Jakobs brev

(935)  Kapitel: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 ret

(935)  

Kapitel 1

2, 3. Se EGW til Heb. 12,11.

8. Se EGW til kp. 4,8; Matt. 6,24.

13. Se EGW til 1.Mos. 22,1.

22-25. Se EGW til Rom. 8,15-21.

23-25. Se EGW til Åb. 3,18. ret

(935)   23-27 (se EGW til Rom. 7,7-9). Guds moralseende briller.--[Jak. 1,23-27 citeret.] Dette er ordet af den levende Gud. Loven er Guds store moralseende briller. Mennesker skal sammeligne sine ord, sin ånd og sin hengivenhed med Guds Ord. . . . Sand religion betyder at leve Ordet i dit praktiske liv. Din bekendelse er ikke af nogen anden værdi uden at udføre Ordet i praksis. (MS 7, 1898). ret

(935)   25 (1 Joh. 2,1. 2). Spejlets gerning.--Her er et spejlbillede, hvori vi skal se, og ransage for enhver karaktermangel. Men tror du at du ser i dette spejlbillede og ser mange mangler i din karakter, og da går bort og siger: "Jeg er retfærdig"; vil du da være retfærdig? I dine egne øjne vil du være retfærdig og hellig. Men hvordan vil det være ved Guds domstol? Gud har givet os en regel, og vi skal indvilge i dets krav; hvis vi tør gøre noget andet, at træde dette under folde, og da stå foran Gud og sige: "Jeg er hellige, jeg er hellig," vil vi blive tabt på den store regnskabsdag. ret

(935)  Hvad hvis vi skulle gå ud på gaderne og tilsøle vore klæder med mudder, og så komme ind i huset og se vore snavsede klæder idet vi står foran ruden, skulle vi sige til spejlet: "Rens mig fra min urenhed"; ville det rense os fra vor urenhed? Dette er ikke gerningen for spejlet. Alt hvad det kan gøre er at afsløre at vore klæder er snavsede; det kan ikke tage snavset bort. ret

(935)  Således er det med Guds lov. Den udpeger karaktermanglerne. Den fordømmer os som syndere, men den giver ingen tilgivelse for overtræderen. Den kan ikke frelse ham fra hans synder. Men Gud har gjort en tilvejebringelse. Johannes siger: "Hvis nogen synder, har vi en advokat hos Faderen, Jesus Kristus den retfærdige." Således kommer vi til Ham og der finder vi Jesu karakter, og retfærdigheden i Hans karakter frelser overtræderen - hvis vi har gjort vor del i alt det vi kunne. ret

(935)  Og dog medens han frelser overtræderen, bortskaffer Han ikke Guds lov, men Han ophøjer loven. Han ophøjer loven fordi den afslører synden. Og det er Kristi rensende blod der borttager vore synder, når vi kommer til Ham med i sjælsanger og søger Hans tilgivelse. Han tildeler os Sin retfærdighed, Han tager skylden på Sig Selv. (MS 5, 1885).

26. Se EGW til kp. 3,2. ret

(935)   27. Sand religion, en kilde til godgørenhed.--Jesu rene religion er kildeudspringet hvorfra der flyder strømme af godgørenhed, kærlighed og selvopofrelse. (Brev 7, 1883). ret

(935)  En kristen er en kristusligende mand, en kristuslignende kvinde, som er aktiv i Guds tjeneste, som er til stede ved det sociale møde, hvis tilstedeværelse også vil opmuntre andre. Religion består ikke af gerninger, men religiøse gerning; den er ikke passiv. (Brev 7, 1883). ret

(935)  Sand religion lægger aldrig bånd.--Mange synes at føle at religion har tendens til at gøre folk snæversynede og hæmmede, men sand religion har ikke en begrænsende indflydelse; det er manglen på religion der hæmmer evnerne og indsnævrer tankerne. Når et menneske er snæversynet, er det bevis på at han behøver Guds nåde, den himmelske salvelse; for en kristen er en hvem Herren, hærernes Gud, kan arbejde gennem, så han kan holde sig til Herrens veje på jorden og tydeliggøre Hans vilje over for mennesker. (MS 3, 1892). ret

(935)  

Kapitel 2

13 (Sal. 89,14; Gal. 6,14). Korset forener retfærdighed og barmhjertighed. - Hans [Kristi] formal var at forsone Retfærdighed og Barmhjertigheds forret, og lad hver i sær stå adskilte i sin værdighed, alligevel forenet. Hans barmhjertighed var ikke svaghed, men en frygtelig kraft til at straffe synd fordi det er synd; alligevel en kraft der drager (936) menneskehedens kærlighed til sig. Gennem Kristus, er Retfærdighed i stand til at tilgive uden at ofre en tøddel af dens ophøjede hellighed. ret

