| bibelkommentar bind 7 kapitel 11. Fra side 942 | ren side tilbage |
(942) Kapitel 1(942)Grundtonen for Sejr.--Det første kapitel i andet Peter er fuld af belæring, og slår grundtonen an for sejr. Sandheden gør stærkt indtryk på sindet ved den måde den fremstilles på i dette kapitel. Lad os i større grad give os i kast med studiet af disse ord, og praktiseringen af disse forskrifter. (Brev 43, 1895). ret (942) 1-3. Ingen stilstand i kristenlivet.--[2 Peter 1,1-3 citeret.] Hvilket stort tema er dette ikke for os at tænke over - Guds retfærdig og vor Frelser Jesus Kristus. Betragte Kristus og Hans retfærdighed efterlader ikke plads til selvretfærdighed, til forherligelse af selvet. I dette Kapitel er der ingen stilstand. Der er stadige fremskridt for hvert stadie i kundskaben om Kristus. (Brev 43, 1895). 2, 5-7. Se EGW til Rom. 6,1-4. ret (942) 4 (Hebr. 10,23). Gud er bag alle Hans Løfter.--Løfterne vurderes af den troværdighed han har som giver dem. Mange mennesker giver løfter kun for at bryde dem, (943) for at forhåne tanken med dem. Dem som støtter til sådanne mennesker støtter sig op ad brudte stokke. Men Gud står bag de løfter han giver. Han er altid opmærksom på Sin Pagt, og Hans sandhed varer ved gennem alle slægter. (MS 23, 1899). ret (943) (Ef. 2,1-6; se EGW til 1.Mos. 2,7; 2.Mos. 20,1-17; Matt. 4,1-11; Heb. 2,14-18; 4,15.) Del i guddommelig natur.--Joh 17,3. Vi må lære af Kristus. Vi må vide hvad han er for dem som han har løskøbt. Vi må forstå at ved at tro på ham, er det vores privilegium at være delagtige i den himmelske natur og på den måde undslippe denne verdens lyster. Da er vi renset fra al synd, alle mangler i karakteren. Vi behøver ikke at beholde en eneste syndig tilbøjelighed. . . . [Ef. 2,1-6 citeret.] . . . ret (943) Når vi får del i guddommelig natur, bliver nedarvede og erhvervede tilbøjeligheder til det onde afskåret for karakteren og vi bliver forvandlet til en levende kraft til det gode. Idet vi til stadighed lærer af den guddommelige lærer og hver dag får del i hans natur, samarbejder vi med Gud i at overvinde Satans fristelser. Gud arbejder og mennesket arbejder, for at mennesket kan blive ét med Kristus, som Kristus er ét med Gud. Vi har fået plads med Kristus i den himmelske verden. I fred og forvisning hviler sjælen i Jesus. (RH 24. april, 1900). ret (943) Guds nåde gør egnet.--I Sit ord åbenbarer Gud hvad Han kan gøre for mennesker. Han danner og former deres karakter efter det guddommelige billede som vil bære Hans åg. Gennem Hans nåde får de del i guddommelig natur, og sættes således i stand til at overvinde det fordærv som er i verdens lyster. Det er Gud som giver os kraft til at overvinde. Dem som hører Hans stemme og adlyder Hans befalinger er i stand til at forme den retfærdige karakter. Dem som lader hånt om Hans udtrykte bud vil danne forme karaktertræk som de tilbøjeligheder de føjer dem til. (Brev 44, 1903). ret (943) Ét med Gud. - Det er en kendskab til fuldkommenliggørelsen af den guddommelige karakter, som er tilkendegivet os i Jesus Kristus, som åbner fællesskabet op for os med Gud. Det er ved at tilegne os de store og dyrebare løfter at vi skal får del i guddommelig natur, skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær. ret (943) Hvilke muligheder åbnes op for unge som griber fat i de guddommelige forsikringer i Guds ord! Menneskesindet kan knapt nok begribe de åndelige måls bredde og dybde og højde som kan nås, ved at få del i guddommelig natur. Den menneskeagent, som daglig er lydig mod Gud, som får del i guddommelig natur, finder behag i at daglig holde Guds bud, for han er ét med Gud. Det er væsentligt at han har et ligeså livsvigtigt forhold til Gud som Sønnen har til Faderen. Han forstår den enhed som Kristus bad om måtte eksistere mellem Faderen og Sønnen (Brev 43, 1895). ret (943) 5-7. Nådegaver vokser op sammen. - Vi skal lægge jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Tænk ikke, at I skal bringe den ene dyd til fuldkommenhed, før I begynder at opelske den næste. Nej, de skal udvikles samtidig; konstant næret fra kærlighedens kilde, hver dag I lever, kan I bringe de velsignede egenskaber til fuldkommenhed, således som de kom fuldt til udtryk i Kristi karakter og når I gør dette, vil I bringe lys, kærlighed, fred og glæde ind i jeres hjem. (RH 29. juli, 1890). ret (943) 5-11 (Fil. 2,12. 