Nehemias bog

(1135)  Kapitel: 1 - 2 - 4 - 6 - 9 ret

(1135)  

Kapitel 1

(1135) 1. Mennesker med rette øjeblikke og med principper.--Nehemias og Ezra er mænd der har fået gode anledninger. Herren har et særligt arbejde for dem at gøre. De skulle kalde folket til at tænke over deres handlemåde, og se hvor de havde gjort deres fejltagelser; for Herren fandt sig ikke i at Hans folk bliver kraftesløse og forvirrede, så de blev sat i fangenskab uden grund. Herren velsignede disse mænd særligt for at stå frem for det rigtige. Nehemias skulle ikke sættes til side som en præst eller en profet, men Herren brugte ham til at gøre et særligt arbejde. Han var blevet valgt som en leder for folket. Men hans troskab mod Gud beroede ikke på hans position. ret

(1135)  Herren vil ikke lade sit arbejde blive forhindret, også hvis arbejdsfolkene viser sig uværdige til det. Gud har mænd i reserve, parat til at imødekomme kravene, at Hans arbejde må beskyttes fra al uren indflydelse. Gud vil blive æret og herliggjort. Når den guddommelige Ånd indprenter det menneskets sind, som er udpeget af Gud egnet for arbejdet, svarer han ved at sige: "Her er jeg; send mig." ret

(1135)  Gud demonstrerede for folket, som Han havde gjort så meget for, at han ikke ville leve med deres synder. Han arbejde, ikke gennem dem som nægtede at tjene Ham målrettet, som havde fordærvet deres veje for Ham, men gennem Nehemias; for han var registreret i himlens bøger som et menneske. Gud har sagt: "Dem som ærer mig vil Jeg ære." Nehemias viste sig selv som en mand som Gud kunne bruge til at nedlægge falske principper og genoprette himmelskfødte principper; og Gud ærede ham. Herren vil bruge mennesker i sit arbejde, som er stålfaste for principper, som ikke vil forstyrres af deres sofisterier som har mistet deres åndelige øjesyn. ret

(1135)  Nehemias blev valgt af Gud fordi han var villig til at samarbejde med Herren som en genopretter. Falsknerier og rænker blev brug for at fordreje hans renhed, men han vil ikke lade sig lokke. Han nægtede at blive fordærvet af samvittighedsløse menneskers påfund, som er blevet hyret til at gøre et ondt arbejde. Han vil ikke lade dem efterligne ham ved en fej optræden. Når han så at der blev handlet på forkert grundlag, stod han ikke og så til som tilskuer, og samtykkede i tavshed. Han lod ikke folket konkludere at han stod på den forkerte side. Han tog et fast, urokkeligt standpunkt for det rigtige. Han ville ikke give en tøddel til fordærvelsen af de principper som Gud havde fastsat. Uanset den handlemåde som andre måtte udøve, vil han sige: "Sådan gjorde jeg ikke, fordi jeg frygter Gud." ret

(1135)  I sit arbejde holdt Nehemias Guds ære og herlighed for øje. De regeringsmænd der var foran ham havde behandlet folket uretmæssigt, “lagde tynge på folket og for brød og vin daglig afkrævede dem (1136) fyrretyve sekel sølv, ligesom også deres tjenere optrådte som folkets herrer. Det undlod jeg”, erklærede Nehemias ”at gøre af frygt for Gud.” (RH 2. maj, 1899). ret

(1136)   5-11. En bøn skal studeres.--[Neh. 1,5, 6 citeret.] Nehemias sagde ikke kun at Israel har syndet. "Såre ilde har vi handlet imod dig," siger han, sætter sig selv iblandt dem som har vanæret gud, ved at ikke stå standhaftig for sandheden. . . . [Neh. 1,7-11 citeret.] . . . ret

(1136)  Nehemias ydmygede sig selv for Gud, gav Ham den ære der tilkom Hans navn. Sådan gjorde også Daniel i Babylon. Lad os studere disse mænds bønner. De lærte os at vi skal ydmyge os selv, men at vi aldrig skal udviske skillelinjen mellem Guds lovlydige folk og dem som ikke har respekt for Hans lov. ret

(1136)  Vi behøver alle at drage nær til Gud. Han vil drage nær til dem som nærmer sig Ham i ydmyghed, fyldt med en hellig ærbødighed for Hans hellige majestæt, og stå over for Ham udskilt fra verden (MS 58, 1903). ret