(936)  Retfærdighed og barmhjertighed stod et stykke borte, i modsætning til hinanden, adskilt af en bred afgrund. Herren vor Genløser iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, og udarbejdede en karakter for menneskenes skyld der var uden plet og lyde. Han plantede sit kort midtvejs mellem himmelen og jorden, og gjorde det til tillokkende som rakte begge veje ud, drog både Retfærdighed og Barmhjertighed tværs over afgrunden. Retfærdighed bevægede sig fra sin ophøjede trone, og med alle himmelens hære nærmede den sig korset. Der så den Een lige med Gud bære straffen for al uretfærdighed og synd. Fuldstændig tilfreds bøjede Retfærdighed sig i ærbødighed ved korset, og sagde: Det er nok (MS 94, 1899).

14-20. Se EGW til Gal. 5,6. ret

(936)   21-26 (Rom. 3,31). Frelsende tro er mere end blot tro. - Apostlen Jakob så at farer ville rejse sig når han frembragte temaet for retfærdiggørelse ved tro, og han arbejdede på at vise at ægte tro ikke kan eksistere uden tilsvarende gerninger. Her kom Abrahams erfaring frem. "Du ser altså,” siger han, ”at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved gerningerne nåede frem sin fuldendelse?" Derved gør den oprigtige tro et oprigtigt arbejde i den troende. Tro og lydighed bringer en solid, værdifuld erfaring. ret

(936)  Der er en tro som ikke er en frelsende tro. Ordet erklærer at Djævelen tror og skælver. Den såkaldte tro som ikke arbejder med kærlighed og renser sjælen vil ikke retfærdiggøre noget menneske. . .. Abraham troede Gud. Hvordan ved vi hvad han troede? Hans gerninger bevidner hans tros karakter, og hans tro blev regnet ham for retfærdighed. ret

(936)  Vi behøver Abrahams tro i vore dage, til at oplyse det mørke der samler sig omkring os, lukker det liflige solskin fra Guds kærlighed uden, og gør åndelig vækst til dværge. Vor tro bør være frugtbar i gode gerninger; for tro uden gerninger er død. Enhver pligt der udføres, ethvert offer der gøres i Jesus navn, bringer en overmådelig belønning. Gud taler i alle pligter og giver Sin velsignelse (ST 19. maj, 1898).

22. Se EGW til Luk. 17,10; Ef. 2,8, 9. ret

(936)  

Kapitel 3

2. En af de højeste gaver. - Talens talent er på niveau med de højeste gaver (MS 92, 1899). ret

(936)   (Kp. 1,26.) Kraft til at tøjle tungen. - Gennem det hjælp Kristus kan give, skal vi lære at tøjle tungen. Han prøvede smerteligt at påpege den hastige og vrede tale: Han har aldrig en gang syndet med sine læber. Med tålmodig ro imødekommer sine kollegaers spotske smil, hån og latterliggørelse i tømmerværkstedet høvlebænk. I stedet for at gøre vredt genmæle, Begynder Han at synge en af Davids smukke salmer; og før Hans ledsagere indser hvad de har gjort, stemmer de i sammen med Ham i salmen. Hvilken forvandling vil blive udført i denne verden, hvis mænd og kvinder i dag vil følge Kristi eksempel, med at bruge ord (RH 26. maj, 1904).

8. Se EGW til Sal. 5,5-12. ret

(936)   13, 14. Himmelsk vellugt af sandhed.--[Jakob 3,13. 14 citeret.] Hvad vil det sige at rose sig løgnagtigt på trods af sandheden? Det er at bekende sig til at tro sandheden, medens ånd, ord og vandel ikke repræsenterer Kristus men Satan. At være sortseer, at være utålmodig og udvise uforsonlig ånd er at lyve imod sandheden, mens kærlighed, tålmodighed og langmodighed er i overensstemmelse med sandhedens principper. Sandheden er altid ren, altid venlig og udsender en himmelsk villighed ublandet med selviskhed. (RH 12. marts, 1895). ret

