Sektion II: Den kvalificerede kolportør
Kp 7: Overgivet helt til Gud

(47)  (47)Den første absolutte nødvendighed. - Dem som involveer sig i kolportagearbejdet bør først give sig selv helt og uforbeholdent til Gud. Kristus har indbudt dem: "Kom til mig, alle I som arbejder og er tungt bebyrdede, og jeg vil give jer hvile. Tag Mit åg på jer, og lær af mig; for jeg er sagtmodig og ydmyg i hjertet: og I skal finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er nemt, og min byrde er let." - manuskript 26, 1901 . ret

(47)  Genløs tiden. - Hvis du har forsømt såtiden, har ladet gudgivne anledninger gå ubenyttet forbi, hvis du har givet dig selv hen til selviske fornøjelser, vil du så ikke angre nu, før det er for sent for altid, og tilstræbe dig at genløse tiden? Denne forpligtelse at bruge dine talenter i Mesterens tjeneste, hviler tungt på dig. Kom til Herren, og overgiv alt til ham. Du har ikke nok til at miste én eneste dag. ret

(47)  Tag dit forsømte arbejde op. Læg din klagende vantro bort, din misundelse dine onde tanker, og gå til arbejdet i ydmyg tro, og med alvorlig bøn til Herren for at tilgive dig for dine år i upåagtethed. Bed Herren om hjælp. Hvis du søger Ham alvorligt, med helt hjerte, vil du finde, og han vil styrke og velsigne dig. - Review and Herald, Jan. 7, 1903. ret

(48)  (48)Vær ydmyg og lærervillig - Når Gud vælger mænd og kvinder til sin tjeneste, spørger han ikke, om de er i besiddelse af lærdom eller veltalenhed eller verdslig rigdom. Han spørger: "Vandrer de i en sådan ydmyghed, at jeg kan lære dem min vej? Kan jeg lægge mine ord på deres læber? Vil de repræsentere mig?" ret

(48)  Gud kan bruge ethvert menneske i samme udstrækning som han kan indgive sin Ånd i sjælens tempel. Det arbejde, han vil godkende er den gerning, som afspejler hans billede. Det uudslettelige præg af hans udødelige principper skal være beviset på hans efterfølgeres fuldmagt over for verden. - Vidnesbyrd bd. 7, s. 144. (1902) ret

(48)  Hvorfor mange har svigtet. - Kolportører behøver daglig at omvende sig til Gud, for at deres ord og handlinger må kunne være en duft af liv, så de kan øve en frelsende indflydelse. Grunden til, at mange ikke har haft held med sig i kolportørarbejdet, er, at de ikke var sande kristne; de kendte ikke omvendelsens ånd. De havde en teori med hensyn til, hvorledes arbejdet skulle udføres, men de følte ikke deres afhængighed af Gud. ret

(48)  Forandret ved beskuelse . - Kolportører, husk, at i de bøger I handler med, frembyder I ikke det bæger, som indeholder Babylons vin, vildfarelsens lærdomme, der uddeles til jordens konger, men det bæger, som er fyldt med genløsningens kostelige sandheder. Vil I selv drikke deraf? Jeres sind kan blive taget til fange under Kristi vilje og han kan sætte sit eget præg på jer. Ved beskuelse vil I blive forvandlet fra herlighed til herlighed, fra karakter til karakter. Gud ønsker, at I skal træde frem til fronten og tale de ord, han vil give jer. Han ønsker, I skal vise, at I sætter (49) menneskene højt, mennesker, der blev købt med Frelserens dyrebare blod. Når I falder på klippen og såres, vil I erfare Kristi kraft og andre vil erkende sandhedens magt over jeres hjerter. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 317, 318. (1900) ret

(49)   Når de ser Kristus. - Ingen kan blive en god sjælevinder, før han selv har afgjort spørgsmålet om overgivelse til Gud. Vi må hver især iføre os den Herre Jesus Kristus. For enhver af os må man blive visdom, retfærdighed, helliggørelse og forløsning. Når vor tro griber Kristus som vor personlige frelser, vil vi fremholde ham for andre i et nyt lys. Og når menneskene ser Kristus, som han er, vil de ikke skændes om læresætninger; de vil ty hen til ham for at finde tilgivelse, renhed og evigt liv. ret

(49)  Den vanskelighed, man mest må frygte, er, at den kolportør, der møder disse søgende sjæle, ikke selv er blevet omvendt, at han ikke af egen erfaring kender Kristi kærlighed som overgår al erkendelse. Hvis han ikke selv har denne erkendelse, hvorledes skal han så kunne fortælle den dyrebare gamle beretning? Menneskene trænger til at undervises om selve grundelementet i sand tro, om, hvordan de skal tage imod Kristus og om at stole på ham som deres personlige frelser. De trænger til at vide, hvordan de skal kunne følge hans spor, hvor han går. Gid vore arbejdere skridt for skridt ville følge i Jesu fodspor og ikke udpege nogen anden vej, hvorpå man skulle kunne vandre ad himmelen til. . . . ret

