Jobs bog

(1140)  Kapitel: 1 - 4 - 38 - 42 ret

(1140)  

Kapitel 1

(1140) 1. Moses skrev Jobs bog.-- De mange år i ørkenens ensomhed var ikke gået tabt. Moses opnåede ikke blot en beredelse for det store arbejde han havde for sig, men under denne tid, under Helligåndens inspiration, skrev han 1. Mosebog men også Jobs bog, som ville læses med den dybeste interesse af Guds folk indtil tidens afslutning. (ST Feb. 19, 1880). ret

(1140)   5. Job som en trofast præst.-- Det var godt for forældre at lære en standhaftighedens og helligelsens lektie fra manden fra Uz. Job forsømte ikke sin pligt for dem uden for sit hus; han var godgørende, venlig, eftertænksom over for andre; og samtidig arbejdede han ihærdigt for at frelse sin egen familie. Midt i blandt hans sønners og døtres festligheder, skælvede han for at hans børn ikke ville gøre Gud mishag. Som en trofast præst til sit hus, sendte han ofre for dem hver især. Han kendte syndes modbydelige karakter, og han tænkte at hans børn kunne glemme de guddommelige krav. Dette ledte ham til Gud som en mellemmand for deres skyld. (RH Aug. 30, 1881). ret

(1140)  

Kapitel 4

7-9 (kp. 38,1. 2). Ulykker er ikke et tegn på synder. - Det er meget naturligt for mennesker at tro at de store ulykker er sikre tegn på store forbrydelser og enorme synder; men mennesker gør ofte en fejltagelse ved at udmåle karaktertræk. Vi lever ikke i en tid for gengældelsesdomme. Godt og ondt blandes, og ulykker kommer over alt. Nogle gange går mennesker over grænselinien for Guds beskyttelse, og så udøver Satan sin magt over dem, og Gud lægger sig ikke imellem. Job blev smerteligt påvirket, og hans venner søgte at få ham til at anerkende at hans lidelser var resultatet af synd, og få ham til at føle sig fordømt. De repræsenterede hans sag, som en stor synders sag; men herren irettesatte dem for deres dom over Hans trofaste tjener. (MS 56, 1894). ret

(1140)   9. Jobs venner fremstillede Gud forkert. - Der er en ondskab i vor verden, men al lidelse er ikke resultatet af en unaturlig levevej. Job bringes tydeligt frem for os som et menneske Herren tillod Satan at plage. Fjenden fratog ham alle hans besiddelser; hans familiebånd blev brudt; hans børn blev taget fra ham. I en tid var hans krop dækket med grimme sår, og han led meget. Hans venner kom for at trøste ham, men de prøvede at få ham til at se at han var ansvarlig for sin syndige handlinger og gøre ham skyldig for Gud, og gøre ham fortjent til hans straf. De bragte en hård prøve over ham, og fremstillede Gud i et falsk lys; men Job veg ikke fra sin loyalitet mod Ham, og Gud belønnede Sin trofaste tjener. (MS 22, 1898). ret

(1141)  

Kapitel 38

(1141) (Rom. 11,33.) Gud stiller spørgsmål, eleverne kan ikke svare. - Mennesker med den største forstand kan ikke forstå Jehovas mysterier som åbenbaret i naturen. Guddommelig inspiration stillede mange spørgsmål som de mest grundige elever ikke kan svare på. Disse spørgsmål blev ikke stillet for at vi skal kunne besvare dem, men for at henlede vor opmærksomhed på Guds dybe mysterier, og få dem til at være klar over at deres visdom er begrænset; som i ting hverdagslivet er mysterier som ikke kan nås af begrænsede menneskesind; at Guds domme og mål ikke er til at finde ud af, Hans visdom er uransagelig. Hvis Han åbenbarer Sig selv for mennesker, er det at omgive Sig Selv med en tyk sky af mysterier. ret