(936)   15, 16 (Hebr. 12,15). Sætte sig på dommersædet.--[Jak. 3,15-18 citeret.] . . . Han som åbner sit hjerte for fjendens antydninger, gør sig onde mistanker, og gemmer på jalousi, misforstår ofte denne ondsindet, kalder det for særlig forudseenhed, skarpsindighed eller kunne opdage skylden og favne andres onde motiver. Han mener det er en dyrebar gave som er blevet forundt ham; og han drager bort fra de brødre som han burde være i harmoni med; han sætter sig på dommersædet, og lukker sit hjerte for ham som han tror er i vildfarelse, som om han selv hævet over fristelse. Jesus adskiller sig fra ham, og lader ham vandre i gnisterne af hans egen optænding. ret

(936)  Lad ingen iblandt jer forherlige sig (937) imod sandheden ved at erklære at denne at denne ånd er nødvendig for at behandle fejlende og så i forsvar for sandheden. En sådan visdom har mange beundrere, men den er meget bedragerisk og skadelig. Den kommer ikke ovenfra, men er frugten af et fordærvet hjerte. Dens ophavsmand er Satan selv. Lad ingen de andre anklagere tage æren for skarpsindighed; for derved iklæder han sig Satans egenskaber med retfærdighedens klæder. Jeg kalder jer mine brødre at rense jeres sjælstempel med alle de ting som er urene; for de er bitterhedens rødder. ret

(937)  Hvor sand er ikke apostlens ord: ”Hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er.” En person i en institution eller i en menighed, som løsner op for uvenlige tanker, ved at tale ondt om brødre, kan oprøre de værste lidenskaber I menneskehjertet, og sprede en surdej af ondskab, som vil virke i alle der kommer i forbindelse med ham. På den måde vinder retfærdighedens fjende sejer, og resultatet af hans arbejde gør ingen indvirkning på Frelserens bøn, når Han beder at Hans disciple bliver ét, ligesom Han er ét med Faderen (RH 12. marts, 1895). ret

(937)   17 (se EGW til Joh. 13,34). Den rigtige slags følsomhed.-- Dem som kritiserer og fordømmer andre bryder Guds bud, og er en forhånelse for Ham. De hverken elsker Gud eller deres medmennesker. Brødre og søstre, lad os rydde vejen for kritikkens, onde tankers og beklagelsers skrald, og ikke være så fræk. Nogle er så følsomme at man ikke kan tale med dem. Vær meget påpasselig med hvad det betyder at holde Guds lov, og om du holder eller bryder loven. Det er det som Gud ønsker at vi skal være påpasselige med (GCB 1. april, 1903). ret

(937)  

Kapitel 4

4. Se EGW til Matt. 6,24. ret

(937)   7, 8. Irritationer er nyttesløse når Jesus drager nær.--" Stå Djævelen imod, så skal han fly fra jer; hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!" Hvor dyrebart er ikke dette tydelige løfte for den fristede sjæl. Hvis nu en i vanskeligheder og fristelser holder sine øjne fæstnet på Jesus, og drager nær til Gud, taler om Hans godhed og barmhjertighed, drager Jesus nær til ham, og de ubærlige ærgrelser han har haft er forsvundet. (Brev 43, 1892). ret

(937)   Bryde Satans magt. - Den sjæl som elsker Gud, elsker at drage styrke fra Ham, med et stadigt samfund med Ham. Når det bliver sjælens vane at samtale med Gud, er den ondes magt brudt; for Satan kan ikke blive nær i den sjæl der drager nær til Gud (RH 3. dec., 1889). ret

(937)   8 (kp. 5,16; se EGW til Heb. 1,14). Sikker i Guds nærhed. - "Drag nær til Gud." Hvad er resultatet af dette? Vi kan ikke drage til Gud og beskue Hans elskelighed og medfølelse, uden at erkende vore mangler, og blive fyldt med et ønske om at rejse os højere. ”Og han vil drage nær til dig." Herren vil drage nær til ham som overfor sine brødre bekender de fejl han har gjort imod dem, og så kommer til Gud i ydmyghed og brødebetyngelse. ret

(937)  Han som mærker sin egen fare er på vagt, at han ikke sårer Helligånden og drager bort fra Gud, fordi han ved at Han ikke er tilfreds med sin handlemåde. Hvor meget bedre og mere sikkert er det ikke at drage nær til Gud, at det rene lys skinner fra Hans Ord kan helbrede de sår som synden har gjort på sjælen. Jo nærmere vi er Gud, des sikker er vi, for Satan hader og frygter Guds nærvær (Brev 40, 1901). ret

