bibelkommentar bind 6 kapitel 6. Fra side 1113ren side   tilbage

Effeserbrevet

(1113)  Kapitel: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 ret

(1113)  

Kapitel 1

(1113) En dyrebar instruktion for alle.--Hele dette første kapitel til Effeserne indeholder dyrebar instruktion for enhver sjæl. (MS 110, 1903).

1. Se EGW til Åb. 2,1-5. ret

(1113)   3-6 (Joh. 1,12; Kol. 1,26, 27; 2,2.3.10). Evangeliet er sand videnskab.--[Ef. 1,3-6 citeret.] Disse guddommelige højder må den oprigtige troende nå til. Alle som vil, må se gudfrygtighedens mysterier. Men det er kun gennem en korrekt forståelse af Kristi mission og arbejde, at det er mulig at blive fuldstændig i Ham, accepteret i den Elskede, bringes ind vor rækkevidde. Hans lange menneskelige arm omfavner menneskeslægten; Hans guddommelige arm griber den Uendeliges trone, så mennesker kan have gavn af det uendelige offer der er gjort for hans skyld. Og for så mange som tager imod Ham, giver han kraft til at blive Guds sønner, også for dem der tror på Hans havn. ret

(1113)  Der er mange som går for meget op i deres egne meninger til at modtage dette mysterium. Der er en videnskab som den Allerhøjeste (1114) ville have at disse store mænd forstår; men de kan ikke se Sandheden, Livet, verdens lys. Menneskelig videnskab er ikke guddommeligt oplyst. Guddommelig videnskab er fremvisningen af Guds Ånd, der indgyder ubetinget tro på ham. Verdens mennesker mener at denne tro ikke er bemærkelsesværdig for deres store og intelligente sind, noget der er for lavt at give opmærksomhed; men her gør de en stor fejltagelse. Den er i det hele taget for høj for menneskelig intelligens at nå. ret

(1114)  Evangeliets budskab er langt fra imod sand kundskab og intellektuelle evner. I sig selv er den sand videnskab, sand intellektuel kundskab. Sand visdom er uden sammenligning med verdslig visdom. Den skjulte visdom, som er Kristus dannet inden for, herlighedens håb, er en visdom, ligeså høj som himlen. Gudfrygtighedens dybe principper er ophøjede og evige. Kun en kristen erfaring kan hjælpe os til at forstå dette problem, og opnå kundskabsrigdomme, som har været skjult i Guds råd, men gøres nu kendt for alle som har en vital forbindelse med Kristus. Alle som vil, må kende til læren. (RH 18.juli, 1899).

4. Se EGW til 2 Peter 1,10. ret

(1114)   4, 5, 11 (Rom. 8,29, 30; 1 Peter 1,2). Guds forudbestemmelse. - Faderen bringer Sin kærlighed over Sine udvalgte folk som lever i menneskers midte. Disse er det folk hvem Kristus har genløst ved prisen Sit eget blod; og fordi de regerer på at drage til Kristus, gennem Guds suveræne barmhjertig, er de udvalgt til at blive frelst som Hans lydige børn. På dem er Guds frie nåde manifesteret, den kærlighed hvorved Han har elsket dem. Enhver som vil ydmyge sig selv som et lille barn, som vil modtage og adlyde Guds Ord med et barns enkelthed, vil være blandt Guds udvalgte. . . . .

[Ef. 1,2-11 citeret.] ret

(1114)  I himlens rådssamling, blev alt lagt til rette for at mennesker, selvom de var overtrædere, ikke skulle gå fortabt i deres ulydighed, men igennem tro på Kristus som deres stedfortræder og sikkerhed, måtte blive Guds udvalgte, forudbestemt til barneadoptering af Jesus Kristus selv, i overensstemmelse med Hans viljes gode behag. Guds vil at alle mennesker bliver frelst; for der er gjort rigelige tilvejebringelser, ved at give Hans enbårne Søn som betaling for menneskets løsesum. Dem som går tabt vil gå tabt, fordi de nægter at blive adopteret som Guds børn gennem Kristus Jesus. (ST 2. jan., 1893) ret

