(17) Søg i skriften.
Ingen mand, kvinde eller ung kan opnå en kristen fuldkommelse og forsømme studiet af Guds ord. Vær omhyggelig og nøje i at ransage hans ord for vi skal lyde Kristi formaning, »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop dem vidner om mig.« Denne granskning sætter den studerende i stand til at iagttage den guddommelige model nøje, for de vidner om Kristus. Mønsteret må ofte efterses og undersøges nøje for at efterligne det. Dersom én bliver bekendt med Forløserens historie, opdager han karaktermangler i sig selv; hans ulighed til Kristus er så stor at han ser at han ikke kan blive en efterfølger uden en meget stor forandring i hans liv. Han studerer stadig, med et ønske om at blive som hans store eksempel; han fanger hans Mesters blik og ånd; ved beskuelse bliver han forandret. »Idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender.«...
Guds ord som er talt til hjertet, har en oplivende kraft, og dem som vil opfinde undskyldning for at undgå at blive bekendt med det, vil undgå Guds krav i mange henseender. Karakteren vil blive misdannet, ordne og handlingerne en bebrejdelse til sandheden. Apostelen fortæller os, »Ethvert skrift er indblæst af (18) Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.« En af Guds profeter udbryder, »jeg stønnede, og det brændte som ild.« Hvis Kristne alvor gt ville søge i skrifterne, ville flere hjerter brænde med levende sandheder som er åbenbaret deri. Deres håb ville blive lysere med de værdifulde løfter som er spredt som perler overalt i de Hellige Skrifter. I lyset af patriarkerne og profeternes historie - mennesker som elskede og frygtede Gud og vandrede med ham, vil hjerter gløde med en ånd som oplivede disse fremragende personer. Som sindet dvæler ved de hellige ældre mænds dyder og fromhed, vil den ånd som inspirerde dem optænde en flamme af kærlige og hellig varme i deres hjerter som vil blive ligesom dem i karakter.
ret (18) Forsøm ikke sabbatsskolelektien
Den studerende i sabbatsskolen burde mærke det helt i gennem alvorligt at blive klog på kundskaben til skrifterne med hensyn til at dygtiggøre sig i naturvidenskab. Hvis begge er forsømt, burde det være lektier for de seks dage. Vor Frelsers formaning burde betragtes religiøst af enhver mand, kvinde og barn som bekender sig til hans navn.
Lærerne i sabbatsskolen har givet dem en missionsmark i at lære skrifterne, ikke, som at snakke efter, i at gentage over det som de har haft (19) smerte ved at forstå. »Og netop dem vidner om mig« - Forløseren, ham i hvem vores håb om evigt liv er samlet omkring. Hvis lærerne ikke er gennemsyret med sandhedens ånd, og ikke interesser sig for kundskaben for det som er åbenbaret i Guds ord, hvordan kan de så fremvise sandheden i et tiltrækkende lys til dem i deres varetægt?
Kristi bøn for hans disciple var, »Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.« Hvis vi skal helliggøres gennem et kendskab til sandheden som er fundet i Guds ord, må vi have et forstandigt kendskab til hans vilje der er åbenbaret deri. Vi må ransage skrifterne, ikke kun storme gennem et kapitel og gentage det og ikke tage nogen umage for at forstå det, men vi må grave efter sandhedens perler imod ærkebedragerens list og fristelse.
ret (19) Ubetydelige undskyldninger for forsømmelse
Forældre forsvarer sig med ubetydelige undskyldninger for ikke at interessere sig for lektierne med deres børn, og de svigter i at blive fortrolig med skrifterne. Fædre så vel som mødre undskylder sig fra at opdrage deres egne sind. De søger ikke først Guds rige og hans retfærdighed, men ophøjer det timelige over det åndelige og evige. Denne efterladenhed for Gud og forsømmelse af hans ord er det eksempel de giver efter for deres børn, som danner deres tanker efter den verdslige norm og ikke efter den ophøjede norm givet af Kristus.
(20) Nogle fædre vil fordrive tiden med deres egen fornøjelse, i samtale over verdslige ting, og tage Gud ud af deres tanker og hjerter. Hvor meget mere indbringende er det at være en trofast Kristi discipel, i gang med at ransage skrifterne så de helt i gennem kan være udrustet til alle gode gerninger, og være i stand til at give en forstandsmæssig udlægning af det ord der er givet af Gud til at lede vore trin til de evige lande.
Det høres at mødre beklager at de ikke har tid til at lære deres børn, ingen tid at undervise dem i Guds ord. Men de samme mødre finder tid til det ydre, tid til at besmykke sig med læg og flæser på kjolerne og unyttige syninger. Unødig pynt på deres egne klæder og deres børns. Sindets indvortes prydelse og sjælens dannelse forsømmes som om den er ringere end klædningens prydelse. Mødrenes og børnenes tanker er udhungret for at følge skik og mode.
ret (20) Hele familien skal forenes i bibelstudium
Fædre og mødre, vi beder jer indtrængende om at tage jeres længe forsømte pligter op. Ransag selv skrifterne; hjælp jeres børn i studiet af det indviede ord. Arbejd flittigt på grund af det førhen forsømte. Send ikke børnene hen for at studere Bibelen for dem selv, men læs den med dem, lær dem det du ved på en enkel måde, og hav dig selv i Kristi skole som en flittig studerende. Vær besluttet på at dette arbejde ikke skal forsømmes. Mødre, klæd jer selv og jeres børn i beskedne (21) klæder, rene og ordentlige, men uden unødige besmykkelser. Når I lærer at gøre dette, at klæde i samvittighedsfuld simpelhed, da vil I ikke have nogen undskyldning for at være nyomvendte i skriften. Følg Kristi belæring, »Gransk Skrifterne« (engl, overs.); og du vil selv gøre fremskridt i åndelig styrke, og være i stand til at undervise dine børn så de ikke behøver at komme ulærte til sabbatsskolen.
Mange af de unge siger, Jeg har ingen tid til at studere min lektie. Man hvad laver de? Nogle udfylder tiden med at tjene nogle cents mere, selv om denne tid er presset i arbejde, blev givet til bibelstudie, ville, hvis de praktiserede dets lektier, opspare mere for dem end mængden der opnås ved overarbejde. Det ville opspare mere end hvad der er brugt på unødige besmykkelser og beskytte sindets energi til at fatte gudfrygtighedens mysterium. »At frygte Herren er begyndelsen til visdom.« Men disse meget unge som bekender at være kristne tilfredsstiller det kødelige hjertes ønsker i at følge deres egne tilbøjeligheder; og den gudgivene prøvetid, der er skænket dem for at blive bekendt med Bibelens dyrebare sandheder, er viet til opdigtet og eventyrlig læsning.
Denne vane som engang er dannet, er svær at overvinde; men det kan klares, det må kunne gøres med alle som kandidater til den himmelske verden. Det sind er ødelagt som har fået lov til at blive opslugt i en historie fortælling. Fantasien bliver sygelig, følelserne tager overhånd i sindet, og der er en svag uro, en fremmed lyst til usund (22) åndelig føde, som hele tiden forvirrer sindet. Tusinde i dag er på sindssygeanstalt, hvis sind er blev uligevægtig ved ualmindelig læsning, som resulterede i dagdrømmeri, og elskovssyg sentimentalisme. Bibelen er bøgernes bog. Den vil give dig liv og sundhed. Den er en beroliger for nerverne, og giver sindet fasthed og faste principper.
ret (22) Grav efter dybere sandhedsperler
Den sabbatsskolestuderende bør være i alvor, burde grave dybt og søge med den største omhu efter værdifulde sandhedsperler inde i de ugentlige lektier. De privilegier og anledninger som de nu har i at blive mere forstandige med hensyn til skrifterne burde ikke forsømmes. Gud vil have dem som bekender sig til at være hans efterfølgere til fuldstændigt at blive forsynet med hans ords læres styrke. Hvor og hvornår kan dette bedre opnås end hos ungdommen i sabbatsskolen? Forældre burde på ingen måde betragte denne sag som ligegyldig. -Review and Herald, 28.nov, 1878.
ret (22) Sammenlign skriftsted med skriftsted.
»Ransag Skrifterne«, var Mesterens formaning. Mange har mistet meget fordi de har forsømt denne pligt. Når vi ransager Guds ord, er engle ved vor side og genspejler lysets klare stråler over dets helligede sider. Skrifterne appeller til mennesket som har magt til at vælge mellem rigtigt og forkert; de taler til ham i advarsel, i irettesættelse, i (23) bøn, og i opmuntring. Sindet må opøves i Guds højtidelige sandheder, ellers vil det vokse sig svagt. Vi har sandheden bragt frem i bøger og traktater, men det er ikke nok at stole på andre menneskers tanker. Vi må undersøge os selv, og lære årsagerne til vor tro ved at sammenligne skriftsted med skriftsted. Tag Bibelen, og bed på dine knæ indtrængende Gud om at oplyse dit sind. Hvis vi ville flittigt og under bøn studere Bibelen hver dag, kunne vi hver dag se nogle vidunderlige sandheder i et nyt, klart og overbevisende lys. -Review and Herald, 4.marts, 1884.
ret (23) Skrevet for almindelige folk.
Ethvert Guds barn bør være forstandig i skrifterne, og i stand til, ved at opspore profetiens fuldbyrdelse, at vise vor placering i verdenshistorien. Bibelen var skrevet for almindelige folk så vel som for skoleelever, og er inden for alles fatteevne. De store sandheder som ligger til grund for menneskers pligt over for hans medmennesker og hans Skaber er tydeligt åbenbaret; og dem som virkelig ønsker sandheden behøver ikke at gøre nogen fejltagelser. Vejen er ikke efterladt i uvished, som om vi stod hvor fire veje mødes, og ikke vide hvilken af dem vi skulle tage. Sandheden er vor fører; den er for os som en skystøtte om dagen og en ildstøtte om natten.
ret (24) De mange modstridende opfattelser med hensyn til hvad Bibelen lærer kommer ikke af nogen uanstændighed fra bogen selv, men fra blindhed og fordomme ud fra (24) fortolkningens del. Mennesker ignorer Bibelens klare fremstillinger for at følge deres egen trodsige forstand. Ved at være stolte af deres forstandsmæssige færdigheder, bemærker de ikke sandhedens simpelhed; de forlader det levende vands kilde for at drikke fra vildfarelsens forgiftede strømme. -Review and Herald, 27.januar, 1885.
ret (24) Bibelen erstattes med opspind.
Både unge og gamle forsømmer Bibelen. De gør ikke deres studium, til reglen for deres liv. Især de unge er skyldige i denne forsømmelse. De fleste af dem finder tid til at læse i andre bøger, men bogen der peger på vejen til evigt liv studeres ikke dagligt. Intetsigende historier læses med opmærksomhed, medens Bibelen forsømmes. Denne bog er en vejleder til et højere og helligere liv. De unge der ville erklære den for den mest interessante bog de nogen sinde havde læst har ikke fået deres fantasi forvrænget ved at læse opdigtede historier. - CT 139.
ret (25) Udforskningens ånd er absolut nødvendig.
