| bibelkommentar bind 3 kapitel 8. Fra side 1155 | ren side tilbage |
(1155) Kapitel: 1 - 3 - 4 - 6 - 10 - 11 - 12 - 14 - 15 - 16 - 17 - 18 - 20 - 21 - 22 - 23 - 24 - 26 - 27 - 29 - 31 ret (1155) Kapitel 1(1155) 10 (Es. 43,10; 2 Kor. 6,17. 18). Send en hurtig bøn til himlen; stå da fast.--Hør Guds stemme: "Min søn, hvis syndere frister, så skal du ikke indvilge." Dem som er styret af Guds Ånd skal holde deres sårbare evner på vagt; for tiden er kommet hvor deres renhed og loyalitet over for Gud og for hinanden vil blive prøvet. Begå ikke den mindste uret for at vinde fordel for egen vinding. Gør det mod andre, i små ting såvel som store, som du vil at andre skal gøre mod dig. Gud siger: "I er mine vidner." I skal handle i Mit sted. ret (1155) Kunne forhænget blive trukket til side, ville du se det himmelske univers se med stor interesse på den som fristes. Hvis du ikke giver efter for fjenden, er der stor glæde i himmelen. Når du hører den første antydning af fejl, så send hurtig en bøn op til himlen, og modstå fast fristelsen for fristeren, og sig: Jeg må adskille mig fra din indflydelse, for jeg ved at du ikke vandrer i vor Frelsers fodspor. ret (1155) Selvom du ikke føler dig i stand til at sige et ord til dem som arbejder på forkerte principper, så gå bort fra dem. Din trækken tilbage og tavshed kan gøre mere end ord. Nehemais nægtede at begå sig med dem, som var utro mod principper, og han vil ikke lade sine arbejdsfolk begå sig med dem. Guds kærlighed og gudsfrygt var hans beskyttelse. Han levede og arbejdede som for øjnene af den usynlige verden. Og David sagde: "Jeg har altid sat Herren foran mig." ret (1155) Drist dig til at være en Daniel. Tør at stå alene. Ligesom Moses gjorde, vil du kunne tåle synet af Ham som er usynlig. Men en fej og stilsigende forbeholdenhed over for onde kammerater, vil gøre dig til et med dem, hvor du lytter til deres bedrag. [2 Kor. 6,17. 18 citeret.] ret (1155) Hav mod på at gøre det rigtige. Herrens løfte er af større værdi end guld og sølv for alle som gør Hans Ord. Lad alle betragte det som en stor ære at blive anerkendt af Gud som Hans børn. (RH 9. maj, 1899) ret (1155) Kapitel 36. Gud vejleder os til at gøre hans vilje. - Har Gud sagt at han vil give Helligånden til dem der beder Ham? Og er denne ånd en virkelig og sand vejleder. Nogle mennesker synes at være bange for at tage Gud på ordet, som om det ville være formasteligt af dem. De beder Herren om at belære sig, og alligevel er de bange for at stole på Guds givne ord og tro på, at de er blevet belært af ham. Så længe vi kommer ydmygt til vor himmelske Fader og er villige til og ivrige efter at lære. (1156) Hvorfor skulle vi så tvivle om, at Gud vil opfylde sit løfte? Du må ikke et øjeblik betvivle Ham og vanære Ham derved. Når du har søgt at gøre hans vilje, er din del i samarbejdet med Gud at tro, at du vil blive ledt, vejledt og velsignet under arbejdet for at gøre hans vilje. Vi tror måske ikke, at vi kan fortolke Guds lærdomme rigtigt, men vi kan også gøre dette til et emne for bøn og stole på ham, ja stole på til det yderste, at hans hellige Ånd vil hjælpe dig med at fortolke hans planer hans Forsyns styrelse på rette måde. (Brev 35, 1893). ret (1156) Det var Gud som vejledte israelitterne igennem ørknen. Og det er Kristus som vejleder Hans folk i dag, viser dem hvor og hvordan der arbejdes (Brev 335, 1904). ret (1156) 13, 14. Betydningen af langmodig visdom. - Sand visdom er en lige så stedsevarende skat som evigheden. Mange af verdens såkaldte vise mænd er kun vise i deres egen indbildning. I deres tilfredshed med at have erhvervet sig verdslig visdom træder de aldrig ind i Guds have for at få kendskab til de kundskabens skatte, som rummes i hans hellige ord. De anser sig selv for at være kloge, men de er uvidende om den visdom, som alle må eje for at få evigt liv. De nærer foragt for Guds bog, som ville gøre dem oprigtigt kloge, hvis den blev studeret og adlydt. For dem er Bibelen et uigennemtrængeligt mysterium. Det gamle og nye testamente er dunkelt for dem, fordi de ikke ser de åndelige ting. De behøver at lære at Herrens frygt er visdoms begyndelse, og uden denne visdom har deres lærdom kun lille værdi. ret (1156) Dem som bestræber sig på at uddanne sig i videnskab, men som ikke har lært lektien, at Gudsfrygt er visdoms begyndelse, arbejder hjælpeløst og håbløst, betvivler virkeligheden i alt. De kan få en uddannelse i videnskab, men hvis de ikke får kundskab til Bibelen og et kundskab til Gud, er de uden sand visdom. Det ulærde menneske har, hvis han kender Gud og Jesus Kristus, en mere varig visdom end den lærdeste mand, som ringeagter Guds forskrifter. (MS 33, 1911). ret (1156) 17 (1 Tim. 4,8). Helligelse til Gud fremmer sundhed og livslykke. - Den kloge mand siger at visdommens “veje er liflige veje, og alle dens stier er lykke.” Mange har det