(937)   (Joh. 17,21-23.) Besvare Kristi bøn. - Hvis vi drager nær til Gud, ser du så ikke hvad resultatet bliver? Kan du ikke se at vi vil drage nær til hinanden? Vi kan ikke drage nær til Gud, og kommer til det samme kors, uden at vore hjerter er blevet blandet sammen i fuldstændig enhed, og besvare Kristi bøn: ”at de må være ét” ligesom Han er ét med Faderen. Og derfor skal vi søge i ånd, i forståelse, i tro, så vi må være et, så Gud må forherliges i os, ligesom Han er forherliget i Sønnen, og at Gud skal elske os ligesom Han elskede Sønnen (MS 7, 1890). ret

(937)  Hold dig nær i bøn.--"Hold dig nær til Gud, og han vil holde sig nær til dig." Hold dig nær til Ham i bøn, i betragtning, ved at læse Hans Ord. Når han holder Sig (938) nær til dig, opløfter Han en standard imod fjenden. Lad os være frimodige, for fjenden kan ikke klare denne standard (MS 92, 1901). ret

(938)   (kp. 1,8; Matt. 6,24.) Det væsentlige arbejde for synderen defineres. - Herren siger: ”Hold dig nær til Gud.” Hvordan? Ved en skjult og alvorlig ransagelse af dit eget hjerte, med barnlig, hjertefølt og ydmyg afhængighed af Gud, gør al din svaghed kendt for Jesus, og ved at bekende dine synder. Holder du dig således nær til Gud, og han vil holde sig nær til dig. ret

(938)  Men lad os læse resten af den lektie vi har fået til belæring, så vi mere til fulde kan forstå hvad det vil sige at holde sig nær til Gud. "Tvæt hænderne, I syndere! og rens hjerterne, I tvesindede!" Det væsentlige arbejde som synderen skal gøre defineres klart her. Det er ikke et arbejde der passer til menneskehjertets tilbøjeligheder; men hvis det ikke bliver gjort, er sjælen ikke i stand til at rense og udvikle Kristi karakter, og ikke i stand til at hverken forstå syndens modbydelighed. Formaningen gives således: ”Rens hjerterne, I tvesindede!" Så længe mange bekender at være kristne, og har verdens form på sig, og deres hengivenheder sættes ikke på Gud. De er dobbeltsindede, og forsøger at tjene Gud og mammon samtidig; men verdens Genløser erklærer: ”I kan ikke både tjene Gud og mammon.” (Matt. 6,24). Forsøger de at tjene to herrer, er de ustabile på alle deres veje, og man kan ikke være afhængige af dem. I det ydre tjener de Gud, medens de samtidig i hjertet giver efter for Satans fristelser og gemmer på synd. De kan sige ord som er vældigt behagelige, alligevel er deres hjerter fulde af bedrag og list i deres praksis. Når de bekender at være retfærdige, har de alligevel et hjerte som er håbløst ondt. ret

(938)  Hvilken nytte har det at sige behagelige ting, og beklage Satans arbejde, og alligevel samtidig gå ind og fuldføre alle hans bedrag. Det er at være tvesindet (Brev 13, 1893). ret

(938)   8, 9 (Matt. 5,4; 2 Kor. 7,10). Den sande angers sorg.-- "Klag jeres nød og sørg og græd; jeres latter skal vendes til sorg og jeres glæde til bedrøvelse!" Det er rigtigt at være glad, og endog fryde sig. Det er rigtigt at opelske en munterhed, gennem sandhedens helliggørelse, men det er ikke rigtigt at give efter for tåbelig spøg og skæmt, let tale, kritisere og fordømme andre. ret

(938)  De, som iagttager personer som gør en sådan religionsbekendelse, ved at de er bedragede. De ved at disse bekenderes hænder behøver at blive vasket, deres hænder behøver at være rene. De mangler at erfare sand anger fra synd. Hvad har de at klage over? De bør klage over deres tilbøjelighed til at synde, over den fare de er i for indre fordærv og fra ydre fristelse. De bør være bange for at de har for svag en fornemmelse for syndens syndighed, og så lidt omtanke hvad synd indebær (Brev 13, 1893). ret

(938)   10 (1 Peter 5,6). Ydmygelse før tilgivelse. - Gud tilgiver ikke ham anger ikke afføder ydmyghed (MS 11, 1888). ret

(938)  