»Men du, bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om! Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at (25) det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.«
ret (25) Der er stadig megen kostbar sandhed der skal åbenbares for folket i denne tid med fare og mørke, men det er Satans målbevidste hensigt at forhindre sandhedens lys at skinne ind i menneskers hjerter. Hvis vi vil have det lys der er tilvejebragt for os, burde vi vise vor lyst for det ved at flittigt ransage Guds ord. Værdifulde sandheder der længe har været formørkede skal afsløres i et lys som vil tydeliggøre deres ukrænkelige værdi; for Gud vil herliggøre sit ord, så det kan vise sig i et lys som vi aldrig før har beskuet det i. Med dem som bekender sig til at elske sandheden må lægge deres kræfter til de store krav, så de kan begribe ordenes dybder, så Gud kan blive forherliget og hans folk kan være velsignet og oplyst. Med ydmygt hjerte, betvinget af Guds nåde, burde du gå til arbejdet i at søge skrifterne, beredt til at tage imod enhver stråle af det guddommelige lys, og til at vandre på hellighedens vej.
ret (26) Med en elevs indstilling
Når du gransker skrifterne skal du ikke bestræbe dig på at forklare deres udtryk så at de stemmer over ens med dine forudfattede meninger, men kom som en elev i at forstå de fundamentale principper i Kristi tro. Kom til Guds ord med ivrig interesse og med brændende bøn, så du kan vide hvad der er sandhed, og tilkendegive den samme ånd som Nathanael gjorde de han alvorligt bønfaldte Herren så han kunne kende (26) sandheden. Lys vil komme til enhver som alvorligt søger efter sandheden, som den kom til Nathanael. Jesus så ham medens han var bøjet i bøn under figentræet, og medens hans stadig bad om lys, begyndte budbringeren at kalde ham, og lede ham til udspringet for alt lys.
ret (26) »Filip møder Nathanael og siger til ham: »Ham, som Moses har skrevet om i loven, og ligeså profeterne, ham har vi mødt, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?« Fordomme og mangel på tro sprang op i Nathanaels hjerte, men Filip prøvede ikke at bekæmpe det. Han sagde, »Kom og se!« Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig in israelit, som er uden svig« Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra? Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, medens du var under figentræet.« Nathanael udbrød: Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!«
ret (27) Hvor let Nathanael dog blev overbevist. Og med hvilket behag så Jesus på hans oprigtige og uskyldige tro! »Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« Og han sagde til ham »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og ned over Menneskesønnen.« Gud ærer aldrig vantro og udspørgen og tvivl. Når han taler er hans ord genkendt (27) og ført ud i de daglige gerninger. Og hvis menneske hjertet er i levende forbindelse med Gud, vil stemmen der kommer fra oven blive genkendt.
ret (27) Strid skal undgås
Der er et behov for gennemgribende udforskning af Guds ord, så kostbare sandheder kan opdages og bragt frem til lyset, vi burde være forsigtige, så stridsånden ikke regerer i vore diskussioner over sabbatsskolelektien. Ved at lægge punkter frem som der kan være en forskel af meninger om, burde Kristi nåde vises ved den som søger efter en forståelse af Guds ord. Der burde gives frihed til en oprigtig granskning af skriften, så enhver ved sig selv kan vide hvad der er sandheden. Der burde være en undersøgende ånd blandt sabbatsskoleelever, så dem som er gamle nok til at erkende vidnesbyrdet kan blive opmuntret til at søge efter nye lysstråler, og må værdsætte al det som Gud kan sende til sit folk. Det lys som Gud vil sende til sit folk vil aldrig dukke frem medmindre sandhedens ord granskes flittigt.
ret (28) Verden er fyldt med alle mulige fejltagelser af en vildledende natur, og det er absolut nødvendigt at både lærere og elever kender det de ved er sandt. Der er brug for at vi har ærbødighed for Guds ord og vedkender os hans stemme i de levende orakler, og kan udøve dets foreskrifter og leve af ethvert ord der kommer fra hans mund. Dem (28) som gør Guds vilje, skal kende læren om den er af Gud, for intet bedrag vil omtåge deres tanker. Gud kalder enhver, både gamle og unge, til at gøre en flittig granskning i hans ord, så de kan opdage sandhedens rige juveler. Prædikanter og folk, lærer og elever, skal kaldes til arbejdet i at studere Bibelen.
ret (28) Værdifuldt lys skal skinne frem af Guds ord, og lad ingen vove at diktere hvad der skal eller hvad der ikke skal bringes for folk i de oplyste budskaber som han skal sende, og således slukke Guds Ånd. Hvilken myndighedsstilling han end har, så har ingen ret til at lukke lyset fra for folket. Når et budskab kommer i Herrens navn til hans folk, kan ingen undskylde sig selv fra en udforskning af dets fordringer. Ingen har råd til at stå tilbage med en holdning af ligegyldighed og selvsikkerhed, og sige: "Jeg ved hvad der er sandt. Jeg er tilfreds med mit standpunkt. Jeg har sat mine mærke pæle, og jeg vil ikke blive fjernet fra mit standpunkt, lige meget hvad der kommer. Jeg vil ikke lytte til budskabet fra denne budbringer; for jeg ved at det ikke kan være sandt." Det er ved at tilstræbe netop denne kurs at de folkelige menigheder var overladt i mørke, og det er derfor at himlens budskaber ikke har nået dem.
ret (28) Opelsk en lærvillig ånd
Gud drager på dem som fastholder ansvarlige embeder i sabbatsskolearbejdet til at lægge al indbildskhed (29) og selvsikkerhed og stolthed over anskuelser væk; hvis der kommer et budskab som du ikke forstår, gør dig da umage at du kan høre de grunde budbringeren kan give, sammenlign da skriftsted med skriftsted så du kan vide om det er understøttet af Guds ord eller ej. Hvis du tror at synspunkterne ikke har Guds ord i deres grundlag, hvis det synspunkt du holder frem for problemet ikke kan bestrides, så tag dine stærke grunde frem; for at din position ikke skal blive røstet ved at komme i kontakt med vildfarelse. Der er ingen dyder eller mandighed i at føre en stadig krig i mørket, at lukke øjne så man ikke kan se, at lukke sine ører så man ikke kan høre, forhærde sit hjerte i uvidenhed og tro forkert så du ikke skal ydmyge dig selv og erkende at du har taget imod lys på nogle punkter af sandheden.
ret (29) At holde sig uden for at undersøge sandheden er ikke måden at udføre frelserens befaling »Ransag Skrifterne« på. Er det at grave efter skjulte rigdomme for at kalde resultaterne af ens arbejde noget rod, og ikke gøre nogen kritisk undersøgelse for at se hvorvidt eller ej om der er værdifulde sandhedsperler i den samling af tanker som du fordømmer? Vil dem som har næsten alt at lære holde dem selv væk fra ethvert møde hvor der er en lejlighed til at undersøge de budskaber der kommer til folk, ganske enkelt fordi de lader sig indbilde af synspunkter fremholdt af sandhedens lærer der kan være ude af harmoni med hvad de har (30) opfattet som sandhed? Det var hvad Jøderne gjorde på Kristi dage, og vi er advaret til ikke at gøre hvad de gjorde, og blive ledt til at vælge mørket frem for lyset, fordi der var et ondt hjerte af vantro til at forlade den levende Gud. Ingen af dem som bilder sig ind at de kender det hele er for gamle eller for kloge til at lære af den levende Guds ydmygeste budskaber. -TSS 62-66
ret (30) Læreren skal være en elev.
»Sky de ungdommelige tilbøjeligheder, og stræb efter retfærdighed, tro, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte. Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder.« Dem som bliver opdragere for børn og unge må lære meget, rigtig meget, både i regler og erfaringer, for at de kan blive fremgangsrige arbejdere for Gud. De må vokse i mod og i kundskaben til vor Herre og Frelser Jesus Kristus, og nå til målet på Kristi stade. At vokse i nåden er et vidnesbyrd om det faktum at du bliver i Kristus som grenen bliver i vinen. Hvis du bliver i ham, vil du have kraft til at erkende den åndelige sandhed, for det åndelige skal erkendes åndeligt.
ret (31) »Jeg har skrevet til jer, I unge: I er stærke, Guds ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde. Gud kalder på unge mænd og unge kvinder til at gøre det yderste af deres betroede evner. Han vil have jer til at opelske (31) flittige vaner, vaner i at studere, så I kan udnytte de talenter han har givet jer. Gud vil godtage jeres tjeneste, og forbedringen af jeres talenter, men han kan ikke se med bifald på halvhjertet og halvgjort arbejde. Enhver gren i Guds værk kræver indsats efter bedste evne; og det påbyder at I skal rekvirere enhver mulig hjælp, så I vil lede jeres prægtigste tilskyndelser til udbredelse af sandheden. Arbejdets ophøjede og indviede karakter kræver indrullering af de højeste forstandsmæssige og åndelige kræfter, så det kan fremstilles ordentligt for dem som sidder i mørke og i dødens skygge.
ret (31) Hvis du er kaldt til at være en lærer i en hvilken som helst gren af Guds arbejde, er du også kaldt til at være en elev i Kristi skole. Hvis du påtager dig det indviede ansvar at lære andre, påtager du dig at gå til bunds i ethvert emne du forsøger at lære. Hvis du fremlægger et emne fra Guds ord til dine elever i sabbatsskolen, bør du gøre begrundelserne for din tro så tydelige at dine skoleelever vil overbevises for dets sandhed. Du bør ransage og sammenligne beviserne i Guds ord flittigt på budskaber som han sendte til menigheden, så du kan vide hvad der er sandt, og være i stand til at lede dem der venter at du er på retfærdighedens vej.
ret (31) At lytte med åbent sind
Når du bliver bedt om at høre grunden til en læresætning som du ikke forstår, så fordøm ikke budskabet (32) før du gør en grundig undersøgelse, og vær klar over fra Guds ord at det ikke er holdbart. Hvis jeg havde anledningen, ville jeg tale til de studerende i enhver sabbatsskoleklasse i dette land, og opløfte min røst i en alvorlig appel så de går til Guds ord og søge efter sandhed og lys. Gud har et dyrebart lys til sit folk i netop denne tid, og I burde anstrenge jer alvorligt i jeres udforskning at stræbe efter intet mindre end et fuldstændigt kundskab af et hvert punkt af sandheden, så du ikke på Guds dag kan findes blandt dem som ikke har levet efter ethvert ord der udgår fra Guds mund.
ret (32) De betydningsfulde spørgsmål der sættes på spil ved forsømmelse af Guds ord bør omhyggeligt tages i betragtning. Bibelstudiet er den bedste anstrengelse, og den mest helliggjordte evne værd. Når nyt lys frembringes i menigheden, er det farligt at lukke dig selv væk fra det. At afvise at høre fordi du er forudindtaget mod budskabet eller giveren af budskabet vil ikke gøre din sag tilgivelig over for Gud. At dømme det som du ikke har hørt og ikke forstår vil ikke ophøje din klogskab i deres øjne som er oprigtige i deres udforskning af sandhed. Og at tale med foragt om dem som Gud har sendt med et sandhedens budskab, er tåbeligt og sindssygt. Hvis vore unge søger at uddanne dem selv til at være arbejdere i sin sag, burde de lære Herrens vej, og efterleve ethvert ord som udgår fra hans mund. De skal ikke opstille de tanker at hele sandheden har været oprullet, og (33) at den Evige ikke har mere lys for hans folk. Hvis de graver sig selv ned i troen på at hele sandheden har været åbenbaret, vil de være i fare for at kassere kostbare sandheds perler som skal opdages dersom mennesker vender deres opmærksomhed til opsøgningen i Guds værks rige mine.
ret (33) Undersøg enkeltvis
Dem som er gået ind i lærergerningen, eller blevet kaldt til et ansvarsbetynget embede, bør ikke være tilfreds med at få andres tankeganges udforskning, men de burde selv undersøge sandheden. Hvis de ikke gør det til vane at undersøge sandhedens temaer selv, vil de blive overfladiske i deres liv og færdigheder. Anskuelserne fra dem du er tilknyttet kan være af værdi for dig, men du bør ikke være afhængig af dem og ikke have nogen afgjorte ideer om dine egne. Du bør undersøge de sandheder som du er blevet ledt til at tro, indtil du ved uden en sprække hvad de er. Du mister meget når du ikke fremfører hvert punkt i troen du holder til loven og vidnesbyrdet, for du ser eller værdsætter ikke sandheden som den er. O, gid alle vore unge måtte værdsætte det privilegium som Gud har givet! Det er hans vilje at I skal gå til kilden for al lys, og tage imod hans Ånds oplysning (for det vil blive givet til enhver der ydmygt søger efter sandheden), og da vil du vide at Ånd og Ord stemmer overens, og vide at du ved hvad der er sandt. Hvilken forsikring denne kundskab giver! Du (34) vil da tale med kraft, forkynde hvad du har lært som er sandt, og vide at du ikke har fulgt listige udtænkte fabler. -TSS 58-61.
ret (33) Et løfte for større lys.