(1114)  Den evige pagt er give til Abraham. - [Ef. 1,3-5 citeret.] Før jordens fundament var blevet lagt blev der gjort en pagt for at alle som var lydige, alle som ved den overmådelige nåde der var tilstået, blev hellige i karakter og uden skam for Gud, ved at tillægge sig den nåde, skal være Guds børn. Denne bagt, der er gjort for evigheden af, blev givet til Abraham nitten hindrede år før Kristus kom. Med hvilken interesse og hvilken intensitet gjorde Kristus ikke i ydmyghed for menneskeslægten for at se om de ville benytte sig af den givne forudseenhed. (MS 9, 1896) ret

(1114)   (Ez. 18,20-24; 33,12-16; Rom. 11,4-6; 1 Peter 1,2; 2 Peter 1,10; 2,15-21.) Ingen ubetinget udvælgelse.--[2 Peter 1,2-10 citeret.] Her er betingelsen for den eneste frelsende udvælgelse i Guds Ord. Vi skal have del i guddommelig natur, have undgået det fordærv der er i verden gennem lyster. Vi skal lægge nåde til nåde, og løftet er: "Hvis I gør disse ting, skal I aldrig falde, for en sådan adgang skal tjene jer overmådeligt til vor Herre og Frelser Jesu Kristi evige rige." ret

(1114)  Der er ikke noget sådant i Guds ord som betingelsesløs udvælgelse, én gang i nåden, altid i nåden. I 2 Peter 2 er emnet gjort tydeligt og klart. Efter beretningen om nogle, der fulgte en ond kurs, gives forklaringen: “De har forladt den lige vej og er faret vild ved at følge den samme vej som Bileam, Beors søn, der gerne ville vinde løn ved sin uret.” 2 Pet. 2, 15. Her er en gruppe, som apostelen advarer imod: “Thi det havde været bedre for dem ikke at have lært retfærdighedens vej at kende frem for efter at have erkendt den da at vende sig bort fra det hellige bud, som blev dem overgivet.” 2 Pet. 2, 21. ret

(1114)  Der er sandhed, der skal tages imod, dersom sjæle skal frelses. At holde Guds bud er evigt liv for modtageren. Men Skrifterne gør det klart, at de, der engang kendte livets vej og glædede sig i (1115) sandheden, er i fare for at falde væk ved frafald og gå fortabt. Der er derfor behov for en afgjort, daglig omvendelse til Gud. ret

(1115)  Alle, som søger at opretholde udvælgelseslæren, én gang i nåden, altid i nåden, gør dette imod et tydeligt “Så siger Herren.” . . . [Ez. 18,21; 33,13 citeret.] ret

(1115)  Dem som er blevet oprigtigt omvendte er blevet begravet med Kristus i Hans døds lighed, og oprejst fra vandgraven i Hans opstandelses lighed, for at vandre i et nyt liv. Ved trofast lydighed mod sandheden skal de gøre deres kald og udvælgelse sikkert. (MS 57, 1900). ret

(1115)   6 (kp. 2,7; se EGW til Matt. 3,16. 17; Luk. 17,10; Ef. 1,20. 21; Hebr. 4,15. 16; 9,24). Ophøje Kristi karakter. - Det mest begavede menneske på jorden kunne finde rigeligt med arbejde, fra nu af indtil dommen, efter alle deres Gudsgivne kræfter, med at ophøje Kristi karakter. Men de vil stadig ikke kunne frembringe Ham som Han er. Genløsningens mysterier, indbefattet Kristi guddommelig-menneskelige karakter, Hans inkarnation, Hans forsoning for synd, kunne beskæftige skrivepenne og de højeste mentale kræfter og de klogeste mennesker, fra nu af og indtil Kristus skal åbenbares i himlens skyer i kraft og megen herlighed. Men selv om disse mennesker skulle søge med alle deres kræfter at give en fremstilling af Kristus og Hans gerning, så vil denne fremstilling blive langt væk fra virkeligheden. . . . ret

(1115)  Genløsningens tema vil beskæftige de genløstes sind og tunger gennem evige tider. Genspejlingen af Guds herlighed vil skinne frem for evigt og altid fra Frelserens ansigt. (Brev 280, 1904). ret

(1115)   7. Se EGW til kp. 4,7; Rom. 7,12.

13. Se EGW til Ez. 9,2-4.

15, 16. Se EGW til Åb. 2,1-5.

17, 18. Se EGW til 1 Kor. 2,9.

