2.Kongebog

(1036)  Kapitel: 1 - 2 - 4 - 6 - 8 - 9 - 10 - 15 - 20 - 22 - 23 - 24 - 25 ret

(1036)  

Kapitel 1

2, 3. Røsten fra mørkets prins.--Man mente at Ekrons gud gav informationer gennem mediet af dets præster, angående fremtidige begivenheder. Rigtig mange mennesker gik for at spørge efter det; men de forudsigelser og den information, der blev givet udgik direkte fra mørkets prins. (RH 15.jan., 1914). ret

(1036)   3. Er der ingen Gud i Israel? --Gud er jeres rådgiver, og vi er altid i fare for at vise Gud mistillid, når vi søger råd og vejledning hos mennesker som ikke sætter deres lid til Gud, og som er så blottet for visdom i sager som de vil, ved at følge deres egen dømmekraft, forhindrer værket. De genkender ikke Gud til at være ubegrænset i visdom. Vi skal anerkende Gud i alle vore råd, og når vi beder til ham, skal vi tro at vi modtager de ting vi beder ham om. Hvis du gør der afhængig af mennesker, som ikke elsker Gud og adlyder hans bud, vil du visselig komme ud på meget vanskelige steder. Dem som ikke er forbundet til Gud er forbundet til Guds fjende, og fjenden vil arbejde med dem for at lede os på falske stier. Vi ærer ikke Gud når vi går til side for den eneste sande Gud for at spørge Ekrons gud. Spørgsmålet er: Er det fordi der ikke er en Gud i Israel, at I er gået til Ekrons Gud med jeres spørgsmål? (MS 41, 1894). ret

(1036)  

Kapitel 2

1-6. Nogle behøver mange træk.--Igen, Gud ser at en arbejder behøver at være tættere forbundet med Ham; og for at dette sker, adskiller Han ham fra venner og bekendte. Da han beredte Elias til forvandlingen, bevægede Han ham fra sted til sted så han ikke kom til at sætte sig ned i ro og mag, og derved ikke få den åndelige kraft. Og det var Guds plan at Elias indflydelse skulle være en kraft der hjælper mangle sjæle til at vinde en videre og mere nyttig erfaring. ret

(1036)  Lad dem som ikke har fået lov at hvile i ro, som hele tiden er i bevægelse, som slår deres telt op i nat et sted, og i morgen nat et andet sted, huske på at Herren leder dem, og at det er Hans måde at hjælpe dem til at forme fuldkomne karaktertræk. I alle de forandringer vi er blevet pålagt at gøre, skal Gud kunne genkendes som vor ledsager, vor vejleder og vor afhængighed. (RH 2. maj, 1907). ret

(1036)   1-8. Vore profetskoler.-- Lige før Elias blev taget til himlen, besøgte han profetskolerne, og underviste de studerende i de mest vigtige punkter i deres uddannelse. De lektioner han gav dem om tidligere besøg, som han gentog nu, gjorde indtryk på de unge, om betydningen af at lægge enkelhedens mærke i ethvert træk i deres uddannelse. Kun på den måde, kunne de modtage himlens form, og gå frem og arbejde på Herrens veje. Hvis de ledes som Gud ønsker at de skal være, vil vore skoler i budskabets afsluttende dage gøre et lignende arbejde, som det er blev gjort på profetskolerne. (RH 24.okt., 1907). ret

(1037)  (1037) 9. Kædes ens selv op med Helligånden betyder succes.--Succesen med Elias gerning skyldtes ikke de nedarvede egenskaber han besad, men at han underkastede sig selv under Helligånden, som var givet ham, ligesom den vil gives til alle som udøver levende tro på Gud. I hans ufuldkommenhed har mennesket taget privilegiet at kæde sig selv sammen med Gud gennem Jesus Kristus. (MS 148, 1899). ret

(1037)   9, 15. Magt forenet med øm medfølelse. - Elisa fik en dobbeltrolle i den ånd er var over Elias. I ham var Elias ånd forenet med Kristi ånds venlighed, barmhjertighed og øm medfølelse. (Brev 93, 1902). ret