13). Daglig flid er nødvendig. - Fristelsen må imødekommes og modstås. Dag for dag er den åndelige kamp i gang. Dag for dag skal vi arbejde på vor egen frelse med frygt og bæven. Det er Gud som arbejder i os, til at ville og til at gøre hans gode behag. Enhver sjæl skal stræbe med ”al flid” for at hele tiden føje til hans åndelige færdigheder, styrke enhver nådesgave, øge i kraft så han kan vokse i nyttighed og hellighed, som et frugtbærende træ i Herrens have. Han skal hverken være gold eller ufrugtbar i kendskab til vor Herre og Frelser Jesus Kristus. Sand religion leder til opelskelse af de gaver som gør et menneske mere dyrebart i Guds øjne end Ofirs guld. ret (943) "Al iver" betyder meget. Det betyder en daglig ihærdighed. Der er fare for at vi bliver blinde over for sataniske agenters virker, og vi indsnæres (944) af Satans forlokkende fristelser. Derfor kommer ordet til os: ” Sæt netop derfor al iver ind,” - og læg de nådegaver til jeres karakter som vil gøre jer stærke til at modstå det onde. ”Den, der mangler dette, er i sin kortsynethed blind og har glemt”. Han indser ikke sin åndelige armod [2 Peter 1,10, 11 citeret] (Brev 144, 1903). ret (944) 6. Afholdenheden kommer før udholdenheden. - "I afholdenheden udholdenhed." Et ikke afholdende menneske kan aldrig være en tålmodig mand. Afholdenhed kommer først, da kommer udholdenhed (MS 49, 1894). ret (944) 10 (Joh. 1,12; 1 Kor. 6,19. 20; 1 Peter 1,2. 18-20; se EGW til Rom. 11,4-6; Ef. 1,4. 5. 11; Hebr. 7,25). Udvælgelsens pris betales for alle. - Der kunne ikke være noget værre end ikke være forberedt til at gå ind i himmelen. Der er ikke noget som et menneske der helliges og udmærkes til det himmelske rige uden at have en udvælgelse til det rige. Gud udvælger dem som har arbejdet på tilføjelses-planen. Forklaringen gives i det første kapitel i andet Peters brev. Kristus har betalt for ethvert menneske Ingen behøver at gå tabt. Alle som tager imod Kristus som en personlig Frelser, vil få kraft til at blive Guds sønner og døtre. En evig livsforsikring er blevet udfærdiget til alle. ret (944) Ham Gud udvælger, genløser Kristus. Frelseren har betalt genløsningsprisen for enhver sjæl. Vi er ikke vore egne; for vi er købt for en pris. Fra den Genløser, som har valgt os fra verdens grundlæggelse af, modtager vi den livsforsikring der berettiger os til evigt liv (Brev 53, 1904). ret (944) Udvælgelsen er inden for vor rækkevidde. - Guds udvælgelse er på betingelse af livsførelse, og de er ingen anden udvælgelse i Bibelen. Udvælgelsen er inden for vor rækkevidde. ” når I gør det, vil I aldrig snuble.” (MS 49, 1894). ret (944) 10, 11 (se EGW til Åb. 11,1). Den bedste livsforsikring.--[2 Peter 1,10. 11 citeret.] Her er jeres livsforsikringspapirer. Det er ikke en livsforskring som dækker efter din død, det er en police som sikrer dig et liv sammen med Guds liv - faktisk evigt liv. O hvilken forsikring! hvilket håb! Lad os altid åbenbare for verden at vi søger efter et bedre land, endog et himmelsk. Himmelen er blevet gjort for os, og vi ønsker en del i den. Vi kan ikke tillade os at lade noget adskille os fra Gud og himlen. I dette liv må vi have del i guddommelig natur. Brødre og søstre, I har kun et liv at leve. O lad det være et liv i kraft og dydighed, et liv skjult i Kristus i Gud (RH 26. maj, 1904). ret (944) (Se EGW til 1 Joh. 3,1.) De udvalgte sikres fordele. - Det beror på din egen handlemåde handlemåde om du vil sikre dig de fordele der gives dem, som Guds udvalgte, at få en evig livsforsikring, eller ej (MS 81, 1900). 