hjem, tag så del i familiens arbejde. Vær betænksomme nok til at holde vandspanden fyldt. Hjælp den trætte fader med forefaldende arbejde. Vis interesse for børnene. Vær hensynsfuld. Arbejd i ydmyghed, så vil Herren virke med jer. ret (117) Et åndens virkemiddel.
Evangeliske kolportører bør stille sig under Helligåndens vejledning. Ved udholdende bøn må de gribe den kraft, som kommer fra Gud, idet de sætter al deres tillid til ham. Hans stærke og virkningsfulde indflydelse vil være med enhver sand og trofast arbejder. ret (117) Vor gerning.
Enden nærmer sig hurtigt. Trykning og udbredelse af de bøger og blade, der indeholder sandheden for denne tid, skal være vor gerning. ret (118) Hvem Gud kan bruge.
Når Gud vælger mænd og kvinder til sin tjeneste, så spørger han ikke, om de er i besiddelse af jordisk rigdom, kundskab eller veltalenhed; han spørger: Vandrer de således i ydmyghed, at jeg kan lære dem min vej? Kan jeg lægge mine ord på deres læber? Vil de repræsentere mig?" ret (118) Gud kan benytte enhver netop i samme forhold, som han kan fylde sjælens tempel med sin ånd. Det arbejde, han vil anerkende, er et sådant, som genspejler hans billede. Det myndighedsbevis, som hans efterfølgere skal kunne fremlægge for verden, er hans udødelige grundfæstningers uudslettelige kendemærke. ret (118) Engles ledsagelse.
De, der arbejder for andres vel, virker i forening med himmelske engle, som er deres stadige ledsagere og yder dem uophørlig tjeneste. Lysets og kraftens engle er altid nær for at beskytte, trøste, helbrede, undervise og anspore. Den højeste uddannelse, som den sandeste kultur, den mest ophøjede tjeneste, som er tilgængelig for mennesker her i verden, hører dem til. ret (118) Ved bøn og sang.
Den kolportør-evangelist, hvis hjerne er gennemtrængt af Helligånden, udfører en gerning, som er rig på underfulde muligheder til det gode. At gå fra hjem til hjem og i kærlighed og enfoldighed fremholde sandheden er i overensstemmelse med den undervisning, Kristus gav sine disciple, da han sendte dem ud på deres første missionsfærd. Ved lovsange og ved ydmyge, hjertelige bønner vil mange påvirkes. Den guddommelige vejleder vil være til stede for at overbevise hjerter. "Jeg er med jer alle dage," er hans løfte. Med forsikringen om, at en sådan hjælper stadig er nærværende, kan vi arbejde med tro, håb og frimodighed. ret (119) Fra by til by.
Fra by til by og fra land til land skal de bære de skrifter, som indeholder løftet om Frelserens snare komme. Disse skrifter skal oversættes til hvert tungemål; for evangeliet skal forkyndes for hele verden. Til hver arbejder lover Kristus den dygtighed, der vil gøre hans virksomhed frugtbringende. ret (119) Udbred vor litteratur.
Natten til den 2. marts 1907 blev mange ting åbenbaret mig angående værdien af vore skrifter, og den nærværende sandhed og om de små anstrengelser, vore brødre og søstre i menighederne gør for at give dem en stor udbredelse. ret (120) Ondskabens magter samler kræfter.
Det er gentagne gange blevet vist mig, at vore presser nu til stadighed bør være optaget med trykning af litteratur, der rummer lys og sandhed. Dette er en tid med åndeligt mørke i verdens kirkesamfund. Uvidenhed om guddommelige ting har skjult Gud og sandheden for menneskenes blik. Ondskabens magter samler kræfter. Satan bilder sine medarbejdere ind, at han vil udføre en gerning, der vil betage verden. Medens menigheden delvis har været uvirksom ret (120) Så længe prøvetiden vedvarer.
Så længe prøvetiden vedvarer, vil der være anledning for kolportøren til at arbejde. Når de religiøse samfund forener sig med pavedømmet for at undertrykke Guds folk, vil der ved evangelisk kolportørvirksomhed åbne sig områder, hvor der er religionsfrihed. Dersom forfølgelsen et sted bliver for stærk, så må arbejderne gøre, som Kristus har anvist: "Når de forfølger jer i den ene by, så flygt til den anden." Matt 10,23. Hvis forfølgelsen kommer dertil, så gå til endnu et andet sted. Gud vil lede sine børn og gøre dem til en velsignelse på mange pladser. Var det ikke for forfølgelsens skyld, ville de ikke spredes så vidt omkring og dermed kundgøre sandheden. Og Kristus siger: "I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer." Indtil ordet lyder fra himmelen: "Det er fuldbragt!" vil der altid være steder, hvor der kan virkes og hjerter, der modtager budskabet. ret (121) Bøger og tidsskrifter.
Det sidste nådebudskabs underfulde værk skal nu fremmes som aldrig før. Verden skal modtage sandhedens lys ved ordet tjeneste i vore bøger og tidsskrifter. Vor litteratur skal påvise, at alle tings ende er forhånden. Det er bleven mig pålagt at sige til vore forlagshuse: "Løft banneret! Løft det højere op! Forkynd den tredje engels budskab, så det må blive hørt af hele verden. Lad det ses, at "her er de helliges tålmodighed; her er de, som bevarer Guds befalinger og Jesu tro". Åb. 14,12. Lad vor litteratur forkynde budskabet som et vidnesbyrd til hele verden!" ret (121) Bøger om bibelske emner.