(1037)   11-15 (Zak. 4,6). Afvigelse diskvalificerer til tjeneste. - Fra da af stod Elisa i stedet for Elias. Han blev kaldet til den højeste position, fordi han havde været tro i nogle få ting. Spørgsmålet kom op i hans tanker: Er jeg kvalificeret til en sådan stilling? Men han vil ikke sit sind komme i tvivl. Den største kvalifikation et menneske i en betroet ærefuld stilling kan gøre er at adlyde Herrens ord ubetinget. Elisa måtte bruge sine fornuftsevner på alle andre emner end det som ikke tillader fornuften. Han skulle adlyde Herrens ord til alle tider og på alle steder. Elisa har lagt sin hånd på ploven, og han måtte ikke se tilbage. Han afslørede sin beslutsomhed og faste tillid til Gud. ret

(1037)  Denne lektie er til os at studere omhyggeligt. Vi skal under ingen omstændigheder vige fra vor alliance. Ingen af de pligter som Gud kommer med til os, må få os til at virke på tværs af Ham. Guds Ord skal være vor rådgiver. Det er kun dem som udviser fuldkommen og grundig lydighed mod Gud som Han vil vælge. Dem som følger Herren skal være faste og ligefremme i at adlyde Hans ordrer. Enhver afvigelse at følge menneskelige påfund eller planer diskvalificerer dem til at være troværdige. Også om de skal vandre som Enok gjorde, - med Gud alene, - må hans børn adskilles fra dem som ikke adlyder Ham, som viser at de ikke er i vital forbindelse med Ham. Herren Gud er en vært, og alle som er i Hans tjeneste vil erkende betydningen af Hans ord til Zerubbabel: ”Ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Hærskares herre” (YI 28. april, 1898). ret

(1037)   15. Lektier fra Elias og Elisa. - Beretningen om Elias og Elisa må bringes frem i klare linjer, så vore folk kan forstå betydningen af det reformarbejde der skal udrettes i denne tidsalder. Og om vore folk må få forvisning om at deres fødder står på sikker grund! ret

(1037)  De lektier der skal læres fra Elias og Elisas liv betyder meget for alle, som bestræber sig på at plante mænd og kvinders fod på den evige Klippe. Medarbejderne må ydmyge deres egne hjerter hvis de vil forstå Guds hensigter med dem; de må selv bestræbe sig på den mest sande fornemmelse hvis de vil påvirke andre til at gå ind ad den lige port. Sandhedens fremstilling må ske med nåde og med kraft for dem, der står i behov for lys og opløftelse (Brev 30, 1912). ret

(1037)  

Kapitel 4

38-44 (kp. 6,1-7). Skoler blev respekteret for lærdom og fromhed. - Samuel fik grundlagt de første regulære institutioner til religiøs undervisning og opåbning af de profetiske gaver. Blandt de største studieemner var Guds lov med de instrukser Moses fik, hellig historie, helligmusik og poesi. I disse ”profetskoler” blev unge mænd oplært af dem som ikke blot godt kyndig i guddommelig sandhed, men som selv fastholdt en tæt forbindelse med Gud og havde fået Hans Ånds særlige gave. Disse opdragere nød folkets respekt og tillid bade i lærdom og i fromhed. Helligåndens kraft blev ofte tydeliggjort ganske på faldende i disse forsamlinger, og udøvelsen af den profetiske gave var ikke ualmindelig. Disse skoler, vore colleges, var af usigelig værdi for Israel, ikke kun for at give religiøs sandhed en udbredelse, men for at bevare den livsvigtige gudfrygtighed. (ST 20. juli, 1882). ret

(1037)  

Kapitel 6

1-7. Se EGW for kp. 4,38-44. ret

(1037)  