14, 15. Se EGW til Apg 8,9-24. ret (944) 21 (2 Tim. 3,16). Bibelforfatternes inspiration. - Gud overdrog udfærdigelsen af Sit guddommelige inspirerede Ord til begrænsede mennesker. Ordet der er ordet i bøgerne, de gamle og nye testamenter, er en vejledningsbog for en falden verdens beboere; testamenteret til dem, så ved at studere og adlyde anvisningerne, vil ikke en sjæl miste sin vej til himlen. ret (944) Dem som tror de kan gøre Skriftens tilsyneladende vanskeligheder klare, ved at måle det ud som er inspireret og det som ikke er inspireret ud med deres begrænsede regler, var det bedre at dække deres ansigter, ligesom Elias gjorde da den stille lille røst talte til ham; for de er i Guds og hellige engles nærhed, som i gennem tiderne har bibragt lys og kundskab til mennesker, fortalt dem hvad de skal gøre, og hvad de ikke skal gøre, udfoldet gysende scenerier for dem, vejmærke for vejmærke i symboler tegn og illustrationer. ret (944) Og han har ikke, da han overbragte de farer der klyngede sig til de sidste dag, kvalificeret noget begrænset menneske til at udrede skjulte mysterier, eller inspireret noget menneske eller nogen klasse af mennesker til at erklære dom over hvad er inspireret og hvad ikke er inspireret. Når mennesker i deres begrænsede dømmekraft, finder det nødvendigt at efterse Skrifterne, for at defineret det som er inspireret og det som ikke er det, har de gået foran Jesus for at vise Ham en bedre vej end Han har ledt os. ret (944) Jeg tager Bibelen præcis sådan som den er, det (945) inspirerede Ord. Jeg tror at det udtrykkes i hele Bibelen. . . . ret (945) Enkelthed og tydelige udtryk kan analfabetet, bonden og barnet såvel som den fuldvoksne mand, eller den højt begavede forstå. Hvis den enkelte person har store talenter med mental styrke, vil han finde oraklerne i Guds sandhedsrigdomme, smukke og værdifulde, som det kan passe ham. Han vil også finde vanskeligheder, og hemmeligheder og undere, som vil give ham den højeste tilfredshed i et livslangt studie, og der er stadig en uendelighed bagved. ret (945) Mennesker med ydmyge færdigheder, som kun har begrænsede evner og anledninger til at blive kyndig i skriften, finder trøst, vejledning, råd og frelsesplanen i de Levende Orakler som en klar solstråle. Ingen behøver at gå tabt af mangel på kundskab, medmindre han er bevidst blind. ret (945) Vi takker Gud for at Bibelen er udfærdiget for det fattige menneske såvel som for det lærte menneske. Den egner sig til alle tider og alle klasser (MS 16, 1888). ret (945) Bibelens skrivere skal udtrykke deres tanker i menneskeligt sprog. Disse mennesker blev inspireret af Helligånden. På grund af menneskesprogets ufuldkommenhed, eller menneskesindets trodsighed, snilde for at undgå sandheden, læser mange og forstår Bibelen sådan som det behager dem selv. Det er ikke i Bibelen at vanskeligheden er. Uenige politikere argumenterer for lovpunkter i statut-bogen, og tager det modsatte synspunkt når dens anvendelse og i disse love. ret (945) Skriften blev givet til mennesker, ikke som en sammenhængende kæde af ubrudte udtalelser, men stykke for stykke igennem efterfølgende generationer, som Gud i Sin forudseenhed fandt en god anledning til at indprente mennesker på forskellige tidspunkter, og forskellige steder. Mennesker skrev som de blev bevæget til at Helligånden. Først er der knoppen, så blomsten, og dernæst frugten "først strå, så aks og så fuld kærne i akset." Dette er præcis hvad Bibelen siger til os. ret (945) Der er altid fuldstændig orden eller tilsyneladende enhed i skrifterne. Kristi mirakler gives ikke i fuldkommen orden, men gives præcis sådan som omstændighederne indtræffer, som kalder på denne guddommelige åbenbarelse af Kristi kraft. Bibelens sandheder er som skjulte perler. De må opsøges, udgraves under smerte. Dem som kun har et overfladisk syn på Skriften, vil, med deres overfladiske kundskab, som de tror er meget dyb, tale om Bibelens uoverensstemmelser, og betvivle Skriftens autoritet. Men dem, hvis hjerter er i harmoni