(1136)   6, 7. Nehemias stolede på Guds trofasthed. - I tro griber vi fast det guddommelige løfte, Nehemias lagde sin bøn ned ved den himmelske nådes fodstol, om Gud ville fastholde Sit angrende folks sag, genoprette deres styrke, og opbygge deres ødelagte steder. Gud har være trofast mod Sine trusler, da Hans folk skilte sig ud fra Ham; han fik spredt dem ud iblandt folkene, efter Hans Ord. Og i denne handling fandt Nehemias en forvisning om at Han ville være lige så trofast med at opfylde Sine løfter (SW 1. marts, 1904). ret

(1136)  

Kapitel 2

4 (Rom. 12,12).Udholdende i bønnen. - I sin forudseenhed lader Gud os ikke kende enden fra begyndelsen; men Han giver os Sit Ords lys til at vejlede os på vor vej, og påbyder os at holde vore tanker forankret på Jesus. Uanset hvor vi er, hvad vi beskæftiger, skal vore hjerter være opløftet til Gud i bøn. Det er at være udholdende i bøn. Vi skal ikke vente før vi kan bøje vore knæ, før vi beder. En gang hvor Nehemias stod frem for kongen, spurgte kongen hvorfor han så, så bedrøvet ud, og hvad han var kommet for at spørge om. Men Nehemias turde ikke svare med det samme. Vigtige interesser står på spil. Folkets skæbne afhang af det indtryk som han kunne give monarkens sind; og Nehemias sendte en bøn til himlens Gud, før han turde svare kongen. Resultatet var at han fik alt det han bad som eller endog ønskede (HS 144). ret

(1136)   8, 18. Guds gode hånd anerkendte. - Herren forlanger at vi lader selvet synke i Jesus Kristus, og overlader al ære til Gud. Vort liv er Herrens, og sættes i et ansvar som vi ikke forstår til fulde. Selvets tråde er blevet indvævet i klædningen, og dette har vanæret Gud. Efter at Nehamis havde vundet indflydelse hos monarken, i hvis hof han boede, og over hans folk i Jerusalem, sagde han, i stedet for at tilskrive sine egne overmådelige karaktertræk, hans bemærkelsesværdige rammende bemærkninger og energi ros, så fremlagde han sagen sådan som den var. Han erklærede at hans succes tilskrives at Guds gode hånd var over ham. Han værnede om den sandhed at Gud var hans sikkerhed i enhver indflydelsesrig position. For alle de karaktertræk som han fik ros for, priste han Guds virkende kraft igennem hans usynlige agenter. Og Gud gav ham visdom, fordi han ikke ophøjede sig selv. Herren underviste ham, hvordan han skulle bruge de gaver han havde fået betroet til den allerbedste fordel, og under Guds ledelse vandt disse talenter andre talenter. Denne menneskeagent kunne bearbejdes af guddommelige agenter (Brev 83, 1898). ret

(1136)   12-15. Engle så menigheden ligesom Nehemias så Jerusalem. - Langt borte fra stirrede gæsten med sorgbetynget hjerte på hans elskede Jerusalems ruinerede forsvarsværke. Og er det ikke sådan at himlens engle besigtiger tilstanden af Kristi kirke? Ligesom indbyggerne i Jerusalem, vænner vi os til eksisterende onder, og er ofte tilfreds med at ikke gøre noget for deres hjælp. Men hvor ofte betragtes disse onder ikke som om de er guddommeligt oplyste. Ser de ikke, ligesom Nehemias, med sorgbetynget hjerte på de ruinerede mure, og portene der er brændt op? ret

(1136)  Er der ikke overalt synlige tegn på den skændighed (1137) at forlade Gud og tilpasse sig en syndselskende og sandhedselskende verden? I disse mørke og farefulde dage, hvem kan stå som forsvarer på Zion og vise hende noget godt? Hendes åndelige tilstand og udsigter er ikke i overensstemmelse med det lys og de privilegier der er givet af Gud (SW 22. marts, 1904). ret