Kapitel 8

(1038) 16, 18. Jesabels plan lykkedes ikke. - Med hendes tillokkende kunster, gjorde Jesabel Josafat til sin ven. Hun arrangeret et ægteskab mellem hedes datter Atalia og Joram, Josafats søn. Hun vidste at hendes datter, opdraget under hendes vejledning og ligeså samvittighedsløs som hun selv, ville gennemføre hendes planer. Men gjorde hun det? Nej, Profetsønnerne, som var blevet uddannet på de skoler Samuel havde oprettet, var standhaftig for sandhed og retfærdighed (MS 116, 1899). ret

(1038)  

Kapitel 10

1-31. Jehus religion var usikker. - Mennesker er træge til at lære den lektie at det som Jeho fastholdt aldrig binder hjerter sammen. Det er ikke sikkert for os at binde vore interesser til Jehus religion; for det vil resultere i et bedrøvet hjerte over Guds sande medarbejdere. Gud har ikke givet nogen af Sine tjenere opgaven at straffe dem som ikke vil give agt på Hans advarsler og irettesættelser. Når Helligånden bliver i hjertet, vil den lede menneskeagenten til at se sine egne karaktermangler, og ynkes over andres svaghed, og tilgive ligesom han ønsker at blive tilgivet. Han vil være medlidende og Kristus lig (RH 10. april, 1900). ret

(1038)  

Kapitel 15

5. Se EGW for 2.Krøn. 26,16-21.

Kapitel 20

12-15 (Es. 39,1-4). Hvad har de set? - Hvad har dine venner og bekendte set i dit hus? Har du fremvist de ting som går til ved brugt, i stedet for at åbenbare rigdommene fra Kristi nåde? Eller overbringer du nye tanker om Kristi karakter og arbejde til dem du kommer i kontakt med? Har du altid en frisk åbenbaring om Hans medlidende kærlighed at give til dem som ikke kender Ham? (ST 1. okt., 1902). ret

(1038)  

Kapitel 22

10, 11 (2.Krøn. 34,18. 19). Josias anger peger på vort arbejde. - Da Josias hørte advarsels og fordømmelsesordene fordi Israel havde trådt på himlens forskrifter, ydmygede han sig selv. Han græd for Herren. Han gjorde en grundigt anger- og reformeringsarbejde, og Gud accepterede hans anstrengelser. Hele Israels menighedsforsamling indgik en højtidelig pagt at holde Jehovas bud. Dette er vort arbejde i dag. Vi må angre fortidens onder i vore gerninger, og søge Gud af hele vore hjerter. Vi må tro at Gud mener præcis hvad Han siger, og ikke gå på kompromis med ondt på nogen måde. Vi bør stærkt ydmyge os selv for Gud, og betragte ethvert tab som ønskværdigt frem for at tabe Hans gunst (RH 31. jan., 1888). ret

(1038)   13. Se EGW for 2.Krøn. 34,21.

14. Se EGW for 2.Krøn. 34,22.

Kapitel 23

1-3 (2.Krøn. 34,29-31). Behov for en reform. - Josia havde læst den lovbog for præster og folket, der fandtes i arkens side i Guds hus. Hans følsomme samvittighed blev dybt oprørt idet han så hvor vidt folket havde gået væk fra den pagts forlangender, som de havde med Gud. Han så at de føjede appetitten i et forfærdeligt omfang, og forvanskede deres sanser med brug af vin. Mænd i hellige embeder blev ofte uarbejdsdygtige til pligterne i deres stillinger, fordi de gav efter for vindrikkeri. ret

(1038)  Appetitten og lidenskaber fik hurtig herredømme over folkets fornuft og dømmekraft, indtil de ikke kunne se at Guds gengældelse ville følge efter deres fordærvede handlemåde. Josias, den unge reformator, nedrev i Gudsfrygt de vanhellige helligdomme og hæslige afguder der blev bygget til hedensk tilbedelse, og altre der var rejst for at ofre til hedenske guder. Alligevel ville der stadig kunne ses mindesmærker fra Israels konges og hans folks frafald på Kristi tid (HR april, 1878). ret

(1038)   Bogen er en allieret i reformarbejdet. - I sin position som konge, var det Josias arbejde at føre de principper der blev undervist i fra lovbogen, ud det jødiske folk. Dette bestræbte han sig på at gøre trofast. I selve lovbogen fandt han en kundskabsrigdom, en kraftfuld allieret til reformarbejdet (GCB 1. april, 1903). ret