med sandhed og pligt, vil ransage Skriften med et hjerte, der er parat til at modtage guddommelige indtryk. Den oplyste sjæl ser en åndelig enhed, en stor gylden tråd løbe igennem helheden, men det kræver tålmodighed, tankevirksomhed og bøn at opspore den dyrebare gyldne tråd. Skarpe påstande over Bibelen har ført til ransagelse, og åbenbare dyrebare sandhedsjuveler. Mange tårer er blevet udgydt, mange bønner er blevet sendt, for at Herren vil åbne forståelsen i Hans Ord. ret (945) Bibelen er ikke givet til os i et stort overmenneskeligt sprog. For at nå mennesket hvor det er, påtog Jesus sig menneskelighed. Bibelen må gives i menneskers sprog. Alt som er menneskeligt er ufuldkomment. Forskellige meninger udtrykkes af det samme ord; der er ikke et ord til en klar tanke. Bibelen blev givet til et praktisk formål. ret (945) Indtrykkene i menneskers sind er forskellige. Alle forstår ikke udtryk og udtalelser på samme måde. Nogle forstår skriftens udtalelser at de passer til deres egne særlige tænkemåder og situationer. ret (945) Forudindtagelse, fordomme og lidenskaber har en stærk indflydelse der formørker forståelsen og forvirrer sindet, også når de Hellige Ord skrives. . . . . ret (945) Bibelen er skrevet af inspirerede mennesker, men det er ikke Guds tankemåde og udtryksmåde. Det er den menneskelige. Som en skriver er Gud ikke repræsenteret. Mennesker vil ofte sige at et sådant udtryk er ikke fra Gud. Men Gud har ikke sat Sig selv ind i ordene, i logikken, i retorikken, i prøven i Bibelen. Bibelens skrivere var Guds skrivefolk, ikke Hans pen. Se på de forskellige skrivere. ret (945) Det er ikke Bibelens ord som er inspireret, men de mennesker som blev inspireret. Inspiration handler ikke på menneskers ord eller (946) hans udtryksmåder, men på menneskets selv, som under Helligåndens indflydelse, er besjælet med tanker. Men ordene modtager indtrykket i det enkelte sind. Det guddommelige sind spredes. Det guddommelige sind og vilje kombineres med menneskets sind og vilje, derved er menneskers udtryksmåder Guds ord (MS 24, 1886). ret (946) Begrænsede tankebaner. - Herren taler til menneskevæsener i en ufuldkommen tale, for at de degenererede sanser, den dunkle, jordiske begrebsopfattelse hos jordiske væsener kan fatte Hans ord. Derved vises Guds nedladenhed. Han møder faldne menneskevæsener hvor de er. Bibelen, fuldkommen som den er i sin enkelthed, svarer ikke til Guds store tanker, for begrænsede tanker kan ikke fuldstændigt indbefattes i begrænsede tankebaner. I stedet for Bibelens udtryk bliver overdrevet, som mange mennesker tror, nedbrydes de stærke udtryk for tankens pragt, igennem skrivere der er udvalgt til det mest udtryksfulde sprog, hvorigennem sandheder føres til højere uddannelse. Syndige væsener kan blot klare at se på en afskygning af himlens herligheds klarhed (Brev 121, 1901). ret (946) Kapitel 21. Se EGW til Apg 20,30; 1 Joh. 4,1; Åb. 1,1. 2. 15-21. Se EGW til Ef. 1,4. 5. 11. 20, 21. Se EGW til Matt. 12,43-45. ret (946) Kapitel 39 (Åb. 22,10-12). Den guddommelige overbærenheds grænse. - Gud er langmodig, ikke villig så nogen skal gå fortabt; men Hans overbærenhed har en grænse, og når grænsen er nået, er der ikke en anden prøve. Hans vrede vil gå ud og Han vil udslette uden hjælpemidler ret (946) Når magtfulde mennesker undertrykker og ødelægger deres medmennesker, og der ingen jordisk domstol der kan gøre retfærdighed, vil Gud lægge sig imellem for deres skyld, som ikke kan forsvare sig selv. han vil straffe enhver undertrykkende handling. Ingen jordisk visdom kan sikre den fejlende imod himmelens domme. Og når mennesker stoler på jordiske magter i stedet for deres Skaber, når de bliver opløftet i stolthed og selvtillid, vil Gud på sit eget tidspunkt gøre dem foragtede af andre (Brev 122, 1900). ret (946) 10 (Sal. 27,5; 91,9. 10; Es. 2,17-21; se EGW til 1.Mos. 6,17; Åb. 20,9. 10. 