Kp. 10: Behagelig i stemme og tale

(70)  (70)Talens gaver. - Af alle de gaver, Gud har skænket menneskene, er ingen mere dyrebar end talens gave. Når den er helliggjort ved Helligånden, er den en kraft til det gode. Det er med tungen, vi overbeviser og overtaler; med den opsender vi bøn og tak til Gud; og med den meddeler vi rige tanker om Genløserens kærlighed. Ved en rigtig brug af talens gave kan kolportøren så sandhedens dyrebare sædekorn i mange hjerter. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 337. (1900) ret

(70)  I alle vore prædikevirksomheder bør stemmens udvikling skænkes mere opmærksomhed. Man har måske kundskaber, men dersom man ikke forstår at bruge stemmen rigtigt, så vil arbejdet mislykkes. Hvad hjælper en god uddannelse hvis man ikke kan styre sine tanker i et passende sprog? Kundskab vil være os til meget lidt hjælp dersom vi ikke udvikler evnen til at tale, men den er en vidunderlig kraft når den er forenet med evnen til at tale forstandige, gavnlige ord som bliver sagt på en sådan måde at de vækker opmærksomhed. - Vidnesbyrd,bd. 6, s. 380. (1900) ret

(70)  Unge mand og kvinde, har Gud, i dit hjerte, nedlagt et ønske om at gøre tjeneste for ham? Læg i så fald an på at udvikle stemmen efter allerbedste evne, så du kan gøre den dyrebare sandhed tydelig for andre. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 383. (1900) ret

(71)  (71) Tal klart og tydeligt. - Når I prædiker, så giv hvert ord en tydelig og helt gennemført udtale og gør hver sætning klar og destinkt lige til det allersidste ord. Mange sænker stemmen når de nærmer sig slutningen af en sætning eller en periode og taler så utydeligt at kraften i den fremholdte tanke bliver ødelagt. Ord som det overhovedet er værd at udtale, fortjener at blive fremsagt med en klar og tydelig stemme og med vægt og eftertryk. Men brug aldrig ord som vil give det indtryk, at du er lært. Jo mere enkel din tale er, desto bedre vil dine ord blive forstået. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 383. (1900) ret

(71)  En uundværlig egenskab. - Den evne at kunne tale klart og tydeligt og med en fyldig, vel afrundet stemme er uvurderlig i enhver beskæftigelse. Den er uundværlig for dem, der ønsker at blive prædikanter, evangelister, bibelarbejdere eller kolportørere. De, som agter at indtræde i disse stillinger, bør oplæres til at bruge stemmen på en sådan måde, at det vil gøre et absolut godt indtryk, når de taler til folk om sandheden. Sandheden må ikke skæmmes ved at blive fremholdt med en mangelfuld udtale. ret

(71)  Den evne at kunne tale klart og tydeligt og med en fyldig, vel afrundet stemme er uvurderlig i enhver beskæftigelse. Den er uundværlig for dem, der ønsker at blive prædikanter, evangelister, bibelarbejdere eller kolportørere. De, som agter at indtræde i disse stillinger, bør oplæres til at bruge stemmen på en sådan måde, at det vil gøre et absolut godt indtryk, når de taler til folk om sandheden. Sandheden må ikke skæmmes ved at blive fremholdt med en mangelfuld udtale.. - Håndbog for kolportørere, s. 23, 24. (1902) ret

(72)  (72)Fortæl det med enkle ord. - Menneskene vandrer i vildfarelsens tåg og skygge. De ønsker at vide, hvad der er sandhed. Fortæl dem det, ikke i et højtflyvende sprog, men med Guds børns enfoldighed. - Håndbog for kolportørere, s. 39, 40. (1902) ret

(72)  Velvalgte ord. - Vær ikke ligegyldige med jeres tale, fordi I færdes blandt ikke-troende mennesker. De måler jer. Overvej den undervisning, der blev givet Nadab og Abihu, Arons sønner. De "frembar for Herrens åsyn fremmed ild, som han ikke havde pålagt dem". De tog almindelig ild og lagde den i deres røgelseskar. "Da fór ild ud fra Herrens åsyn og fortærede dem og de døde for Herrens åsyn. Moses sagde da til Aron: "Det er det, Herren talte om, da han sagde: Jeg viser min herlighed på dem, der står mig nær og min herlighed for alt folkets øjne." 3.Mos 10,1-3. Kolportørere bør huske, at de samarbejder med Herren for at frelse sjæle og at de ikke må indføre noget simpelt og ringe i deres tjeneste. Sindet må være fyldt med rene, hellige tanker og ordene må vælges med omhu. Lad ikke jeres gerning mislykkes, fordi I fører letsindig, ligegyldig tale. - Håndbog for kolportørere, s. 24. (1902) ret

