Ezras bog

(1133)  Kapitel: 3 - 7 - 8 - 9 ret

(1133)  

Kapitel 3

10-12. Nogle priste og andre knurrede.--[Ezra 3,10, 11 citeret.] Denne pris og taksigelse, behøver vi ikke kalde for helt passende. Det hus som deres øjne hvilede på, var af tilstrækkelig betydning for Herren at sende Sit ord igen og igen for at opmuntre bygmestrene. Herren giver sine tjenere ord at tale; og denne taknemmelighed bør alle have . . . . udtrykt når de ser at husets fundament var lagt. ret

(1134)  (1134)Men der kom en anden vanskelighed. Klagesang, gråd og knurren blev hørt fordi templet ikke udvendigt var så herligt som det første. Der var dem som brugte deres sammenkomster til at omtale bygningens om mere tarvelig end den Salomon byggede. Blandet med musik og sang, med glæde og pris til Gud, var der en uharmonisk lyd, ikke af glæde, pris eller tak men af utilfredshed. [Ezra 3,12 citeret.] ret

(1134)   De så sig for gode til at prise Gud. De så at Herren havde hjemsøgt dem efter at Han havde adspredt dem for deres utaknemmelighed og illoyalitet mod Hans bud. Han havde bevæget Kyros hjerte til at hjælpe dem, som var udpeget til at genopbygge Hans hus. Men dem som let mistede modet, vandrede ikke i tro. De nærede mismod, som ikke var en duft af liv til gode gerninger. (MS 116, 1897). ret

(1134)  

Kapitel 7

6-10. Ezra udgav kopier af loven.--Ezra var af Arons sønner, en præst, som Gud valgte som et redskab til Israels bedste, så Han kan ære præsteskabet, den ære som er blevet stærkt fordunklet under fangenskabet. Ezra var et meget dydigt menneske og med hellig iver. Han var også et lærd menneske, og meget inde i Mose lov. Disse kvalifikationer gør ham til et betydeligt menneske. ret

(1134)  Ezra blev påvirket af Guds Ånd til at søge i Bibelens historiske og poetiske bøger, og derved bliver han kendt med lovens ånd og forståelse. Under fangenskabet var kundskaben om Guds vilje i en vis grad gået tabt. Ezra samlede alle kopier af loven som han kunne finde. Han udgav kopierne af disse blandt Guds folk, og blev en lærer over loven og profeterne i profetskolerne. Det rene ord, blev således omhyggeligt belært af Ezra, gav undervisning, som var af uvurderlig værdi for den tid. (Brev 100, 1907). ret

(1134)   Gud giver andre anledninger og viser overbærenhed. - Herren oprejste Ezra som sin tjener. Han bevægede kongens hjerte, så at Ezra fandt velvilje for ham. Kongen lagde overmådelige midler i hans hænder så templet kunne genopbygges, og gør det muligt for jøderne at vende tilbage, som havde været borte i halvfjerds år i Babylons fangenskab. Ved at give Sit folk en ny anledning til at tjene Gud i deres eget land, viser Herren Sin overbærenhed for Sine egensindige børn. (Brev 98, 1907). ret

(1134)   10. Et Eksampel på kundskab og praksis. - Skal vi lade Ezras eksempel lære os den brug vi bør have i kundskab til Skriften? Denne Guds tjeners liv burde være til inspiration for os til at tjene Herren med hjerte sind og styrke. Enhver bør have et bestemt arbejde at gøre, og dette kan kun udrettes ved helligt arbejde. Først må vi selv kende Guds krav, og så praktisere dem. Så kan vi så sandhedens frø som vil bære frugt til evigt liv. (RH Feb 6, 1908). ret

(1134)  

Kapitel 8

22. Ezra var villig til at løbe risikoen. - Ezra og hans ledsagere havde besluttet sig for at frygte og adlyde Gud, og sætte hele deres lid til Ham. De ville ikke forme en forbindelse med verden for at sikre sig hjælp eller fjendskab med Guds fjender. Uanset om de var hos mange eller få, vidste de at succesen ville kun komme fra Gud. Og de havde intet ønske om at deres succes skulle tilskrives onde menneskers rigdom eller indflydelse. ret

(1134)  Ezra ville løbe risikoen at lægge sin sag over hos Gud. Han vidste godt at hvis de svigtede i deres vigtige arbejde, ville det være fordi de ikke havde indvilget i Guds krav og derfor kunne Han ikke hjælpe dem. ret

(1134)  Skriften giver overmådelig mange beviser på at det er sikrest at slutte sig til Herre, og mister verdens gunst og venskab, end at se hen til verden efter gunst og støtte, og glemme vor afhængig af Gud. Det var fordi de var overbevist om denne sandhed, at jøderne havde nægtet at lade deres fjender gå sammen med dem i opbyggelsen af templet. De så Satans planer i afgudsdyrkernes forslag, der kunne fortrylle (1135) Guds folk til en union og et fællesskab med Hans fjender. (RH Jan. 8, 1884). ret

(1135)  

Kapitel 9

6. En brødebetyngelsens og ydmygelsens bøn.--Ezra havde denne sande ånd til bøn. Idet han bragte sin anmodning til Gud, for Israels skyld, da de havde syndet frygteligt over for det store lys og privilegierne, så udbrød han: "Jeg skammer mig og blues ved at opløfte mit ansigt mod dig, min Gud; for vore synder er gået os over hovedet, og vore overtrædelser er vokset op i himlen." Ezra huskede på Guds godhed og gav atter sit folk et fodfæste i deres hjemland, og han blev overvældet af vrede og sorg over at deres utaknemmelighed over at vende tilbage til den guddommelige gunst. Hans sprog er af sand sjælsydmygelse, den anger som hersker hos Gud i bøn. Kun den ydmyges bøn går ind i Herren af Sabot's ører. (ST Feb. 19, 1885). ret

næste kapitel