Kolportørtjenesten kapitel 4. Fra side 26. Fra side 26 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(26) (26)Dem som føler en byrde for tjeneste - Eftersom kolportage med vor litteratur er et missionsarbejde, bør den ledes på missionsbasis. De, der vælges til kolportører, bør være mænd og kvinder, som føler trang til at yde tjeneste og hvis formål ikke er fortjeneste, men at bringe sandhedens lys til andre. Al vor tjeneste skal udføres til Guds ære, for at de, der er i mørke må se lyset. Egoistiske principper, lyst til vinding, anseelse eller en stilling bør ikke engang nævnes iblandt os. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 317. (1900) ret (26) Udvælgelse af medarbejdere gøres omhyggeligt. - Kolportagen har større betydning, end mange har regnet med, og der bør udvises lige så megen omhu og visdom ved udvælgelsen af kolportører, som når der udtages prædikanter. Unge mennesker kan oplæres til at udføre arbejdet endnu bedre end hidtil, og for en meget mindre betaling, end mange har fået. Løft banneret og lad de selvfornægtende og selvopofrende, dem, som elsker Gud og mennesker, slutte sig til arbejdernes rækker. Lad dem komme, ikke i håb om at få det let, men for at være tapre og frimodige under modgang og trængsel. Lad sådanne komme, som kan give en god beskrivelse af vor litteratur, fordi de selv værdsætter den. - Vidnesbyrd bd. 5, s. 405, 406.(1885) ret (27) (27) Vore brødre burde vise forsigtighed i valg af evangelister og kolportører, medmindre de ønsker sandheden misforstået og fejlagtigt fremstillet. De bør give alle virkelige arbejdere god løn; men beløbet bør ikke forhøjes i den grad, at man køber kolportører, for en sådan fremgangsmåde gør dem skade. Den gør dem egoistiske og ødsle. Søg at indprente missionsarbejdets ånd i dem og hjælp dem at udvikle de kvalifikationer, som er nødvendige for fremgang. Jesu kærlighed i kolportørens sjæl vil lede ham til at føle det som et privilegium at arbejde for at sprede lys. Han vil gøre sagen til genstand for overvejelse, systematisk tilrettelæggelse og bøn. - Vidnesbyrd bd. 5, s. 403. (1885) ret (27) Nogle er bedre egnede end andre. - Nogle egner sig bedre end andre til at udføre et bestemt arbejde; derfor er det ikke rigtigt at mene, at enhver kan blive kolportør. Nogle har ingen betingelse for denne gerning; men de skal ikke derfor betragtes som troløse eller uvillige. Herren er ikke urimelig i sine krav. Menigheden er som en have, hvor der er en mangfoldighed af forskellige blomster, hver med sine ejendommeligheder. Skønt de alle måske adskiller sig fra hinanden i mange henseender, har dog enhver sin egen værdi. ret (27) Gud venter ikke, at enhver iblandt hans folk med deres forskelligartede natur skal være skikket til enhver og hvilken som helst plads. Vi må ikke glemme, at der er forskellige hverv. Det er intet menneskes opgave at foreskrive et andet menneske dets arbejde i strid med dets egen overbevisning om pligt. Det kan være berettiget at give råd og foreslå planer; men det bør stå enhver frit at søge vejledning hos Gud, som han tilhører og som han tjener. - Vidnesbyrdene, bd. 6, s. 333. 334. (1900) ret (27) Unge mænd og unge kvinder som burde involveres i prædikantarbejdet, i bibelarbejde og i kolportørarbejdet, bør ikke bindes til mekanisk arbejde. - Review and Herald, 16.maj, 1912. ret (28) Behov for dygtige mænd Der er brug for missionærer alle steder. I alle egne bør der sættes kolportører ind, ikke fra det ustadige element i samfundet eller fra dem, der "ikke duer til andet" og "ikke har drevet det til noget", men fra dem, der har en god optræden og er taktfulde, skarpsindige og dygtige. Sådan må de være, der skal kunne gøre fremgang som evangelister, kolportører og repræsentanter. Mænd, som egner sig for dette arbejde, tager det op, men en eller anden uforstandig prædikant smigrer dem med, at deres evner burde anvendes i prædikevirksomheden og ikke bare i kolportagen. Derved forklejnes dette arbejde. De bliver påvirket til at søge bevilling til at prædike, og de, som netop kunne have været uddannet til at blive gode missionærer til at besøge hjemmene og tale og bede med familierne, ansættes og bliver dårlige prædikanter, og det distrikt, hvor så meget arbejde er påkrævet, og hvor der kunne udrettes så meget godt til sagens fremme, bliver forsømt. Den kvalificerede kolportør bør lige så vel som prædikanten have en rimelig løn for sit arbejde, når det udføres samvittighedsfuldt. - Vidnesbyrd bd. 4, s. 389, 390.(1880) ret (28) Dem med de bedste talenter. - Ikke enhver egner sig til denne gerning. De, som besidder de bedste evner og den største dygtighed og som vil optage arbejdet på en fornuftig og systematisk måde og udføre det med udholdenhed og energi, er (29) de rette mennesker at vælge. Der bør lægges en meget grundig og vel gennemtænkt plan og denne bør trofast gennemføres. Hver eneste menighed bør nære den dybeste interesse for traktat? og missionsarbejdet - Vidnesbyrd bd. 4, s. 390. (1880) ret (29) Religiøs erfarieng nødvendig. - Lad unge kristne udvælge til at omdele bøger med den nærværende sandhed inden i. Unge som ikke har religiøs erfaring bør ikke accepteres som kolportørere af vore bøger, fordi de ikke kan bringe sandhedens dyrebare budskab ordentligt At sende sådanne unge ud på kolportørmarken er urimeligt mod dem og mod Herrens arbejde. Dette er et helligt arbejde, og dem som går ind i den bør være i stand til at frembære vidne for Kristus. - Review and Herald, 7. okt., 1902. ret (29) Kolportage er den bedste mode at få erfaring på. Vær forvisset om at disse sjæle er sundt omvendte, før du opmuntrer dem til arbejdet i nogen linie. Lad dem da arbejde, og Gud vil arbejde sammen med dem - manuskript 126, 1899 . ret (29) Et helligt arbejde. - Kolportagearbejdet bør betragtes som et helligt arbejde, og dem som har urene hænder og besmittede hjerter bør ikke opmuntres til at gå ind i det. Guds engle kan ikke ledsage de uhelligede til folks hjem; derfor alle dem som ikke er omvendte, hvis tanker er fordærvede, som vil efterlade et præg af deres ufuldkommenhed på alt de rører ved, bør afholde sig fra at have med Guds sandhed at gøre. - Review and Herald, 20.maj, 1890. ret |