Nyt lys vil altid blive åbenbaret af Guds ord til ham som lever i forbindelse med Retfærdighedens Sol. Lad ingen komme til den konklusion at der ikke er mere sandhed der kan åbenbares. Den flittige og fromme opsøger efter sandheden vil finde værdifulde lysstråler der stadig skinner frem af Guds ord. Mange perler er stadig spredt for at de skal samles for at blive Guds restfolks besiddelse. Men lyset er ikke bare givet for at være en styrke for menigheden, om for at udgydes på dem som er i mørke. Guds folk skal fremvise hans pris som har kaldt dem ud af mørket og ind i hans vidunderlige lys. Kristus har sagt til sit folk, »I er verdens lys,« og det er lysets mission at skinne ud og fortrænge mørket.
ret (34) O, kan lærere og elever være hvad Herren har tiltænkt at de skulle være da han gav sit liv så de kunne blive Guds sønner og døtre, og vinde kronen for udødelig herlighed! -TSS 53, 54.
ret (34) Ny mening i velkendte skriftsteder.
Så snart den sandhedsøgende åbner Bibelen for at læse Guds udtalelser med ærbødighed, (35) haves et alvorligt ønske om at kende »så siger Herren«, så vil lys og nåde gives til ham, og han vil se vidunderlige ting ud af Guds lov. Han vil ikke betragte Jehovas lov som et trældomsåg men som nådige befalinger af Den som er alvidende og fuld af medfølelse. Han vil fuldbyrde sig at sine fornødenheder. Store sandheder som har været forsømt og nedvurderet, vil blive åbenbaret af Guds Ånd, og en ny betydning vil glimte ud af de samme tekster. Enhver side vil få kastet lys over sig af sandhedens ånd. Bibelen er ikke forseglet men uforseglet. De mest værdifulde sandheder er åbenbaret; de levende orakler er hørt af forundrede ører, og menneskers samvittigheder melder sig til handling. -TSS 30.
ret (35) Drives fra Bibelens milepæle.
Mange kender så lidt til deres Bibler at de er uafklarede i troen. De fjerner de gamle milepæle, og fejlslutninger og vinde fra læresætninger kaster dem hid og did. Videnskab, der ikke kan kaldes en videnskab, slider grundlaget væk fra de kristne principper; og dem som en gang i troen er gledet bort fra Bibelens milepæle, og adskiller sig selv fra Gud, påberåber stadig at være hans børn. -Review and Herald, 29.dec, 1896.
ret (35) De unge forstærker sig mod kætterier.
De Bibellektier som bliver lært i vore skoler er af langt større betydning end mange erkender. Disse børn vil i den nære (36) fremtid møde de kætterier og falske historier som det vrimler med i den Kristne verden. Undervis de unge med enkelthed men med stor grundighed. Vort arbejde må stå sin domsprøve. Ungdommen i denne tid må være udrustet ved Kristi nåde til at imødekomme og overvinde de onde ting som er blevet indført i samfundet. De har lejlighed til at bruge al den kundskab og påvirkning som de har opnået, og vil mangle visdom fra oven til at opdæmme den onde strøm som omgiver dem. Vildfarelsens og ubibelske læresætningers tilhængere er utallige. Verden i almindelighed leder dem til at glemme Gud og til at foragte hans krav. Guds lov er trådt ned af uhellige fødder. Enhver ung står til ansvar til Gud for sine anledninger, og for det dyrebare lys der skinner på ham fra Skrifterne. -TSS 22.
ret (36) En barriere mod fristelse.
Der bør være en levende og voksende interesse i at fylde sindet med Bibelsandheder. Den dyrebare kundskab som her opnås vil bygge en barriere omkring sjælen. Selv om den angribes med fristelse, vil der være en fast tillid til Jesus, gennem kundskaben til ham som har kaldt dem til herlighed og til kraft. -TSS 12.
ret (36) Guddommelig hjælp til at søge sandheden.
Sandheden bør undersøges punkt efter punkt; for der er ingen begrænsning for Guds sandhed, og ved dets studie bør der næres den mest levende interesse af både elever og lærere, så de kan vide hvad Gud (37) har sagt. I årevis har Guds stemme sagt til os, "Undersøg, undersøg, undersøg". Studer hvert sandhedspunkt, så du for dig selv kan vide hvad der er sandt i forskel til vildfarelse. Lad de studerende søge for dem selv, så de kan kende Guds dybe ting. Lad dette arbejde blive gjort i Kristi Ånd. Læg ingen begrænsning på de studerende.
ret (37) Ved at ransage skrifterne er der brug for stor ydmyghed i sindet og anger i hjertet, for at søge alvorligt til Gud. Dem som kommer i en beskeden ånd, i at søge efter sandheden, vil være hjulpet i deres søgen efter Guds engle. -TSS 55, 56.
ret (37) Halvhjertet tjeneste.
Mange der bekender sig til at være kristne tror ikke mere end det halve på Guds ord. De studerer det ikke alvorligt, men spilder kostbar tid på at læse noveller og fortællerbøger. En ren forstandsmæssig forstålelse af Guds ord vil ikke være tilstrækkeligt til at påvirke livets vaner, for livet reguleres af hjertets tilstand. Når sabbatsskolelærere har lært lektierne om den udvortes åbenbaring, er deres gerning kun lige begyndt, og de bør ikke ophøre deres arbejde før de beviser at himlens regler ikke kun er accepteret ved elevernes forståelse, men skrevet på hjertet. -TSS 57, 58.
ret (37) Studie under bøn.
Vi bør anvende alle sindets kræfter i studiet af skrifterne, og bør anstrenge (38) forstanden til at fatte, så langt som det dødelige nu kan, Guds dybder; dog må vi ikke glemme at et barns lærvillighed og lydighed er en lærers rigtige ånd. Vanskeligheder i skriften kan aldrig mestres ved de samme metoder som anvendes i kampen med filosofiske problemer. Vi bør ikke give os af med studiet af Bibelen med den selvtillid med hvilken så mange går ind med i videnskaben, men med en from afhængig af Gud, og et oprigtigt ønske om at lære hans vilje. Vi må komme med en ydmygt og lærvilligt ånd for at opnå kendskab til den store JEG ER. Ellers vil onde engle således forblænde vore tanker og forhærde vore hjerter så vi ikke vil blive være indprentet af sandheden.
ret (38) Mange dele af Skriften hvor lærte mennesker fortæller et mysterium, der ellers springes over som uvæsentligt, er fyldt med trøst og belæring til ham som er blevet belært i Kristi skole. En årsag til hvorfor mange teologer ikke har en klarere forståelse af Guds ord er, at de lukker deres øjne for sandheder som de ikke ønsker at praktisere. En forståelse af bibel sandheden afhænger ikke så meget af forstandens kraft til at søge som af formålets oprigtighed, den inderlige længsel efter retfærdighed.
ret (38) Bibelen bør aldrig studeres uden bøn. Helligånden alene kan få os til at mærke vigtigheden af de ting der forstås let, eller beskytte os fra at fordreje forståelsen af sandhedens vanskeligheder. Det er de himmelske engles hverv at berede hjertet så at Guds ord fattes så vi vil være (39) henrykket i dets skønhed, og formanet ved dets advarsler, eller besjælet og styrket ved dets løfter. Vi bør gøre salmistens bøn til vor egen, »Luk mine øjne op, så jeg kan iagttage underne i din lov.« Fristelser vises ofte uimodståelige, ved forsømmelse af bøn og studie af Bibelen, fordi den fristede ikke så let kan erindre Guds løfter og møde Satan med Skriftens våben. Men engle er rundt omkring dem som er villige til at blive belært i guddommelige sager; og i denne tid hvor der er stor trang, vil de rene sandheder komme til erindring som behøves. -TSS 121, 122.
ret (39) Guds måde at videregive kundskab på.
Dag for dag opnåede Jesus kundskab fra den store samling af levende og død art. Ham som har skabt alt, ved hvis magtfulde ord, bakke og dal, flod og træ, er blevet levende var tidligere et menneske barn, og han studerede de lektier som hans egen hånd havde skrevet på blade og blomster og træer. De lignelser, som Jesus, i løbet af sin gerning, elskede at lære i sine sandhedslektier, viste hvor åben hans ånd var til den liflige påvirkning fra naturen, og hvordan, i løbet af de skjulte år, han glædede sig ved at samle de åndelige lærdomme fra al det omkringliggende af det daglige liv. For Jesus var ordets betydning og Guds gerninger lidt efter lidt udfoldet, eftersom han tænkte og søgte at forstå tingenes grund, som enhver ung må forsøge at forstå.
ret (40) (40) Ethvert barn må opnå kundskab, som Jesus gjorde, fra naturens gerninger og fra siderne i Guds hellige ord. Idet vi prøver at blive bekendt med vor himmelske Fader ved hans hellige ord, vil engle komme nær, vore sind vil blive bestyrket, vor karakter vil blive ophøjet og forædlet, og vi vil blive mere lig vor Frelser. Og dersom vi beskuer naturens værks skønhed og storslåethed, går vor hengivenhed ud efter Gud; medens hjertet er indgydt ærefrygt og ånden betvunget, er sjælen styrket ved at komme i kontakt med den Uendelige gennem hans storslåede gerninger. Forbindelse med Gud gennem ydmyg bøn, udvikler og styrker de mentale og moralske evner, og åndelige kræfter forøges ved at opelske tanker over åndelige ting.
ret (40) Dem som indvier sjæl, legeme og ånd til Gud, rense deres tanker ved lydighed til Guds lov, vil til stadighed modtage en ny gave af fysisk og åndelig kraft. Der vil være hjertelængsel efter Gud, og alvorlig bøn for en klarere sans til at skelne Helligåndens gerning og funktion. Det er ikke op til os at bruge den, men til Helligånden til at bruge os og forme og danne enhver kraft.
ret (40) Hvordan beredes de fremtidige prøvelser
Kristi tjenere skal ikke forberede nogen talereplikker at overbringe når de bringes til prøve for deres tro. Deres forberedelse skal gøres dag for dag, i at samle de værdifulde sandheder fra Guds ord op i deres hjerter, i at ernæres af Kristi lære, og ved (41) bøn styrke deres tro; da vil Helligånden, når disse prøves, bringe de rene sandheder til deres erindring, som vil nå deres hjerter der vil komme til at høre.
ret (41) Gud vil fremvise kundskaben der er opnået ved flittig granskning i skrifterne, i deres hukommelse i det øjeblik hvor det behøves. Men hvis de forsømmer at fylde deres sind med sandhedens perler, hvis de ikke gør sig selv bekendt med Kristi ord, hvis de aldrig har smagt kraften af hans nåde, så kan de ikke forvente at Helligånden vil bringe hans ord til deres erindring. De må tjene Gud dagligt med udelt kærlighed, og da have tillid til ham. -TSS 105-107.
ret (42) Dagligt Bibelstudium.