18. Se EGW til Zak. 9,16. ret

(1115)   20, 21. (v. 6; Hebr. 1,3). Accepteret hos den elskede. - Faderen gav al ære til Sin søn, der satte Ham ved Hans højre hånd, langt over alle magter og myndigheder. Han udtrykte Sin store fryd og glæde ved at modtage Den korsfæstede, og krone Ham med herlighed og ære. ret

(1115)  Og alle de gaver Han har vist Sin Søn da Han acceptere den store forsoning, er vist til Hans folk. Dem som er forenet med deres interesse i kærlighed for Kristus er antaget hos den Elskede. Med Kristus led de i Hans dybeste ydmygelse, og Hans herlighed er af største interesse for dem, fordi de er blevet accepteret hos Ham. Gud elsker dem ligesom han elsker Sin Søn. Kristus, Imannuel, står mellem Gud og de troende, åbenbarer Guds ære for Sine udvalgte, og dækker deres mangler og overtrædelser med Hans egen pletfrie retfærdighedsklæder. (MS 128, 1897). ret

(1115)  

Kapitel 2

1-6. Se EGW til 2 Peter 1,4. ret

(1115)   4-6. Kristi oplivende kraft.--[Ef. 2,4-6 citeret.] Idet Gud rejste Kristus fra døde, så Han kan bringe liv og udødelighed til lyset gennem evangeliet, og derved frelse Hans folk fra deres synder, så Kristus har oprejst faldne mennesker fra åndelig død, indgyder liv i dem med Sit liv, fyldes deres hjerte med håb og glæde. (MS 89, 1903). ret

(1115)   5, 6. Se EGW til Åb. 5,6.

7 (se EGW til kp. 1,6; 1 Kor. 13,12). Et tema for studie i evighed. - Det vil tage en hel evighed for mennesker at forstå forløsningsplanen. Den vil åbnes op for ham, linje efter linje; lidt her og lidt der. (MS 21, 1895). ret

(1115)   7, 8. Se EGW til kp. 4,7.

8. Se EGW til 1.Mos. 12,2. 3; Rom. 4,3-5; 1 Peter 1,22.

8, 9 (Rom. 3,27; se EGW til Luk. 17,10; Rom. 3,20-31). Pral hører ikke hjemme. - [Ef. 2,8. 9 citeret.] Mennesker er hele tiden i fare for at prale, og ophøje selvet. Derved åbenbarer de deres svaghed. . . . ret

(1115)  Den store forandring der ses i synderens liv efter sin omvendelse, forårsages ikke gennem nogen menneskelig godhed; der hører al menneskelig pral ikke nogen steder hjemme. (MS 36, 1904).

14, 15. Se EGW til Matt. 27,51. ret

(1115)   14-16 (Kol. 2,14-17; se EGW til Apg 15,1, 5). Ceremonier ender ved Korset. - Ceremonierne som er knyttet til tempeltjenesten, der efterligner Kristus i billeder og skygger, blev taget bort på korsfæstelsestidspunktet, fordi (1116) korset møder modbilledet i døden af det sande og fuldkomne offer, Guds Lam. (MS 72, 1901). ret

(1116)   (Rom. 3,31.) Det er Kristus, ikke loven, der er korsfæstet. - Tibudsloven lever og vil leve igennem evige tider. Behovet for offertjenester ophørte da billedet mødte sit modbillede i Kristi død. I Ham nåede skyggen dens forbillede. Guds Lam var det fuldkomne offer. ret

(1116)  Guds lov ville fastholde sin ophøjede karakter så længe som Jehovas trone står. Denne lov er udtryk for Guds karakter. . . . . Modbilleder, skygger og ofringer har ingen kraft efter Kristi død på korset; men Guds lov blev ikke korsfæstet med Kristus. Var det sådan, ville Satan have vundet alle som han forsøgte at vinde i himlen. På grund af dette forsøg blev han stødt ud af den himmelske sale. Han faldt, og to de engle med han havde bedraget. Og i dag bedrager han mennesker med hensyn til Guds lov. (MS 167, 1898). ret