indtryk at helligelse til Gud er modsat sundhed og sand lykke i livets sociale forhold. Men dem som vandrer på visdommens og hellighedens sti finder at ”gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.” De liver for at nyde livets virkelige fornøjelser, medens de ikke betrænges af nyttesløse fortrydelser over forspildte stunder, eller sindets tungsind eller rædsel, som den verdslige ofte har, når han ikke adspredes af spændingsfyldte fornøjelser. . . . ret (1156) Gudfrygt er ikke i konflikt med sundhedslovene, men er i harmoni med dem. Havde mennesker altid været lydige imod tibudsloven, Havde de ført principperne af disse ti forskrifter ud i deres liv, sygdommens forbandelse som nu flyder fra verden vil ikke være der. . . . . Den hvis sind er stille og mættet i Gud, er på sundhedens hovedvej (ST 23. okt., 1884). ret (1156) Kapitel 418. Det kristne liv lyser vejen for andre. - En sjæl fyldt med Jesu kærlighed er god i ord, og metoder, udseende, håb, mod og klarhed. Den åbenbarer Kristi ånd. Den udånder en kærlighed som vil genspejles. Den vækker et ønsker for et bedre liv; sjæle der er ved at besvime styrkes; dem som kæmper imod fristelse vil bestyrkes og trøstes. Ord, udtryk og metoder afkaster sig klare solskinsstråler, og efterlader en klar sti bag sig, der fører til himlen, kilden til al lys. Enhver af os har anledning til at hjælpe andre. Vi gør hele tiden indtryk på de unge omkring os. Ansigtsudtrykket er i sig selv et spejl for liv inden i. Jesus ønsker at vi skal blive ligesom Ham selv, fyldt med øm forståelse, udøver en tjeneste for kærlighed i alle livets små pligter (MS 24, 1887). ret (1156) Lyset brænder svagt. - Det lys som vi får at skinne klarere og klare til den fuldkomne dag, brænder svagt. (1157) Menigheden sender ikke længere klare lysstråler ud i det moralske mørke, som omgærer verden som et ligklæde. Manges lys brænder ikke eller skinner. De er moralske isbjerge (Brev 1f, 1890). ret (1157) 20-22. Se EGW til 2.Mos. 20,3-17, Bind. 1, s. 1105. ret (1157) 23 (1 Tess. 5,17; se EGW til Sal. 19,14). Hvordan kan hjerter holdes frem for Gud. - "Vogt dit hjerte mere end alt andet, thi derfra udspringer livet." At vogte sit hjerte med flid er af afgørende bedring for en sund vækst i nåden. I sin naturlige tilstand er hjertet bolig for urene tanker og syndige lidenskaber. Når det kommer ind under Kristi herredømme, må det renses af Ånden fra al besmittelse. Dette kan ikke ske uden den enkeltes samtykke. ret (1157) Når sjælen er blevet renset, er det den kristnes pligt at bevare den ubesmittet. Mange synes at mene, at troen på Kristus ikke fordrer, at man opgiver daglige synder eller frigør sig for vaner, som har holdt sjælen i trældom. De giver afkald på nogle ting, som samvittigheden fordømmer, men det lykkes dem ikke at være et billede på Kristus i det daglige liv. De fører ingen Kristus-lighed med sig ind i hjemmet. De udviser ingen særlig omtanke i deres valg af ord. Kun alt for ofte bliver der sagt gnavne og utålmodige ord, - ord, som vækker de værste lidenskaber i menneskers hjerter. Den slags mennesker trænger til Kristi stadige nærværelse i sjælen. Kun ved hans kraft kan de holde vagt over deres ord og handlinger. ret (1157) Når vi vil arbejde for at vogte vort hjerte, må vi bede indtrængende og utrætteligt bønfalde nådens trone om hjælp. De, som kalder sig kristne, burde komme til Gud for inderligt og ydmygt at trygle ham om hjælp. Frelseren har påbudt os at bede uafladeligt. En kristen kan ikke altid knæle i bøn, men hans tanker og ønsker kan altid være rettet opad. Vor selvtillid ville forsvinde, hvis vi snakkede mindre og bad mere. (YI 5. marts, 1903). ret (1157) (Sal. 19,14; Ef. 4,13.) Kristne bør være omhyggelige med at vogte hjertet mere end alt andet. De bør opdyrke kærlighed til meditation og nære en andægtig ånd. Mange synes at beklage sig over de øjeblikke, der tilbringes i meditation og med at granske Skrifterne og med bøn, som om den tid, der var anvendt således, var spildt. Jeg ville ønske, at I alle kunne se disse ting i det lys, som Gud ville have jer til; for da ville Himmeriget få den største betydning. At bevare jeres hjerter i himmelen vil give alle jeres evner kraft og give fornyet liv til alle jeres pligter. At disciplinere sindet til at dvæle ved himmelske ting vil give liv og iver til alle vore bestræbelser. Vore anstrengelser er slappe, og vi løber det kristne løb langsomt og udviser magelighed og dovenskab, fordi vi værdsætter den himmelske pris så lidt. Vi er dværge i åndelige færdigheder. Det er den kristnes privilegium og pligt at nå frem til “erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde.” [Ef. 4, 13.] Ligesom motion øger appetitten og giver legemet styrke og sund livskraft, vil andagtsøvelser frembringe en vækst af nåde og åndelig livskraft. ret (1157) Hengivenheden bør centrere sig om Gud. Tænk