Galaterbrevet

(1108)  Kapitel: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 ret

(1108)  

Kapitel 1

(1108) 6, 7. Problemer i Galatien. - I næsten alle menigheder har der været nogle menighedsmedlemmer som var af jødisk fødsel. For disse konvertitter fandt de jødiske lærer hurtig adgang, og gennem dem vandt fodfæste i menighederne. Det var umuligt med skriftens argumenter, at kuldkaste de doktriner Paulus lærte; derfor fandt de udvej til de mest samvittighedsløse for at modvirke hans indflydelse og svække hans autoritet. De erklærede at han ikke havde været en Jesu discipel, og havde ikke fået opgaven af Ham; alligevel dristede han sig til at lære doktriner som var direkte imod dem Peter, Jakob og andre apostle fremholdte. Således fik jødedommens udsendinge held med at fremmedgøre de mange kristne konvertitter fra deres lærer i evangeliet. Da de var nået til dette punkt, påvirkede de dem til at vende tilbage til overholdelsen af ceremoniloven, som vigtig for deres frelse. Tro på Kristus, og lydighed mod tibudsloven, blev betragtet af mindre betydning. Splittelse, kætteri og sanselighed fik hurtig rod bland de troende i Galatien. ret

(1108)  Pauls blev oprørt i sin sjæl da han så de onder der så hurtigt truede disse menigheders ødelæggelse. Han skrev straks til galaterne, og fremviste deres falske teorier, og med irettesatte dem hårdt som havde forladt troen. (LP 188, 189).

17, 18. Se EGW til Apg 9,25-27. ret

(1108)  

Kapitel 2

1-10 (Apg 15,4-29). Paulus visdom.--Paulus . . . beskriver besøget han aflagde i Jerusalem for at sikre sig en afgørelse af de spørgsmål som nu er oppe i Galatiens menigheder, om hedningene skal underlægge sig omskærelse og holde ceremoniloven. Det var den eneste gang hvor han satte sig op imod de andres apostles bedømmelse som bedre end hans egen. Han havde først søgt en fortrolig samtale, hvori han satte sagen i alle dens facetter, for de ledende apostle, Peter, Jakob og Johannes. Med vidtstrakt visdom konkluderede han at hvis disse mænd kunne ledes til at tage en ret stilling, ville alt blive vundet. Havde han først præsenteret spørgsmålet for hele rådet, ville der have været en splittelse af opfattelser. ret

(1108)  De stærke fordomme der allerede eksisterede fordi han ikke havde gennemtvunget omskærelse for hedningene, ville have ledt mange til at sætte sig op imod ham. Således ville formålet med hans besøg have lidt nederlag, og hans nytte stærkt reduceret. Men de tre ledende apostlene, mod hvem sådan fordom ikke eksisterede, er selv blevet vundet til den sande position, satte sig sammen i et råd, og vandt enstemmigt at beslutningen at lade hedningene gå fri fra forpligtelserne mod ceremoniloven. (LP 192, 193). ret

(1108)   11, 12 (Jakob 1,8; se EGW til Apg. 21, 20-26). Når stærke mænd vakler.--Selv de bedste mænd vil begå alvorlige bommerter, hvis de overlades til dem selv. Jo mere ansvar der er placeret på den menneskelige agent, jo højere hans position er til at diktere og styre, des mere skade er han sikker på at gøre, ved at forvanske folks tanker og hjerter hvis han ikke følger Herrens vej omhyggeligt. I Antiokia fejlede Peter i renhedens principper. Paulus måtte modstå hans ødelæggende indflydelse ansigt til ansigt. Dette er nedskrevet at andre kan få profit af dette, og at lektien kan være en alvorlig advarsel for mænd i høje stillinger, at de ikke må fejle i renhed, men holde tæt til princippet. ret

(1108)  Efter alle Peters fejltrin, efter hans fald og oprejsning, hans lange arbejdsmetode, hans indgående kendskab til Kristus, hans kendskab til Kristi rene, fremadrettede principfasthed; efter al den undervisning han havde fået, alle de gaver og kundskab og stor indflydelse med at forkynde og lære Ordet, er det så ikke besynderligt at han skulle skjule og undvige evangeliets principper, i frygt for mennesker, eller for at vinde agtelse? Ville det ikke være besynderligt om han skulle vakle, og være (1109) dobbeltsindet i hans stilling? Måtte Gud give ethvert menneske en fornemmelse af sin egen personlige hjælpeløshed så hans eget skib styres ret og sikkert ind i havnen. Kristi nåde er absolut nødvendig hver dag. Hans uforlignelige nåde alene kan redde vor fod fra fald. (MS 122, 1897). ret