(1116)   (1 Joh. 3,4.) En skændig løgn om Satan. - Gud gav ikke det uendelige offer ved at give Sin enbårne Søn til vor verden, for at give mennesker ret til at bryde Guds lov i dette liv og i det fremtidige evige liv. Dette er en skændig løgn som Satan ligger bag, må være synlig i sin falske og bedrageriske karakter. Den lov som Satan ønsker anset for at være nul og ingen ting, er retfærdighedens store moralstandard. Enhver overtrædelse af den er en overtrædelseshandling imod Gud, og vil hjemsøges med den guddommelige lovs straf. For alle verdens indbyggere som ugyldiggør Jehovas lov, og fortsætter med at leve i overtrædelse, må døden viseligt komme. (MS 72, 1901). ret

(1116)   18 (Kp. 1,6; 3,12; Hebr. 4,15. 16; 9,14). Fortrinene i Kristi navn. - Vi må have adgang til Gud gennem fortrinene i Kristi navn, og Gud indbyder os til at bringe Ham vore prøvelser og fristelser; for Han forstår dem alle. Han vil ikke at vi skal udgyde vore smerte overfor mennesker. Gennem Kristi blod kan vi komme til nådens krone, og finde nåde til at hjælpe i nødens stund. Vi må komme med forsikring, og sige: "Min accept er hos den Elskede." "For gennem ham har vi begge adgang ved Ånden til Faderen." "I hvem vi har frimodighed og adgang med troens tillid til ham." Ligesom en jordisk forældre opmuntrer sit barn til at komme til sig til enhver tid, ligeledes opmuntrer Herren os til at lægge vore mangler og forviklinger frem for Ham, vor taknemmelighed og kærlighed. Ethvert løfte er sikkert. Jesus er vor Sikkerhed og Mellemmand, og har lagt enhver ressource til vor disposition, så vi må have en fuldkommen karakter. Kristi blod i den altid-blivende virkekraft er vort eneste håb; for gennem Hans fortjenester alene kan vi få tilgivelse og fred. Når virkningen af Kristi blod bliver en realitet for sjælen gennem tro på Kristus, vil den troende lade sit lys skinne frem i gode gerninger, ved at bringe frugterne frem til retfærdighed. (YI 22. sept., 1892). ret

(1116)   19-21 (1 Peter 2,4, 5). Trøstesløse stene uden værdi. - Når jeg mediterer over denne kilde af levende kraft som vi kan tage frit af, begræder jeg at så mange mister den glæde som de kunne få, ved at betragte Hans godhed. At være Guds sønner og døtre, som vokser i et helligt tempel til Herren, "vil ikke flere fremmede og udlændige, men medborgere med de hellige, og Guds hushold;" "bygge på apostlenes og profeternes fundament, Jesus Kristus, som selv som hovedhjørnestenen - er dette vort privilegium. ret

(1116)  Hvor forbavset er himlen over menighedens nuværende tilstand, som kunne være så meget for verden hvis enhver sten var på sit rette sted, en levende sten der udsender lys! En sten som ikke skinner er værdiløs. Det som udgør værdien i vore menigheder er ikke døde, trøstesløse stene, men levende stene, stene som kaster hovedhjørnestenens klare stråler, endog fra Retfærdighedens Sol - den klare herlighed hvori vi samler barmhjertighedens og sandhedens stråler som har mødtes, i retfærdighed og fred og har kysset hinanden. (Brev 15, 1892).

19-22. Se EGW til 1 Kong. 6,7. ret

(1116)  

Kapitel 3

8, 9. Se EGW til 2 Kor. 12,1-4.

9. Se EGW til Fil. 2,5-8.

(1117) 9-11. Se EGW til Rom. 16,25.

12. Se EGW til Hebr. 4,15. 16.

15. Se EGW til 1.Mos. 1,26.

17-19. Se EGW til 1 Joh. 3,1. ret

(1117)  

Kapitel 4

En lektie at lære og praktisere. - Jeg peger dig hen til apostlen Paulus ord i det fjerde kapitel i effeserbrevet. Hele dette kapitel er en lektie om at Gud ønsker at vi lære og praktisere. (MS 55, 1903). ret

(1117)  Enighedens midler forklaret. - I effeserbrevets fjerde kapitel er Guds plan så tydelig og enkelt åbenbaret at Hans børn kan gribe fat i sandheden. Her er de midler som Han har udpeget til at holde enighed i Hans kirke, så dens medlemmer kan åbenbare en sund religiøs erfaring for verden, dette bekendtgøres tydeligt. (MS 67, 1907).