over hans storhed, hans barmhjertighed og udmærkelse. Lad hans godhed, kærlighed og karakterfuldkommenhed fange dit hjerte. Tal over hans guddommelige fortryllelse og de himmelske boliger han forbereder for den trofaste. Han hvis samtale er om himlen, er den mest udbytterige kristne for alle omkring ham. Hans ord er nyttige og opfriskende. De har en forvandlende kraft på dem som hører dem, og vil smelte og undertrykke sjælen (RH 29. marts, 1870). ret (1157) Praktisk religion udånder en vellugt. - Lad denne bøn stige op til Gud: "Skab i mig en rent hjerte;" for en ren, og rengjort sjæl har Kristus boende indenfor, og uden for hjertets rigdom er livets problemer. Mennesket vil blive nød til at overgive sig til Kristus. I stedet for at fortsætte, lukke hjertet i selviskhed, er der brug for at åbne hjertet til Guds Ånds liflige indflydelser. Praktisk religion udånder sin vellugt overalt. Det er en vellugt af liv til liv (Brev 31a, 1894). ret (1157) Kapitel 66. Myreagtig flid gør dovenskab til skamme.--[Ordsp. 6,6 citeret.] Den bolig som (1158) myrerne bygger for sig selv, dygtige og udholdne. De håndterer kun et lille korn ad gangen, men med flid og udholdenhed udfører de underværker. Salomon viser verden myrens flid som en bebrejdelse for dem der spilder deres timer på syndig dovenskab, og i praksis som fordærver sjæl og legeme. Myren forbereder sig for fremtidige stunder. Dette er en lektie som mange begaves med vanrøgt af fornuftskræfterne. De for ikke helt forberedt sig til det evige liv, som Gud i Sin forudseenhed har sikret den faldne race. (MS 35, 1899). ret (1158) Kapitel 109. Oprigtighed er en velsignelse for et menneske. - Det allerførste skridt på livets vej er at holde tankerne rettet mod Gud og altid at have hans frygt for øje. En eneste afvigelse fra den moralske retskaffenhed sløver samvittigheden og åbner vejen for den næste fristelse. "Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde." [Ordsp. 10,9] Vi har fået befaling om at elske Gud fremfor alt, og vor næste som os selv, men livets daglige erfaringer viser, at denne lov ikke bliver overholdt. Ærlighed i forretninger og moralsk hæderlighed vil være Gud til behag og gøre et menneske til en velsignelse for sig selv og for samfundet; men blandt de forskelligartede fristelser, som angriber en, hvor man end vender sig hen, er det en umulighed at bevare en ren samvittighed og Guds velbehag uden guddommelig hjælp og en fast vilje til at elske ærlighed, fordi den er det rette. ret (1158) En egenskab som Gud og mennesker bifalder, skal foretrækkes til rigdom. Fundamentet bør lægges bredt og dybt, hvile på Klippen Kristus Jesus. Der er for mange der bekender at arbejde ud fra det sande fundament, hvis løsagtige omgang viser dem at de bygger på glidende sand; men den største storm vil feje deres fundament bort, og de vil ikke have nogen tilflugt. ret (1158) Mange beder at hvis de ikke er skarpe, og passer på at selv vokse, vil de få et tab. Deres samvittighedsløse naboer, som tager fordelene for sig selv, har i udsigt at de ikke bliver foretrukket, selvom de prøver at handle strengt i overensstemmelse med Bibelske principper. Ser disse personer fremtiden? Eller er deres øjne for tågede til at se, igennem verdslighedens mismabetyngede tåge, hvor ære og renhed ikke belønnes i denne verdens mønt. Vil Gud belønne dydighed med verdslig succes. Han har deres navne indgraveret i Hans håndflader, som arvinger der får ære, uforgængelige rigdomme. Hvad vandt dette uærlige menneske med sin verdslige fremgangsmåde. Hvor høj en pris måtte han betale for sin fremgang? Han har ofret sin ædle manddom, og er begyndt på den vej der fører til fortabelse. Han må omvendes; han kan se sin uretfærdigheds ondskab mod sine medmennesker, og så vidt muligt gøre erstatning; men arene fra en såret samvittighed vil altid være der (ST 7. feb., 1884). ret (1158) Kapitel 111. Alle forretninger efter redelige principper. - I alle forretningsanliggender skal vi lade lyset skinne på en afgørende måde, der må ikke finde noget snyderi sted. Alt skal foregå med den strengeste hæderlighed. Hellere finde sig i at gå glip af noget end vinde nogle få kroner ved snyderi. Til sidst kommer vi ikke til at miste noget ved at være ærlige. Vi skal her i verden leve efter Guds lov og i vore egenskaber ligne det guddommelige forbillede. Alle forretninger, både de troende, og ikke-troende, skal foregå efter ærlige, retfærdige regler. Alt skal ses i lyset af Guds lov, alt skal gøres uden svig, uden snedighed og uden den ringeste falskhed. (MS 47, 1898). ret (1158) Gud ærer ærlighed, forbander uretfærdighed. - " Falske vægtskåle er Herren en gru." Falske vægtskåle er et symbol på uretfærdig behandling, alle påfund skal skjule selviskhed og uretfærdighed under udseende af rimelighed og retfærdighed. Gud vil ikke i mindste grad billige en sådan