(26) Kolportørgerningens betydning står altid for mig. Der har i den senere tid ikke været lagt den energi i dette arbejde, som de kolportører gjorde det til deres specialitet. Kolportører er blevet kaldet bort fra deres evangeliske virksomhed for at optage andet arbejde. Dette er ikke, som det burde være.Mange af vore kolportører kan, hvis de i sandhed er omvendte og gudhengivne, udrette mere i denne arbejdsgren end i nogen anden for at bringe sandheden for denne tid ud til menneskene. ret (26) Lysbærere.
Guds ord viser, at enden er nær. Verden skal advares, og vi skal som aldrig før være Kristi medarbejdere. Den opgave at advare er blevet overladt til os. Vi skal være lysbærere i verden og bringe andre det lys, vi modtager fra Den store Lysbærer. Alle menneskers ord og gerninger skal prøves. Lad os ikke nu sakke bagud. Hvad der skal gøres for at advare verden, må gøres ufortøvet. Lad ikke kolportørvirksomheden sygne hen. Lad de bøger, der indeholder lyset vedrørende den nærværende sandhed, blive bragt ud til så mange som muligt. ret (27) Kolportører skal uddannes og oplære.
Formanden i vore konferenser og andre i ansvarsfulde stillinger har en pligt at varetage i denne sag, for at de forskellige grene af vor virksomhed bliver skænket lige stor opmærksomhed. Kolportører bør uddannes og oplæres til at udføre dette arbejde, der kræves for at kunne sælge de bøger om den nærværende sandhed, som verden behøver. Der er brug for mænd med en dyb kristelig erfaring, mænd med et ligevægtigt sind, stærke, godt uddannede mænd, til at optage denne gerning. Til at tage fat på kolportørarbejdet ønsker Herren mænd, som er duelige til at oplære andre, og som kan vække unge mænd og kvinder til at fatte interesse for denne sag og få dem til at tage fat på arbejdet med bøger og udføre det med held. Nogle har det talent og den uddannelse og erfaring, der ville dygtiggøre dem til at oplære de unge i kolportørvirksomheden på en sådan måde, at der kunne udrettes langt mere end der nu bliver gjort. ret (27) Erfarne og uerfarne.
De, der har opnået en erfaring i dette arbejde, har en særlig pligt at udføre med at undervise andre. Uddan, uddan, uddan unge mænd og kvinder til at sælge de bøger, som Herren ved sin Hellige Ånd har bevæget sine tjenere til at skrive. Gud ønsker, at vi med troskab uddanner dem, der antager sandheden, så at der må være en hensigt med deres tro, og at de må kunne arbejde forstandigt på Herrens måde. Lad de uerfarne komme i forbindelse med erfarne arbejdere, så de må kunne lære, hvordan man skal arbejde. Lad dem alvorligt søge Gud. Sådanne kan gøre en god gerning i kolportagen, hvis de vil adlyde disse ord: "Giv agt på dig selv og på undervisningen." 1.Tim. 4,16. De, som i deres liv viser, at de i sandhed er omvendte, og som optager kolportørgerningen, vil få at se, at den er den bedste forberedelse til andre grene af missionsarbejdet. ret (28) Hvis de, der kender sandheden, ville efterleve den, ville der blive fundet metoder til at nå menneskene, hvor de er. Det var Guds forsyn, der i den kristne menigheds første tid spredte de hellige og sendte dem bort fra Jerusalem ud til mange dele af verden. Kristi disciple forblev ikke i Jerusalem eller i de nærliggende byer, men de drog ud uden for deres eget lands grænser til de stærkt befærdede steder, hvor de søgte efter de fortabte for at kunne lede dem til Gud. I dag ønsker Gud at se sit værk udført på mange steder. ret (29) Undervisning er påkrævet.
Vi må ikke gøre vore brødre modløse og svække deres hænder, således at det arbejde, Gud ønsker at udføre gennem dem, ikke bliver gjort. Lad ikke for megen tid blive anvendt til at udruste mænd til at gøre missionsarbejde. Undervisning er nødvendig, men lad alle huske, at Kristus er den store lærer og kilden til al sand visdom. Lad unge og gamle hellige sig til Gud, tage fat på arbejdet, gå fremad og vokse i ydmyghed under Helligåndens ledelse. Lad dem, der har været i skole, drage ud på feltet og gøre en praktisk anvendelse af de kundskaber, de har tilegnet sig. Dersom kolportører vil gøre dette og gøre brug af den duelighed, Gud har givet dem, medens de søger råd hos ham og forener bogsalget med personligt arbejde for mennesker, vil deres evner vokse ved øvelse, og de vil få mange praktiske erfaringer, som det ikke var muligt for dem at få i skolen. Den uddannelse, man tilegner sig på denne praktiske måde, kan med rette kaldes den højere uddannelse. ret (29) Ingen højere gerning.