4-13. Se EGW til 1 Kor. 12,4-6, 12. ret

(1117)   7 (Kp. 1,7, 2,7, 8; Rom. 3,24; Titus 2,11). Hvad er nåde? - Herren så vor faldne tilstand; Han så vort behov for behov for nåde, og fordi Han elskede vore sjæle, gav Han os nåde og fred. Nåde betyder gode betingelser til den der er værdig, til den som gået tabt. Faktumet at vi er syndere gør at vi, i stedet for at lukke os ude fra Guds barmhjertighed og kærlighed, gør Hans kærlighed, udøvet mod os, til en tydelig nødvendighed, for at vi kan blive frelst. (ST 5.juni, 1893). ret

(1117)   8. Se EGW til Apg 1,9.

13. Se EGW til Ordsp. 4,23; Fil. 1,21.

13, 15. Se EGW til v. 30; 2 Kor. 3,18; Åb. 18,1.

15. Se EGW til 2 Peter 3,18.

20-24 (Heb. 12,14; se EGW til 1.Tess. 4,3). Hellighedens hemmeligheder. - Intet menneske modtager hellighed som en fødselsret, eller som en gave fra noget andet menneske. Hellighed er Guds gave gennem Kristus. Dem som tager imod Frelseren bliver Guds sønner. De er Hans åndelige børn, født igen, fornyet i retfærdighed og sand hellighed. Deres tanker er forandrede. Med en klarer syn beskuer de den evige virkelighed. De er optaget i Guds familie, og de bliver tilpasset til Hans lighed, ændret ved Hans Ånd fra herlighed til herlighed. Fra at gemme på den største kærlighed til selvet, går de over til at have på den største til Gud og til Kristus i sig. . . . ret

(1117)  Kristus accepteres som en personlig Frelser, og Hans selvfornægtende eksempel følges - dette er hemmeligheden på hellighed (ST 17.dec, 1902). ret

(1117)   (2 Kor. 3,18.) Nåde er absolut nødvendig hver dag og time. - Sjælens helligelse udrettes ved at se fast på Ham [Kristus] i tro som Guds enbårne søn, fuld af nåde og sandhed. Sandhedens kraft skal forvandle hjerte og karakter. Dens virkning er ikke som farvet streg her og der på lærred; hele karakteren skal forvandles, Kristi billede skal åbenbares i ord og handlinger. En ny natur er tildelt. Mennesket er fornyet efter Kristi billede i retfærdighed og sand hellighed. . . . Kristi nåde er absolut nødvendig hver dag, hver time. Indtil den er hos hele tiden, vil det naturlige hjertes ustadighed vise sig og livet vil vise en splittet tjeneste. Karakteren skal være fuld af nåde og sandhed. Uanset hvor Kristi religion virker, vil den gøre alle detaljer i livet lysere og gøre dem lifligere, med mere end jordisk glæde og en mere end jordisk fred. (Brev 2a, 1892). ret

(1117)   29. Ikke fordærvet tale - Vi rådes til at ikke lade fordærvet tale gå ud af vore mund; for en fordærvet tale er ikke blot noget som er modbydeligt og vulgært. Det er en kommunikation som vil formørke tankerne fra sit syn på Kristus, der vil slette sand forståelse og kærlighed fra sjælen. Det er en kommunikation hvori Kristi kærlighed ikke udtrykkes, men er snarere følelser af en ikke-Kristus lig karakter. (Brev 43, 1895). ret

(1117)   30 (Kol. 2,10; Åb. 7,2, 3; 14,1-4; se EGW til Ez. 9,2-4; Apg 2,1-4, 14, 41). Nå fuldkommenhedens mærke.--Helligåndens mægtige kraft udvirker en fuldstændig forvandling i menneskets karakter og gør det til en ny skabning i Kristus Jesus. Når et menneske er fyldt af Ånden, viser det endnu tydeligere, at det er en Kristi repræsentant, jo hårdere det prøves. Den fred, der dvæler i sjælen, ses på ansigtet. Ordene og handlingerne udtrykker Frelserens kærlighed. Der er ikke nogen stræben efter den højeste plads. Der er givet afkald på selvet. Jesu navn står skrevet på alt, der siges og gøres. ret