Sabbatsskolen giver forældre og børn en værdifuld lejlighed til at studere Guds ord. Men for at opnå denne fordel som de bør opnå i sabbatsskolen, bør både forældre og børn ofre tid til studiet af lektierne, og søge at opnå en gennemgribende kundskab til de kendsgerninger der overbringes, og også til de åndelige sandheder som disse kendsgerninger er bestemt til at lære. Vi bør især indprente i de unges tanker vigtigheden af at søge den fulde betydning af skriften under overvejelse....
ret (42) Forældre, sæt lidt tid til side hver dag til studiet af sabbatsskolelektien med jeres børn. (42) Opgiv om nødvendigt selskabsbesøg, end at ofre den time der er viet til kostbare lektioner fra den ukrænkelige historie. Forældre så vel som børn vil, vil modtage udbytte af dette studium. Lad de vigtigere dele i skriften der er forbundet med lektien være indprentet i hukommelsen, ikke som et arbejde men som et privilegium. Selv om hukommelsen først er lidt mangelfuld, vil den opnå styrke ved at den bruges, så at du vil efter en tid vil glæde dig ved at opsamle sandhedens værdifulde ord. Og denne vane vil vise sig at være den mest værdifulde hjælp i religiøs vækst.
ret (42) Hvis tiden som er værre end spildt til sladder, til at tjene til stolthed, eller til tilfredsstillelse af appetitten, var ofret med den samme interesse til studiet af Bibelen, hvilken opmuntring ville da blive givet til vore sabbatsskoler! Men når forældre er mere opsat på at have deres børn moderigtigt påklædt end at have deres tanker fyldt med Guds ords sandheder, vil børnene selv snart lære at betragte klæder og udseende som af større betydning end de ting som angår deres frelse....
ret (43) Læg mærke til måden I studerer skriften på i jeres familier. Tilsidesæt hvad som helst fra en verdslig natur; undvær alt overflødigt og overflødig mad til bordet, men sørg for at sjælen fødes med livets brød. Det er umuligt at beregne de gode resultater for en time eller endda en halv time hver dag viet på en fornøjet og social måde til Guds ord. Gør Bibelen til sin egen fortolker, bring alt det sammen som er sagt med hensyn til et givet (43) emne på forskellige tidspunkter og under forskellige omstændigheder. Bryd ikke din hjemme klasse op på grund af opringninger og gæster. Hvis de kommer i løbet af studiet, så inviter dem til at tage del i det. Lad det blive set at du anser det for at være mere vigtigt at opnå et kundskab af Guds ord end at sikre verdens vinding eller fornøjelser. -TSS 10, 11.
ret (43) Sæt lektierne fast i hukommelsen.
Som et middel til forstandsmæssig oplæring, er sabbatens anledninger uvurderlige. Lad sabbatsskolelektien blive lært, ikke ved et overilet blik over lektieteksten sabbatsmorgen, men ved omhyggeligt studie for næste uge sabbats eftermiddag, med daglig tilbageblik eller belysning i løbet af ugen. Således vil lektien blive fæstnet i hukommelsen, en rigdom der aldrig helt mistes. -ED 251, 252.
ret (43) Vor daglige åndelige føde.
Vi behøver at forstå disse ord af Kristus, »kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.« Det Hellige Ord blev modtaget og taget i det praktiske liv. Åndeligt liv består i Kristi væsen lyset og livet i sjælens tempel, som blodet er legemets liv. Alle der studerer ordet fremstillet som at de spiser ordet fødet af Kristus... Som de legemlige fornødenheder må dækkes dagligt, således må også Guds ord studeres dagligt - spise, og fordøjes, og (44) praktiseres. Dette støtter næringen til at holde legemet sundt. Forsømmelse af ordet betyder sjælens sult. Ordet beskriver det velsignede menneske som det der mediterer dag og nat over Guds ords sandheder. Vi skal alle spise og drikke af Guds ord. Ordets beretning til den troende er en livsvigtig sag. At tilegne sig ordet til vore åndelige fornødenheder er at spise bladende på livets træ som er til lægedom for folkene. Studer ordet, praktiser ordet, for det er dit liv. - Ellen G.White Brev 4, 1902.
ret (44) Samarbejde i Hjemmet.
Selv om det er grundlæggende at kloge og udholdende anstrengelser skal gøres af læren, må arbejdet ikke helt overlades til sabbatsskolen og menighedens arbejdere, men det må finde dets grundlag og støtte i hjemmets arbejde. Forældre har fået et indviet ansvar og formaning overdraget til dem, og de er kaldet til at påtage deres formaning, i at bære deres ansvar i frygt for Gud, våge over deres børns sjæle som dem der må aflægge regnskab.
ret (44) Hjemme missions arbejdet har været uhørt forsømt. Dem som har haft den største grund til alvorlig og en Kristelig omsorg for deres børns frelse, har været ligegyldige mod deres ansvar, og har set let på deres husstands mangler. Det ansvar som Gud har givet til mænd og kvinder som forældre, har mange flyttet fra dem selv til sabbatsskolearbejderen og til menighedens påvirkning. (45) Men ethvert redskab har sin gerning, og forældre som forsømmer deres del vil blive vejet på vægten og findes for lette.
ret (45) Kristi belæring fra skystøtten til Israels børn, præciserer forældrenes pligt, og det er ikke utydeligt eller vanskeligt at forstå. Denne belæring er til vor formaning og fordel. »Læg jer de ord, jeg her siger, på sinde; I skal binde dem om jeres hånd som et tegn, og de skal sidde på jeres pande som et mærke.« En hver gerning i deres hænder, var til påmindelse for Herrens bud. Den var bundet om deres hænder, ikke bogstaveligt, men for at udøve en påvirkning i enhver handling i deres tilværelse. De skulle være et mærke på deres pande. Deres tanker skulle dvæle på sandheden i Guds bud, og de skulle styres i deres principper. »Lær jeres sønner dem, fremsig dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op. Du skal skrive dem på dørstolperne i dit hjem og i dine porte, for at både I og jeres børn må leve længe på den jord, som Herren lovede jeres fædre at give dem, ja, så længe himlen hvælver sig over jorden.«...
ret (45) Lær ydmyghed og beskedenhed
Anvisningen som blev givet af Guds Søn til Moses, til belæring af Israels børn, er lige (46) så livsvigtig nu som det var den gang, og det burde agtes omhyggeligt af forældre i dag som af Guds historiske folk. Religion må indflettes i enhver del af hjemmelivet hvis vi vil se de resultater Gud har tiltænkt som frugten af at følge hans vej. Stolthed, selvtilstrækkelighed og frækhed er karakteristik ved disse dages børn, og de er denne tidsaldres forbandelse. Når jeg ser denne ukristelige og ukærlige tilkendegivelse fra enhver side, og da ser forældre og lærere forsøge at fremvise deres børns og elevers evner og færdigheder, er jeg smertet i hjertet; for jeg ved at det er præcis den modsatte kurs fra dem som burde tilstræbes.
ret (46) Forældre og lærere som henter deres kundskab fra Bibelen, der er styret i tanke og handling af dets hellige principper, behøver ikke at fare vild, og blive fundet på forbudne stier. De mest indviede lektier i beskedenhed og ydmyghed må læres til børnene, både hjemme og i sabbatsskolen. De skal belæres med henblik på Guds lovs høje krav, og med henblik på deres ansvar over for ham. De lektier der skal gives til dem bør være af en sådan karakter så de uddannes til nytte i dette liv, og til en plads i det fremtidige udødelige rige.
ret (46) »Derfor skal du elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke. Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde, og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, (47) både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.« Disse ord viser tydeligt forældre og læreres pligt; og hvis de følger denne belæring, vil de ikke undgå at se de bedste resultater.
ret (47) Udslaget af forældres svigten
Hvor særpræget ville ikke den Bibelske optegnelse af Israels historie have været, et folk der blev foretrukket så stærkt af Herren, hvis de havde udført de pålæg som var givet dem fra skystøtten af den levende Guds Søn. Men de fulgte ikke de givne formaninger særlig omhyggeligt. De svigtede i at lære deres børn Guds betingelser; og de sørgelige resultater er afbilledet for os i et folk der er forkastet af Gud. De adskilte sig så langt fra Guds visdom at da den Store Lærer, Jesus, verdens forløser, viste sig skreg de, »Bort med ham!« Menneskers traditioner var æret højere end Guds bud. Uærlige metoder og menneskelige påfund har taget Guds rene læres sted. Det som skulle blive en del af deres væsen, blev betragtet af mindre betydning og af lille værdi.
ret (48) Da Kristus kom til verden for at give eksempel på sand religion, og for at ophøje de principper som skulle styre menneskers hjerter og handlinger, havde falskhed taget så dybt greb på dem som har haft så stort lys, at de ikke længere opfattede lyset, og havde ingen tendens til at opgive traditionen for (48) sandheden. De forkastede den himmelske lærer, de korsfæstede herlighedens Herre, så de kunne bibeholde deres egne sædvaner og påfund. Netop den samme ånd viser sig i verden i dag. Mennesker bryder sig ikke om at undersøge sandheden, for ikke at deres traditioner skulle forstyrres, og at en ny orden på tingene skulle bringes ind. Der er med menneskeheden en konstant tilbøjelighed til at fejle, og mennesker er i naturen tilbøjelig til at ophøje menneskers forestillinger og kundskab meget, medens det guddommelige og evige ikke erkendes eller værdsættes.
ret (48) Kristi budskab forkastet
Til dem som var uden fordomme, var Kristi ord som et lys fra himlen. »Aldrig har noget menneske talt sådan.« Idet den Store Lærer overbragte den evige fremtids spændende realiteter, blev tingene i den fortabte verden overstrålet. Hvor ivrigt modtog de dog sandheden som havde bedt efter lys. Men de stolte og selvretfærdige afviste hans budskab. -TSS 35-39.
ret (48) Forældre som opdragere.
Hjemmet burde være en undervisnings skole, mere end et sted for hårdt og ensformigt arbejde. Aftnerne burde der værnes om som kostbare stunder, for at helliges til at belære børnene i retfærdighedens veje. Men nej hvor mange børn er sørgeligt forsømte! De er ikke uddannet i hjemmet, så de kan begribe Guds sandhed, og er ikke oplært til at holde af retfærdighed og at bedømme. De (49) burde belæres tålmodigt, så de kan forstå den lov der styrer dem, og så de kan se hvad deres handlinger udspringer af. De skal bringes i harmoni med himlens love, for at værne om sandheden som den er i Jesus. På den måde er de rustede til at forene sig med englenes selskab, og til at stå i den henrivende forløsers nærhed.
ret (49) Der må indplantes håb og higen i enhver menneskesjæl som vil blive af en rigtig karakter og unge kan se det skønne i hellighedens veje. I ethvert tilfælde må det være nødvendigt at bruge bestemte mål i behandlingen af unge, så de kan blive oplært, opelsket, og udviklet til den højeste nytte i livet. Hvor få værdsætter værdien af de talenter som Gud har betroet dem! Hvor få forældre og opdragere indser det faktum at der kan være en fuld udvikling af sind og hjerte blot at have en levende forbindelse med Kilden for al visdom, kraft og hellighed! Sandhed er ubegrænset, og han hvis sind er oplyst og ledt at Guds Ånd, vil gå fra styrke til styrke og finde at hans sti vokser sig mere og mere klar indtil fuldkommenhedens dag.
ret (59) Mod jorden eller mod himlen
Men medens vi er i stand til gå frem i kundskab og sandhed, lad os så ikke miste synet for det faktum at vi kan gå baglæns så vel som forlæns. Vi kan gå mod jorden så vel som mod himlen. Der er mange sjæle som balancerer mellem den himmelske og helvedes kurs. Der er påvirkninger, snedige og (50) bedragende, der trækker sjæle væk fra Gud og himmelske ting. Der behøver at blive taget af enhver fra de tidligste år til ungdommen og modenheden. Særligt burde dem som kender det ondes fare, og kender den kærlighed og interesse som Gud nærer for enhver sjæl, gøre deres for at holde øje med sjæle som dem der må aflægge et regnskab.
ret (50) Forældre bør beherske deres husstand efter dem, som Abraham gjorde, for at holde Herrens vej. Hvis dette ikke gøres, vil Satan i glæde påtage sig forældres arbejde, og oplære barnet som det behager ham; og, o, hvor meget arbejde der er overladt til ham! Lad forældre gøre deres pligt over for dem som afhængige af dem, og forme deres karakter efter det guddommelige mønster. Lad forældre, med levende tro og fuld tillid til Gud, gøre den del som er overdraget dem, og Gud vil gøre hans del, og tusindvis af børn der nu er uden Gud og uden håb i verden, vil blive lagt til menigheden.