(49)  Drag Menneskene til Genløseren. - Mange, der bekender sig til at være kristne, har løsrevet sig fra Kristus, det store midtpunkt og gør sig selv til et midtpunkt; men hvis de ønsker, at det skal (50) lykkes dem at drage andre til Frelseren, må de selv ty tilbage til ham og indse deres fuldstændige afhængighed af hans nåde. Satan har til det yderste søgt at løsrive den kæde, der forener menneskene med Gud; han ønsker at binde deres sjæle til sin egen vogn og at gøre dem til slaver i sin tjeneste; men vi skal modarbejde ham og drage menneskene til Genløseren. - Håndbog for kolportører, s. 38, 39. (1902) ret

(50)  Sjælen ført i sikkerhed hos Jesus. - Når en sjæl er blevet ført til Kristus ved dette personlige arbejde, overlad det så til Gud at arbejde med det hengivne, ydmygede hjerte; lad Gud tilskynde den pågældende netop til den tjeneste, han ser er bedst. Gud har lovet, at hans nåde skal være nok for enhver, der vil komme til ham. De, som overgiver sig til Jesus og som åbner hjertets dør og indbyder ham til at komme ind, vil være i sikker forvaring. Han siger: "Jeg er vejen og sandheden og livet." Joh 14,7. Når de har modtaget Jesus, har de modtaget sandheden. De vil være fuldkomne i ham. - Håndbog for kolportører, s. 38, 39. (1902) ret

(50)  Absolut ærlighed. - Dersom kolportøren følger en urigtig fremgangsmåde, dersom han taler usandhed eller øver bedrag, taber han agtelsen for sig selv. Han er sig måske ikke bevidst, at Gud ser ham og kender til enhver forretningshandling, at hellige engle vejer hans bevæggrunde og lytter til hans ord og at han vil få løn efter sine gerninger; men selv om det var muligt for ham at dølge sin onde gerning for menneskelig og guddommelig kontrol, ville den kendsgerning, at han selv vidste besked, virke nedværdigende på hans sind og karakter. En enkelt handling bestemmer ikke karakteren, men den nedbryder den værnende skranke og den næste fristelse får lettere indpas, indtil (51) udflugter og uærlighed i forretningssager til sidst bliver en vane og den pågældende ikke er til at stole på. ret

(51)  Både i familien og i menigheden er der alt for mange, som er ligeglade med skrigende misforhold i deres livsførelse. Der findes unge mænd, som giver det udseende af at være, hvad de slet ikke er. De synes at være ærlige og sande; men de ligner kalkede grave, udvortes skønne, men med et bundfordærveligt indre. Hjertet er urent, besmittet af synd og således står deres regnskab i himmelens retssale. I deres sind er der foregået en proces, som har gjort dem forhærdede, så de ingen gode følelser har. Men dersom deres karakter, vejet på helligdommens vægtskål, kendes at være for let på Guds den store dag, vil det være en ulykke, som de ikke fatter nu. Sandheden, den dyrebare, uplettede sandhed, må være en del af karakteren. ret

(51)  Livets renhed.. - Hvilken vej der end vælges, er livets sti omgivet af farer. Dersom arbejderne i nogen gren af virksomheden bliver ligegyldige og uagtsomme med hensyn til deres evige interesser, vil de gå glip af store værdier. Fristeren vil altid finde adgang til dem. Han vil lægge garn for deres fødder og lede dem ind på usikre stier. Kun de, som værnes af rene principper, er trygge. Ligesom David vil de bede: "Hold mine skridt i dit spor, lad mine trin ikke blive usikre." (efter Kalkars bibeludgave, som svarer til eng. bibelovers.) Der må føres en stadig kamp mod det menneskelige hjertes egoisme og fordærvelse. Ofte ser det ud, som om de gudløse har fremgang på deres vej; men de, der glemmer Gud om blot en time eller et øjeblik, er på en farlig sti. De indser måske ikke faren; men uden de mærker det, holder vanen dem ligesom med et jerngreb fast ved det onde, som de så letsindigt har leget med. Gud foragter deres fremfærd og hans velsignelse vil ikke ledsage dem. ret

(52)  (52)Ikke ændre på synd. - Jeg har set mange unge mænd optage dette arbejde uden at forene sig med himmelen. De udsætter sig for fristelse for at spille tapre. De ler af andres "dårskab". De kender den rette måde; de ved, hvordan man skal opføre sig! Hvor let kan de ikke modstå fristelse! Hvor urimeligt er det ikke at tænke, at de skulle falde! Men de gør ikke Gud til deres værn. Satan har en lumsk snare i beredskab for dem og de bliver selv dåres bytte. ret