(1118)  (1118)Vi kan tale om Helligåndens velsignelser, men hvis vi ikke bereder os for at modtage dem, hvad nytter det så? Stræber vi af al magt efter at opnå Kristi fyldes mål af vækst? Stræber vi alvorligt efter at nå op til det ideal, som han har givet os: fuldkommengørelsen af hans karakter? Når Guds børn når dette mål, vil de blive beseglet. De vil være fuldkomne i ham, fyldt med hans ånd, og den engel, som fører bøgerne, vil erklære "Det er fuldbragt." (RH 10. juni, 1902). ret

(1118)   32. Venlige ord går aldrig tabt. - Det bør være vort mål at bringe alle mulige behageligheder ind i vore liv, og gøre al venlighed som muligt er mod dem, som er omkring os. Venlige ord går aldrig tabt. Jesus skriver dem ned, som om de var sagt til Ham selv. Så venlighedens frø, i kærlighed og i ømhed, og de vil blomstre og bære frugt. (MS 33, 1911). ret

(1118)  

Kapitel 5

2 (se EGW til Rom. 8,26, 34; Åb. 8,3.4). Det antagelige offer. - Det offer der blev gjort til Gud uden en ærbødighed og taknemmelighed, accepterer han ikke. Det er det ydmyge, taknemmelige og ærbødige hjerte der gør offeret til en livlig duft, der er antagelig for Gud Israels børn kan have givet alle deres ejendomme, men givet i en selvtilstrækkelig farisæisk ånd, som om Gud stod i gæld til dem for deres gaver. Deres ofringer accepterede Han ikke, og fuldstændig fordømt af Ham. Det er vort privilegium at øge vort forråd, ved at handle omhyggeligt med Herrens goder, så at vi kan give videre til dem som er faldet i nød. Derved bliver vi Herrens højre hånd der arbejder efter Hans godgørende fortsæt. (MS 67, 1907). ret

(1118)   2, 27. Kristi liv et offer til Gud. - "Kristus har også elsket os," skriver Paulus, "og har givet sig selv for os et offer og opofrelse til Gud som en liflig duft." Dette er offeret af en livsgave for vor skyld, at vi må være alt som Han ønsker at vi skal være - repræsentanter for Ham, der udsender velduften af Hans karakter, Hans regne rene tanker, Hans guddommelige egenskaber som vises i Hans hellige menneskeliv, for at andre kan beskue Ham i Hans menneskelige for, og fatte Guds forunderlige plan, ledes til et ønske om at være som Kristus - ren, ubesmittet, helt antagelig for Gud, uden plet eller rynke eller noget sådant. (MS 159, 1903).

9. Se EGW til Gal. 5,22. 23.

23-25. Se EGW til Åb. 19,7-9. ret

(1118)   25 (Joh. 1,4; Åb. 2,1; 21,23). Kun en kilde til lys. - Kristus "elskede kirken, og gav sig selv hen for den." Den er købet for Sit blod. Guds guddommelige søn ses vandrende rundt blandt de syv guldlysestager. Jesus Selv giver disse brændende lamper olie. Han er den der holder liv i flammen. "I ham var liv; og dette liv var menneskers lys." ret

(1118)  Ingen lysestage, ingen menighed lyser af sig selv. Fra Kristus udstråler al lyset. Menigheden i himlen i dag er kun fuldendelsen af menigheden på jorden; men den er højere, større - fuldkommen. Den guddommelige oplysning skal fortsætte i evige tider. Herren Gud den almægtige og Lammet er lyset derfra. Ingen menighed han få lys, hvis den ikke spreder den herlighed den modtager fra Guds trone. (MS 1a, 1890). ret

(1118)   25-27 (Mal. 3,17). Den sag der indeholder Hans juveler. - Kristi kirke er meget dyrebar i Hans øjne. Den er den sag som indeholder Hans juveler, den fold som omslutter Hans hjord. (MS 115, 1899). ret

(1118)   27 (Joh. 14,15). Nå syndfrihedens tilstand. - Dem som i troen på Kristus adlyder alle Guds bud, vil nå den syndfrie tilstand som Adam levede i før hans overtrædelse. De bevidner deres kærlighed til Kristus, ved at adlyde alle Hans forskrifter. (MS 122, 1901). ret

(1118)  