(1137)   17, 18. Brug for Nehemias’er. - Der er brug for Nehemias’er i menigheden i dag, - ikke mænd som kun kan bede og prædike, men mænd hvis bønner og prædikener er baseret med en fast og alvorlig målsætning. Med handlemåde som denne hebræiske patriot udrettede sine planer på, bude stadig antages af prædikanter og ledende mænd. Da de havde lagt deres planer, skulle de bringe dem til menigheden på en sådan måde, så de vandt deres interesse og samarbejde. Lad folk forstå planerne og få del i arbejdet, og de vil have en personlig interesse dens fremgang. Den fremgang der fulgte med i Nehemias arbejde, viser hvad bøn, tro og energisk handling vil udrette. Levende tro vil foranledige energisk handling. Den ånd lederen viser vil i stort omfang blive genspejlet hos folket. Hvis lederne bekender at tro de højtidelige og vigtige sandheder som skal prøve verden for denne tid, viser ingen brændende iver for at berede et folk til at stå på Guds dag, må vi forvente at menigheden er sorgløs, magelige og fornøjelseselskende (SW 29. marts, 1904). ret

(1137)  Vi behøver Nehemias’er i denne verdens tidsalder, som vækker folk op til at se hvor langt fra Gud de er, på grund af overtrædelse af Hans lov. Nehemias var en reformator, en stor mand der var oprejst til et vigtigt tidspunkt. Da han kom i kontakt med det onde og enhver slags modstand, blev der vækket nyt mod og iver. Hans energi og beslutsomhed inspirerede Jerusalems folk; og styrke og mod tog pladsen for svaghed og modløshed. Hans hellige hensigter, hans høje håb, hans muntre helligelse til arbejde var smitsom. Folk greb fat i deres leders entusiasme, og enhver person i hans omgangskreds blev en Nehemias, og hjalp til at gøre sin næstes hånd og hjerte stærkere. Han er en lektie for nutidens prædikanter. Hvis de er uinteresserede, passive, blottet for gudfrygtig iver, hvad kan der da forventes af det folk som de tjener (SW 28. juni, 1904)? ret

(1137)  

Kapitel 4

1-8. Satan bruger stadig foragt og hån. - Nehemias erfaring gentages i Guds folks historie i denne tid. Dem som arbejder i sandhedens sag vil finde at det kan de ikke gøre uden at være vred på dens fjender. Selvom de er blevet af Gud til det arbejde de er involveret i, og Han anerkender deres handlemåde, kan de ikke undgå hån og foragt. De vil blive udråbt som visionære, upålidelige, rænkefulde, hykleriske - kort sagt alt som vil passe deres fjenders mål. De mest hellige ting vil fremstilles i et latterligt lys, for at underholde den ugudelige. En meget lille sarkasme og lav vittighed, blandet med misundelse, jalusi, ugudelighed og had er nok til at oprøre den verdslige hånsmand. Og disse formastelige spøgefugle skærper hinandens snedighed, og giver hinanden mod til deres blasfemiske værk. Hån og foragt er faktisk smerteligt for menneskenaturen; men de må udholde alle, som er sande over for Gud. Det er Satans politik at således vende sjæle fra at gøre det arbejde som Herren har pålagt dem. ret

(1137)  Man kan ikke stole på stolte hånsmænd, men ligesom Satan fandt en sympatisørgruppe i de himmelske sale, ligeså findes disse iblandt Kristi bekendende efterfølgere for dem som de har indflydelse over for, som tror ærligt på dem, som sympatiserer med dem, beder for deres skyld, og bliver gennemsyret af deres ånd. Dem som er i strid med alt andet, vil slutte sig til efterfølgelsen af de få, som tør gå på pligtens lige sti. Og den samme fjendskab som fører til foragt og hån, vil ved enhver god anledning, indgyde mere vold og grusomme mål, især når Guds medarbejdere er aktive og succesrige (SW 12. april, 1904). ret

(1137)   7-9. Forenet med et dragonisk forbund. - Et had og modstand mod Hebræerne dannede et forbund, og skabte gensidig forståelse iblandt forskellige menneskegrupper, som ellers kunne (1138) have bekriget hinanden. Dette vil illustrere hvad vi ofte er vidne til i vore dage i de eksisterende enheder af mennesker fra forskellige trossamfund, for at modsætte sig den nærværende sandhed, hvis eneste forbund synes at være af det som er dragonisk i sin art, at udvise had og bitterhed imod det restfolk som holder Guds bud. ”Da bad vi til vor Gud og satte vagt både dag og nat for at værne os imod dem.” ret