ret (50) Bebyrdet for de Unges Omvendelse
Skønt omvendelse af unge skal være den store byrde på forældres og læreres hjerter, vil der hele tiden gøres anstrengelser for at disciplinere karakteren, for at lede smagen og ønskerne til den himmelske kanal. Enhver sjæl er egnet og bygget op med solide fortrin. Enhver sjæl kan nå højder, dybder og breder af kundskaben i åndelige ting, og blive egnede til det højere liv. Når forældre tager de første skridt og danner deres egne vaner og fremgangsmåder i mad, (51) klæder, og levemåde, så enkelt og naturligt så muligt, med et øje rettet på Guds herlighed, vil der være orden i hjemmet, og børnene vil ikke forsømmes; men vil helliges til deres belæring og udvikling.
ret (51) Børnene bør omgives af det bedste i påvirkninger og selskaber. Forældre som påtager sig denne gerning i frygt og kærlighed for Gud, vil våge over ethvert ord, så de vil intet høre som kan bedrøve dem når deres egen samtale er gengivet af børnene. De vil søge at afhjælpe svagheden, uvidenheden, og mangelfuldheden i deres børn ved en høj moralsk belæring, som kan vokse op stærk i renhed, med veldannede vaner som tjener til sundhed og lykke. Med en sådan oplæring vil de opsamle den slags kundskab som vil fuldkomme karakteren i ligelighed og styrke.
ret (51) Forsømmelser Rummer Stor Fare
Hvis de unge er overladt til at tage en uddannelse, vil de finde at enhver færdighed vil blive udstyret. Fra en masse steder vil kundskaben til ondt blive bragt til sindet, og måske kan det i det senere liv ikke fuldt udslettes. Når forældre forsømmer deres pligt i at lægge karakterens fundament i deres børn, ved at bringe de allerbedste principper som tømmer for deres karakter opbygning, denne forsømmelse blive afhjulpet af Guds og menneskets fjende, og de unge vil være ligeglade med evner og sandhed. Hjemmet burde gøres til det mest behagelige sted i verden. Hvad er det udvortes (52) og kunstige sammenlignet med det sande og naturlige? Herren har givet børnene evner som behøver den mest omhyggelige optræning af både forældre og lærere.
ret (52) Dem som Gud har betroet det ansvar at opdrage ungdommen bør være i stand til at samarbejde med ham i at udvikle sindets og hjertets værdifulde gaver, så de kan opnå den slags kundskab som vil give forøget styrke, og vil være en erhvervelse der kan bringes ind i fremtiden, udødeligt liv....
ret (52) Et arbejde af højeste vigtighed
At danne og forme børn og unges karakter er et arbejde af allerhøjeste betydning, og i dette arbejde er det absolut nødvendigt at præsentere Kristus i sin mageløse kærlighed for sindet, så hans modsatte og stærkere elskværdighed kan formørke verdens tiltrækningskraft. De unge må ikke bare se en teori, hvor logisk den end måtte være, men Kristi elskende karakter og herlighed. De må ledes til at beskue den evige verdens rigdomme, indtil de er hjulpet frem, gjort levende, og vundet. Jesu kærlighed må være motivet for alle anstrengelser. Den tilskynder, den tvinger, den fængsler. -TSS 101-105.
ret (52) Forældre i sabbatsskolen.
Sabbatsskolen yder værdifulde anledninger og privilegier for de unge. Forældre burde vurdere (53) disse fordele højt, og vise deres børn at de værdsætter dem. Hvis de udviser en ikke afgjort interesse for skolen selv, kan de ikke forvente at deres børn gør således. I sabbatsskolen kan forældre være elever så vel som børnene. Både forældre og børn bør søge at få et kundskab til Skrifterne. Andre bøger bør være i næste række frem for Guds ord. Kristus har sagt, »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop dem vidner om mig.« Vi burde alle være bedre bekendt med profetierne end vi er, have et mere gennemgribende kundskab til Kristi praktiske lektier. Hvis vi blot læser Skrifterne uinteresseret, kan vi ikke blive kloge i de sandheder som er deri.
ret (53) Studér Lektien Hver Dag
Forældre burde ransage skrifterne med deres børn. De burde selv blive fortrolig med lektierne; og da kan de så hjælpe deres børn i at lære dem. Hver dag burde nogen tid afsættes til studiet af lektierne, ikke bare at lære at gentage ordne mekanisk, medens sindet ikke fatter meningen; men at gå til det egentlige grundlag, og blive fortrolig med den som fremføres i lektien. Børns ligegyldighed, i rigtig mange tilfælde, kan henføres til forældrene. Er de ligegyldige, opfanger børnene den samme ånd. Hvis forældre viser at de er fæstnet på vigtigheden til sabbatsskolen, (54) ved at give den respekt og en større betydning, vil børnene i almindelighed efterligne deres eksempel.
ret (53) Lære sabbatshelligholdelse
Forældre bør have en fuldstændig forståelse med deres familie at sabbatens hellige timer skal bruges til Guds herlighed. De bør være oppe med solen, og have masser af tid til at forberede sig for sabbatsskolen uden at få travlt, og måske miste selvkontrollen. Hvis de rigtige forberedelser er gjort den foregående dag, vil der være overflod af tid til at se tilbage på den lektie der er studeret i løbet af ugen; og både forældre og børn kan gå til skolen med den forsikring at de har lært lektien godt.
ret (54) Kristi Medfølelse Med Børn
Kristus var interesseret i børn. Han kom ikke ind i vor verden som en fuld udvokset mand. Havde han gjort det, ville børn ikke have haft hans eksempel at efterligne. Kristus var et barn; han havde et barns erfaring; han følte de skuffelser og prøvelser som et barn følte; han kendte børn og unges fristelser. Men Kristus var i sit barne og ungdomsliv et eksempel for alle børn og unge. I barndommen var hans hænder i gang med nyttige ting. I ungdommen arbejdede han ved en tømmrers håndværk med hans fader, og var underkastet hans forældre, og således gav han i sit liv en lektie for alle børn og unge. Hvis Kristus aldrig selv har været et barn, kunne (55) de unge nu tro at han ikke kunne føle med dem. Men han levede deres eksempel, og alle børn og unge kan finde i Jesus én som de kan bære alle deres sorger og alle deres skuffelser til og de vil finde en ven i ham som vil hjælpe dem.
ret (55) Jesus elsker små børn. Da mødrene bragte deres børn til Jesus, forsøgte disciplene at sende dem væk. Men Jesus irettesatte dem, og sagde, »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.« Da samlede han dem i sine elskende arme og velsignede dem. De forældre og lærere som ikke har nogen kærlighed og tålmodighed med børn skal have medfølelse, for de har ikke Kristi sindelag. Dem som søger at samle børnene i sabbatsskolen gør et godt arbejde, og netop det arbejde som Mesteren vil have dem til at gøre. Endda små børns udviklede tanker kan fatte rigtigt meget med hensyn til Kristi lære, og kan få lært at elske ham med al deres brændende kærlighed. Forældre og lærere burde så ved alle vande, og hvis det er i tro kan de om lidt få en høst af sjæle. Og når de ser de sjæle de har arbejdet for, omkring den store hvide trone, med kroner og hvide klæder og harper af guld, vil de da føle at deres anstrengelser ikke er tabt. Den velgørende, gode og trofaste tjener vil falde i deres ører som sød musik. -Signs of the Times, 23.juni 1881.
ret (56) (56) Finde Tid til at Studere Lektier.
Der er mange børn der trygler om en smugle tid som en grund for at deres sabbatsskolelektier ikke skal læres; men der er få som ikke kan finde tid til at lære deres lektier hvis de havde en interesse for dem. Nogle bruger tid på fornøjelser og ture; andre til unødig pynt på deres klæder til udseende, dette opelsker stolthed og forfængelighed. De kostbare timer der således er ødselet bort er Guds tid, for dette må de aflægge et regnskab til ham. De timer som er brugt til unødig besmykkelse, eller til fornøjelse og ørkesløs diskussion, vil, enhver gerning, blive brugt i domsøjemed. -TSS 8.
ret (56) Forældre skal Hjælpe Børn.
Forældre bør føle det som en helliget pligt at belære deres børn i Gud love og forordninger så vel som i profetierne. De bør uddanne deres børn i hjemmet, og bør selv være interesseret i sabbatsskolelektien. Ved at studere med børnene viser de at de knytter betydning til den sandhed der er i lektierne, og hjælper til at skabe en smag for bibelkundskaben. -TSS 111.
ret (57) Lad forældre gøre deres del, ikke kun hjælpe børn i deres studie, men selv blive fortrolig med lektierne. Bibelen er vor lærebog. Forældre, lærere og elever behøver at blive bedre bekendt med de dyrebare sandheder som er i både det Gamle og Nye Testamente. -TSS 14.
ret (57) (57)Mere Vigtig end Dagskolen.
Endnu større omsorg burde gøres af forældrene for at se efter om deres børn har forberedt deres Bibellektier, end at hvad er gjort for at se om deres dagskole lektier er forberedt. Deres bibellektier burde læres mere fuldkomment end lektierne i de almindelige skoler. Hvis forældre og børn ikke ser nogen nødvendighed i denne sag, da skulle børnene hellere blive hjemme; for sabbatsskolen vil svigte i at være en velsignelse for dem. Forældre og børn burde arbejde sammen med formænd og lærere, og således give udtryk for at de værdsætter det arbejde der er lagt frem for dem. Forældre bør have en særlig interesse for religiøs opdragelse af deres børn, så de kan have et fuldstændigt kundskab til Skrifterne. -TSS 8.
ret (57) Mere Vigtig end Dagskolen.
Den nære flid af disse hebræeiske studerende [Daniel og hans venner] under Guds oplæring var rigeligt belønnet. Medens de gjorde ihærdige anstrengelser for at sikre sig kundskab, gav Herren dem himmelsk visdom. Kundskaben som de opnåede var til stor tjeneste for dem da de kom i vanskeligheder. Herren himlens Gud vil ikke afhjælpe de mangler der er resultatet af mental og åndelig ladhed. Når de menneskelige repræsentanter skal bruge deres evner for at opnå kundskab, for at blive dybt tænkende mennesker; medens de, som de største vidner (58) for Gud og sandheden, skal sejre med hensyn til undersøgelse af livsvigtige doktriner om sjælens frelse, må denne ære gives til himlens Gud som den største, da vil selv dommere og konger komme til erkendelse, i retssale, parlamenter og råd, at Gud som gjorde himlen og jorden er den eneste sande og levende Gud, Kristenhedens ophavsmand, al sandheds ophav, som indførte den syvende dag Sabbaten da verdens grundlæggelse blev lagt, da morgenstjernerne sang sammen, og alle Guds sønner råbte sammen af glæde. -FE 374, 375.
ret (61) Det højeste mål.