praksis. Han hader enhver falsk vej. Han afskyer al selviskhed og begærlighed. Han tolerer ikke ubarmhjertig omgang, den slags vil han betle tilbage. Gud giver arbejdsomme mennesker fremgang, hvis midler erhverves ved ærlig vis. Men Hans forbandelse hviler på alt der opnås ved selviske praksis. ret (1158) Når nogen hengiver sig i selviskhed eller skarpskåren behandling, viser han at han ikke frygter Herren eller ærer Hans navn. Dem (1159) som er forbundet med Gud vil ikke blot afsky al uretfærdighed, men vil udvise Hans barmhjertighed og godhed imod alle som de har med at gøre. Herren har ingen personsanseelse; men Han vil ikke billige deres optræden som ikke sætter de fattige, engen og den forældreløse først (Brev 20a, 1893). ret (1159) 14. Se EGW til 1 Krøn. 27,32-34. ret (1159) Kapitel 1218. Ord betyder meget. - Stemmen og tungen er Guds gaver, og hvis de bliver anvendt på rette måde, kan de være en Guds kraft. Ord betyder meget! De kan udtrykke kærlighed, hengivenhed, lov og pris til Gud, eller had og hævnlyst. Ordene åbenbarer hjertets følelser. De kan være en duft af liv til liv, eller af død til død. Tungen er en verden af velsignelse eller en verden af ugudelighed. (MS 40, 1896). ret (1159) Ødelæggende hagl eller kærlighedens frø?--Man kan se nogle komme ud fra deres daglige samfund med Gud med et ydmygt sind ligesom Kristus. Deres ord ligner ikke et ødelæggende haglvejr, der slår alt, hvad det møder, ned; de lyder mildt fra deres læber. De sår kærlighedens og venlighedens frø korn alle vegne, hvor de går, og alt dette uden at vide det, fordi Kristus bor i deres hjerte. Man mere føler end ser deres indflydelse. (MS 24, 1887). ret (1159) 19. Den ærlige er juveler for altid.-- Sandfærdighed og oprigtighed bør altid næres af alle, som hævder at være Kristi efterfølgere. Gud og de rigtige bør være mottoet. Handl ærligt og retfærdigt i denne nuværende onde verden. Nogle vil være ærlige, når de ser, at ærlighed ikke vil bringe deres verdslige interesser i fare; men alle, som handle ud fra dette princip, vil have deres navne slettet fra livets bog. ret (1159) Streng ærlighed må opøves. Vi kan kun gå gennem verden én gang; vi kan ikke komme tilbage og rette på nogen fejl; derfor må hver handling, der foretages, være med gudsfrygt og omhyggelig overvejelse. Ærlighed og taktiske hensyn vil ikke være i harmoni med hinanden; enten skal taktiske hensyn underlægges og sandhed og ærlighed styre, ellers vil taktiske hensyn tage styringen og ærlighed ophøre med at lede. Begge kan ikke handle sammen; de kan aldrig være i overensstemmelse. Når Gud tæller sine juveler, vil de sande, de oprigtige, de ærlige være hans udvalgte, hans skat. Engle forbereder kroner til sådanne, og lys fra Guds trone vil afspejles i sin pragt fra disse diademer, der er besat med stjerner. (RH 29. dec., 1896). ret (1159) Kapitel 1430 (kp. 27,4). Et foragteligt træk af satanisk karakter. - Misundelse er en af de mest foragtelige træk i satanisk karakter. Den forsøger hele tide at opløfte selvet, ved at kaste skam på andre. Et menneske som er misundelig vil forklejne sin næste, og tænke på at ophøje sig selv. Den sunde ros er god for ham, som har en højt udviklet hengivelse, og han hader at høre andres ros. Oh, hvilken usigelig vildførelse har dette onde karaktertræk ikke udviklet i verden! Det samme fjendskab eksisterede i Sauls hjerte og oprørte Kains hjerte imod sin bror Abel, fordi Abels gerninger var retfærdige, og Gud ærede ham, og hans egne gerninger er onde, og Herren kunne ikke velsigne ham. ret (1159) Misundelse kommer af stolthed, og hvis dette næres i hjertet, vil det fore til grusomme handlinger, til had, hævn og mord. Den store strid imellem Kristus og mørkets fyrste, varer ved hver dag i det praktiske liv (ST 17. aug., 1888). ret (1159) Kapitel 151, 2. Frø der giver en dårlig afgrøde. - Lidenskabelige ord sår frø der giver en dårlig afgrøde, som ingen vil samle i laden. Vore egne ord har en virkning på vor karakter, men de vil have endnu mere kraft på andres karakter. Den almægtige Gud kan alene måle den skade uforsigtige ord forvolder. Disse ord falder fra vore læber, og vi mener måske ikke noget ondt med dem; alligevel er de et fingerpeg for vore indre tanker, og arbejdet på den onde side. Hvilken ulykke har det ikke ført til at sige tankeløse og uvenlige ord i familiekredsen! Hårde ord nager i sindet, om det er i flere år, og mister aldrig deres smerte. Som bekendende kristne skal vi vise hensyn til den indflydelse vore ord har på dem, som vi kommer i kontakt med, uanset om de er troende eller ikke troende. Vore ord overvåges, og gør fortræd (1160) ved tankeløse udtryk. Efter at have været sammen med troende eller ikke-troende vil den dårlige indflydelse fra tankeløse og tåbelige ord ikke kunne opvejes. Vore ord er bevis for den slags mad som sjælen får næring fra (YI 27. juni, 1895). 