14). Gud er tilflugt for Sit folk. - Før menneskesønnen viser sig i himlens skyer, vil alt i naturen have krampetrækninger. Lyn fra himlen forenet med ild på jorden, vil få bjergene til at brænde som en ovn, og udgyde deres lavastrømme over landsbyer og byer. Smeltede klippestykker kastes i vand med opvæltede ting der var skjult i jorden, og vi få vandet til at koge og udsende klipper jord. Der vil ske mægtige jordskælv, og stor udslettelse af menneskeliv. Men ligesom i den store syndflods dage blev Noa bevaret i den ark som Gud havde forberedt for ham, ligeså vil Gud i disse udslettelses- og ulykkesdage være en tilflugt for Sine troende . . . [Sal. 91,9. 10; 27.5 citeret] (Brev 258, 1907). ret (946) Udslettelse fra jorden og himmelhvælvingen. - Den Almægtiges hånd er slet ikke i vildrede for den metode og de midler han udfører sit fortsæt på. Han kan nå ind til jordens indre og fremkalde Sine våben, de vande der skjult derinde, og hjælpe i udslettelsen af den gamle verdens fordærvede indbyggere. . . . ret (946) Vande vil aldrig ødelægge jorden igen, men Guds våben er skjult i jordens indre, som Han trækker frem for at sætte ild fra himlen sammen med vand, og udretter Sit mål med at udslette alle dem som ikke tager imod advarselsbudskabet og renser deres sjæle og adlyder sandheden og bliver lydig over for Guds love (ST 3. jan., 1878). ret (946) (Sal. 144,5. 6; Nahum 1,5. 6.) Udslettelse ved vand og ild. - I jordens indre har Gud våben i reserve som han vil bruge til at udslette den syndige slægt. Siden vandfloden, har Gud brugt både vand og ild som er skjult i jordens indre til at udslette de onde byer. I den endelige storbrand vil Gud i Sin vrede sende lys fra himlen som vil forene sig med ilden på jorden. Bjergene vil brænde som en ovn, og udgyde (947) lavastrømme [Nahum 1,5. 6; Sal. 144,5. 6 citeret] (MS 21, 1902). 11. Se EGW til Åb. 3,14-18. ret (947) 18 (Ordsp. 11,25; Ef. 4,15; se EGW til Åb. 2,4). Den guddommelige lov bringes videre. - Det er Herrens ønske at Hans efterfølgere skal vokse I nåde, så deres kærlighed skal være mere og mere I overflod, så de skal fyldes med retfærdighedens frugter, som er hos Jesus Kristus, til Guds pris og ære. . . . . ret (947) En af de guddommelige planer for vækst er viderebringelse. Den kristne skal få styrke ved at styrke andre. Han der vander skal også selv blive vandet.” det er ikke blot et løfte, det er en guddommelig lov, en lov som Gud ønsker at strømme af godgørenhed, ligesom vande fra det store dyb, hele tiden skal være i omløb, hele tiden flyde tilbage til deres kilde. Opfyldelsen af denne lov er hemmeligheden ved åndelig vækst (ST 12. juni, 1901). ret (947) (1 Tess. 4,3.) Helliggørelse er en stadig vækst i nåden.--[2 Peter 3,14. 18 citeret.] Der er ingen bibelsk helliggørelse for dem som kaster en del af sandheden bag sig. . . . . . . ret (947) Helliggørelse er ikke et værk på et øjeblik, på en time, eller en dag. Det er en stadig vækst i nåde. Vi ved ikke hvor stærk vor kamp vil være den næste dag. Satan lever, og er aktiv, og vi behøver hver dag at råbe alvorligt til Gud for hjælp og styrke til at modstå ham. Ligeså længe som Satan regerer skal vi have selvet underlagt, overvundet plagerne, og der er ikke noget stoppested. Der er ikke noget punkt hvor vi kan komme og sige at vi er nået helt frem. (RH 6. maj, 1862). ret (947) (2 Kor. 3,18; Hebr. 11,27.) En forbindelse med lysets kanal. - Hvordan er det muligt at vi kan vokse i nåden? Det er kun muligt for os, når vi tømmer vore hjerter for selvet, og bringer dem til Himlen, for at blive formet efter det guddommelige Mønster. Vi kan have en forbindelse med den levende lyskanal; vi kan blive genopfrisket med den himmelske dug, og få Himmelens regn til at falde ned over os. Idet vi vender os til Guds velsignelse, skal vi kunne modtage større mål af Hans nåde. Idet vi lærer at klare at se Ham, som er usynlig, skal vi blive ændret til Kristi billede. Kristi nåde vil ikke gøre os stolte, få os til at blive opløftet i selvet, men vi skal blive sagtmodig og ydmyg i hjerte (ST 16. jan, 1893). ret |