(1109)   16 (kp. 3,10-13, 24; Rom. 3,19-28; 5,1). Ingen plads for selvtilstrækkelighed. - Vi er retfærdiggjort ved tro. Den sjæl som forstår betydningen af disse ord vil aldrig være selvtilstrækkelig. Vi er ikke tilstrækkelige til at tænke noget for os selv. Helligånden er vor virkekraft i karakteropbyggelsen, at danne karakter efter guddommelig lighed. Når vi tænker at vi selv er i stand til at forme vor egen erfaring, så gør vi en stor fejltagelse. I os selv kan vi aldrig vinde sejr over fristelse. Men dem som har en virkelig tro på Kristus vil blive bearbejdet af Helligånden. Den sjæl i hvis hjerte troen forbliver i vil vokse i smukt tempel for Herren. Han er styret af Kristi nåde. I det forhold som han er afhængig af Helligåndens lære, i samme forhold vil han vokse. (MS 8, 1900). ret

(1109)   20 (Fil. 1,21; Kol. 3,3; se EGW til Åb. 3,1). Det største arbejde i verden. - Alt som er godt i mænd og kvinder er frugten af Helligåndens virke. Ånden lærer os at åbenbare retfærdighed i vore liv. Det største arbejde som kan gøres i vor verden er at forherlige Gud ved at efterleve Kristi karakter. Gud vil kun fuldkommengøre dem som vil dø i selvet. Dem som er villig til at gøre dette kan sige: "Jeg lever; men det er ikke mig, men Kristus der lever i mig". (MS 16, 1900) ret

(1109)  

Kapitel 3

6-9. Se EGW til Rom. 8,15. ret

(1109)   8. Se EGW til 1. Mos. 12,2. 3; Apg. 15,11.

10-13. Se EGW til kp. 2,16; Rom. 3,19-28

13. Se EGW til 2 Kor. 3,7-18; Hebr. 13, 11-13.

19. Se EGW til 2 Kor. 3,7-11. ret

(1109)   24 (kp. 2,16; Rom. 3,19-28). Loven peger hen mod Kristus. - Loven har ingen kraft til at tilgive overtræderen, men den peger ham hen til Kristus Jesus, som siger til ham: Jeg vil tage din synd og bære den på Mig selv, hvis du vil acceptere Mig som din stedfortræder og pant. Vend tilbage til din alliance, og jeg vil tildele dig Min retfærdighed. (RH 7. Maj 7, 1901). ret

(1109)  Hvilken lov skal læremesteren bruge? - Jeg er blevet spurgt om loven i galaterbrevet. Med hvilken lov skal skolelæren bringe os til Kristus? Jeg svarer, både ceremoniloven og moralkodekset i de ti bud. ret

(1109)  Kristus var fundamentet for hele den jødiske husholdning. Abels død var en følge af at Kain ikke ville acceptere Guds plan i lydighedens skole, at blive frelst ved Jesu Kristi blod, afbilledet ved offersystemerne der pegede hen til Kristus. Kain afviste blodsudgydelsen, som symboliserede at Kristi blod skulle udgydes for verden. Hele denne ceremoni var forberedt af Gud, og Kristus blev grundlaget for hele systemet. Dette er begyndelsen på hele dets arbejde, idet læremesteren bringer syndige menneske agenter til at overveje Kristus. ret

(1109)  Alle som gjorde tjeneste i forbindelse med helligdommen blev hele tiden oplært i Kristi mellemkomst for menneskeslægtens skyld. Denne tjeneste var udtænkt til at skabe en kærlighed i ethvert hjerte for Guds lov, som er loven for Hans rige. Offersystemet skal være en forbilledlig lektie på Guds kærlighed åbenbaret i Kristus - i lidelsen, det døende offer, som på Sig den synd mennesket var skyldig i, den uskyldige var gjort til synd for os. ret

(1109)  I beskuelsen af dette store frelsestema, ser vi Kristi gerning. Ikke kun Åndens udlovede gave, men også naturen og karakteren af dette offer og mellemkomst, er et tema som vil skabe ophøjede, hellige og høje tanker om Guds lov i vore hjerter, - en lov som gør krav på ethvert menneske. Overtrædelsen af denne lov som at spise af den forbudne frugt, bragte konsekvenserne af ulydighed mod Guds hellige lov over mennesker og over jorden. Mellemkomstens burde altid gøre mennesket bange for den mindste ulydighedshandling mod Gud krav. ret