(72)  Vindende ord; høflige og belevende opførsel. - De som arbejder for Kristus, må være retskafne og pålidelige, klippefaste i sine principper og på samme tid venlige og høflige. Høflighed er en af Åndens dyder. At påvirke det menneskelige sind er den største gerning som mennesker nogen sinde har fået, og de som ønsker at vinde adgang til hjerter, må give agt på formaningen om (73) at være "barmhjertige, ydmyke". l Pet. 3, 8." Kærlighed vil gøre det som argumenter ikke formår at udrette. Men et øjebliks opfaren, et eneste barskt svar, en mangel på kristelig høflighed og forekommenhed i en eller anden ubetydelig sak kan føre til tap både av venner og innflytelse. ret

(73)  Hva Kristus var her på jorden, bør Kristi arbejdere stræbe etter at være. Han er vort eksempel, ikke bare i sin uplettede renhed, men i sin tålmodighed, sin mildhet og sit vindende væsen. Hans liv er et bilde på sand høflighed. Han havde altid et venlig blik og et trøstende ord til de trængende og de ned trykte. Hans nærvær bragte en renere atmosfære ind i hjemmet. Hans liv var som en virkende surdej blandt samfundets elementer. Ren og ubesmittet vandret han omkring mellem de tankeløse, de uskikkelige, de uhøflige, blandt uredelige toldere, uretfærdige samaritanere, hedenske soldater, uvorne bønder og den blandede hop. ret

(73)  Jesu religion mildner alt som er hårdt og groft i ens væsen, udtjener det som er kantet og skarpt i ens manerer. Den gør ens ord milde og ens optræden vindende. La os lære av Kristus å forene en ophøjet sans for renhet og retskaffenhed med et lyst sindelag. En venlig, høflig kristen er det mægtigste argument som kan lægges frem til fordel for kristendommen. ret

(73)  Venlige ord er som dug og stille regndråber for sjelen. Skriften siger om Kristus at livsalighed var udgydt på hans læber for at han skulle kunne "kvæge den trætte med mit ord". Og Herren sier til os: "Deres tale være altid tækkelig," "så den kan være til gavn for dem som hører på". ret

(74)  (74) Nogen som dere kommer i berøring med, er måske rå og uhøflige, men lad ikke dette lede jer til at være mindre høflige. Den som ønsker at bevare sin egen selvagtelse, må passe på at han ikke uden nødvendighed sårer andres selvagtelse. Denne regel bør man med hellig omhu følge overfor de sløveste og de mest fejlende. - Evangeliets tjenere, s. 87-88. (1915) ret

(74)  Frelserens røst. - Frelserens røst var som musik for deres ører, som var vant til skriftkloges og farisærers monotone og åndløse prædiken. Han talte langsomt og udtryksfuldt, fremhævede de ord som Han ønskede Hans tilhører skulle give særlig agt på. . . . . Talens kraft er af stor værdi, og stemmen bør opelskes som en velsignelse som dem vi kommer i kontakt med. - Råd til forældre, lærere og studerende, s. 240. (1913) ret

(74)  Hans ord drev hjerterne. - Vi bør tale om Kristus til dem, der ikke kender ham. Vi må gøre ligesom Kristus. Hvor han end var i synagogen, på vejen, i båden et stykke fra land, ved farisæerens gæstebud eller ved tolderens bord, talte han til menneskene om de ting, der angår det åndelige liv. Ting i naturen og begivenheder fra dagliglivet blev brugt til at forklare sandheden. Tilhørerne følte sig draget til ham, for han havde helbredt deres syge, trøstet de sørgende og taget deres børn i sine arme og velsignet dem. Når han begyndte at tale, havde han deres fulde opmærksomhed, og hvert ord blev for en eller anden sjæl en duft af liv til liv. ret

(75)  (75) Det burde også være sådan med os. Hvor vi end er burde vi også benytte enhver anledning til at tale med andre om Frelseren. Hvis vi følger Kristi eksempel i at gøre godt, vil menneskene også åbne deres hjerter for os, som de gjorde det for ham. Ikke overilet, men med taktfølelse og omtanke, ledet af Guds kærlighed, bør vi fortælle dem om ham, som er "herlig blandt titusinder" og den, som er "idel ynde"." Dette er den mest ophøjede gerning, hvortil vi kan benytte det talent, vi har fået i talens brug. Den blev os givet, for at vi skulle tale om Kristus, som Frelseren, der tilgiver os vore synder. - Kristi lignelser, s. 352, 353. (1900) ret

næste kapitel