Målet med sabbatsskolearbejdet skulle være indhøstning af sjæle. Orden i arbejdet kan være fejlfri, alle hjælpemidlerne kunne være som man ønskede; men hvis børnene og de unge ikke er bragt til Kristus, er skolen en fiasko; for hvis ikke sjælene er draget til Kristus, bliver de mere og mere uimodtagelige under påvirkning af en stiv religion. Læreren bør samarbejde, imens han banker på deres hjertedør hos dem der behøver hjælp. Hvis elever svarer igen på Åndens indtrængende bøn, og åbner hjertedøren så Jesus kan komme ind, vil han åbne deres forståelse, så de kan fatte tingene af Gud. Lærerens arbejde er et simpelt arbejde, men hvis det er gjort i Jesu Ånd, vil dybder og virkeevne blive lagt til ved Guds Ånds indvirken.
ret (61) Der burde gøres meget personligt arbejde i sabbatsskolen. Nødvendigheden af denne slags arbejde er ikke erkendt og påskønnet som det burde være. Fra et hjerte fyldt med taknemmelighed over for Guds kærlighed, som er blevet tildelt sjælen, burde læreren arbejde nænsomt og alvorligt for hans elevers forvandling.
ret (62) (62)Personlig Frelse, derpå tjeneste
Hvilket vidnesbyrd kan vi give til verden at sabbatsskolearbejdet ikke er slet og ret et påskud? Det vil blive bedømt på dets frugter. Det vil blive vurderet på karakteren og elevernes arbejde. I vore sabbatsskoler burde de kristne unge blive betroet med ansvar, så de kan udvikle deres evner og vinde åndelig kraft. Lad de unge først give dem selv til Gud, og lad dem i deres tidligere erfaringer blive oplært i at hjælpe andre. Dette arbejde vil bringe deres evner til anvendelse og sætte dem i stand til at lære hvordan de skal lægge og udføre deres planer til bedste for deres kammerater. Lad dem søge deres selskab som behøver hjælp, ikke i at kaste sig ud i tåbelig snak, men i at fremstille Kristi karakter, at blive arbejdere sammen med Gud, og vinde dem som ikke har givet dem selv til Gud....
ret (62) Iveren står i Forhold til Privilegiet
I vore anstrengelser for at hjælpe de unge er vi elendige i vor pligt. Vi har haft stort lys, men vi lider nød i iver og alvor, og har ikke åndens glød i rimeligt forhold til de privilegier vi nyder. Vi må hæve os over den utroens kølige atmosfære som omgiver os, og drage nær til Gud, så han kan drage nær til os.
ret (62) Vi må uddanne de unge, så de kan lære at arbejde for sjælenes frelse; og for at uddanne unge til dette arbejde, skal vi også lære at arbejde mere vellykket, og blive virksomme repræsentanter (63) i Guds hænder for omvendelsen af vore elever. Vi må blive gennemsyret med det alvorlige arbejdes ånd, og tage fat i Kristus, gøre krav på ham som vor eneste kraft. Vore tanker må udbygges så vi kan have en rigtig forståelse af de ting der angår evigt liv. Vor hjerter må blive blødgjorte og undertrykt af Kristi nåde, så vi kan blive rigtige opdragere.
ret (63) Lad formænd og lærere spørge, Tror jeg på Guds ord? Giver jeg mig selv til ham der har givet sig selv for mig og led en grusom død på korset, så jeg ikke måtte fortabes, men have et evigt liv? Tror vi at Jesus drager på sjælene omkring os, selv dem som lever i forhærdelse og ikke svarer igen på hans dragende Kraft? Sig da i sjælens anger: "Mester, jeg vil drage med alle mine påvirkende kræfter, jeg vil drage hen til dig. Jeg stoler på dig og i dig alene i at røre og betvinge hjertet med Helligåndens kraft." -TSS 47-50.
ret (63) Den alt-betydende lektie.
Hvis de unge som er stærke vil lægge deres kræfter til det yderste i at søge i Bibelen, vil de have tankerne fyldt med værdifuld kundskab så de vil skinne som et lys over dem de omgås. Sabbatsskolen bør være et sted hvor dem som har gjort fremskridt i guddommelig kundskab kunne blive i stand til at indprente friske ideer med hensyn til troen hos Guds folk.
ret (64) Når alle dem som bekender sig til at være kristne er kristne i handling og i sandhed, vil sabbatsskolen ikke længere være en tør omgang. Lærerne vil da forstå den lektie som Kristus gav til Nikodemus, og vil lære den i alle dens betydninger med menneskelig skæbne. Jesus sagde til herskeren i Israel, »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« Hvis ikke et menneske bliver født igen, kan han ikke forstå det himmelske riges karakter, eller erkende dets åndelige natur. Kristus sagde disse ord til Nikodemus:
ret (64) Du behøver ikke lige så meget lærdom som indvendig fornyelse. Du behøver ikke at have din nysgerrighed tilfredsstillet så meget som at få et nyt hjerte, og indtil den forandring har fundet sted, og gør alting nyt, vil det ikke føre til noget godt for dig, at diskutere med mig om min myndighed, min gerning, min mission som den der bærer himlens legitimationer.
ret (64) At Kende og Give Sandheden til Andre
Den lektie som Kristus gav til Nikodemus er betydningsfuld for enhver lærer, for enhver sabbatsskolearbejder, for enhver ung og barn. Det er meget vigtigt at vi bliver bekendt med vor tros begrundelser, men den mest betydningsfulde kundskab der opnås, er den erfaringsmæssige kundskab for hvad det vil sige at blive født igen. Den store mangel i vort sabbatsskolearbejde er manglen på livets lys. Vore rækker behøver hele tiden mænd og kvinder (65) som har lært ved Jesu fødder hvad sandhed er, og hvordan den skal overbringes til andre. Det kræver hellige mennesker, mennesker som har ydmyghed, som er forbundet med Kristus, til at være opdragere for vore unge i sabbatsskolen.
ret (65) Den Største Mangel
Nikodemus kom til Herren, i forventningen om at komme ind i en lang diskussion med ham om punkter af mindre betydning, men Jesus fremlagde blot de første sandheds principper, og viste Nikodemus at hans første behov var hjertets ydmygelse, en lærvillig ånd, et nyt hjerte; så hvis han ville komme ind i Guds rige, måtte han være født igen. Er der ikke dem som har ansvarlige embeder i sabbatsskolen som ville være pirrede og ærgerlige hvis jeg ville bevidne over for dem at, selv om de er herskere i Israel, behøver de at blive født igen? Nikodemus ønskede at Kristus ville tale til ham på den måde han gjorde, ved ikke at tage hensyn til hans stilling som hersker i Israel, og han var ikke beredt til at tage imod sandheden, og han svarede Kristus med ord fulde af ironi. »Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« Han viste den kendsgerning som så mange gør, når den skærene sandhed er kommet til samvittigheden, at det naturlige menneske ikke tager imod tingene fra Guds Ånd. Der er intet i dem som reagerer på åndelige ting; for åndelige ting er åndeligt erkendbare. Men, selv om Nikodemus ikke fattede hans ord, (66) blev Jesus ikke utålmodig eller afskrækket, men forsøgte at gøre sin sandhedserklæring mere tydelig. Med en højtidelig og rolig værdighed, gentog Jesus sine ord på en måde som ville overbevise ham i sin gudommelige sandhed: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. Det der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.«
ret (66) En Levende Kilde
Enhver sand kristen er en levende kilde og modtager hele tiden nådens ikke svigtene strømme, altid fornyet og fornyer altid dem som er omkring ham. Dem som samarbejder med Gud viser en missionsånd; for de modtager altid, så de altid kan give himlens lys og velsignelser til andre. Dem som åbner deres hjerter for at modtage rigeligt vil være i stand til at give rigeligt.
ret (66) Hvor sørgeligt er det at tænke på den store mængde af mekanisk arbejde der er gjort i sabbatsskolen, når er der et lille tegn på moralsk forvandling i deres sjæle som underviser og som lærer! Når Guds Ånds arbejde føles i hjertet, vil vi se mange først søge Guds rige og hans retfærdighed. Da vil jordiske ting finde deres rigtige og underordnede (67) position, og himmelske ting vil være størst i Guds børns hengivenhed. -TSS 72 (Sabbats skole arbejderen, august, 1892).
ret (67) Hvad Sagen Behøver Mest.
Hvad er karakteren af deres religiøse erfaring som tager del i sabbatsskolearbejdet? Sandhedens lys har skinnet i lærernes og elevernes sind og hjerter, så de kan sprede det til dem som er uden Kristus. Det frelsende budskab er givet til dem som endnu ikke har åbnet deres hjerter for at modtage den himmelske gave. Sandheden må drives frem i deres opmærksomhed som synes ligeglade. Hvis alle føler en byrde for de sjæle som Kristus døde for, hvor stærk ville interessen da være for enhvert organ der arbejder for sjælenes frelse! Hvor lidt ville vore tanker være over selvets tilfredsstillelse, over klædernes udseende, og over at søge fornøjelse. Hvor få penge vil blive brugt på underholdning og nydelse hvis vi indså vigtigheden i at anbringe vore midler i Guds sag, som kræver at enhver øre ikke er tiltrængt til nuværende mangler.
ret (67) Bed at Helligånden må komme til jeres hjerte, da vil du bære Kristi åg, og bære hans byrde, og vokse til fuld enhed med Jesus. Vort overblik er meget snævert; vi behøver et mere omfattende syn, så vi kan forstå sagens mangler.
ret (67) Hvad sagen allermest behøver er samvittighedsfulde unge mænd og kvinder, som nærer et personligt ansvar (68) for værkets fremme, og som vil samarbejde med de guddommelige organer i at sprede lyset til verdens moralske mørke. -TSS 57.
ret (67) Virkningen af Sandheden.
Med sandhedens principper indprentet i hjertet, linje for linje og regel for regel, vil fremkalde korrekt handling. Bibelen indeholder de dybtgående grundsætninger som Gud har givet til vejledning for mænd og kvinder, unge og børn, igennem dette livs konflikter til himlen. Kristi bøn var, »Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed.« Hvor oplyste de unge end kan være gennem deres bibelstudie, er deres natur sådan at med mindre den sandhed de kender til er udøvet i det daglige liv, vil ethvert forsøg på at ophøje og forædle være forgæves. Forældrene har et alvorligt ansvar hvilende på dem i at samarbejde med lærerne i sabbatsskolen.
ret (68) Der er hjerter som Herren har rørt med hans Helligånd. Aldrig så snart nåden begynder sit arbejde i sjælen, før hjertet er ydmyget underkuet; der er ingen kamp for overlegenhed; stolthed er forladt; der er en følelse af Kristi kærlighed i at give hans liv for syndfulde væsner så der er intet ønske om at blive selvophøjet. Den omvendte ser at hans Forløser levede et liv i ydmyghed, og han ønsker at vandre i hans fodspor. Denne missions ånd er opvakt i hans hjerte; og selv om han vandrer ydmygt og varsomt, i overensstemmelse (69) med hans tro, kan han ikke hvile før han er i gang med at forsøge at vinde sjæle til Kristus. Han ønsker at enhver skal kende værdien af en Frelsers kærlighed. -TSS 25.
ret (68) Et Spørgsmål for Enhver Lærer og Elev.
Ved at studere skrifterne, ved at vise en uselvisk interesse for andre, ved at gøre de ting som behager Frelseren, vil du vokse i nåde og kundskaben til vor Herre og Frelser. Lad enhver lærer og elev spørge, "Hvad kan jeg gøre der kan regens for god tjeneste for ham der døde så jeg kunne leve?" Mesteren giver dette svar, »at opsøge og frelse det fortabte.« Du skal arbejde på Kristi måde, med tålmodighed, med interesse, med beslutsomhed så du ikke vil føle dig modløs medens du arbejder for tiden og evigheden, i troen på at Jesus kan gøre meget gennem menneskelige evner der er indviet til hans tjeneste. Hvilket højere privilegium kunne vi ønske os end at være arbejdere sammen med Gud, udrette de fleste af vore betroede kræfter, så dette meget vigtige arbejde kan blive fuldført.
ret (69) Når unge mænd og kvinder er venligsindede op opelsker fromhed og helligelse, vil de lade deres lys skinne for andre, og der vil være en livgivende kraft i menigheden. Det vil være godt at have en time for bibelstudium, og lad de unge, både omvendte og ikke-omvendte, samles for bøn og for at fortælle om deres erfaringer. De (70) unge bør have en mulighed for at give udtryk for deres følelser. Det vil være godt at have en klog leder valgt fra begyndelsen, én som vil sige lidt og opmuntre en hel del, ved at lade et ord falde her og der og styrke de unge fra begyndelsen i deres religiøse erfaring. Efter at de har haft lidt erfaring, så lad en af dem tage ledelsen, og derefter en anden, op lad på den måde arbejdere blive oplært som vil møde Guds bifald. -TSS 48, 49.
ret (70) Styrke og Visdom er Lovet.