33. Se EGW til dom. 6,15. bd. 2, s. 1003. ret (1160) Kapitel 162. Gud læser de hemmelige udtænkninger. - Det er i den evige interesse at enhver må søge i hans eget hjerte og forbedre enhver af de evner Gud har givet. Lad alle huske, at der ikke er et motiv i noget menneskes hjerte som HERREN ikke klart kan se. Enhvers motiver vejet så omhygge ligt, som hvis menneskets agents skæbne afhang af det ene resultat. Vi behøver en forbindelse med guddommelig magt, så vi må få en forøgelse af klart lys og en forståelse for hvordan vi skal handle ud fra en årsag til en virkning. Vi behøver at have forståelsens forædlede magt ved at blive deltagere af den guddommelige natur, ved at have forladt fordærvelsen der er i verden gennem lyst. Lad enhver omhyggeligt overveje den højtidelige sandhed, Gud i himmelen er sand og der er ikke en måde, hvor kompliceret det end er, eller et motiv, hvor omhyggeligt det end er skjult, han ikke forstår klart. Han læser de hemmelige udtænkninger i ethvert hjerte. Mennesker må udtænke krogede handlinger for fremtiden, tænker at Gud ikke forstår, men på den store dag når bøgerne åbnes og ethvert menneske bliver dømt efter de ting der står skrevet i bøgerne, disse handl in ger vil fremstå som de er.... [Sal. 139,1-5, 11. 12 citeret.] ret (1160) HERREN ser og forstår al uærlighed i planlægning, al ulovlig tilegnelse i enhver grad af besiddelse eller midler, al uretfærdighed i menneskets behandling af sine medmennesker. [Dan. 5,27 citeret] (RH 8. marts, 1906). ret (1160) 11 (Hosea 12,7). Religion med falske vægtskåle er en vederstyggelighed. - Bedrageri i enhver forretning er en frygtelig synd i Guds øjne; for de goder mennesker håndterer tilhører Ham, og må bruges til Hans navns ære hvis mennesker vil være rene i Hans øjne. Den religion som et knapt mål og falske vægtskåle i dens hænder, er en vederstyggelighed i Guds øjne. Han som værner om en sådan religion, vil blive forvirret, for Gud er en nidkær Gud (Brev 8, 1901). 28. Se EGW til kp. 26,20-22. ret (1160) 32 (Se EGW til 1 Sam. 24,6, Bind. 2, s. 1021). Hvordan kan du være stærkere end konger eller sejrherrer. - Bruger Kristus skærende ord, hård kritik og uvenlig tanker imod sit folk, som begår fejl? Nej. Han tager alle svagheder med i bedømmelsen, han handler med dømmekraft. Han kender til alle vore fejl, men Han bruger tålmodigheden; for ellers ville vi være gået fortabt for længe siden, fordi vi har behandlet Ham så dårligt. Den største forhånelse vi kan udvise over for ham, er at foregive at være Hans disciple, skønt Satans ånd vises i vore ord, vor natur og vore handlinger. Det sømmer sig ikke for dem, som Jesus har så meget at bære for, at de i deres skavanker og trodsighed, at altid være opmærksom på ubetydeligheder og reel over for indbildt fornærmelse. Og dog er der dom som altid er fortænkte over for andres motiver om dem. De ser fornærmelser og svigt hvor der ikke var intentioner om dette. Alt dette er Satans arbejde i menneskehjertet. Det hjerte der er fyldt med den kærlighed som ikke tænker på ondt, vil ikke være på vagt for den ubehøvlethed og beklagelser som han kan være genstand for. Det er Guds vilje at Hans kærlighed skal lukke øjnene, ørerne og hjertet for alle disse provokationer og for alle antydninger som Satan vil fylde dem med. Der er en ædel majestætiskhed i tavsheden fra ham der udsættes for mistænksomhed eller krænkelser. At være mester i eens eget sind, er stærkere end konger eller sejrherrer. En kristen får én til at tænke på Kristus. Han vil være venlig, tålmodig, ydmyg og dog modig og fast for at forsvare sandheden og Kristi navn (MS 24, 1887). ret (1160) Vi må ikke overveje som vore fjender alle dem som ikke tager imod os med et smil på deres læber og med kærlighedens tilkendegivelser. Det er meget lettere at spille martyr end at overvinde et dårligt temperament. ret (1160) Vi må give andre et eksempel på at ikke stoppe op ved alle de bagatelagtige anstød, for at forsvare vore rettigheder. Vi kan forvente at falske efterretninger vil være i omløb omkring os; men hvis vi følger den lige vej, hvis vi (1161) forbliver ligegyldig over for disse ting, vil andre også blive ligegyldige. Overlad plejen af dit omdømme til Gud. Og sådan skal vi, ligesom Guds sønner og døtre, vise at vi har selvkontrol. Vi skal vise at vi ledes af Guds Ånd, og at vi er sene til vrede. Bagtalelse kan overvindes ved vor levemåde, den skal ikke overvindes ved vredesord. Lad vor store bekymring være at handle i Gudsfrygt og vise vor (549) optræden at disse efterretninger. Ingen andre end og selv kan skade vor karakter mere. Det er de svage træer og vaklende huse der hele tiden skal støttes af. Når vi selv er så ivrige efter at beskytte vort omdømme mod angreb udefra, giver vi indtryk af at det ikke er ulasteligt for Gud og at det derfor hele tiden må holdes ved lige (MS 24, 1887). ret (1161) Undgå beruselsen fra vrede. - Nogle mennesker er vokset op uden at lære selvbeherskelse; de har ikke styret deres hidsighed eller deres tunge, og nogle af disse hævder at være Kristi disciple, men de er det ikke. Når de har Frelserens sagtmodighed og ydmyghed, vil de ikke handle fra et naturligt hjertes indskydelse, for det er fra Satan. Andre er nervøse, og hvis de begynder at miste selvbeherskelsen, når de bliver krænkede, er de lige så berusede af vrede, som drankeren er det af alkohol. De bliver urimelige og er ikke lette at overbevise eller overtale. De er ikke normale; Satan har dem i øjeblikket helt i sin magt. Ethvert af disse vredesudbrud svækker nervesystemet og den moralske styrke og gør det vanskeligt at lægge bånd på vreden, når man atter bliver udæsket. For denne slags mennesker findes der kun et lægemiddel: virkelig selvbeherskelse under alle omstændigheder. Bestræbelser for at komme ind i gunstige forhold, hvor ens eget jeg ikke krænkes, kan hjælpe for en tid; men Satan ved, hvor han skal finde disse stakkels sjæle og vil angribe dem atter og atter på deres svageste punkter. De vil bestandig komme ud i vanskeligheder, så længe de tænker så meget på sig selv. De bærer den tungeste byrde et dødeligt menneske kan bære, det er selvet, uhelligjort og ikke underlagt. Men der er håb for dem! Dette liv. der er så stormfuldt på grund af strid og bekymringer, bør komme i forbindelse med Kristus, og så vil det selviske ikke længere kræve herredømmet (YI 10. nov, 1886). Kapitel 179. Se EGW til kp. 26,20-22. Kapitel 1812. Se EGW til Dom. 6,15. ret (1161) 21. Djævelen kan bruge kristne tunger til at fordærve. - Lad ikke djævelen bruge din tunge og din stemme til at fordærve de svage i troen; for på Guds endelige regnskabsdag, vil du drages til regnskab for dine gerninger (MS 39, 1896). Kapitel 201. Se EGW til kp. 23, 29-35. ret (1161) Kapitel 212. Nogle gange på Lucifers grund. - Når et menneske tager det standpunkt at når han en gang har taget beslutningen må han vedstå den, og aldrig ændre hans beslutning, er han på den samme grund som Lucifer var da han gjorde oprør imod Gud. Han har fremholdt sine planer efter himlens regering, ligesom en ophøjet, uforanderlig teori. ret (1161) Intet menneske bør tro at menneskelige meninger skal foreviges. Et menneske som tager det standpunkt at han aldrig vil ændre sit synspunkt, sætter sig selv på farlig grund. Dem som tager det standpunkt at deres synspunkt er uforanderlige kan ikke hjælpes; for de sætter sig selv der hvor de ikke er villige til at modtage råd og formaning fra deres brødre (Brev 12, 1911). ret (1161) Kapitel 2229. Gud kræver livskraftige og alvorlige anstrengelser. - Bestræb dig af alle kræfter for at gøre en indsats. Tag de bedste motiver til hjælp! Du skal lære! Forsøg at nå til bunds i alt, hvad du beskæftiger dig med. Sæt dig aldrig et ringere mål end at blive godt kvalificeret til det, som optager dig. Giv ikke dig selv lov til at få den vane at blive overfladisk og forsømmelig med dine pligter og studier; thi dine vaner vil blive stærkere, og du vil ikke blive i stand til at yde noget bedre. Forstanden lærer (1162) naturligvis at lade sig tilfredsstille med det, som kun kræver ringe omtanke og arbejde, og at slå sig til tåls med noget simpel og tarveligt. Mænd og kvinder, det findes dybder af kundskab, som I aldrig har loddet, og I er tilfredse med og stolte af jeres overfladiske dygtighed. Hvis I vidste langt mere, end I nu ved, så ville I blive overbevist om, at I ved meget lidt. ret (1162) Gud kræver et energisk og alvorligt åndeligt arbejde af jer, og efter enhver afgjort anstrengelse vil jeres evner vokse. Så vil jeres arbejde altid blive en glæde, fordi I vil vide, at I gør fremskridt. I kan enten vænne jer til et langsomt, usikkert og ubeslutsomt tempo, i den grad at jeres indsats i livet ikke bliver halvdelen af, hvad den kunne blive; eller I kan med blikket rettet mod Gud og sjælen styrket gennem bøn overvinde en uværdig langsomhed og et ubehag ved arbejdet og opøve jeres forstand til at tænke hurtigt og til at anstrenge sig efter bedste evne i det rette øjeblik. Hvis dit højeste motiv er at arbejde for løn, vil du aldrig, uanset stilling, kvalificeres til at bære tunge ansvar, aldrig være i stand til at lære (MS 24, 1887). ret (1162) Kapitel 2326. Ungdommens dyrebareste gave. - Børn, kom til Jesus. Giv Gud det dyrebareste offer som er muligt for dig at give; giv Ham dit hjerte. Han taler til dig og siger: ”Min søn, min datter, giv mig dit hjerte. Selvom jeres synder er som skarlagen, så vil jeg gøre dem hvide som sne, for jeg vil rense dig med mit blod. Jeg vil gøre jer til medlemmer af min familie - børn af den himmelske konge. Tag imod min tilgivelse, min fred vil jeg give jer frit. Jeg vil iklæde jer med min egen retfærdighed, - bryllupsklædningen - og berede jer til Lammets bryllupsmåltid. Når I iklædes min retfærdighed, ved bøn, ved årvågenhed, ved ihærdigt studium af mit Ord, vil I være i stand til at nå en høj standard. I vil forstå sandheden, og jeres karakter vil formes efter en guddommelig indflydelse; for dette er Guds vilje, endog jeres helligelse " (YI 30. juni, 1892). ret (1162) 29-35 (kp. 20,1). Satans kontrol gennem stærke drikke. - [Ordsp. 