(50) Grundig forberedelse.
På kolportørområdet kan der udføres et meget mere effektivt arbejde, end der hidtil er blevet gjort. Kolportøren bør ikke være tilfreds, medmindre han stadig udvikles. Han bør gøre grundig forberedelse og ikke nøjes med at lære en død remse af ord; han bør give Herren anledning til at samarbejde med hans bestræbelser og gøre indtryk på hans sind. Når Jesu kærlighed bor i hans hjerte, vil den sætte ham i stand til at finde på udvej til at opnå adgang til både enkeltpersoner og hele familier. ret (50) Kolportører må tilegne sig personlig kultur og en dannet optræden, ikke verdens affekterede og unaturlige manerer, men det tiltalende væsen, som er den naturlige følge af hjertets godhed og et ønske om at efterleve Kristi eksempel. De bør udvikle betænksomhed og omhu i deres vaner - vænne sig til flid og forsigtighed - og søge at ære Gud i alvorlig stræben efter at nå deres store forbillede. Jesus ofrede sig helt for at bringe dem i det rette forhold til Gud og til deres medmennesker, og guddommelig bistand forenet med menneskelig bestræbelse vil sætte dem i stand til at opnå en høj grad af udmærkede egenskaber. Kolportøren bør være kysk som Josef, ydmyg som Moses og afholdende som Daniel; da vil der følge en kraft med ham, hvor som helst han færdes. ret (51) Ikke øve bedrag.
Dersom kolportøren følger en urigtig fremgangsmåde, dersom han taler usandhed eller øver bedrag, taber han agtelsen for sig selv. Han er sig måske ikke bevidst, at Gud ser ham og kender til enhver forretningshandling, at hellige engle vejer hans bevæggrunde og lytter til hans ord og at han vil få løn efter sine gerninger; men selv om det var muligt for ham at dølge sin onde gerning for menneskelig og guddommelig kontrol, ville den kendsgerning, at han selv vidste besked, virke nedværdigende på hans sind og karakter. En enkelt handling bestemmer ikke karakteren, men den nedbryder den værnende skranke og den næste fristelse får lettere indpas, indtil udflugter og uærlighed i forretningssager til sidst bliver en vane og den pågældende ikke er til at stole på. ret (51) Et rent liv.
Både i familien og i menigheden er der alt for mange, som er ligeglade med skrigende misforhold i deres livsførelse. Der findes unge mænd, som giver det udseende af at være, hvad de slet ikke er. De synes at være ærlige og sande; men de ligner kalkede grave, udvortes skønne, men med et bundfordærveligt indre. Hjertet er urent, besmittet af synd og således står deres regnskab i himmelens retssale. I deres sind er der foregået en proces, som har gjort dem forhærdede, så de ingen gode følelser har. Men dersom deres karakter, vejet på helligdommens vægtskål, kendes at være for let på guds den store dag, vil det være en ulykke, som de nu ikke fatter. Sandheden, den dyrebare, uplettede sandhed, må være en del af karakteren. ret (52) Hvilken vej der end vælges, er livets sti omgivet af farer. Dersom arbejderne i nogen gren af virksomheden bliver ligegyldige og uagtsomme med hensyn til deres evige interesser, vil de gå glip af store værdier. Fristeren vil altid finde adgang til dem. Han vil lægge garn for deres fødder og lede dem ind på usikre stier. Kun de, som værnes af rene principper, er trygge. Ligesom David vil de bede: "Hold mine skridt i dit spor, lad mine trin ikke blive usikre." [Sl 17,5; efter Kalkars bibeludgave, som svarer til eng. bibelovers.] Der må føres en stadig kamp mod det menneskelige hjertes egoisme og fordærvelse. Ofte ser det ud, som om de gudløse har fremgang på deres vej; men de, der glemmer Gud om blot en time eller et øjeblik, er på en farlig sti. De indser måske ikke faren; men uden de mærker det, holder vanen dem ligesom med et jerngreb fast ved det onde, som de så letsindigt har leget med. Gud foragter deres fremfærd og hans velsignelse vil ikke ledsage dem. ret (53) Leg ikke med synd!