Der gives ingen større gerning end evangelisk kolportørarbejde; for den indbefatter udførelsen af de højeste moralske pligter. De, der beskæftiger sig med denne gerning, trænger altid til at være under Guds Ånds ledelse. Der må ingen selvophøjelse være. Hvad har nogen af os, som vi ikke modtog fra Kristus? Vi må elske som brødre og åbenbare vor kærlighed ved at hjælpe hinanden. Vi må være medlidende og høflige. Vi må slutte os sammen og handle i samdrægtighed. Kun de, der efterlever Kristi bøn og gennemfører den i det praktiske liv, vil bestå i den prøve, der skal komme over hele verden. De, som ophøjer selvet, stiller sig under Satans magt og bereder sig til at antage hans forførelser. Herrens ord til sit folk er, at vi skal løfte banneret højere og højere. Dersom vi lyder hans stemme, vil han samarbejde med os, og vore bestræbelser vil krones med held. I vort arbejde vil vi få rige velsignelser fra det høje og samle os skatte ved Guds trone. ret (30) Om vi blot vidste, hvad vi har i vente, ville vi ikke være så nølende i Herrens gerning. ret (30) Ansvarlige for arbejde, vi kunne have gjort.
Vi lever i rystelsens tid, den tid, da alt, som kan rystes, vil blive rystet. Herren vil ikke undskylde dem, der kender sandheden, hvis de ikke i ord og gerning adlyder hans befalinger. Hvis vi ikke gør nogen bestræbelse for at vinde sjæle til Kristus vil vi blive holdt ansvarlige for det arbejde, vi kunne have gjort, men ikke gjorde på grund af vor åndelige træghed. De, der tilhører Herrens rige, må arbejde alvorligt for sjæles frelse. De må gøre deres del for at binde vidnesbyrdet til og forsegle loven hos disciplene. ret (31) Et kald til at genoptage arbejdet.
Herren har til hensigt, at det lys, han har givet om Skriften, skal skinne med klare, lysende stråler, og det er vore kolportørers pligt at gøre en kraftig og forenet anstrengelse for, at Guds hensigt kan blive fuldbyrdet. Et stort og betydningsfuldt arbejde ligger foran os. Sjælefjenden forstår dette, og han bruger ethvert middel som han råder over, for at overtale kolportøren til at gå over til et andet arbejde. Dette forhold bør ændres. Gud kalder kolportørerne tilbage til deres arbejde. Han kalder på frivillige, som vil sætte alle deres kræfter og al deres oplysning ind i virksomheden og hjælpe til, hvor som helst der er anledning. Mesteren opfordrer enhver til at udføre den del, der er ham betroet i overensstemmelse med hans evner. Hvem vil efterkomme kaldet? Hvem vil gå ud og i Kristi visdom og nåde og kærlighed arbejde for dem, som er nær ved, og for dem, som er langt borte? Hvem vil opofre magelighed og fornøjelser for at drage ud til steder, hvor vildfarelse, overtro og mørke råder, arbejde alvorligt og ihærdigt, tale sandheden i enfoldighed og bede i tro og udføre arbejde fra hjem til hjem? Hvem vil i denne tid gå uden for lejren, gennemtrængte af Helligåndens kraft, bære forsmædelsen for Kristi skyld, oplade Skriften for folk og kalde dem til omvendelse? ret (32) I enhver tidsalder har Gud sine arbejdere. Tidens krav besvares derved, at den rette mand fremstår. Når derfor den guddommelige stemme råber: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå bud for os?" vil svaret komme: "Her er jeg, send mig!" Es. 6,8. Lad alle, der udfører et virkningsfuldt arbejde på kolportørfeltet, føle i deres hjerter, at de udretter Herrens gerning ved at virke for sjæle, som ikke kender sandheden for denne tid. De lader advarselens toner lyde på gader og stræder for at berede et folk for Herrens store dag, som så snart vil komme til vor verden. Vi har ingen tid at spilde. Vi må opmuntre til dette arbejde. Hvem vil nu gå ud med vore skrifter? Herren gør hver mand og kvinde, som vil samarbejde med guddomskræfter, skikket til gerningen. Alt, hvad der kræves af talent, frimodighed, udholdenhed, tro og taktfuldhed, vil komme til den, der tager rustningen på. Et stort arbejde skal udføres i verden, og menneskelige redskaber vil visselig imødekomme kravet. Verden skal høre advarselen. Når kaldet kommer: "Hvem skal jeg sende, og hvem vil gå bud for os? send så svaret tilbage, klart og tydeligt: "Her er jeg, send mig!" ret (32) Virk, som Paulus virkede. Hvor som helst han var: foran den skulende farisæer eller den romerske øvrighed, den rige eller den fattige, den lærde eller den vankundige, krøblingen i Lystra eller de dømte syndere i det makedoniske fangehul, ophøjede han Kristus som den, der hader synd og elsker synderen, den, der bar vore synder for at kunne meddele os sin retfærdighed. ret næste kapitel
|