Kapitel 6

4 (Kol. 3,20, 21). Mere kraftfulde prædikener. - Forældre, Gud ønsker at I skal gøre jeres familie til et mønster for familien i himlen. Vogt jeres børn. Vær venlige og ømme ved dem. Fader, moder og børn skal forenes med hinanden med gyldne kærlighedskæder. En velordnet, og veldisciplineret familie er en stor kraft der viser kristenheden virkekraft, end alle prædikener i verden kan gøre. Når fædre og møder ser hvordan deres børn efterligner dem, vil de passe nøje på alle ord og håndbevægelser. (MS 31, 1901). ret

(1119)   10-12 (se EGW til 2 Kor. 11,14; Åb. (1119) 12,17). Kæmpe mod usynlige kræfter. - [Ef. 6,10-18 citeret.] I Guds fremvises der to stridende partier der påvirker og kontrollerer menneskeagenter i vor verden. Disse partier arbejder hele tide med menneskevæsener. Dem som er under Guds kontrol er påvirket af himmelske engle, vil være i stand til at kunne se mørkets magters kraftfulde gerninger. Dem som ønsker at være i harmoni med himmelske agenter bør være meget alvorlige for at gøre Guds vilje. De må ikke nogen plads, hverken til Satan eller hans engle. ret

(1119)  Hvis vi ikke hele tiden er på vagt, vil vi blive overvundet af fjenden. Selvom en højtidelig åbenbaring af Guds vilje vedrørende os er blevet åbenbaret for alle, vil en kundskab til Hans vilje ikke kunne tilsidesætte nødvendigheden af at sende alvorlige bøn-anmodninger til Ham for hjælp, og ihærdigt søge at samarbejde med Ham for at besvare de bedte bønner. Han udretter Sine hensigter gennem menneskelige instrumenter. (MS 95, 1903). ret

(1119)   11. Den fulde rustning er helt nødvendig. - Gud ønsker at enhver skal stå med hele rustningen på, parat til det store tilbageblik. (MS 63, 1908). ret

(1119)   11-17. Retfærdighedens brystskjold. - Vi må tage stykker af rustningen på, og stå fast. Herren har æret os ved at udvælge os som Sine soldater. Lad os kæmpe bravt for Ham, fastholde retten ved enhver handling. Retskaffenhed i alle ting er absolut nødvendigt i sjælens krig. Idet du stræber efter sejr over dine egne tilbøjeligheder, vil Han hjælpe dig ved Sin Helligånd til varsomhed i alle handlinger, så du ikke giver fjenden anledning til at sige noget ondt om sandheden. Tag som brystskjold den guddommeligt beskyttende retfærdighed på dig - dette er alle menneskers privilegium at bære. Dette vil beskytte dit åndelige liv. (YI 12. sept, 1901). ret

(1119)   Engle står nær for at beskytte os. - Hvis vi har den himmelske rustning på, vil vi finde at fjendens angreb ikke vil have magt over os. Guds engle vil være rundt omkring os for at beskytte os. (RH 25. maj, 1905). ret

(1119)   12 (Ez. 28,17; Åb. 12,7-9; se EGW til Sal. 17; Dan. 10,13; 2 Kor. 2,11; Gal. 5,17; Åb. 16,13-16). Et krigsslag mod magter og myndigheder. - Kunne mennesker kende antallet af onde engle, kunne de kende deres påfund og deres aktiviteter, ville der være langt mindre stolthed og pjank. Satan er dæmonernes fyrste. De onde engle som han hersker over, efterkommer hans påbud. Gennem dem mangedobler han sine agenter udover verden. Han ansporer alt det onde som eksisterer i vor verden. ret

(1119)  Men gennem mørkets magter og myndigheder er begge mange i antal og i uophørlig aktivitet, alligevel bør den kristne aldrig nære håbløshed eller modløshed. Han skal ikke håbe at gå fri for fristelser hvorigennem der mangler satanisk virke. Han som sendte en legion for at torturere et menneske alene kan ikke tilskyndes af menneskelig visdom alene. ret

(1119)  I omtalen om Satan, erklærer Herren at han ikke forblev i sandheden. En gang var han smuk, omgivet af lys. Men Guds Ord erklærer om ham: "Dit hjerte var løftet op på grund af din skønhed." ret