Jeg har set mange unge mænd optage dette arbejde uden at forene sig med himmelen. De udsætter sig for fristelse for at spille tapre. De ler af andres "dårskab". De kender den rette måde; de ved, hvordan man skal opføre sig! Hvor let kan de ikke modstå fristelse! Hvor urimeligt er det ikke at tænke, at de skulle falde! Men de gør ikke gud til deres værn. Satan har en lumsk snare i beredskab for dem og de bliver selv dåres bytte. ret (53) Vor store modstander har menneskelige redskaber, som stadig er på jagt efter en anledning til at ødelægge sjæle, ligesom en løve lurer på sit bytte. Undgå dem, unge mand; for medens de tilsyneladende er dine venner, vil de på behændig vis lokke dig ind på onde veje og handlemåder. De vil smigre dig med deres læber og tilbyde dig hjælp og vejledning; men deres fjed stunder til dødsriget. Hvis du lytter til deres råd, kan det blive et skæbnesvangert vendepunkt i dit liv. Fjernelsen af et eneste forsvarspunkt i samvittigheden, hengivelsen til en eneste ond vane, en eneste forsømmelse af pligtens høje krav kan blive begyndelsen til en bedragers livsbane, som vil føre dig ind i deres rækker, der tjener Satan, medens du hele tiden bekender dig til at elske Gud og hans sag. Et øjebliks tankeløshed, et enkelt fejltrin kan vende hele dit liv ind på den urette vej. Og du vil måske aldrig få at vide, hvad det var, som forårsagede din ødelæggelse, førend kendelsen bliver udtalt: "Vig bort fra mig, I, som øver uret!" ret (54) Undgå dårlige kammarater!
Nogle unge mænd ved, at hvad jeg har sagt, er en tydelig skildring af deres færd. Deres veje er ikke skjulte for Herren, selv om de måske er skjulte for deres bedste venner, endog for deres fader og moder. Jeg har ringe håb om, at enkelte af disse nogen sinde vil forandre deres liv i hykleri og bedrag. Andre, som har fejlet, søger at gøre det onde godt igen. Måtte den kære Jesus hjælpe dem til at være karakterfaste og vende sig bort fra al falskhed og smiger fra dem, der vil svække dem i deres forsæt om at gøre det rette og fra dem, der ved at indpode dem tvivl og vantro vil undergrave deres tro på sandheden! Unge venner, tilbring ikke en time i selskab med sådanne mennesker, som vil kunne gøre jer uskikkede til Guds rene og hellige gerning! Foretag jer intet over for fremmede, som I ikke ville foretage jer over for jeres fader og moder, eller som I ville skammes ved over for Kristus og de hellige engle. ret (55) Nogle mener måske, at disse advarsler ikke er nødvendige for sabbatsholdere; men de, advarslerne gælder, ved hvad jeg mener. Jeg formaner jer,unge mænd, til at tage jer i agt; for I kan intet gøre, som ikke er åbent for engles og Guds øjne. I kan ikke gøre en ond gerning, uden at andre påvirkes deraf. Samtidig med at jeres handlemåde åbenbarer, hvilken slags materiale jeres egen karakter er bygget op af, har den tillige en mægtig indflydelse på andre. Tab aldrig den kendsgerning af syne, at I hører Gud til, at han har købt jer dyrt og I må gøre ham regnskab for alle de talenter, han har betroet jer. Ingen, hvis hånd er besmittet af synd, eller hvis hjerte ikke er ret for Gud, bør have nogen del i kolportørens eller evangelistens gerning; for sådanne mænd vil visselig vanære sandhedens sag. De, der virker på missionsfeltet, behøver Guds vejledning. De bør omhyggeligt stræbe efter at få en rigtig begyndelse og så fortsætte roligt og urokkelig på retskaffenhedens sti. De bør være bestemte; for Satan er bestemt og ihærdig i sine anstrengelser for at styrte dem. ret (55) Abonnement på blade.