Vore arbejdere bør nu opmuntres til at skænke bøger, der omhandler beviserne for vor tro, deres første opmærksomhed, de bøger, som fremholder bibelske lærdomspunkter, og som vil berede et folk til at bestå i de prøvende tider, vi går i møde. Når vi ved bibelsk undervisning og under bøn har bragt mennesker til sandhedens lys ved en forstandig brug af vore skrifter, skal vi hjælpe dem til at blive arbejdere i tale og lære. Vi skal opmuntre dem til at udbrede de bøger, som handler om bibelske emner, bøger, hvis undervisning vil berede et folk til at bestå, idet de har deres lænder omgjordede med sandhed og har deres lamper brændende. ret (122) Forkyndelse ved bøger og tidsskrifter.
Vi har så at sige ligget i dvale med hensyn til, hvad der kunne være udrettet ved udbredelsen af godt udarbejdet litteratur. Lad os nu ved en klog anvendelse af tidsskrifter og bøger forkynde ordet med beslutsom energi, for at verden må forstå det budskab Kristus gav Johannes på øen Patmos. Lad ethvert fornuftigt menneske, der bekender Kristi navn, give det vidnesbyrd: "Alle tings ende er for hånden; bered dig til at møde din Gud!" ret (122) Skrifter alle vegne.
Vore skrifter bør spredes alle vegne. Oversæt dem på mange sprog. Den tredje engels budskab skal forkyndes gennem dette middel og gennem den levende prædikant. Vågn op, I, som tror på sandheden for denne tid! Det er jeres pligt nu at sætte alt ind på at hjælpe dem, der selv forstår sandheden, at forkynde den for andre. En del af de penge, salget af vore skrifter indbringer, bør benyttes til forøgelse af vore muligheder for fremstilling af mere litteratur, som vil åbne blindes øjne og bryde hjertets nyland. ret (123) En fare.
Der er fare for, at nogle kan fristes til at gøre arbejdet til et kommercielt foretagende og blive så optaget af timelig forretning, at Guds ords rene sandheder ikke får indpas i livet. Lysten til handel og vinding bliver mere og mere fremherskende. Mine brødre, lad jeres sjæle gennemgå en sand omvendelse. Hvis der nogen sinde har været en tid, da vi trægte til at forstå vore ansvar, så er det nu, da sandhed vækker anstød på gade og retten ingen adgang finder. Satan er kommet med stor magt for at virke med alt uretfærdigheds bedrag blandt dem, der fortabes; og alt, som kan rystes, vil blive rystet, og de ting, der ikke kan rystes, vil bestå. Herren kommer meget snart, og vi ved, der venter os begivenheder, som vil bringe ulykke. Djævelske redskaber, skønt usynlige, er i virksomhed for at ødelægge menneskeliv. Men dersom vort liv er skjult med Kristus i Gud, vil vi se hans nåde og frelse. Kristus kommer for at oprette sit rige på Jorden. Måtte vore tunger være helligede og blive brugt til at herliggøre ham. Lad os nu virke, som vi aldrig har virket før. Vi formanes til at være "rede i tide og i utide". 2. Tim. 4,2. vi må finde åbne døre for at fremholde sandheden. Vi skal udnytte enhver anledning til at lede sjæle til Kristus. ret (124) Tal om Frelserens kærlighed.
Som et folk må vi på ny omvende os og vort liv helliggøres til at forkynde sandheden, som den er i Jesus. Under arbejdet med at udbrede vore skrifter kan vi med et varmt og bankende hjerte tale om Frelserens kærlighed. Gud alene har magt til at forlade synder; dersom vi ikke fremholder dette budskab for de uomvendte, vil vor forsømmelse måske betyde deres fortabelse. Livsalige bibelske sandheder til sjæes frelse omtales i vore blade. Der er mange, som kan være behjælpelige med at sælge vore tidsskrifter. Herren opfordrer os alle til at søge at frelse fortabte sjæle. Satan arbejder for at forføre endog de udvalgte, og nu er tiden for os til at virke med årvågenhed. Menneskene skal gøres opmærksomme på vore bøger og blade; evangeliet i den nærværende sandhed skal ufortøvet fremholdes i vore byer. Skal vi ikke vågne op til vore pligter? ret (125) Unge volontører.
Kristus kalder på unge mænd, der som volontørere er villige til at bringe sandheden ud til verden. Gud ønsker mænd med åndelig styrke, mænd, som er i stand til at finde virkefelt, hvor de er, fordi de søger efter det. Menigheden trænger til nye mænd, der vil bringe kraft ind i rækkerne, mænd, der forstår tidens krav og er i stand til at give sig i kast med dens vildfarelser, mænd, som vil anspore de få arbejdere til fornyet iver, mænd, hvis hjerter er varme af kærlighed og hvis hænder er ivrige efter at udføre Mesterens gerning. ret (125) Stadig tillid til Gud.
Når arbejderne stadig sætter deres lid til Gud og stadig øver selvfornægtelse, vil de ikke give efter for modløshed. De vil ikke tage sig alting nær. De vil huske, at på ethvert sted er der sjæle, som Herren har brug for og som djævelen eftersøger for at kunne binde dem fast i syndens trældom, i ringeagt for Guds lov. ret
|