5.Mosebog

(1116)  Kapitel 1 - 4 - 6 - 9 - 15 - 18 - 23 - 26 - 30 ret

(1116)  

Kapitel 1

(1117)1. Studér femte Mosebog omhyggeligt.--Femte Mosebog bør studeres omhyggeligt af dem som lever på jorden i dag. Den indeholder en optegnelse af den belæring Moses fik til at bringe Israels børn. I denne gentages loven. . . . ret

(1117)   Guds lov blev ofte gentaget for Israel. Når dens forskrifter var blevet glemt, skulle de holdes frem for folket, og skulle altid ophøjes og æres. Forældre skulle læse loven for deres børn, lære den til dem, linie for linie, forskrift for forskrift. Og ved offentlige anledninger skulle loven læses op for hele folket. ret

(1117)  Israels velstand beroede på lydighed til denne lov. Hvis de var lydige, vil det bringe dem liv; var de ulydige, så død. (RH 31. dec., 1903). ret

(1117)  (2.Mos. 1,1). Studér femte Mosebog og anden Mosebog mere. --Vi gør ikke nok ud af femte Mosebog og anden Mosebog. Disse bøger beskriver Guds behandling af Israel. Gud tog israelitterne ud af slaveriet, og ledte dem gennem ørkenen til det forjættede land. (MS 11, 1903). ret

(1117)   76-10. Israels usynlige Leder styrede gennem synlige agenter. -- Herren himmelens Gud er vor Leder. Han er en leder som vi kan følge sikkert; for Han vil aldrig gøre fejl. Lad os ære Gud og Hans Søn Jesus Kristus, gennem hvem Han kommunikerer med denne verden. Det var Kristus som gav Moses instruktionen, som Han gav til Israels børn. Det var Kristus som udfriede israelitterne fra ægypternes trældom. Moses og Aron var synlige ledere for folket. Moses fik instruktion af deres usynlige Leder, for at gentages til dem. ret

(1118)  (1118) Havde Israel adlydt direktionerne de fik ved Moses, ville ikke en af dem som startede rejsen fra Ægypten have faldt som sygdommens eller dødens bytte i ørkenen. De var under en sikker Vejleder. Kristus havde Selv lovet at føre dem sikkert til det forjættede land, hvis de ville følge Hans vejledning. Denne umådelige menneskemængde, som talte mere end en million folk, var under Hans direkte styring. De var Hans familie. Han var interesseret i hver enkelt af dem. (MS 144, 1903). ret

(1118)  

Kapitel 4

1. Studér kapitlerne fire til otte. -- Jeg beder dig at studere det fjerde til det ottende kapitel i femte Mosebog, så du kan forstå hvad Gud krævede af Hans tidligere folk, så de kan blive et Helligt folk for Ham selv. Vi nærmer os dagen for Guds store endelige tilbageblik, hvor denne verdens folk må stå frem for hele jordens Dommer, og svare for deres handlinger. Vi er nu i undersøgelsens tid. Før dagen for Guds tilbageblik, vil ethvert karaktertræk blive undersøgt, enhver sag afgjort for evigt. Lad ordene fra Guds tjener, nedskrevet i disse kapitler, blive læst med udbytte. (Brev 112, 1909). ret

(1118)  

Kapitel 6

1, 2 (citeret). Resultatet af lydighed. --Dette skriftsted lærer os, at lydighed mod Guds krav stiller den lydige under de love, som regulerer den fysiske tilværelse. Appetitten og følelserne må være under kontrol for at bevare helbredet. Vi må ikke give de syndige lyster frit løb eller vise umådeholden appetit. Vi må stå under Guds herredømme, så vore fysiske, åndelige og moralske kræfter kan udnyttes med fornuft, og de legemlige funktioner kan fungere tilfredsstillende. Sundhed, liv og glæde er resultater af lydighed mod de fysiske love. Hvis vor vilje og adfærd stemmer overens med Guds vilje og adfærd, hvis vi opfylder Skaberens ønsker vil han holde den menneskelige organisme i god funktion og genoprette de moralske, åndelige og fysiske kræfter så han kan æres gennem os. Hans genskabende kraft virker stadig i vore legemer. Hvis vi samarbejder med ham i denne gerning, opnår vi med sikkerhed sundhed og glæde, fred og brugbarhed " (MS 151, 1901). ret

(1118)   6-9. (citeret) (v. 25; Rom. 10,5). Lydighed i tro er retfærdighed i tro.--Når vi bringer vort liv ind under fuldkommen lydighed mod Guds lov og betragter Gud som vor eneste Gud og klynger os til Kristus som vort håb om retfærdighed, så vil Gud arbejde for os. Dette er retfærdighed ved tro, en retfærdighed skjult i et mysterium som den verdslige ikke ved noget af, og som han ikke kan forstå. Sofisteri og strid følger i slangens spor. Når Guds bud granskes og udøves bringer de os i samfund med Himmelen og skelner for os mellem det ægte og det falske. Denne lydighed tilkendegiver os den guddommelige vilje og bringer den retfærdighed og fuldkommenhed, som viste sig i Kristi liv, ind i vort eget liv. (MS 43, 1907). ret