(52)  Vor store modstander har menneskelige redskaber, som stadig er på jagt efter en anledning til at ødelægge sjæle, ligesom en løve lurer på sit bytte. Undgå dem, unge mand; for medens de tilsyneladende er dine venner, vil de på behændig vis lokke dig ind på onde veje og handlemåder. De vil smigre dig med deres læber og tilbyde dig hjælp og vejledning; men deres fjed stunder til dødsriget. Hvis du lytter til deres råd, kan det blive et skæbnesvangert vendepunkt i dit liv. Fjernelsen af et eneste forsvarspunkt i samvittigheden, hengivelsen til en eneste ond vane, en eneste forsømmelse af pligtens høje krav kan blive begyndelsen til en bedragers livsbane, som vil føre dig ind i deres rækker, der tjener Satan, medens du hele tiden bekender dig til at elske Gud og hans sag. Et øjebliks tankeløshed, et enkelt fejltrin kan vende hele dit liv ind på den urette vej. Og du vil måske aldrig få at vide, hvad det var, som forårsagede din ødelæggelse, førend kendelsen bliver udtalt: "Vig bort fra mig, I, som øver uret!" ret

(52)  Undgå onde selskaber. - Nogle unge mænd ved, at hvad jeg har sagt, er en tydelig skildring af deres færd. Deres veje er ikke skjulte for Herren, selv om de måske (53) er skjulte for deres bedste venner, endog for deres fader og moder. Jeg har ringe håb om, at enkelte af disse nogen sinde vil forandre deres liv i hykleri og bedrag. Andre, som har fejlet, søger at gøre det onde godt igen. Måtte den kære Jesus hjælpe dem til at være karakterfaste og vende sig bort fra al falskhed og smiger fra dem, der vil svække dem i deres forsæt om at gøre det rette og fra dem, der ved at indpode dem tvivl og vantro vil undergrave deres tro på sandheden! Unge venner, tilbring ikke en time i selskab med sådanne mennesker, som vil kunne gøre jer uskikkede til Guds rene og hellige gerning! Foretag jer intet over for fremmede, som I ikke ville foretage jer over for jeres fader og moder, eller som I ville skammes ved over for Kristus og de hellige engle. ret

(53)  Nogle mener måske, at disse advarsler ikke er nødvendige for sabbatsholdere; men de, advarslerne gælder, ved hvad jeg mener. Jeg formaner jer, unge mænd, til at tage jer i agt; for I kan intet gøre, som ikke er åbent for engles og Guds øjne. I kan ikke gøre en ond gerning, uden at andre påvirkes deraf. Samtidig med at jeres handlemåde åbenbarer, hvilken slags materiale jeres egen (399) karakter er bygget op af, har den tillige en mægtig indflydelse på andre. Tab aldrig den kendsgerning af syne, at I hører Gud til, at han har købt jer dyrt og I må gøre ham regnskab for alle de talenter, han har betroet jer. Ingen, hvis hånd er besmittet af synd, eller hvis hjerte ikke er ret for Gud, bør have nogen del i kolportørens eller evangelistens gerning; for sådanne mænd vil visselig vanære sandhedens sag. De, der virker på missionsfeltet, behøver Guds vejledning. De bør omhyggeligt stræbe efter at få en rigtig begyndelse og så fortsætte roligt og urokkelig (54) på retskaffenhedens sti. De bør være bestemte; for Satan er bestemt og ihærdig i sine anstrengelser for at styrte dem. - Vidnesbyrd bd. 5, s. 396 - 399. (1885) ret

(54)  Konstant afhængighed af Gud. - Den, der i sit arbejde møder prøver og fristelser, bør høste gavn af disse erfaringer og lære at forlade sig mere bestemt på Gud. Han bør føle sin afhængighed hvert eneste øjeblik. ret

(54)  Ingen klage bør næres i hans hjerte eller lyde fra hans læber. Når han har fremgang skyldes det Guds engles virken på menneskehjerter. Og han må huske, at både i opmuntrende og i nedslående stunder er himmelske sendebud altid ved hans side. Han bør anerkende Herrens godhed og prise ham med glæde. ret

(54)  Kristus lagde sin herlighed til side og kom til denne jord for at lide for syndere. Møder vi genvordigheder i vort arbejde, så lad os se hen til ham, som er vor tros begynder og fuldender. Da vil vi ikke blive trætte - ej heller modløse. Vi vil tåle ondt som gode Jesus Kristi stridsmænd. Husk, hvad han siger om alle sande troende: "Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I." 1.Kor. 3,9. - Vidnesbyrd bd. 6, s. 334, 335. (1900) ret

(54)  Verdens største behov. - Den største mangel i denne verden er mangelen på mænd, mænd der ikke vil lade sig købe eller sælge, mænd, som i deres inderste sjæl er tro og ærlige, mænd, der ikke er bange for at kalde synden ved dens rette navn, mænd, hvis samvittighed er lige så trofast over for pligten som magnetnålen over for polen, mænd, der vil holde fast ved det rette, om så himlene skulle styrte sammen. - Uddannelse., s. 57. (1903) ret

næste kapitel