Man har begået en fejl ved at tegne bestillinger på vore tidsskrifter for blot nogle få uger, når man ved en passende bestræbelse kunne have opnået et meget mere langvarigt abonnement. Eet årsabonnement er mere værdifuldt end mange for en kortere tid. Når bladet bestilles blot for nogle få måneder, ophører interessen ofte sammen med det kortvarige abonnement. Kun få, der først er begyndt med et abonnement for en kort periode, fornyer deres abonnement for en længere tid og derfor bruges der meget tid, som kun giver små resultater, medens man ved bedre omtanke og større ihærdighed kunne have opnået årsabonnementer. I sigter for lavt, brødre; I er for snæversynede i jeres planer. I lægger ikke al den overvejelse og ihærdighed i jeres arbejde, som det fortjener. Der er flere vanskeligheder i denne gerning end i visse andre forretningsgrene, men de erfaringer, den bringer, den takt og selvdisciplin, som derved opøves, vil gøre jer skikkede til at kunne gøre nytte på andre felter, hvor I kan arbejde for sjæle. De, som intet lærer af disse erfaringer og som er skødesløse og frastødende i deres optræden over for andre, ville vise den samme mangel på takt og evne til at omgås mennesker, hvis de optog prædikegerningen. ret (56) Så længe man er tilfreds med kortvarige abonnementer, vil der være en tendens til ikke at gøre nogen særlig anstrengelse for at tegne dem for en længere tid. Kolportørerne bør ikke gå deres arbejdsdistrikt igennem på en skødesløs, ligegyldig måde. De bør føle, at de er Guds arbejdere, og kærlighed til sjæle bør lede dem til at gøre enhver bestræbelse for at oplyse mennesker om sandheden. Forsyn og nåde, midler og mål er nøje forenede. Når Guds arbejdere gør det allerbedste de kan, udretter han for dem, hvad de ikke selv kan gøre; men ingen må vente at kunne gøre fremgang uden hans hjælp eller ved egne anstrengelser. Aktiv virksomhed må gå hånd i hånd med fast tillid til Gud. ret (57) Sparsommelighed og selvfornægtelse.
Sparsommelighed er nødvendig i enhver afdeling af Herrens værk. Den naturlige tilbøjelighed hos unge i denne tid er at forsømme og foragte sparsommelighed og at forveksle den med gerrighed og smålighed. Men sparsommelighed er i overensstemmelse med de bredest anlagte og ædleste anskuelser og følelser; hvor den ikke bliver praktiseret, kan der ikke være nogen sand gavmildhed. Ingen bør tænke, at han er hævet over at skulle vænne sig til sparsommelighed og lære at tage vare på smulerne. Efter at Kristus havde udført et bemærkelsesværdigt under, sagde han: "Saml de tiloversblevne stykker sammen, så intet går til spilde." Joh 6,12. ret (57) Ganske betydelige beløb kan gå med til hotelregninger, som aldeles ikke er nødvendige. Guds sag lå banebryderne i dette budskab så nær på hjerte, at de sjældent indtog et måltid på et hotel, selv om det kun kostede 25> cents for hver. Men unge mænd og kvinder er i almindelighed ikke oplært til at spare og ødselhed følger ødselhed overalt. I nogle familier spildes der på syndig vis tilstrækkeligt til at underholde nok en familie, dersom en fornuftig økonomi blev gennemført. Hvis vore unge på rejser vil holde nøjagtigt regnskab med de penge, de giver ud, post for post, vil de få øjnene op for, hvor lækagerne findes. Medens det måske ikke er nødvendigt for dem at måtte undvære varm mad, således som de første arbejdere gjorde det i deres omvandrende liv, kan de godt lære at skaffe sig, hvad de virkelig har brug for, med mindre udgifter, end de nu anser for nødvendigt. Mange øver selvfornægtelse for at kunne yde midler til Guds sag; lad derfor dem, der arbejder i sagen, også øve selvfornægtelse ved at begrænse deres udgifter så vidt muligt. Det ville være godt for alle vore arbejdere at studere de valdensiske missionærers historie og at efterligne deres eksempel på opofrelse og selvfornægtelse. ret (58) Bibelgranskere.