Lad enhver sand og helhjertet arbejder være opmuntret til at mase på, og holde det faktum for øje at enhver vil blive belønnet efter hvad hans gerning har været. Arbejd med øjet rettet på Guds herlighed. Afvis ikke at bære ansvar fordi du har en fornemmelse af din svaghed og uduelighed. Gud kan give dig styrke og visdom hvis du er indviet til ham og bevarer ydmygheden. Lad ingen afvise arbejdet på grund af dovenskab; og lad ingen fare frem og gøre sin gerning gældende når det ikke behøves.
ret (70) En Pligt at Arbejde for Andre
Lad enhver sand arbejder være taknemmelig til Gud så han er æret i at have anledningen til at arbejde for sin Mester. Giv agt på anledninger til at gøre godt og udnytte de talenter som Gud har givet dig, og dagligt søge nåde så det kan lykkes dig at gøre godt.
ret (70) De mistede anledninger til at kunne have gjort noget godt (71) kan godt ydmyge dig til støvet, og lede dig til at vogte omhyggeligt for at du ikke skal lade anledninger slippe i at være en velsignelse for andre. Hvor mange gange er stunden kommet med dets arbejde, men arbejderen var ikke på sin pligts post! Ord kunne have været sagt til hjælp og styrke for svage sjæles kamp under fristelse, men de er aldrig blevet sagt. Velanlagte personlige anstrengelser kunne have været gjort, og frelst en sjæl fra døden, og skjult en mangfoldighed af synder, men der var ingen til at gøre denne anstrengelse. Dem som forsømmer må møde deres forsømmelse på Guds dag. Mest dyrebart er Kristi blod som renser fra al synd. En sans for Kristi forløsende kærlighed burde lede os til gribe en hver anledning til at gøre godt. Disse øjeblikke er i høj grad kostbare hvis de udnyttes til Guds herlighed. Dem som efterstræber jordiske rigdomme vogter hele tiden og skarpt deres anledninger til at opnå deres ønskede mål; og arbejdere for Kristus bør ikke være mindre alvorlige i at vinde sjæle til ham. De kan være tilflyttere med Kristus hvis de, i efterfølgelse af Kristi eksempel, og gør godt mod alle som er i deres nærhed og kan påvirke.
ret (71) For Kristi skyld lad lærerne og de ledende medarbejdere i din sabbatsskole være mænd og kvinder som elsker og frygter Gud; mænd og kvinder som indser ansvaret i deres embede, som dem der våger over sjælene og må aflægge regnskab over for Gud for den indflydelse de udøver over dem ved deres formaninger.
ret (72) (72)Tro på Guds Løfter
Vi må have en vækst i troen, ellers kan vi ikke blive fornyet i det guddommelige billede, og elske og lyde Guds krav. Lad denne bøn gå ud fra uforfalskede læber, "Herre forøg min tro; giv mig guddommelig oplysning; for uden hjælp fra dig kan jeg intet gøre." Kom i ydmyghed og bøj ned foran Gud, åben jeres Bibler foran Herren, dæm op for de guddommelige løfter; tag dit standpunkt for dem; lav en pagt med Gud så du kan passe til hans krav; sig til ham at du vil tro, uden andre beviser end det blottede løfte. Det er ikke en forudsætning; men hvis ikke du arbejder med iver, hvis du ikke er alvorlig eller besluttet, vil Satan opnå fortrin, og du vil blive overladt i utroskab og mørke.
ret (72) Disse Guds ord og løfter er det eneste grundlag for vor tro. Tag Guds ord for at være sandt, og som en levende og talende stemme til dig, og adlyd nøjagtig ethvert påbud. Gud er trofast, ham som har afgivet løfte. Han vil arbejde med formænds og læreres anstrengelser. Vore velsignelser er afgrænset af vor tros svaghed. Gud er ikke uvillig til at give; han er et forråd af kraft. Vi må værne om hjertets ydmyghed og hellighed. Vi må dagligt have rige beviser for hans kærlighed og barmhjertighed i vore selvfornægtende anstrengelser for at gøre andre godt. Jeg bønfalder arbejderne i vore sabbatsskoler til at tage Guds fulde rustning på, og som Jesu Kristi trofaste soldater, vise deres troskab. Gud vil belønne enhver gerning som er gjort for hans herlighed. -TSS 26-29.
ret (73) Opgaverne skal have åndelig betydning.
For at gøre Guds vilje, må vi ransage hans ord, så vi kan kende hans lære, og gå i rette med alle vore betroede evner. Vi må være flittige i bøn, brændende i enkel og helhjertet tjeneste for Gud. Dem som er i gang som lærer i sabbatsskolen burde hungre og tørste efter guddommelig sandhed, så de kan videregive denne Ånd til dem under deres omsorg, og lede deres elever til at søge efter sandhed som efter skjulte rigdomme. Vi ønsker ikke vore sabbatsskoler ledet på en sådan måde så eleverne gøres til hyklere; for dette kan ikke fremme en sand religions interesser. Lad der da være mere opmærksomhed givet i at søge Gud, så Herrens Ånd kan være i din skole, end at du har enhver håndværksmæssig ordning du ønsker. Høje krav af nogen som helst slags har ikke sit sted i sabbatsskolearbejdet, og den håndværksmæssige gerning i skolen er af lille værdi hvis Guds Ånd ikke blødgører og danner lærernes og elevers hjerter. -TSS 76.
ret (73) Hver Enkel må Studere.
I al sand lærervirksomhed er det personlige absolut nødvendigt. Kristus behandlede i sin lærervirksomhed mennesker personligt. Det var ved personlig kontakt og forening at han oplærte de tolv. Det var i det hemmelige, ofte til kun en tilhører, at han gav hans mest dyrebare belæring. For den ærede rabbiner ved nattesamtalen på Oliebjerget, til den forhadte kvinde ved brønden i Sykar, åbnede han sine rigeste (74) skatte; for i disse tilhørere så han det modtagelige hjerte, det åbne sind og den åbne ånd. Selv hoben der så ofte trængte hans skridt var ikke for Kristus en tilfældig masse af menneskelige væsner. Han talte direkte til ethvert sind og appellerede til ethvert hjerte. Han holdt øje med tilhørernes ansigter, lagde spor af oplysning i ansigtsudtrykket, det hurtige og forstående blik, som fortalte at sandhed havde nået sjælen; og i hans hjerte dirrede den passende tone af medfølende glæde...
ret (74) Den samme personlige interesse, den samme opmærksomhed for personlig udvikling, behøves i det oplæringsmæssige arbejde i dag. Mange tilsyneladende ikke lovende unge er rigeligt udstyret med talenter som ikke unyttes. Deres evner ligger skjult på grund af mangel på skarpsindighed hos en del af deres opdragere. Ofte er en dreng eller pige udvendigt så utiltrækkende som en råt tilhugget sten, men der kan findes værdifuld materiale som vil stå hjertets og uvejrets og tvangens prøve. Men den sande lærer, har det for øje hvad hans elever kan blive, vil vedkende sig værdien af det materiale som han arbejder på. Han vil påtage sig en personlig interesse i hver enkel elev, og søge at udvikle alle hans kræfter. Hvor ufuldkommen det end måtte være, vil enhver anstrengelse i at tilpasse til rigtige principper blive ophjulpet. -Ed 231, 232.
ret (74) Personligt Arbejde for Klasse Medlemmer.
Vore lærere behøver at være omvendte mænd og kvinder, som ved hvad det vil sige at brydes med Gud, som ikke vil hvile før børnenes hjerter (75) er vendt til at elske, prise og forherlige Gud. Hvem vil være alvorlige arbejdere for sjælene i vore sabbatsskoler? Hvem vil tage de unge hver for sig, og tale og bede med dem, og appellere personligt til dem, bede dem indstændigt om at overgive deres hjerte til Jesus, så de må være som en sød smag for Kristus? Når vi ser arbejdets vigtighed, og ser hvor lidt det er påskønnet, mærker vi ligesom en sukken i ånd og udbryder, Hvem vil tage imod disse alvorlige ansvar, og holde øje med sjæle som dem der skal aflægge et regnskab? Vi er Kristi repræsentanter på jorden. Hvordan fuldfører vi vor mission. Kristi repræsentanter vil være i daglig forbindelse med ham. Deres ord vil være udvalgte, deres tale mildnet med nåde, deres hjerter fyldt med kærlighed, deres anstrengelsers oprigtige, alvorlige, standhaftighed, for at frelse sjæle for hvem Kristus døde. Lad alle gøre deres bedste i at arbejde for frelse for deres kære børn og unge, og snart vil de lytte med glæde til Jesu ord, »Godt, du gode og tro tjener; ....Gå ind til din herres glæde!« Hvad er denne glæde? Det er at beskue de indløste hellige gennem deres virksomhed, igennem Jesu Kristi blod. -TSS 15.
ret (75) Besøg i Hjemmene.
Lærere og arbejdere i enhver del af sabbatsskolearbejdet, jeg henvender til jer i frygt for Gud, og siger jer at med mindre I har en levende forbindelse med Gud, og er ofte foran ham i alvorlig bøn, vil I ikke være i stand til at gøre jeres arbejde med himmelsk (76) forstand, og vinde sjæle for Kristus. Arbejderen for Gud må iklædes ydmyghed som med en klædning. Herren vil vedkende sig og velsigne den ydmyge arbejder som har en lærvillig ånd og en ærbødig kærlighed til sandhed og retfærdighed, hvor en sådan arbejder så er. Hvis du er sådan, vil du vise en omsorg for dine elever ved at gøre særlige anstrengelser for deres frelse. Du vil komme tæt på dem i elskende sympati og besøge dem i deres hjem, og lære deres rigtige omgivelser ved at tale med dem om deres erfaring i Guds sager, og du vil bære dem i din tros arme til Faderens trone. -TSS 68-69.
ret (76) Fylde Lamperne.
I hans omsorg til Peter, befalede Frelseren ham først, »Vogt mine lam!« og derefter befalede han, »Vær hyrde for mine får!« Ved henvendelse til apostlene, sagde Kristus til alle hans tjenere, »Vogt mine lam!« Da Jesus formanede sine disciple til ikke at foragte de små, henvendte han sig til alle disciple i alle aldre. Han egen kærlighed og omhu for børn er et værdifuld eksempel for sine efterfølgere. Hvis lærere i sabbatsskolen følte den kærlighed som de burde for disse lam fra flokken, ville mange flere blive vundet til Kristi fold. Lad beretningen om Jesus blive gentaget for børnene ved en hver passende lejlighed. Lad i enhver prædiken være et lille hjørne overladt til deres gavn. Kristi tjenere kan have varige venner i disse små, og hans ord kan for dem være som æbler af guld i skåle af sølv. -TSS 113.
ret (77) (77)Forsøm Ikke Børnene.
Når noget er blevet færdig med uddannelsen og religiøs oplæring af de unge, er der stadig en stor mangel. Mange behøver at blive opmuntret og hjulpet. Det er ikke det personlige arbejde som sagen påkræver. Det er ikke prædikanterne alene som har forsømt dette alvorlige arbejde i at frelse unge; medlemmerne i menighederne må gøre op med Mesteren for deres ligegyldighed og pligtforsømmelse.
ret (77) Herren er ikke herliggjort når børnene er forsømte og forbigået. De skal oplæres, disciplineres og tålmodigt belæres. De kræver mere end henkastet opmærksomhed, mere end opmuntrende ord. De behøver samvittighedsfuldt, fromt og omhyggeligt arbejde. De hjerter som er fyldt med kærlighed og sympati vil nå de unges hjerter som tilsyneladende er skødesløse og håbløse. -TSS 114, 115.
ret (77) At Lede den Lille Flok.
Vore formænd og vore lærere i sabbatsskolen , bør være flittige i bøn. Et ord talt i rette tid kan være god sæd for de ungdommelige sind, og kan føre til at lede de små fødder på den rette sti. Men et galt ord kan lede deres fødder på ulykkens sti. -TSS 112.
ret (78) Samel de Små.
