2. Tessalonikerbrev

(910)  Kapitel: 2 - 3 ret

(910)  

Kapitel 2

(910) 1-4 (se EGW til 1 Joh. 2,18). Det syndige menneske og genkomsten.--I apostlen Paulus' dage, arbejde brødrene i Tesslonika under det fejlagtige indtryk at Herren ville komme tilbage i deres dage, og Paulus skrev for at rette disse falske indtryk, skrev hvilke begivenheder måtte ske før ankomsten kunne finde sted. Han erklærede: "Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud." ret

(910)  Syndens menneske skulle rejse sig, og gøre sig ophøjet og blasfemisk, før brødrene kunne se efter Kristi komme. Den store begivenhed skulle gå forud ved et frafald. Der ville åbenbares en form for antikrist, og det gennemsyrende frafald virker med større kraft i endetiden. (RH 31. juli, 1888). ret

(910)   3, 4 (Matt. 5,17. 18; se EGW til 1 Tim. 2,5; Åb. 13,11-17; 14,8. 9-12; 18,1-5). Satans repræsentant.-- I profetien er der udpeget en som syndens menneske. Han er Satans repræsentant. Ved at tage Satans antydninger om Guds lov, som er ligeså uforanderlige som Sin trone, kommer dette syndens menneske ind og fremviser verden at han har forandret den lov, og at den første dag i ugen nu er sabbat i stedet for den syvende dag. Ved at bekende sig til ufejlbarlighed påberåber han sig ret til at ændre Guds lov og tilpasse hans egne hensigter. Når han gør dette, ophøjer han sig selv over Gud, og lader verden udlede at Gud er fejlbarlig. Hvis det virkeligt var rigtigt at Gud havde gjort et regeringsdekret, der behøver at blive forandre, ville dette visselig vise fejlbarligheden. ret

(910)  Men Kristus erklærede at ikke en tøddel af loven skulle forgå, før himlen og jorden skal forgå. Det arbejde som han kom for at gøre var at ophøje loven, og vise de skabte verdener og himlen at Gud er retfærdig, og at Hans lov ikke skal forandres. Men her er personen for Satans højre hånd parat til at gennemføre det arbejde som Satan har begyndt i himlen, at prøve at ændre på Guds lov. Og den kristne verden har anerkendt hans bestræbelser på at adoptere dette pavedømmes barn - søndagsinstitutionenen. De har givet det næring, og vil fortsætte med at give det næring, indtil protestantismen giver fællesskabshånden til romermagten. ret

(910)  Så vil der være en lov imod sabbaten fra Guds skabelse, og så er det at Gud vil gøre Sit "besynderlige arbejde" på jorden. Han har båret så længe over med slægtens trodsighed; Han har forsøgt at vinde dem til Sig selv. Men tidspunktet vil komme hvor de har fyldt deres mål med ugerninger; og så er det at Gud vil virke. Dette tidspunkt er næsten nået. Gud holder logbog over alle folkene, og regnestykkerne tæller op imod dem i himlens bøger; og når det kommer der til at loven om overtrædelse af den første dag i ugen skal føre til afstraffelse, så vil deres bæger være fyldt (RH 9. marts, 1886). ret

(910)  Syndens menneske og den konkurrerende sabbat. - Syndens menneske har sat sig selv imod Gud, sidder i Guds tempel, og giver sig selv ud for at være Gud. Han har trådt Guds store mindesmærke fra skabelsen, som skal ihukomme Hans værk, under fode; og i dets sted har han bragt en almindelig arbejdsdag. Denne dag har han sat op som en konkurrerende sabbat, der skal helligholdes og æres. Således er verden blevet vendt imod Gud; for Herren erklærer at Han har helliget dagen for hans hvile. ret

(910)  Men selv om alle medlemmer i menneskefamilien kunne antage dette barn af pavedømmet, vil det under ingen omstændigheder sætte Jehovas hellige sabbat ud af kraft. Dem som accepterer den falske sabbat ophøjer syndens menneske, og angriber Guds regering. Men (911)syndens menneske kan ikke annullere hvad Gud har erklæret skal stå for evigt. Det arbejde der nu skal gøres i verden, er at ophøje Herrens lov, og rette folks opmærksomhed hen mod den. Tiden er kommet hvor sandheden skal proklameres imod falskneri og vildfarelse. (RH 26.juli,1898). ret

(911)   Guds vurdering af pavemagt. - I deres omgang med Hans Ord har paverne ophøjet dem selv over himlens Gud. Dette er grunden til at pavemagten i profetien er benævnt som "syndens menneske." Satan er ophavsmanden for synd. Den kraft der får ham til at forandre enhver af Guds hellige forskrifter, er syndens menneske. Under Satans særlige ledelse har pavemagten gjort dette særlige arbejde. ret

(911)  Selv om dem der står ved pavedømmets hoved hævder at have stor kærlighed for Gud, ser Han på dem som sine hadere. De har vendt Guds sandhed til en løgn. At træde på Guds bud og sætte menneskelige traditioner i dets sted, det er Satans værk, og vil skille den religiøse verden fra Gud; for Han erklærer: "Jeg Herren din Gud er en nidkær Gud, hjemsøger fædrenes synd over børn indtil tredje og fjerde led af dem der hader mig." Gud vil opfylde sit ord. (MS 126,1901) . . . . ret