(1141)  Guds mål er at skjule mere af Sig selv end at gøre Sig kendt for mennesker. Kunne mennesker til fulde forstå Guds veje og gerninger, så ville de ikke tro at Han skal være den Almægtige for dem. Mennesker kan ikke omfavne Ham i Hans visdom, fornuft og hensigter. "Hvor usporlige hans veje!" (Rom. 11,33) Hans kærlighed kan aldrig forklares efter naturlige principper. Hvis dette kunne ske, ville vi ikke føle at vi kunne stole på Ham med vore sjæles interesse. Skeptikere nægter at tro, fordi de med deres begrænsede tanker ikke kan fatte den ubegrænsede magt som Gud åbenbarer Sig selv med over for Mennesker. Endog menneskekroppens mekanik kan ikke forstås til fulde; den viser mysterier som forbløffer den mest forstandige. ret

(1141)  Idet menneskelig videnskab ikke inden for sin rækkevidde kan forklare Skaberens veje og gerninger, vil mennesker betvivle Guds eksistens, og tillægge den uendelig kraft til naturen. Guds eksistens, Hans karakter, Hans lov, er kendsgerninger som alle de dygtigste menneskers dømmekraft ikke kan bestride. De fornægter Guds krav og forsømmer deres sjæles interesse, fordi de ikke kan forstå Hans veje og gerninger. Alligevel forsøger Gud altid at undervise begrænsede mennesker, så de kan udvise tro på ham og lægge hele deres lid i Hans hænder. Enhver regndråbe eller snefnug, ethvert spirende græsstrå, ethvert blad, enhver blomst og ethvert krat bevidner om Gud. Disse små ting som er så almindelige omkring os, lærer en lektie om at intet er borte fra den almægtige Guds opmærksomhed, intet for småt til hans opmærksomhed. (GCB 18. feb., 1897)1, 2. Se EGW for kp. 4,7-9. ret

(1141)  11. Kraften der styrer bølgerne kan styre oprør. - Intet kan se i universet uden Hans kendskab som er almægtig. Ikke en eneste begivenhed i menneskelivet er vor Skaber ukendt. Medens at Satan hele tiden udtænker ondt, underkender Gud det hele, så at det ikke vil skade Hams lovlydige, tillidsfulde børn. Den samme kraft som styrer oceanets højrøstede bølger kan holde oprørets og kriminalitetens kræfter i skak. Gud siger til den såvel som til den anden: "Så lagt skal du gå, og ikke længere." ret

(1141)  Hvilke troens og ydmyghedens lektier kan vi ikke lære, idet vi opsporer Guds veje med Sine skabninger. Herren kan kun gøre lidt for menneskebørnene, fordi er så fyldt af stolthed og nyttesløs ære. De ophøjer selvet, forstør deres egen styrke lærdom og visdom. Det er nødvendigt for Gud at skuffe deres håb og frustrere deres planer, så de kan lære at stole på Ham alene. Alle vore kræfter er fra Gud; vi kan ikke gøre noget uafhængigt af den styrke som Han har givet os. Hvor er den mand, kvinde eller det barn som Gud ikke støtter? Hvor er det øde sted som Gud ikke udfylder? Hvor er den mangel som ingen andre end Gud kan dække? . . . . ret

(1141)  Han vil have at vi gør Ham til vor beskytter og vor vejleder i alle livets pligter og anliggender. (ST 14. juli, 1881) ret

(1141)  

Kapitel 42

10. Bed for dem som sårer os. - Lad os bestræbe os på at vandre i lyset da Kristus er i lyset. Herren vendte Jobs fangenskab, da han bad, ikke kun for sig selv, men for dem, som modsatte sig ham. Da han inderligt ønskede, at de sjæle, som havde syndet imod ham, måtte hjælpes, modtog han selv hjælp. Lad os bede, ikke bare for os selv, men for dem, som har såret os og stadig sårer os. Bed, bed, især i dine tanker. Lad ikke Herren få hvile; for hans ører er åbne til at høre oprigtige og påtrængende bønner, når sjælen er ydmyget for hans åsyn. (Brev 88, 1906). ret

næste kapitel