Kapitel 5

14-16. Mirakler og naturlige hjælpemidler. - Guds mirakler frembærer ikke altid ydre mirakler. Ofte udføres de på en måde, så det ser ud som om det er en naturlig begivenhed. Når vi beder for den syge, arbejder vi også for dem. Vi besvarer vore egne bønner ved at bruge de hjælpemidler vi har til rådighed. Når vand bruges rigtigt, er det, det mægtigste hjælpemiddel. Når det bruges forstandigt, ses de bedste resultater. Gud har givet os en forstand, og Han ønsker at vi skal få Hans mest sundhedsgivende velsignelser. Vi spørger om Gud vil give den sultne brød, og vi skal da handle som Hans hjælpende hånd for at lindre sult. Vi skal bruge alle de velsignelser Gud har sat inden for vor rækkevidde, til at udfri dem i fare. ret

(938)  Naturlige midler, der bruges efter Guds vilje, vil bringe overnaturlige resultater. Vi beder efter et mirakel, og Herren leder tankerne til et enkelt hjælpemiddel. Vi beder om at gå fri for den pest der vandrer i mørke, og som sniger sig ind i verden med en sådan kraft; skal vi da samarbejde med Gud, overholde sundhedens og livets love. Når vi har gjort (939) alt hvad vi overhovedet kan, skal vi bede i tro for sundhed og styrke. Vi skal spise den mad som vil bevare kroppens sundhed. ret

(939)  Gud opmuntrer os ikke til at han vil gøre det for os, som vi selv kan gøre. Naturlige love skal adlydes. Vi skal ikke undlade at gøre vor andel. Gud siger til os: ”Arbejd på jeres frelse med frygt og bæven; thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske.” ret

(939)  Vi kan ikke ignorere naturens love uden at ignorere Guds love. Vi kan ikke forvente at Herren gør et mirakel for os, så længe vi forsømmer de mest enkle hjælpemidler han har sat til vor anvendelse, som anvendes passende og lejlighedsvis, vil give et mirakuløst resultat. Derfor, bed, tro og arbejd (Brev 66, 1901). ret

(939)  Helbredt selvom prædikanten ikke er helliget. - Et tilfælde blev fremholdt for mig om en . . prædikant, firs miles borte, at bede for en syg søster, som sendte bud efter ham i overensstemmelse med James lære. Han tog af sted og band i alvor, og hun bad; hun troede at prædikanten var et Guds menneske, et troens menneske. Læger havde opgivet hende til at dø af optæring. Hun blev straks helbredt. Hun rejste sig op og tilberedte et måltid, noget hun ikke havde gjort i ti år. Nu var prædikanten imidlertid nederdrægtig, hans liv var fordærvet, og alligevel skete der her et stort værk. Han tog al ære til sig selv. ret

(939)  Det nævnte sceneri passerede forbi mig. Jeg så at kvinden var en sand Kristi discipel; hendes tro var at hun skulle blive helbredt. Jeg så at deres bønner, en var tåget, vag mærk og faldt nedad. Den anden bøn blev blandet med lys eller broget som så som diamanter for mig, og rejste sig mod Jesus og Han sendte den op til Sin Fader som liflig røgelse, og en lysstråle blev straks sendt til den forpinte person og hun fik liv og styrke under dens indflydelse. Englen sagde: Gud vil samle alle små stykker i sand, oprigtig tro op, ligesom diamanter skal de samles op, og vil visselig bringe et afkast eller svar; og Gud vil adskille det dyrebare fra det nederdrægtige. Selvom Han længe bærer over med hykleren og synderen, vil han blive ransaget. Selv om han kan trives med ærlige for en stund, på de grønne laurbær, vil tidspunktet komme hvor hans tåbelighed vil blive vist (Brev 2, 1851). ret

(939)   (2 Tess. 2,7-12.) Falske helbrederes arbejde. - Mennesker under onde ånders indflydelse vil gøre mirakler. De gøre folk syge ved at kaste deres fortryllelse over dem, og vil fjerne fortryllelsen, lede andre til at sige at dem som var syge var blevet helbredt mirakuløst. Dette har Satan gjort igen og igen (Brev 259, 1903). ret

(939)   16 (se EGW til kp. 4,8). Den veltalen som Gud accepterer. - Han som kæmper for et veltalende sprog når han beder er helt afmarcheret. Den veltalenhed som Gud accepterer er det alvorlige længselsfulde råb fra den sjæl som mærker at han må have hjælp. ret

(939)  Lange bønner er ikke nødvendige. Dem som arbejder i den rette ånd vil bede i den rette ånd. Han som arbejder som Kristus arbejdede vil være alvorlig når han beder. Og Guds ord forsikrer os: "En retfærdigs bøn har en mægtigt virkende kraft." (Brev 121, 1901). ret

næste kapitel