23,29-35 citeret.] Gælder denne beskrivelse for livet? Repræsenterer dette ikke den fattiges, og fordruknes erfaring, som er udplyndret i fordærvet, kun fordi han har flasken for sine læber, og som siger: ”Jeg vil forsøge det igen”? Denne forbandelse er kommet over denne sjæl, fordi han har givet efter for ondt, og Satan har kontrolleret hans væsen. . . . . ret (1162) Det menneske som har fået for vane at drikke giftig brændevin, er i en desperat situation. Ham kan man ikke tale til fornuft, eller overtale til at fornægte sig selv denne tilfredsstillelse. Hans mave og hjerte er sygelig, hans viljekraft er svækket, og hans appetit er ukontrollabel. Mørkets magters fyrste holder ham i trældom, som han ikke har magt til at bryde. Som hjælp til disse ofre bør alkoholtrafikken stoppes. Ser myndighederne i dette land ikke de alvorlige resultater, er frugten af denne trafik? Aviserne fyldes til dagligt med beretninger som gør hjerter til sten; og hvis vore herskeres sanser ikke forvanskes, vil de se nødvendigheden af at bortskaffe denne dødelige trafik. Måtte Herren bevæge på deres hjerter som har myndighed, indtil de gør forhåndsregler som vil forhindre denne drikketrafik (RH 1.maj, 1894). Kapitel 246. Se EGW til 1.Krøn. 27,32-34. ret (1162) Kapitel 2620-22 (kap. 16,28; 17,9; Jer. 20,10). Rygter i omløb ødelægger enigheden. - Brødre kommer nogle sammen i årevis, og tror at de kan stole på dem, de ved de kan stole lige så godt på som deres egne familiemedlemmer. Der er en frihed og tillid i dette selskab, som ikke ville eksistere imellem dem der ikke er af samme tro. Det er meget behageligt når gensidig tro og broderlig kærlighed varer ved; men lad ”brødrenes anklager” få adgang til en af disse mænds hjerter, kontrollere sindet og indbildningen, og der dannes jalousi, onde tanker og gemmes på misundelse, og han som troede at han selv var sikker i sin broders kærlighed og venskab, finder at der ikke bliver vist tillid til ham og hans motiver undervurderes. Den falske broder (1163) glemmer sine egne menneskelige skrøbelighed, glemmer at han er forpligtet til at ikke tænke og tale ondt, for at ikke vanære Gud og såre Kristus i person af Hans hellige, og enhver tænkelig mangel eller formodes kommenteret på ubarmhjertighed, og en broders karakter fremstilles som mørk og tvivlsom. ret (1163) Dette er et bedrag af den hellige betroelse. De ting som omtales i broderlig tillid gentages og fremstilles forkert; og ethvert ord, enhver handling, uanset om den er uskyldig eller i god mening, undersøges nøje af den kolde og jaloux kritik af dem som er ædle, ærværdige at få den miste fordel ud af venners omgang eller broderlig tillid. Hjerter lukkes for barmhjertighed, dømmekraft og Guds kærlighed; og den kolde, bespottende foragtelige ånd, som Satan viser imod sit bytte bliver åbenbaret. ret (1163) Verdens frelser blev behandlet sådan, og vi udsættes for den samme ondskabsfulde ånds indflydelse. Tiden er kommet hvor det ikke er sikkert at sætte lid til en ven eller en broder. ret (1163) Ligesom i Kristi dage var spioner på Hans spor, sådan er de det nu i vore dage. Hvis Satan kan få bekendende troende til at handle som brødrenes anklagere, er han meget tilfreds; for dem som gør dette tjener ham lige så oprigtigt som Judas gjorde da han forrådede Kristus, selvom de kunne gøre det i uvidenhed. Satan er ikke mindre aktiv nu, end i Kristi dage, og dem som låner sig selv ud til at gøres hans arbejde, vil viderebringe hans ånd. ret (1163) Løse rygter er den hyppigste årsag til at ødelægge brødrenes enhed. Der er nogle der med åbent sind og øre er parat til at opfange enhver skandale. De finder små hændelser frem, som i sig selv er ubetydelige, men som bliver gentaget og overdrevet, indtil et menneske gøres til overtræder for et ords skyld. Deres motto synes at være: "Fortæl det til os, og vi vil fortælle det videre." Disse bagvaskere udfører med forbavsende troskab Djævelens arbejde uden at vide, hvor afskyelig deres adfærd er i Guds øjne. Hvis de ville bruge halvdelen af den energi og iver, som de ofrer på dette vanhellige tidsfordriv, til at ransage deres eget hjerte, ville de finde så meget at gøre med at rense deres egen sjæl for ondt, at de ikke ville have tid eller lyst til at kritisere deres brødre. Vort sinds dør burde være lukket for "de siger" og "jeg har hørt". Hvorfor skulle vi ikke i stedet for at tillade skinsyge eller onde anelser at komme ind i vore hjerter gå til vore brødre, og