(1118)  

Kapitel 9

9. Se EGW kommentar til 2.Mos. 34,28. ret

(1118)  

Kapitel 15

11. Ikke en tråd af selviskhed i livets netværk. -- Femte Mosebog indeholder mere belæring om hvad loven er for os, og forholdet vil skal understøtte for Gud, idet vi har ærbødighed for og adlyder hans lov. ret

(1118)  Vi er Guds tjenere, som skal udrette hans vilje. Egenkærlighedens tråde må ikke væves ind i vort liv; thi dette ville ødelægge mønsteret. Men hvor tankeløse kan mennesket dog ikke være! Hvor sjældent gør de ikke interessen for Guds lidende venner til ét med deres egen. De har altid fattige omkring sig, men de går bare tankeløst og ligegyldigt videre, uden at tage hensyn til enkerne og de forældreløse, som lider nød, fordi de ikke har nogen hjælpemidler, men som ikke taler om deres nød. Hvis de rige blot ville sætte en lille sum i banken, som var til rådighed for de nødlidende, hvor ville der så kunne undgås megen lidelse. Guds hellige kærlighed burde lede enhver til at se, at det er hans pligt at tage sig af en eller anden og således holde liv i barmhjertighedens ånd. . . . Med hvilken godhed, barmhjertig og kærlighed lægger Gud ikke sine krav frem for Sit folk, og fortæller hvad de (1119) skal gøre. Han hædrer os ved at gøre os til sine hjælpere. Lad os i stedet for at beklage os glæde os over, at vi har det privilegium at tjene under en så god og barmhjertig Herre. (Brev 112, 1902). ret

(1119)  

Kapitel 18

10 (3.Mos. 18,21; 20,2. 3). Prøvelser med ild fordømt. -- Gud var en klog og medfølende lovgiver, der dømte alle sager retviseligt, og uden partiskhed. Medens israelitterne var i ægyptisk fangenskab, blev de omgivet af afgudsdyrkelse. Ægypterne havde fået traditioner til ofringer. De anerkendte ikke himlens Guds eksistens. De ofrede til deres afguder. Med stor pomp og ceremoni udførte de deres afgudsofre. De rejse altre til ære for deres guder, og de krævede endog at deres egne børn skulle gå igennem ilden. Efter at de havde rejst deres altre, kræve de at deres børn skulle springe over altrene igennem ilden. Hvis de kunne dette uden at blive brændt, tog afgudspræsterne og folk det som et tegn på at deres gud acceptere deres ofre, og begunstiget særligt den person som gik igennem ildprøven. Han blev beriget med gaver, og skulle derefter altid værdsættes af alle folkene. Han blev aldrig straffet, uanset hvor graverende hans forbrydelser kunne være. Hvis andre personer som gik igennem ilden var så uheldige at blive brændt, så var hans skæbne fastsat; for de tænkte at deres guder var vrede, og ville stilnes med ikke mindre end ofrets liv, og han blev ofret som et offer på deres afgudsaltre. ret

(1119)  Endog nogle af Israels børn var sunket så dybt at de praktiserede disse afskyeligheder, og Gud lod ilden tænde på deres børn, hvem de lod gå igennem ilden. De gik ikke ud i alle de hedenske nationers længder; men Gud fratog dem deres børn, ved at lade ilden fortære dem, idet de lod dem gå igennem den. ret

(1119)  Fordi Guds folk havde forvirrede ideer om brændofre, og sammenblandede hedenske traditioner med deres ceremonielle gudsdyrkelse, indvilgede Gud i at give dem definerede retningsliner, så de kan forstå den sande betydning af disse ofre, som i sidste ende var Guds lam der skulle slagtes, som var det store modbillede på deres ofringer. (3SG 303, 304) ret

(1119)  

Kapitel 23

14. Ingen urenhed i legeme, ord eller ånd. --Folkets ledere skulle for at være Gud velbehagelig holde strengt opsyn med Israels hæres sanitære forhold, selv når de drog ud til kamp. Hver eneste, fra den øverstbefalende til den ringeste soldat i hæren, fik højtideligt påbud om at sørge for renlighed, både med sin egen person og sine omgivelser; thi israelitterne var udvalgt af Gud som hans eget folk. De havde en hellig forpligtelse til at være hellige både på sjæl og legeme. De måtte ikke være ligegyldige eller sjuskede med deres personlige pleje. De skulle i alle retninger overholde ren lighedens krav. De måtte ikke tåle noget smudsigt eller sundheds farligt i deres nærhed, intet, som kunne besmitte luftens renhed. [5.Mos. 23,14 citeret] (Brev 35, 1901). ret