(1039)  (1039) 2 (2.Krøn. 34,30). Josias syn på hans højeste position. - At vores læser af Lovbogen, med et "Så siger Herren", betragtede Josias som havende det højeste embede, han kunne beklæde. . . . .Fyrsternes højeste arbejde i Israel, - læger, lærer på vore skoler, så vel som prædikanter og dem som er i betroede stillinger på Herrens institutioner, er at opfylde det ansvar der påhviler dem, at fæstne skriften i folkets sind, som et som på et sikkert sted, at bruge deres gudsgivne talent til indflydelse, at indprente sandheden at “Herrens frygt er visdoms begyndelse.” For at lederne i Israel udbreder et kundskab til Skrifterne til alle deres grænser er at virke for åndelig sundhed; for Guds Ord er et blad fra livets træ (MS 14, 1903). ret

(1039)   10. Børn behøver ikke at blive ofret til Molok. - Religion i hjemmet - hvad vil det ikke udrette? Det vil gøre det arbejde som Gud har påtænkt skal gøres i enhver familie. Børn vil blive opdraget til Herrens tugt og formaning. De vil opdrages og oplæres, ikke til at være samfundets et og alt, men til medlemmer i Herrens familie. De vil ikke ofres til Molok. Forældre vil blive til villige undersåtter under Kristus. Både faderen og moderen vil hellige sig selv til at oplære de børn, de har fået, ordentligt. De vil beslutte sig fast på at arbejde i Guds kærlighed med yderste ømhed og medfølelse for at frelse de sjæle de får under deres vejledning. De vil ikke selv lade sig optage af verdens skikke. De vil ikke opgive sig selv til fester, koncerter, danse, og lave fester og deltage i fester, for sådan gør hedningene. (NL nr. 29, s. 2). ret

(1039)   13, 14 (1 Kong. 11,4-8). Mindesmærker for frafald. - Godhed alene er sand storhed. Enhver vil overføre en arv for godt eller ondt. På sydsiden af Oljebjerget var mindesstene for Salomons frafald. Umådelige afguder, utildannede blokke af træ og sten, viste sig over myrte- og olivenlundene. Den unge reformer Josia, udslettede disse billeder fra Astarte og Kemosj og Molok i sin religiøse iver, men brudte stykker og masser af ruiner forblev over for Moria bjerg, hvor Guds tempel stod. Som fremmede i efterfølgende spørgsmål blev der spurgt: ”Hvad betyder disse ruiner der står over for Herrens tempel?” fik de svaret: ”Det er Salomons anstødsbjerg, hvor han byggede altre til afgudstilbedelse for at behage sine hedenske hustruer " (Brev 8b, 1891). ret

(1039)   29, 30 (2 Kong. 22,19, 20; 2.Krøn. 34, 26-33; 35,20-24). Josia fejltagelse. - Dem som ikke vil tage Guds Ords som forvisning, behøver ikke at håbe på den menneskelige visdom kan hjælpe dem, for menneskelig visdom, borte fra Gud, er som havets bølger, der drives af vinden og omtumles. Kristi ord er: ”Han skal vejlede jer til hele sandheden.” Forkast ikke det lys der er givet. ret

(1039)  Læs Josias beretning. Han har gjort et godt arbejde. Under hans regeringsperiode blev afgudsdyrkelsen nedlagt, og udrenset med tilsyneladende succes. Templet blev genåbnet og offersystemerne genetableret. Hans arbejde blev gjort godt. ret

(1039)  Men til sidst døde han i et slag. Hvorfor? - Fordi han ikke tog sig af de advarsler han fik. . . . [2.Krøn. 34,26-33; 35,20-24 citeret.] ret