efter frimodigt, men venligt at have forelagt dem de dårlige ting, vi har hørt om deres karakter og omdømme, bede med og for dem? Skønt vi ikke kan elske og have fællesskab med dem, som er Kristi bitre fjender, bør vi opelske en sagtmodighed og kærlighed der karakteriserer vor Mester, - en kærlighed der ikke tænker ondt og ikke opildnes så let (RH 3. juni 3, 1884). ret (1163) Kapitel 274 (kp. 14,30; Højs. 8,6). Misundelse er en helvedets skygge. - Misundelse, jalousi, og onde tanker er en helvedets skygge hvor Satan forsøger at afbryde dit syn for Kristi karakter, så at du ved at beskue det onde bliver helt ændret til dets lighed (Brev 9, 1892). ret (1163) 9. Værdien af en ven. - Enhver vil komme til at opleve skuffelser; sorg og modløshed knuger alle; så kan et menneskes nærværelse, en ven, som kan trøste og give dig kraft, afvende fjendens pile, som er afskudt for at ødelægge dig. Der findes ikke nær så mange kristne venner, som der burde være. Hvor er en virkelig ven værdifuld i fristelsens stund og i en kritisk situation! I sådanne tider sender Satan sine hjælpere ud for at få de rystende lemmer til at snuble; men de sande venner, som kan give råd, som kan bibringe en magnetisk virkende håbefuldhed, en beroligende tro, som højner sjælen, ja, en sådan hjælp er mere værd end kostbare perler. (Brev 7, 1883)! ret (1163) Kapitel 291. Afvise irettesættelse fører til tab af sjælen. - Satan vil bevæge de menneskers sind som har været eftergivne, på mennesker som altid har deres egen vej, og hvad som helst de får i form af råd eller irettesættelser for at ændre deres ubehagelige karaktertræk, betragtes som kværulanti, binder dem, begrænser dem, så de ikke har frihed til at handle selv. Herren har i sin store nåde sendt advarselsbudskaber til dem, men de vil ikke lytte til irettesættelse. Ligesom fjenden der gjorde oprør i (1164) himlen, kunne de ikke lide at høre; rettede de ikke den fejl de har gjort, men blevet anklagere, erklæret sig selv misbrugt og ikke påskønnet. ret (1164) Nu er det trængsels-, forsøgs- og prøvetid. Dem der ligesom Saul vil modsætte sig og have sin egen vej, vil lide tab af ære ligesom han gjorde, og til sidst miste sjælen (Brev 13, 1892). ret (1164) Kapitel 3126. Venlighedens lov på dine læber. - Herren vil hjælpe enhver af os, hvor vi mest trænger til hjælp i den store opgave med at overvinde og besejre os selv. Lad kærlighedens lov være på jeres læber og nådens olie i jeres hjerter. Dette vil have vidunderlige følger. I vil blive milde, medfølende og hensynsfulde. I trænger til alle disse nådegaver. Helligånden må modtages og blive en del af jeres sind; så vil det blive som en hellig ild, hvor fra røgelsen stiger op til Gud, ikke fra læber, der fordømmer, men som lægedom for menneskers sjæle. Jeres ansigt vil blive et udtryk for Guds billede. ..... Gud vil, at enhver sjæl i hans tjeneste skal tænde deres røgelseskar med gløder fra hellig ild. De sædvanlige, strenge og hårde ord, der så tit lyder fra jeres læber, må holdes tilbage, og Guds Ånd skal tale gennem det menneskelige redskab. Ved at betragte Kristi egenskaber vil I blive forvandlede til at ligne ham. Alene Kristi nåde kan forvandle jeres sjæle, og så vil I genspejle vor Herres Jesu billede. Gud kalder os til at ligne ham, rene, hellige og ubesmittede. Vi skal ligne det himmelske forbillede. (Brev 84, 1899). ret (1164) (Kol. 3,12. 13.) Efterlev venlighedens lov. - Herren Jesus er din eneste hjælper. Ved Hans nåde skal vi lære at opelske kærlighed, uddanne os selv til at tale venligt og ømt. Gennem hans nåde vil vore kolde og hårde metoder blive forvandlet. Venlighedens lov vil være over vore læber, og dem som er under Helligåndens dyrebare indflydelse, vil ikke føle at det er et bevis på svaghed at græde sammen med de grædende, glæde sig med dem der glæder sig. Vi skal opelske himmelsk karakterudmærkelse. Vi skal lære hvad det vil sige at have god vilje mod alle mennesker, et oprigtigt ønsker om at være som solskin og ikke som skygge i andres liv. ret (1164) Mine brødre, lad jeres hjerter blive brudt og angerfulde. Lad forståelsens og kærlighedens udtryk, som ikke vil gøre tungen skarp, flyde fra jeres læber. Lad andre mærke den varme som kærlighed kan skabe i hjertet, og uddanne Kristi bekendende disciple til at rette de onder som har eksisteret så længe. - selviskhed, kulde og hårdhjertethed. Alle disse træk åbenbarer den kendsgerning at Kristus ikke bliver i sjælen [Kol. 3,12, 13 citeret] (RH 2. jan., 1894). ret (1164) 27 (Es. 65,21-23). Ingen troende går ledige. - Bibelen anerkender en troende som går ledig, uanset hvor høj hans bekendelse matte være. I himlen vil der være beskæftigelse. Den genløste tilstand kommer ikke af fred i ledighed. Der bliver således en rest tilbage til Guds folk, men det er en rest der findes i gang med en tjeneste i kærlighed (Brev 203, 1905). ret |