Vi har et stort arbejde at udføre for Mesteren, nemlig det at bringe Guds ord til dem, der befinder sig i vildfarelsens mørke. Unge venner, optræd, som om I havde et helligt hverv. I bør være bibelgranskere, altid rede til at forsvare jer over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer. Giv ved jeres sande kristelige værdighed et synligt bevis på, at I ved, I har en sandhed af interesse og betydning for enhver, der vil høre. Hvis denne sandhed lever og virker i ens tanke, vil den vise sig i ens ansigtsudtryk og færd ved en rolig, ædel selvbeherskelse og fred, som kun er kristen kan besidde. ret (59) Anvend ikke præmier.
De, som ejer sand ydmyghed og hvis sind er blevet styrket ved de sandheder, evangeliet rummer, vil øve en indflydelse, som mærkes. De vil gøre indtryk på menneskers sind og hjerter, og de fleste vil respektere dem endog de, som ikke nærer nogen sympati for deres tro. Med Bibelens sandheder og med vore værdifulde blade vil de gøre fremgang, for Herren vil åbne vejen for dem. Men at lokke folk til at købe vore blade ved hjælp af gaver og præmier, øver ikke nogen varig indflydelse til det gode. Dersom vore arbejdere ville gå ud i tillid til Bibelens sandheder og med kærlighed til Kristus og til sjæle i deres hjerter, ville de udrette mere med hensyn til tegning af faste abonnenter, end de kan ved at sætte lid til præmier eller til lave priser. Den vægt, der lægges på disse hjælpemidler, giver de mennesker, man henvender sig til, det indtryk, at bladet i sig selv ikke har nogen reel værdi. Resultatet ville blive bedre, hvis man fremhævede bladet og anvendte de penge, der går til præmier, til at uddele nogle få eksemplarer gratis. Ved tilbud om præmie kan man måske få nogle til at tage bladet, som ellers ikke ville abonnere, men andre vil undslå sig for at abonnere, fordi de mener, det er spekulation. Dersom kolportøren med hjertet løftet til Gud i bøn om fremgang ville fremholde selve bladets fordele uden at lægge vægt på præmierne, ville mere kunne udrettes. ret (60) Arbejd for at udbrede lys.
I denne tidsalder roser og berømmer man de mest ubetydelige og intetsigende ting. Der kræves fremfor alt noget, som vil skabe sensation og fremme salget. Landet oversvømmes af fuldstændig værdiløs litteratur, der blot skrives for at tjene penge, medens virkelig værdifulde bøger bliver liggende usolgte og ulæste. De der sælger sådan sensationslitteratur, fordi de derved kan tjene en højere løn, går glip af en dyrebar anledning til at gøre godt. Det koster kamp at fængsle menneskers opmærksomhed og vække deres interesse for virkelig værdifulde bøger, der har Bibelen til grundlag og det vil være en endnu større opgave at finde samvittighedsfulde, gudfrygtige arbejdere, som vil gå ud blandt mennesker og sælge disse bøger i den hensigt at udbrede lyset. ret (60) Ærlighed og retskaffenhed.