(1119)  Satan ansporede andre til at gøre oprør, og efter at de var kastet ud af Himlen bandt han dem sammen i et forbund for at gøre mennesker alt muligt ondt, som det eneste middel til at ramme Gud. Da han var lukket bort fra himlen besluttede han at hævne sig ved at skade Guds medarbejdere. Omkring den standard for oprør som han have plantet, har onde medarbejdere fra alle slægter flokkes sig om. Onde engle har forenet sig med onde mennesker i en krig imod Kristi rige. ret

(1119)  Satans bidrag har været at reproducere sin egen karakter i mennesker. Lige så snart at mennesket var skabt besluttede Satan at udviske det fra Guds billede, og sætte sit aftryk der hvor Guds aftryk bude være. Og han havde held med indgyde fjendskabets, hadets og selvhævdelsens ånd i menneskets hjerte. I denne verden har han oprettet mørkets rige, som han, skyldens leder, er fyrste for. Han ønskede at tilrane sig Guds trone. Lykkedes dette ikke, har han arbejdet i mørke, i uærlighed, i bedrag for at tilrane sig sit sted i menneskers hjerter. Han har sat sin trone op mellem Gud og mennesker, for at tilegne sig den besmykkelse som tilhører Gud alene. (MS 33, 1911). ret

(1119)   (Hebr. 1,14.) Under hvis kontrol? - Jeg ønsker at du skal tænke over hvilken form for position vi havde hvis vi ikke havde de tjenende hellige engle. . . . Vi brydes ikke imod kød og blod." Vi møder (1120) menneskers modstand, men der er nogen bagved modstanden. Det er mørkets magters fyrste med sine onde engle som arbejder konstant, og vi mangler at tænke over, os alle sammen , at vor krig er "imod myndighederne, imod magter, imod herskerne i denne verdens mørke." ret

(1120)  Hvem er det som hersker verden i dag, og hvem er det som har valgt at stå under mørkets fyrstes banner? Som rummer næsten hele verden. Hele den verden som ikke har accepteret Jesus Kristus har valgt mørkets fyrste som deres leder; og lige så snart de står under hans banner, har de forbindelse med onde engle. Enten kontroller onde engle eller Guds engle menneskers sind. Vore sind gives til Guds kontrol eller til mørkets magters kontrol; og det vil være godt for os at forhøre os om hvor vi står i dag - hvad enten det er under Prins Immanuels banner, eller under mørkets kræfters sorte banner. ret

(1120)  Vi må forberede vore kræfter på enhver måde for at modstå sjælefjenden. Alle tilvejebringelser er blevet gjort; alt i Guds plan er ordnet således at mennesker ikke overlades til deres egne impulser, til sin egne begrænsede kræfter, for at kunne føre krigen imod mørkets magter i sin egen begrænsede styrke; for han vil helt sikkert falde hvis han var overladt sådan til sig selv. (MS 1, 1890). ret

(1120)   (Sal. 34,7.) Trofaste skildvagter på vagt. - Der er gode og onde engle. Satan er altid årvågen for at bedrage og mislede. Han bruger alle tryllenumre på at lokke mennesker ind på den brede ulydighedsvej. Han arbejder på at forvirre sanserne med forkerte følelser, og fjerne landemærkerne ved at sætte sin falske inskription på de vejmærker som Gud har sat til at vise den rigtige vej. Det er fordi disse onde agenter stræber efter at opsnappe enhver lysstråle fra sjælen der da himmelske væsener er udpeget til at gøre deres forkynderarbejde, at vejlede, beskytte og kontrollere dem, som skal være frelsens arvinger. Ingen behøver at fortvivle på grund af nedarvede tendenser til ondt, men når Guds Ånd overbeviser om synd, må den fejlende angre, bekende og lægge det onde fra sig. Trofaste skildvagter er på vagt for at lede sjælen ind på rette stier. (MS 8, 1900). ret

(1120)  Englenes stadige krig. - Hvis forhænget kunne rulles til side, og enhver kunne se himmelfamiliens stadige aktiviteter for at beskytte jordens beboere mod Satans tillokkende bedrag, så deres uforsigtige adfærd ikke leder dem bort på grund af sataniske strategier. Så vil de miste en stor del af deres selvtillid og forvisning. De vil se at himlens hære er i stadig krig med sataniske agenter, for at opnå sejre for deres skyld, som ikke fornemme deres farer, og som fortsætter i upåagtet ligegyldighed. (MS 32, 1900).

16. Se EGW til Kol. 3,3. ret