(1119)  Vi kender Hans vilje, og følges den ikke for at følge dine egne, er det en vanære af hans navn, en hån mod Hans hellige sandhed. Hvad som relaterer til tilbedelse af jordens Gud, skal vise en slående lighed med himmelske ting. Disse ting må ikke ignoreres, hvis du forventer at Herren skal støtte dig med sit nærvær.. Han vil ikke have Sit arbejde sat på lavt niveau, sammen med timelige ting. (MS 7, 1889) ret

(1119)  Alle dem som kommer ind in for Hans nærhed bør være særlig opmærksom på kroppen og klæder. Himmelen er et rent og helligt sted. Gud er ren og hellig. Alle, der kommer i hans nærhed, bør give agt på hans påbud om at holde legemet og klæderne rene og således vise ærefrygt både for sig selv og for ham. Også hjertet må lutres. De, som gør dette, vil ikke vanære hans hellige navn ved at tilbede ham, mens deres hjerter er besmittede og (1120) deres klæder usoignerede. Gud ser alt dette. Han lægger mærke til hjertets beredelse, til tankerne, til renheden hos dem, som tilbeder ham. (MS 126 1901). ret

(1120)  

Kapitel 26

8. Undere viste Guds magt. -- Herren bragte sit folk op fra deres lange trældom på en fremragende måde, og gav ægypterne anledning til at vise deres mægtige mænds svage visdom, og stille deres guders magt i modsætning til himlens Gud. Herren viste dem ved Sin tjener moses at himlenes og jordens Skaber er den levende og almægtige Gud, over alle guder. At Hans styrke er mægtigere end den stærkeste - at ALMÆGTIGHED kan frembringe Hans folk med en mægtig hånd og med en vidt udstrakt arm. De tegn og mirakler der blev udført over for Farao blev ikke givet for hans skyld alene, men til fordel for Guds folk, og give dem en klarere og mere ophøjet syn på Gud, og at hele Israel skal frygte Ham, og være villig og ivrig efter at forlade Ægypten, og vælge at tjene den sande og barmhjertige Gud. Har det ikke været for disse forunderlige manifestationer, ville mange været tilfreds med at forblive i Ægypten, frem for at rejse igennem ørkenen. (3SG 204, 205). ret

(1120)  16. Hold ikke noget tilbage. -- Fra vor side, fra vor tjeneste eller vore midler må der ikke holdes noget tilbage, hvis vi skal opfylde vor pagt med Gud. [5.Mos. 26,16 citeret]. Hensigten med alle Guds bud er at åbenbare menneskets pligt, ikke kun mod Gud, men mod sine med medmennesker. I denne sene tidsalder af jordens historie, skal vi ikke, på grund af vore hjerters selviskhed, betvivle eller diskutere Guds ret til at gøre disse krav, ellers vil vi bedrage os selv, og berøve vore sjæle Guds nådes rigeste velsignelser. Hjerte, sin og sjæl skal forenes med Guds vilje. Så vil pagten, der er udformet af den uendelige visdoms diktater, og gjort bindende ved kongernes konges og Herrens herres magt og autoritet, være vor fornøjelse. Gud vil ikke have nogen kontroverser med os, om disse bindende forskrifter. Det er nok at Han har sagt at lydighed mod Hans forordninger og love er liv og fremgang for Sit folk. (MS 67, 1907). ret

(1120)  18 (Rom. 6,3. 4). Gensidigt pagtsløfte og gensidig velsignelse.-- Velsignelser fra Guds pagt er gensidige. [5.Mos. 26,18 citeret]. . . . ret

(1120)  Ved vort dåbsløfte står vi inde for og højtideligt bekendt at Herren Jehova er vor Hersker. I virkeligheden gjorde vi en højtidelig ed, i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, så vore liv fremover skal smeltes sammen med livet hos disse tre store Agenter, så det liv vi bør leve i kødet, vil leves i trofast lydighed mod Guds hellige lov. Vi erklærede os selv for døde, og vore liv skjult i Kristus i Gud, som vi fremefter bør vandre hos Ham i et nyt liv, som mænd og kvinder der har erfaret den nye fødsel. Vi anerkende Guds pagt med hos, og lovede selv at søge de ting som er oven for, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Ved vor trosbekendelse anerkender vi Herren som vor Gud, og overgiver os selv til at adlyde hans bud. Ved lydighed mod Guds ord bevidner vi for engle og mennesker at vi lever af at ethvert ord der går ud af Guds mund. (Samme.) ret

(1120)  

Kapitel 30

15-19 (Josva 24,15). Beslutning baseret på bevis. -- Det er ikke Guds plan at tvinge mennesker til at give efter, for deres onde vantro. Foran dem er der lys og mørke, sandhed og vildfarelse. For det er op til dem at beslutte hvad det skal være. Menneskesindet er begavet med kræfter der skelner mellem rigtigt og forkert. Gud har planlagt at mennesker ikke skal beslutte ud fra impulser, men ud fra bevisbyrden, omhyggeligt sammenligne skriftsted med skriftsted. (Indløsningen eller Kristi mirakler, s. 112, 113). ret