(1138)  Vi er hele tiden i fare for at blive selvtilstrækkelig, stole på vor egen visdom, og ikke gøre Gud til vor styrke. Intet kan forstyrre Satan mere som når vi ikke er uvidne om hans påfund. Hvis vi mærker vor farer, skal vi mærke behovet for bøn ligesom Nehemias gjorde, og ligesom ham, skal vi få det sikre forsvar som vil give os sikkerhed i farens stund. Hvis vi er ryggesløse og ligegyldige, skal vi visselig overvindes af Satans bedrag. Vi må være årvågne Når vi, ligesom Nehemias, trækker os tilbage i bøn, tager alle vore forviklinger og byrder til Gud, skal vi ikke føle at vi ikke har noget at gøre. Vi skal våge såvel som bede. Vi bør holde øje med vore modstanderes arbejde, så de ikke for held med at bedrage sjæle. I Kristi visdom, bør vi anstrenge os for at forpurre deres anstrengelser, medens vi samtidig ikke lader dem kalde os ud fra vort store arbejde. Sandhed er stærkere end vildfarelse. Retfærdighed vil få overhånd over fejl. . . . . ret

(1138)  Vi vil møde modstand af enhver art, ligesom bygmestrene af Jerusalems mure gjorde; men hvis vi våger og beder, og arbejder ligesom de gjorde, vil Gud kæmpe vore kampe for os, og give os dyrebare sejre (RH 6. juli, 1886). ret

(1138)  

Kapitel 6

3. Måden at mode skræmmende trusler på. - Vi vil få den hårdeste modstand fra dem,d er modsætter sig Guds lov. Men ligesom bygmestrene af Jerusalems mure, skal vi ikke bortledes og forhindres i vort arbejde af de efterretninger fra budbringere der ønsker diskussion eller stridighed, eller af skræmmende trusler, udbredelse af falsknerier, eller nogen andre bedrag Satan kan anspore til. Vort svar bør være: Vi er involveret i et stort arbejde, og vi kan ikke komme ned. Nogle gange er vi rådvilde om hvilken vej vi skal gå, bevare æren for Guds sag og forsvare Hans sandhed. ret

(1138)  Nehemias handlemåde burde have en stærk indflydelse på vore sind, som den måde vi møder den slags modstandere på. Vi bør tage alle disse ting med i Herrens bøn, ligesom Nehemias sendte sin anmodning til Gud, da hans egen ånd blev ydmyget. Han klyngede sig til Gud med urokkelig tro. ret

(1138)  Dette er den handlemåde vi bør udøve. Tid er for dyrebar for Guds tjenere at de forsvarer deres karakter, som bliver fordunklet af dem der hader Herrens sabbat. Vi bør gå frem i urokkelig tillid, og tro at Gud vil give Sin sandhed og store sejre. Når vi livets ydmyghed sagtmodighed og renhed sætter lid til Jesus, skal vi føre en overbevisende kraft hos os, som har sandheden (RH 6. juli, 1886). ret

(1138)  

Kapitel 9

Bibelens principper i modsætning til menneskers skikke.--I Nehemias bogs niende kapitel star Herrens gerninger for Sit folk opskrevet. Folks synder at vende sig fra Gud udpeges. Disse synder har adskilt dem fra Gud, og Han har ladet dem komme under de hedenske nationers kontrol. ret

(1138)  Denne beretning har været nedskrevet for vor skyld. Der har været og vil være et behov for at se efter Gud efter råd. Vi må ikke stole på menneskers råd. Vi behøver større dømmekraft, så vi kan skelne mellem sandhed og vildfarelse. Historien fra Israels børn viser det visselige resultatet af at vende sig fra Bibelens principper til menneskers sæder og skikke. Herren vil ikke være til tjeneste når menneskets selviskhed tilfredsstilles, og fordærver hans arbejde. Han vil ikke give de planer fremgang som leder bort fra troskab mod Hans bud. Han kræver at de talenter der er lånt til mennesker skal bruges til at blive på Hans veje, at udøve retfærdighed og dømmekraft, uanset om det er at nedbryde eller at genopbygge. Gud vil ikke have at vi følger menneskers, som har ignoreret Hans ord, og gør sig selv til skamme med deres levemåde og råd (RH 2. maj, 1899). (1139)

6-15. Se EGW om 2. Mos. 20,1-17, Bind. 1, s. 1103. ret

(1139)   38 (Neh. 10,29). Gå sammen I en højtidelige pagt. - Det vil være sceneri der er velbehageligt for Gud og engle, om Hans bekendende efterfølgere I denne slægt går sammen, ligesom det gamle Israel gjorde [særlig med henblik på vækkelsen i Nehemias’ dage], i en højtidelig pagt, at ”overholde og gøre Herrens bud, og hans domme og Hans forordninger" (SW 7. juni, 1904). ret

næste kapitel