(1109)  Der burde være en klar forståelse om hvad synd er, og vi bude undgå den mindste tilnærmelse til et skridt over grænsen mellem lydighed og ulydighed. ret

(1109)  (1110) Gud vil have at ethvert medlem af Hans skabning forstår det store arbejde Guds uendelige Søn har gjort ved at give Sit liv for verdens frelse. "Se hvilken kærlighed Faderen har til os, at vi skal kaldes Guds sønner, derfor kender verden os ikke, fordi den ikke kendte til Ham." ret

(1110)  Når han ser legemliggørelsen af den uendelige og uhildet kærlighed og godgørenhed i Kristus, vækkes der en taknemmelighed i synderes hjerte til at følge der hvor Kristus drager. (MS 87, 1900). ret

(1110)  Specielt moralloven. - "Loven var vor læremester der bringer os til Kristus, så vi kan blive retfærdiggjort ved tro." I dette skriftsted, taler Helligånden gennem apostlen specielt om moralloven. Loven afslører synd hos os, og får os til at føle vort behov for Kristus, og flyer til Ham for tilgivelse og fred ved at udøve anger mod Gud og tro mod vor Herre Jesus Kristus. . . . . ret

(1110)  Der skal ikke ses så meget på tibudsloven som en forbudssiden som fra barmhjertighedssiden. Dens forbud er den visselig garanti for lykke i lydighed. Som den modtages i Kristus, virker den karakterrenhed i os, som vil bringe glæde til os igennem evige tider. For den lydige er den en beskyttelsesmur. I Guds godhed ser vi dem som søger at beskytte sig selv fra onder, dem som kommer af retfærdighed som åbenbarer de retfærdighedens uforanderlige principper. ret

(1110)  Vi skal ikke se Gud som den der venter på at straffe syndere for hans synd. Synderen bringer straf over sig selv. Hans egne handlinger starter en række forhold der bringer det visselige resultat. Enhver overtrædelseshandling der falder tilbage på synderen, virker en karakterændring i ham, og gør det nemmere for ham at overtræde igen. Ved at vælge at synde, adskiller mennesker sig selv fra Gud, afskærer sig selv fra velsignelsens kanal, og det visselige resultat er fordærv og død. ret

(1110)  Loven er et udtryk for Guds tanke. Når vi tager imod den i Kristus, bliver den til vor tanke. Den opløfter os over de naturlige ønsker og tendenser, over fristelser der fører til synd. (MS 23a, 1896). ret

(1110)  Åbenbaringen af de to love. - Det er ikke så væsentligt at forstå de præcise forskelle mellem de to love. Det er af langt større betydning om vi ved, at om vi overtræder Guds lov, om vi står i lydighed eller i ulydighed foran de hellige forskrifter. (Brev 165, 1901). ret

(1110)   24-26 (kp. 6,14; 1 Joh. 3,4). Kristus den eneste hjælpemiddel. - Når sindet drages hen mod Golgatas kors, ses Kristus med udfuldkomne øjne på det skamfulde kors. Hvorfor døde han? Som følge af synd. Hvad er synd? Overtrædelse af loven. Da åbnes øjnene op for at se syndens karakter. Loven er brudt, men kan ikke tilgive overtræderen. Den er vor læremester, der dømmer til straf. Hvor er bodsmidlet. Loven driver os til Kristus, som har hængt på korset så kan tildele Sin retfærdighed til faldne, syndige mennesker og derved overbringe mennesker til Sin Fader i Sin retfærdige karakter. (MS 50, 1900). ret

(1110)  

Kapitel 4

7. Se EGW til Rom. 8,17.

24-31. Se EGW til Rom. 8,15-21. ret

(1110)  

Kapitel 5

1. Se EGW til Rom. 8,15-21.

1, 2 (1 Kor. 1,10-13). Stridigheder over omskærelse. - Klikker begyndte også at danne sig blandt de jødiske lærer, som tilskyndede de nyomvendte kristne til at overholde ceremoniloven, med hensyn til omskærelsen. De fremhævede at det oprindelige Israel var Abrahams ophøjede og privilegerede børn, og var berettiget til alle de løfter der blev givet ham. De tænkte oprigtigt at ved at tage dette mellemsted mellem jøde og kristen, ville de få held med at fjerne den modvilje som knyttede sig til kristendommen, og ville samle store skarer af jøder. ret