Den arbejder, hvem Guds sag ligger på hjerte, vil ikke stile efter at få den højeste løn. Han vil ikke, således som nogle af vore unge har gjort, påberåbe sig, at medmindre han kan optræde med et elegant ydre og i overensstemmelse med moden og bo på de bedste hoteller, kan han ingen resultater få. Hvad kolportøren behøver, er ikke ulastelig påklædning, ej heller et væsen og manerer som en laps, men den karakterens ærlighed og retskaffenhed, som præger hans ansigt og hele adfærd. Venlighed og mildhed kendetegner ansigtet og hele personen, fjernt fra al uærlig og påtaget optræden. ret (61) Mange er begyndt som kolportører med den forestilling, at præmier var det eneste middel til resultat. De besidder ingen virkelige fortrin som arbejdere. De har ingen erfaring i praktisk gudsfrygt; de har de samme fejl, den samme smag og selvtilfredshed, som kendetegnede dem, inden de bekendte sig til at være kristne. Om dem kan det siges, at Gud er ikke i deres tanker; han har intet bosted i deres hjerter. Deres karakter og hele færd er præget af en smålighed, en jordiskhed, en lavhed, der vidner om deres egenrådighed og selvoptagethed. De vil ikke øve selvfornægtelse, men har kun lyst til at nyde livet. Den himmelske skat har ingen tiltrækning for dem; deres tanker drejer sig kun om timelige ting. Venner og slægtninge kan ikke højne sådanne mennesker; for deres hu står til at foragte det onde og vælge det gode. ret (62) Forsigtighed i valg af arbejdere.
Jo mindre vi stoler på disse personer, som desværre ikke er så få, desto bedre vil sandhedens sag være stillet i verdens øjne. Vore brødre burde vise forsigtighed i valg af evangelister og kolportører, medmindre de ønsker sandheden misforstået og fejlagtigt fremstillet. De bør give alle virkelige arbejdere god løn; men beløbet bør ikke forhøjes i den grad, at man køber kolportører, for en sådan fremgangsmåde gør dem skade. Den gør dem egoistiske og ødsle. Søg at indprente missionsarbejdets ånd i dem, og hjælp dem at udvikle de kvalifikationer, som er nødvendige for fremgang. Jesu kærlighed i kolportørens sjæl vil lede ham til at føle det som et privilegium at arbejde for at sprede lys. Han vil gøre sagen til genstand for overvejelse, systematisk tilrettelæggelse og bøn. ret (62) Ingen grænse for udvikling.
Der behøves unge mænd, som er mænd med forstand, der værdsætter de intellektuelle evner, Gud har givet dem og udvikler dem med den største omhu. Disse evner forøges ved brug og dersom hjertets dannelse ikke bliver forsømt, vil karakteren blive harmonisk. Midlerne til udvikling er tilgængelige for alle. Lad derfor ingen bringe Mesteren skuffelse, når han kommer for at søge efter frugt, ved blot at fremvise blade. En alvorlig beslutning, helliget med Kristi nåde, vil gøre undere. Når intelligente, gudfrygtige mænd gør alt, hvad der står i deres magt for at frelse sjæle, vil Jesus og hellige engle give dem fremgang i deres bestræbelser. Lad dem på en stille, beskeden måde og med et hjerte, der strømmer over af kærlighed, søge at lede mennesker til at undersøge sandheden, idet de holder bibellæsninger, når de har lejlighed dertil. Ved at gøre dette vil de udså sandhedens sæd ved alle vande og kundgøre hans dyder, som kaldte dem ud fra mørket til sit underfulde lys. De, der ud fra rigtige bevæggrunde gør dette arbejde, udfører en vigtig tjenestegerning. De vil ikke lægge en svag, ubeslutsom karakter for dagen. Deres ånd styrkes og de tilegner sig et tiltalende væsen. De bør ikke sætte nogen grænse for deres udvikling, men for hver dag blive bedre skikkede til at gøre godt arbejde. ret (63) Ingen lokkende tilbud.