(1039)  Fordi Josia døde ved et slag, hvem vil anklage Gud ved at fornægte Hans ord, så Josia går i graven i fred? Herren gav ikke Josia ordrer til at føre krig mod Ægyptens konge. Da Herren gav Ægyptens konge ordre at tidspunktet var kommet til at tjene Ham i krigsførelse, og ambassadørerne fortalte Josia at ikke føre krig mod Neko, lykønskede Josia sig uden tvivl sig med at intet ord var kommet fra Herren var kommet direkte til ham. At vende tilbage med sin hær ville have været en ydmygelse, så han fortsatte. Og på grund af dette, blev han dræbt i slaget, et slag som han ikke har noget at gøre med. Det menneske som var blevet æret så meget af herren, ærede ikke Guds ord. Herren havde talt til hans fordel, foreskrevet gode ting til ham, og Josia blev selvsikker, og gav ikke agt på advarslen. Han gik imod Guds ord, valgte at følge sin egen vej, og Gud kunne ikke beskytte ham fra konsekvenserne af hans handling. ret

(1039)  I vore dage vælger mennesker at følge deres egne ønsker, og deres egen vilje. (1040) Kan vi overraskes over at der er så megen åndelig blindhed? (MS 163, 1903). ret

(1040)  

Kapitel 24

10-16 (2.Krøn. 36,20). Israelitterne viste at de selv var upålidelige. - Israels børn blev taget til fange i Babylon fordi de havde adskilt sig fra Gud, og ikke længere holdt fast ved de principper som friholdt dem fra de folkeslags metoder og skikke som vanærede Gud. Herren kunne ikke længere give dem fremgang, han kunne ikke opfylde Sin pagt med dem, så længe de var utro mod den principper som Han havde givet dem så ivrigt at de skulle fastholde. Ved deres ånd og deres handlinger fejlfremstillede de Hans karakter, og h an lod dem tage til fange. På grund af deres adskillelse fra Ham, ydmygede Han dem. Han overlod dem til deres egne veje, og den uskyldige led sammen med den skyldige. ret

(1040)  Herrens udvalgte folk viste sig selv som uværdig. De viste sig selv som selviske, rænkefulde og skammelige. Men iblandt Israels børn var der kristne patrioter, som var lige så sande som stålsatte på princippet, og Herren så på disse loyale mennesker med stort behag. Der var mennesker som ikke vil fordærves af selviskhed, som ikke ville ødelægge Guds arbejde ved at følge fejlagtige metoder og praksis mennesker som ville ære Gud, når alle ting var tabt. De skulle lide med den skyldige, men i Guds forudseenhed var deres fangenskab i Babylon middel til at bringe dem ud til fronten, og deres eksempel på pletfri renhed skinner af himmelsk vellyst (RH 2. maj, 1899). ret

(1040)   17-20 (2.Konge 25,7; 2.Krøn. 36,11-13; Jer. 27,12-22; 39,4-7). Zedekias afviste Guds beskyttelse. - Zedekias blev nøje instrueret igennem profeten Jeremias, hvordan kan bevares fra de ulykker som visselig ville komme over ham, hvis han ikke ændrede hans kurs og tjente Herren. Ulykkerne kom, fordi han ikke i lydighed, vil sætte sig selv under Guds beskyttelse. Med hans øjne stukket ud, blev han i fangeskabets lænker ført til Babylon ret

(1040)  Hvilken sørge og forfærdelig advarsel er dette til dem, som forhærder sig selv under irettesættelse, og som ikke vil ydmyge sig selv i anger, så Gud kan frelse dem! (Brev 281, 1905). ret

(1040)  

Kapitel 25

9 (2.Krøn. 36,19; Jer. 39,8). Svigtede som missionærer. - Hvorfor lod Herren Jerusalem udslette med ild dem første gang? Hvorfor lod H an Sit folk blive overvundet af deres fjender og ført til hedenske lande? - Det var fordi de svigtede som Hans missionærere, og havde opbygget skillemure imellem dem selv og folk omkring dem. Herren spredte dem, og så kan kundskaben om Hans sandhed føres ud til verden. Hvis de var loyale, sande og underdanige, ville Gud igen bringe dem til deres eget land (GCB 7. april, 1903). ret