(1110)  De forsvarede deres standpunkt, som var i modsætning til Paulus, ved at vise at apostlenes kurs, med at tage hedningene ind i menigheden uden omskærelse, forhindrede flere jøder fra at acceptere troen end der var tilgang fra hedningene. Således undskyldte de (1111) deres modstand mod Guds anerkendte tjeneres stille sindighed. De nægtede at lade Kristi arbejde omfavne hele verden. De hævde at han var Hebræernes Frelser alene; derfor fastholdte de at Hedningene skulle tage imod omskærelsen før de fik adgang til Kristi kirkes privilegier. ret

(1111)  Efter rådets beslutning i Jerusalem om dettes spørgsmål, var mange stadig af den mening, men skubbede ikke mere på for det. Ved den lejlighed havde rådet besluttet at konvertitterne fra den jødiske menighed kunne overholde den mosaiske lovs forordninger hvis de valgte det, skønt disse forordninger ikke skulle være obligatorisk for konvertitterne fra hedenskabet. Den modsatte klasse tog nu tiltag for dette, og ansporede til en adskillelse mellem ceremonilovens lovholdere og dem som ikke overholdt dem, fremholdt at de sidstnævnte var længere væk fra Gud end de første. ret

(1111)  Paulus harme var oprørt. Hans stemme opløftes med en streng irettesættelse: "Om I er omskåret, skal Kristus ikke gavne jer noget." Det parti der fastholdt at kristenheden var værdiløs uden omskærelse satte sig selv op imod apostlen, og han måtte møde dem i enhver menighed, som han grundlage eller besøgte, i Jerusalem, Antiaokia, Galatien, Korint, Efesus og Rom. Gud tilskynde ham til at tage ud i det store arbejde at forkynde Kristus, og Ham korsfæstet; omskærelse eller ikke omskærelse havde ingen betydning. Det jødiske parti så på Paulus som en frafalden, bøjede sig for at nedbryde skillemuren som Gud havde sat mellem israelitterne og verden. De besøgte alle de menigheder han havde organiseret, og skabte splittelse. Fastholdt at enden vil retfærdiggøre midlerne, de omdelte falske beskyldninger mod apostlen, og vovede at bringe ham i vanry. Da Paulus besøgte menighederne, fulgte efter disse nidkære og samvittighedsløse modstandere, mødte han mange som så ham med mistillid, og nogle foragtede endog hans arbejde. ret

(1111)  Disse splittelser med hensyn til ceremoniloven, og forskellige prædikanters relative fortjenester lærte Kristi lære, fik apostlen til megen bekymring og hårdt arbejde. [1 Kor. 1,10-13 citeret] (LP 121, 122) ret

(1111)   6 (Fil. 2,12; 1 Tim. 6,12; Titus 2,14; Jakob 2,14-20; 1 Peter 1,22; Åb. 2,2; se EGW til Titus 1,9-11). Bibelreligionen betyder stadigt arbejde. - Oprigtig tro virker altid ved kærlighed. Når du ser på Golgata er det ikke for at berolige din sjæl i sin passivitet, ikke for at lulle den i søvn, men for at skabe tro på Jesus, tro der vil virke, rense sjælen fra selviskhedens dynd. Når vi griber fat i Kristus i tro, er vort arbejde lige begyndt. Ethvert menneske har fordærvede og syndige vaner der må overvindes ved energisk krigsførelse. Enhver sjæl er pålagt at kæmpe troens strid. Hvis man er en Kristi efterfølger, kan han ikke være uærlig i sin handlemåde, han kan ikke være hårdhjertet, blottet for forståelse. Han kan ikke være grov i sin tale. Han kan ikke være opblæst og fuld af selvagtelse. Han kan ikke være hoven, ejheller kan bruge hårde ord, og kritisere og fordømme. ret

(1111)  Kærlighedens gerning udspringer af troens arbejde. Bibelreligionen betyder et stadigt arbejde. "Lad dit lys skinne for mennesker, så de kan se dine gode gerninger, og ære din Fader som er i himlen." "Arbejd ihærdigt for din egen frelse i frygt og bæven, for det er Gud der virker i dig, både at ville og at virke til hans bedste." Vi skal være nidkære i gode gerninger; vær omhyggelig med at fastholde gode gerninger. Og det sande vidne siger: "Jeg kender dine gerninger." ret