(911)   7-12 (se EGW til Matt. 7,21-23; Åb. 14,9-12; 17,1-5). Satans mirakler "Rigtige i dine øjne." - Den tid kommer, da Satan vil gøre mirakler lige for dine øjne og give sig ud for at være Kristus; og hvis du ikke er godt grundfæstet i Guds sandhed, vil du blive lokket bort fra det, du bygger på. Din eneste redning er at lede efter sandheden som efter en skjult skat. Søg efter sandhed som ville du grave efter skatte i jorden. Læg Guds ord, Bibelen, frem for din himmelske Fader og sig: Oplys mig, vis mig, hvad der er sandhed. Og når Helligånden kommer ind i dit hjerte, og indprenter sandheden i din sjæl, vil du ikke uden videre give den fra dig. Du har fået en sådan erfaring i at studere skriften, at alt det vigtige er rodfæstet. Det er vigtigt at du til stadighed studerer skriften. Du skal fylde dit sind med Guds ord, for du vil måske blive sat hvor du ikke vil have det privilegium at kunne mødes med Guds børn.(RH 3. april, 1888). ret

(911)   (2 Kor. 11,14; James 5,13-16; Åb. 13,13. 14.) Satans mirakeludførende bedrag. - Ingen behøver at blive bedragede. Guds lov er lige så hellig som Hans trone, og ved den skal ethvert menneske som kommer i verden blive dømt. Der er ingen anden standard karakteren prøves ved. "Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi der ikke er lys i dem." Nu skal sagen afgøres i overensstemmelse med Guds ord, eller skal menneskers krav efterkommes? ret

(911)  Kristus siger: "Ved deres frugter skal I kende dem." Hvis dem som gennemgår helbredelseskurre, er tilbøjelig til, på trods af disse manifestationer, at undskylde deres forsømmelighed af Guds lov, og fortsætter i ulydighed, skønt de har magt i et vist eller helt omfang, er det ikke ensbetydende med at de har Guds store kraft. Modsat er den mirakeludførende kraft fra den store bedrager. Han er en morallovens overtræder, og bruger alle kneb han kan for at forblinde mennesker til deres sande karakter. Vi er advaret om i de sidste dage vil han arbejde med tegn og lyvende undere. Og han vil fortsætte disse undere indtil prøvetidens afslutning, så han kan pege på dem som bevis for at han er en lysets engel og ikke en mørkets engel. (RH. 17. nov., 1885) ret

(911)   (Heb. 12,26. 27; Åb. 12,11; 14,5.) Hårde prøvelser i ransagelsens tid. - Satan vil gøre sine mirakler for at forføre; han vil gøre sin magt gældende som den højeste. Menigheden kan se ud til at skulle falde, men den falder ikke. Den bliver stående, medens syndere i Zion vil blive sigtet fra, avnerne vil blive skilt fra den dyrkede hvede. Dette er en frygtelig prøvelse, men ikke desto mindre så må det ske. Ingen andre end dem som er blevet overvundet ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord vil findes hos den loyale og sande, uden plet eller streg af synd, uden svig i deres munde. . . . Restfolket der renser deres sjæle ved at adlyde sandheden samler sig styrke fra den prøvende proces, og udøve hellighedens skønhed midt i blandt frafaldet. (Brev 55, 1886). ret

(911)  

Kapitel 3

8. Se EGW til Apg. 18,1-3; 20,17-35.

10. Paulus' fuldstændige overgivelse. - Hvis noget menneske ikke vil arbejde, skal han heller ikke spise af det der tilregnes det åndelige og religiøse liv, såvel som jordiske og timelige ting. ret

(911)  Paulus udholdt ikke blot belastningen af de fysiske kræfter i almindeligt arbejde uden (912) at føle sig mindre eller degraderet sig selv, og uden at være utilfreds; men han bar byrden samtidig med at han gik frem åndsaktiviteter og fik åndelig kundskab. Han lærte og praktiserede de lektier han lærte. Han havde gentaget synerne fra Gud, og fra det lys han havde vidste han at ethvert menneske måtte være medarbejder med hjerne, muskel og kraft. Denne trofaste Kristi discipel, og apostel af Jesus Kristus, var uden forbehold besluttet på Guds tjeneste. (Brev 2, 1889). ret

(912)   10, 14, 15 (Rom. 12,11). En synds dårskab. - Apostelen betragtede dovenskab på sin tid for en synd, og dem som give efter for dette onde I dag vanærer deres bekendelse. De vil kritisere den trofaste medarbejder, og bringe skam over Kristi evangelium. Dem som ville tro, de vender bort fra sandhedens og retfærdighedens vej. ret

(912)  Vi bør advares om at ikke omgås dem som i deres handlemåde lægger en anstødssten i vejen for andre. "Hvis nogen ikke adlyder vort ord ved denne epistel," siger apostelen, "læg mærke til dette menneske, og hav ikke omgang med ham, så han må blive til skamme. Regn ham dog ikke som en fjende, men besmyk ham som en bror." Hvis han afviser formaningen fra Herrens tjenere, og følger sin egen vilje og dømmekraft under inspiration af sin leder, Satan, vil han ruinere sig selv, og må bære sin egen synd. ret

(912)  Sædvanen at støtte mænd og kvinder i dovenskab med private gaver og menighedspenge opmuntrer dem til syndige vaner, og denne fremgangsmåde bør efter god samvittighed undgås. Enhver mand, kvinde og ethvert barn bør oplæres i praktisk og nyttigt arbejde. Alle bør lære et erhverv. Det kan være teltmageri, eller forretninger i andre linjer; men alle bør uddannes til at bruge deres krops lemmer til et formål, og Gud er parat og villig til at øge alles anvendelighed, som vil uddanne sig selv til flittige og industrielle vaner. ret

(912)  Hvis et menneske med godt fysisk helbred, ikke har brug for at tage arbejde for at forsørge sig, bør han arbejde for at få midler til fremme Guds sag og arbejde. Han skal "ikke være doven til forretninger; ivrig i ånden; tjene Herren." Gud vil velsigne alle som vil passe på den indflydelse de har over for andre i denne henseende. (MS 93, 1899) ret

næste kapitel