Mange af arbejderne i kolportagen yder aldrig nogen opofrelse. Som en klasse betragtet har de mindre ægte missionsånd end arbejderne i noget andet samfund. Når vejen er helt forberedt for dem og når de kan opnå den højeste løn, er de villige til at gå ud i arbejdet. Mange gode tilbud gives kolportørerne for at få dem til at sælge populære bøger; der tilbydes dem stor løn, og mange afslår derfor at arbejde for mindre løn, hvis det drejer sig om at udbrede bøger, som handler om den nærværende sandhed. Derfor er tilbudene blevet forøget for at svare til det, andre forlag tilbyder, og følgen er, at udgifterne ved udbredelsen af vore skrifter bliver store; mange af kolportørerne tjener deres penge for let og sætter dem derfor let over styr. ret (64) Nødvendigheden af energi og begejstring.
Blandt os som et folk, der bekender sig til den nærværende sandhed, er der ikke en missionsånd, som svarer til vor tro. Klangen af ægte guld i karakteren mangler. Kristenlivet er mere, end det antages at være. Det består ikke udelukkende af mildhed, tålmodighed, sagtmodighed og venlighed. Disse dyder er væsentlige; men der behøves også frimodighed, kraft, energi og udholdenhed. Mange, der beskæftiger sig med kolportørgerningen, er svage, kraftløse, forsagte og bliver let modløse. De mangler fremdrift. De besidder ikke disse positive karaktertræk, som giver en mand styrke til at bestille noget - den ånd og energi, der tænder begejstring. Kolportøren beskæftiger sig med en hæderlig gerning, og han bør ikke optræde, som om han skammede sig ved den. Ønsker han fremgang i sine bestræbelser, må han være modig og forhåbningsfuld. ret (65) Opelsk aktive dyder.
De aktive dyder må opelskes lige så vel som de passive. Medens en kristen altid må være rede til at give et mildt svar, som dæmper vrede, må han besidde heltens mod til at bekæmpe det onde. Sammen med den kærlighed, som tåler alt, må han eje den karakterstyrke, der vil gøre hans indflydelse til en positiv kraft i det godes tjeneste. Troen må være en del af hans karakter. Han må være principfast, besidde en åndens adel og være hævet over enhver mistanke om simpel uærlighed. Kolportøren må ikke have store tanker om sig selv. I sin omgang med mennesker må han ikke være for fremtrædende, tale på en pralende måde om sig selv, for derved vil han vække modvilje hos intelligente, tænkende, mennesker. Han må ikke være egoistisk i sine vaner, heller ikke overlegen eller dominerende i sit væsen. En mængde mennesker har dannet sig den mening, at de ikke kan få tid til at læse een eneste af de tusinder af bøger, der udgives og kommer på markedet. Og i mange tilfælde går det sådan, at når kolportøren fremfører sit ærinde, lukkes hjertedøren fast til; derfor er det så nødvendigt, at han udfører sin gerning med takt og i en ydmyg bønnens ånd. Han bør have kendskab til Guds ord og have ordet i sin magt, så han kan klarlægge den dyrebare sandhed og påvise, hvilken stor værdi der er i det lødige læsestof, han bringer. ret (66) Skødesløshed i arbejdet er farlig.
Med rette bør enhver føle et personligt ansvar i denne gerning. Med rette bør han overveje, hvordan han bedst kan fængsle folks opmærksomhed; for den måde, hvorpå han fremholder sandheden, kan blive afgørende for en sjæls skæbne. Hvis han gør et gunstigt indtryk, kan hans indflydelse for denne sjæls vedkommende blive en duft af liv til liv og oplyst angående sandheden kan denne ene oplyse mange andre. Derfor er det farligt at være overfladisk i den gerning at skulle påvirke menneskers sind. ret (66) En ædel, opløftende gerning.