(1111)  Selvom det er rigtigt at vore travle aktiviteter ikke vil sikre os frelse i sig selv, er det også sandt at den tro som forener os med Kristus vil oprøre sjælen til aktivitet. (MS 16, 1890). ret

(1111)   17 (Ef. 6,12). Hårde konflikter i kristenlivet. - Den kristnes liv går ikke altid glat. Han møder hårde kampe. Strenge fristelser angriber ham vildt. "Kødets lyster mod Ånden, og Ånden imod kødet." Jo nærmere vi kommer til afslutningen af denne jords historie, des mere bedrageriske og snigende vil fjendens angreb blive. Hans angreb vil vokse sig voldsommere og hyppigere. Dem som modstår lys og sandhed vil blive mere forhærdede og uimodtagelige, og mere bitter imod dem som elsker Gud og holder Hans bud. (MS 33, 1911). ret

(1112)  (1112) 22, 23 (Ef. 5,9). Åndens iboen. - Helligåndens indflydelse er Kristi liv i sjælen. Vi ser ikke Kristus og taler til Ham, men Hans Helligånd er ligeså nær os på det ene sted såvel som det andet. Den virker i og gennem enhver som tager imod Kristus. Dem som kender Åndens iboen åbenbarer Åndens frugter - kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro (MS 41, 1897). ret

(1112)  

Kapitel 6

1, 2 (Hebr. 12,12. 13) Arbejde i Åndens sagtmodighed.--[Gal. 6,1 citeret.] Genoprettelsen skal gøres, ikke på en stolt, overlegen, mesterlig måde, men i åndens ydmyghed. Kast ikke din bror til side og sig: Han har skuffet mig, og jeg vil ikke prøve at hjælpe ham. [Gal. 6,2 citeret] (MS 117a, 1901).

7. Se EGW til 2.Mos. 4,21; 20,16. ret

(1112)   7, 8 (Rom. 2,6; se EGW til Dommerbogen 16). Modstandens høst. - Guds Ånd holder ondt under samvittighedens kontrol. Når mennesket ophøjer sig selv over Åndens indflydelse, høster han uretfærdighedens høst. Over et sådant menneske har Ånden mindre og mindre indflydelse til at holde ham fra at så ulydighedens frø. Advarsler har mindre og mindre magt over ham. Han mister gradvist frygten for Gud. Han udsår til kødet; han vil høste fordærv. Høsten af de frø som han selv har sået modnes. Han har en foragt for Guds hellige bud. Hans kødelige hjerte bliver et hjerte af sten. Modstand mod sandheden bestyrker ham i uretfærdighed. Det er fordi mennesker har sået ondskabens frø at lovløshed, kriminalitet og volden herskede før syndfloden. ret

(1112)  Alle bør have forstand på den virksomhed hvorved sjælen udslettes. Det er ikke på grund af et dekret Gud som Gud har sendt ud til mennesker. Han gør ikke mennesket åndeligt blind. Gud giver tilstrækkeligt med lys og beviser der sætter mennesker i stand til at skelne mellem sandhed og vildfarelse. Men Han tvinger ikke mennesket til at tage imod sandhed. Han overlader mennesket til at frit vælge det gode eller vælge det onde. Hvis mennesket modsætter sig de beviser som er til strække til at lede hans dømmekraft til den rigtige retning, og vælger den onde retning, vil han gøre dette hurtigere anden gang. Den tredje gang vil han endnu mere ivrigt holde sig selv tilbage fra Gud og vælge at stå på Satan side. Og på den måde vil han fortsætte indtil han er indgroet i ondt, og tror på den løgn han har værdsat som sandhed. Hans modstand har frembragt sin høst. (MS 126, 1901). ret

(1112)   (Åb. 3,21.) Et spørgsmål om liv og død. - [Gal. 6,7. 8 citeret.] Forunderlige sandhed! Dette er et tveægget sværd som skærer begge veje. Dette spørgsmål om liv og død ligger foran hele menneskeslægten. Det valg vi gør i dette liv vil være vort valg gennem hele evigheden. Vi skal enten modtage evigt liv eller evig død. Der er ingen vej imellem, ikke en ny prøvetid. Vi er kaldet til at overvinde i dette liv ligesom Kristus overvandt. Himlen har givet os overmådelige anledninger og privilegier, så at vi kan overvinde ligesom Kristus overvandt, og side ned hos Ham på Hans trone. Men for at blive sejrherrer, må der i vore liv ikke kæles for kødelige tilbøjeligheder. Al selviskhed må skæres bort med rødderne. (Brev 156, 1900) ret

(1112)   14 (se EGW til kp. 3,24-26; Joh. 3,14-17; 12,32; Ef. 2,8. 9; Åb. 12,10). Korset, kraftens kilde. - I Kristi kors ser vi vor virkekraft, vor uudtømmelige kilde af kraft. (Brev 129, 1898) ret

(1112)  Garanti for succes. - Se på Kristi kors, den eneste garanti for individuel fortrin og succes. Og jo mere hjertet er hyldet ind i Kristus, des mere sikre er rigdommene i den evige verden. (Brev 129, 1897). ret

(1112)   (Fil. 1,21.) Paulus et levende eksempel for enhver kristen. - Paul var et levende eksempel på hvad enhver sand kristen burde være. Han levede for Guds herlighed. Hans ord gav genklang helt ned til vor tid: "For mig er Kristus livet." "Gud forbyde at jeg skulle være stolt, bortset fra vor Herre Jesus Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet til mig, og jeg for verden." Han som tidligere var en Kristi efterfølger holder nu i skikkelse af Hans hellige Kristi kors op for verden. Paulus hjerte brændte med kærlighed for sjæle, og han gav al sin energi for menneskers omvendelse. Der har aldrig levet en mere selvfornægtende, alvorligt og udholdende medarbejder. Hans liv var til Kristus; han udvirkede Kristi gerninger. (1113) Alle de velsignelser han modtog blev værdsat så meget af det kunne bruges til velsignelse af andre. (RH 29. maj, 1900) ret

(1113)   (Es. 45,21. 22; Matt. 16,24; Joh. 1,29.) Se og lev. Da han hang på korset var Kristus evangeliet. Nu har vi et budskab: "Se Guds lam, som bærer alverdens synd." Vil vore menighedsmedlemmer ikke holde deres øjne fæstede på en korsfæstet og opstanden frelser som deres eneste håb om evigt liv? Dette er vort budskab, vort argument, vor lære, vor advarsel til de ubodfærdige, vor opmuntring til de sørgende, og enhver troendes håb. Hvis vi kan vække en interesse i menneskers sind, som får dem til at rette blikket mod Kristus, må vi træde til side og bede dem om til stadighed at fæste deres blik på Guds lam. Derved modtager de deres lektie. Den, der retter sit blik mod Jesus, vil forlade alt. Han vil lade egenkærligheden dø. Han vil tro alt Guds ord, som så vidunderligt og herligt er løftet til højhed og ære i Kristus. ret

(1113)  Idet synderen ser Kristus som han er, en helt medfølende Frelser, tager håb og forsikring sin plads i hans sjæl. Den hjælpeløse sjæl er kastet uden nogen forbehold på Kristus. Ingen kan komme i tvivl i synet på Kristus korsfæstet. Vantroen er væk. (MS 49, 1898). ret

(1113)   (Sal. 85,10; se EGW til James 2,13.) Kristi kors bevæger verden.- Golgatas kors udfordrer, og vil til sidst besejre alle jordiske og helvedets kræfter. Om korset centrer al indflydelse sig, og fra dette udgår al indflydelse. Det er det store center for opmærksomhed; for ved det gav Kristus Sit liv for menneskeslægten. Dette offer blevet givet for at genoprette mennesket til sin oprindelige fuldkommenhed. Ja, mere end dette, det blev ofret for at give ham en total karakterforvandling, gør ham til mere end sejrherre. ret

(1113)  Dem som i Kristi styrke overvandt den store fjende for Gud og mennesker, vil få en position i de himmelske sale over engle som aldrig har faldet. ret

(1113)  Kristus erklærer: "Jeg, hvis jeg løftes op fra jorde, vil alle mennesker drages op til mig." Hvis korset ikke får indflydelse til dens gunst, så skaber det en indflydelse. Gennem generationerne, skal sandheden for denne tid åbenbares som nærværende sandhed. Kristus på korset var det medie hvorved barmhjertighed og sandhed mødtes, og retfærdighed og fred kyssede hinanden. Dette er de midler som skal bevæge verden. (MS 56, 1899).

17. Se EGW til Apg. 9,8. 9. ret

næste kapitel