Kolportørgerningen er Guds middel til at nå mange, som ellers ikke ville kunne påvirkes af sandheden. Det er en god gerning med et ophøjet og ædelt formål; og den bør være ledsaget af en tilsvarende værdighed i optræden. Kolportøren vil møde mennesker med forskellig indstilling til livets problemer. Han vil møde sådanne, som er uvidende og smalsporede og som ikke kan værdsætte noget, der ikke skaffer dem penge. De vil bruge skældsord, men det må han ikke bryde sig om. Hans gode natur bør aldrig svigte ham; han bør se lyst og forhåbningsfuldt på enhver vanskelighed. Han vil træffe mennesker, som har sorg og føler sig forsagte, sårede og krænkede. Han vil få mange anledninger til at tale venlige ord til sådanne, ord, som bringer mod, håb og tro. Han kan være et kildevæld til vederkvægelse for andre, dersom han vil; men for at kunne være dette, må han selv øse af kilden med det levende vand. ret (67) Omhu i valget af kolportør.
Kolportørgerningen er mere betydningsfuld, end mange har anset den for at være, og der bør anvendes lige så megen omhu og visdom i valget af arbejdere til denne arbejdsgren som i valget af mænd til prædikegerningen. Unge mænd kan oplæres til at gøre meget bedre arbejde end det, der hidtil er udført, og for en meget mindre betaling, end mange har fået. Løft banneret op og lad de selvfornægtende og de selvopofrende, dem der elsker Gud og menneskeheden, slutte sig til arbejdernes rækker. Lad dem komme, ikke med forventning om magelighed, men for at være tapre og frimodige under modsigelse og genvordigheder. Lad sådanne komme, som kan sige god for vore skrifter, fordi de selv påskønner deres værdi. ret (67) Pålidelige som kompasnålen.
Måtte Herren hjælpe enhver til at udnytte sine betroede talenter til det yderste! De, der arbejder i denne sag, gransker ikke Bibelen, som de skulle. Hvis de gjorde det, ville dens praktiske lærdomme have en afgørende indflydelse på deres liv. Hvori jeres arbejde end måtte bestå, kære brødre og søstre, gør det som for Mesteren og gør det bedste, I kan. Overse ikke nuværende gyldne anledninger og forspild ikke jeres liv ved at sidde hen i ørkesløst drømmeri om magelighed og fremgang i et arbejde, som Gud aldrig har gjort jer skikkede til. Udfør det arbejde, som ligger jer nærmest. Udfør det, selv om det sker under farer og vanskeligheder ude på missionsmarken; men - det beder jeg jer om - klag ikke over vanskeligheder og selvopofrelse. Betragt valdenserne! Se, hvilke planer de udtænkte, for at evangeliets lys måtte kunne skinne ind i formørkede hjerter. Vi bør ikke arbejde i forventning om at få vor løn her i livet, men med troens øje ufravendt rettet mod sejrsprisen ved løbebanens ende. Der behøves nu mænd og kvinder, der er lige så pålidelige og pligtopfyldende som kompasnålen, når den peger mod polen mænd og kvinder, som vil arbejde, uden at vejen bliver banet for dem og enhver hindring fjernet. ret (68) Endog fjender vil vise respekt.
Jeg har skildret, hvordan kolportører burde være; måtte Herren åbne deres sind til at fatte dette emne i dets længde og bredde, og måtte de indse deres pligt til at repræsentere Kristi karakter ved deres udholdenhed, mod og trofaste retskaffenhed! Lad dem huske, at de kan fornægte ham ved en løs, slap og ubeslutsom karakter. Unge mænd, hvis I tager disse principper med jer ud i kolportørarbejdet, vil I blive respekteret og mange vil tro den sandhed, som I forfægter, fordi I lever i overensstemmelse med jeres tro - fordi jeres daglige liv er som et klart lys på en lysestage og lyser for alle, som er i huset. Hvor meget jeres fjender end bekæmper jeres trospunkter, vil endog de respektere jer; og når I har opnået så meget, vil jeres enkle ord have vægt, som vil overbevise hjerter. ret næste kapitel
|