Samel de små med pludrene læber, de unge og de ældre, og sæt dem i gang med at løse gåder (78) som ikke er blevet begrebet af jordens kloge folk, selv om de har store tanker. De tunge sandheder i Guds ord er for dem som er ydmyg og villig til at lære ved fødderne af den guddommelige Lærer. Jesus glædede sig i ånden på grund af dette faktum, og sagde, »Jeg priser dig, fader, himmelens og jordens Herre, fordi du har skjult disse ting for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja Fader, for således var det din vilje.«
ret (78) Lad ikke snævre tanker begrænse dine arbejdere. »Marken er verden.« Sandhedens lære er tydeligt afsløret på hver side af Guds ord, og dog har fjenden magt til at forblinde de selvtilstrækkelige tanker, så at de tydeligste og mest enkelte udtalelser ikke kan forstås. Lad sandheden blive lært til vore børn. Lad dem blive bevæbnet med åbenbaringen af Guds ord. Lad dem blive i stand til at vise hvad der er skrevet i sandhedens Skrifter. Lad prædikanten fra pulten, med læber der er berørt med kul fra himlens alter, tale livets ord som vil brænde sig vej indtil deres hjerte og sjæl som, selv om de er kloge i verdens visdom, ikke kan fatte den visdom som er oven fra.
ret (78) Spørgsmålet, »Hvad er sandhed?« burde stilles med afgjort interesse. Vi må reagere på Guds befaling, og gå frem fra lys til et større lys. Der er ikke noget så slemt som Kristi soldater der er stille, ligegyldige og passive. Der (79) er hele tiden fremskridt at gøre. Guds forudseenhed leder os skridt for skridt på lydighedens sti. Lad forældre og lærere indprente i børnenes sind at Herren prøver dem i dette liv, for at se om de vil afgive lydighed til ham med kærlighed og ærbødighed. Dem som ikke vil være lydige mod Kristus her vil ikke lyde ham i det evige liv. Herren søger at gøre dem egnede for de himmelske boliger som Jesus er gået for at berede dem som elsker ham. -TSS 31, 32.
ret (79) Børns Religiøse Erfaring.Gudsdyrkelse hjælper børn til at studere bedre og at gøre et mere trofast arbejde. En lille pige på tolv fortalte, på enkle måder, vidnesbyrdet hvorfor hun var en kristen. "Jeg brød mig ikke om at studere, men at bede. Jeg var doven i skolen, og ofte forsømte jeg mine lektier. Nu lærer jeg hver lektie godt, for at behage Gud. Jeg var fuld af spilopper i skolen, når læreren ikke holdt øje med mig, gjorde jeg sjov som børnene kunne se. Nu ønsker jeg at behage Gud ved at opføre mig pænt og følge skolens regler. Jeg var egenkærlig der hjemme, ville ikke gå ærinder, og var vranten når mor kalde mig, fra leg, til at hjælpe i hendes arbejde. Nu er det en virkelig glæde for mig at hjælpe mor på hvilken som helst måde og vise at jeg elsker hende."
ret (79) Lær ikke jeres børn, med henblik på senere perioder, hvornår de skal være gamle nok til at omvende sig og tro sandheden. Hvis de er rigtigt oplærte, må meget unge børn have det korrekte syn på deres (80) tilstand som syndere, og på vejen til frelse gennem Kristus. -TSS 112.
ret (80) Børns Hjerter de Mest Modtagelige.
Sabbatsskolelærerne har behov for at vandre omhyggeligt og under bøn for Gud. De må arbejde som dem der må aflægge et regnskab. De har fået en lejlighed til at vinde sjæle for Kristus, og jo mere de unge forbliver i forhærdelse, des mere bestyrket bliver de i deres modstand for Guds Ånd. Som årerne går er det sandsynligt at der vil være en aftagene følsomhed for det guddommelige, en formindsket modtagelighed for religionens påvirkninger. Hver dag arbejder Satan på at fæstne dem i deres ulydigheds vaner og deres forhærdede ånd, og det er mindre sandsynligt at de bliver kristne. Og hvad skal det endelige regnskab være der skal aflægges af ligegyldige lærer? Hvorfor forblinder moralske forskelle lærerens sjæl, og gør ham modvillig til at lægge de rigtige anstrengelser frem for omvendelsen af børn og unges dyrebare sjæle? Hvorfor ikke lade den Hellige Ånd skabe en atmosfære omkring sjælen som vil drive moralsk mørke væk og bringe himmelsk lys til andre? -TSS 44, 45.
ret (80) Kraften fra en Kristus Lig Mildhed.
Herren Jesus Kristus havde ubegrænset mildhed for dem han havde tilegnet sig for prisen af hans egne kødelige lidelser, så de ikke skal fortabes (81) med djævlen og hans engle, men at han kan gøre fordring på dem som hans udvalgte. De er hans kærligheds krav, fra hans egen besiddelse; og han ser på dem med ubeskrivelig kærlighed, og hans egen retfærdigheds duft giver han til sine elskede som tror på ham. Det kræver taktfølelse og visdom og menneskelig kærlighed og helliggjort hengivenhed for de dyrebare lam i flokken, at lede dem til at se og værdsætte deres privilegium i at overgive dem selv til den trofaste hyrdes ømme vejledning. Guds børn vil udøve Jesu Kristi mildhed.
ret (81) Læreren må binde disse børn til sit hjerte med Kristi kærlighed blivende i sjælens templ som en liflig duft, en smag af liv til liv. Læreren må, ved at Kristi nåde er videregivet til dem, være en levende menneskelig repræsentant - være arbejdere sammen med Gud - for at oplyse, opløfte, opmuntre og hjælpe til at rense sjælen fra dens moralske besmittelse; og Guds billede vil blive afsløret i barnets sjæl, og karakteren blive omdannet ved Kristi nåde. -TSS 87.
ret (81) En Genvundet Grund for Kristne Arbejdere.
Kristne lærere og studerende står til ansvar over for Gud for de nådige privilegier de nyder, for de er arbejdere sammen med Gud og bærer et bestemt vidnesbyrd i kraften af Guds frelsende nåde under himlens og jordens beskuelse. Guds arbejderes virkeevne og indflydelse vil stå i forhold (82) til deres moralske værdighed og renhed. De sande kristne lærere vil erkende betydningen af sabbatsskolelektien; for at deres forståelse vil være åbnet til at fatte evangeliet. De vil lade deres lys skinne til dem som ikke har haft nogen interesse for sandhedens dyrebare stråler. Hjertets dør må åbnes til at tage imod det skinnene lys fra ordet. En kristen studerende som tager i mod Guds ord kan være midlet til velsignelse for hans medstuderende. Han kan være til nytte for andre, hvis han, tålmodigt og venligt og interesseret, vil gennemgå lektien med dem som ikke har en interesse i Guds sager, og vil gøre sin belæring enkel og afgrænset. Den slags arbejde vil kræve visdom ovenfra, så arbejderen kan nærme sig dem som behøver hjælp på en acceptabel måde, og lede dem til Kristus, hvor sjælens mangler kan blive mættet....
ret (82) Når den unge er omvendt, overlad ham ikke til lediggang; giv ham noget at gøre i Mesterens vingård. Lad ham efter hans evner være beskæftiget; for Herren har givet ethvert menneske sit arbejde. Lad os samarbejde med Herren på enhver måde, og sætte ethvert middel i gang hvori deres kræfter som er forbundet med sabbatsskolen kan udvikles til nytte. Denne verdens indbyggere ordner sig selv under bannerne fra jordens indbyggeres to ledere. Kristus livets Fyrste, og Satan mørkets fyrste, beder indstændigt mænd og kvinder og unge til tjeneste. Det er (83) den kristnes lærer og elevs gerning at gøre alvorlige anstrengelser så Kristi rækker hele tiden kan forøges og at indbyde enhver sjæl til at stå under Immanuel Fyrstens blodstængte banner. -TSS 50, 51.
ret (83) Sabbatsskolen en Faktor i Missions Oplæring.
Det havde vist sig i missionsmarken, at, om det kan være evnen til at forkynde, hvis det hårde arbejde forsømmes, hvis folkene ikke er oplært i hvordan det skal gøres, hvordan møder ledes, hvordan deres del i missions arbejdet skal udføres, hvordan folk skal nås med godt resultat, at arbejdet næsten vil svigte. Der er også meget der skal gøres i sabbatsskolearbejdet, i at få folk til at forstå deres forpligtelse og til at gøre deres del. Gud kalder dem til at arbejde for ham, og prædikanterne bør lede deres anstrengelser. -5T 256.
ret (83) En Oplæring til Bibelarbejdet.
Det store arbejde i at åbne Bibelen fra hjem til hjem gennem bibellæsninger, giver en større betydning til sabbatsskolearbejdet, og gør det klart at lærerne i skolerne bør være indviede mænd og kvinder, som forstår skrifterne, og kan sammensætte sandhedens ord rigtigt. Tanken med at have bibellæsninger er en himmelskfødt tanke, og åbner vejen for at sætte hundredvis af unge mænd og kvinder på marken til at gøre et vigtigt arbejde, der ellers ikke kunne have været gjort.
ret (84) Bibelen er fri fra lænker. Den kan bæres til enhvert menneskes dør, og dens sandheder kan overbringes til ethvert menneskes samvittighed. Der er mange, som de rigtige berøanere (indb i Berøa), som vil søge skrifterne for dem selv dagligt, der er overbragt, for at se om tingene er således eller ej. Kristus har sagt, »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.« Jesus, verdens Forløser, påbyder mennesker ikke kun til at læse, men at »granske skrifterne«. Dette er et stort og betydningsfuldt arbejde, og det er overdraget til os, og ved at gøre dette vil vi blive gavnet stort; for lydighed imod Kristi bud vil ikke være ulønnet. Han vil krone os med særlige mærker fra hans gunst denne loyalitets handling som følge af det lys der er åbenbaret i hans ord. -TSS 29, 30.
ret (84) Se Efter Kristne i andre Menigheder.
Gør ikke sabbatsskolelektien tør og åndsløs. Efter det indtryk at Bibelen, og Bibelen alene, er vor tros regel, og at menneskers udsagn og gerninger ikke er et kriterium for vor lære og handlinger. En stor lektie må læres til børnene, og det er at de må være fri for enhver smugle egoisme og blind tro. Lær dem at Kristus døde for at frelse syndere, og at dem som ikke er i vor tro skal behandles med stor ømhed og overbærenhed, for deres sjæle er dyrebare i Guds øjne. (85) Ingen må betragtes med foragt. Der må ikke være nogen farisæisme og ingen selvretfærdighed.
ret (85) Der er mange sande kristne ikke i vor tro, som vi kan komme i kontakt med, som lever efter det bedste lys som de har, og de er i større gunst hos Gud end dem som har et større lys men som ikke har benyttet sig af det ved de tilsvarende synlige gerninger.
ret (85) En tolerant ånd
Engang fandt disciplene et menneske som gjorde et arbejde i Kristi navn, og Johannes, fortalte det til Jesus og sagde, »vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke var i følge med os.« Men Jesus irettesatte hans tanke, og fortalte sine efterfølgere at »Den, der ikke er imod os, er for os.«
ret (85) Vejen, sandheden og livet vil tydeligt afsløres i deres ord, ånd og holdning som tror på og lærer af Jesus. Forældre og lærere burde vise den ømmeste interesse og forståelse for dem som ikke er troende i sandheden. De burde aldrig, hverken ved ord eller handling, såre en sjæl, Kristi blods ejendom. Hvis de ældre viser en kold, rå og usympatisk ånd, vil børnene vise det samme, og deres karakter vil ikke blive dannet efter den guddommelige model. Vi må tålmodigt uddanne børn og unge til at mærke at de er påbudt af Gud til at være missionærer, så de ikke skal være selviske, indsnæverede og snæversynede, men tolerante i deres tanker og forståelse. Hvis (86) alle arbejder i kærlighed og viser Kristi belevenhed, vil de være sjælevindere, og vil bringe dyrebare neg til Mesteren.
ret (86) Målet for en Højere Standard
En ting er sikkert, der er meget lidt af kærlighedens ånd blandt syvende-dags adventister, både i menigheden og i sabbatsskolearbejdet. Arbejdere og elever tragter efter en for lav standard. Alle behøver en højere og helligere higen, i at indånde en renere atmosfære. Unge mænd og kvinder skal komme ud af vore sabbatsskoler og skoler for at blive missionærer for Gud. De behøver den allerbedste undervisning og religiøs oplæring. De behøver de dyder der kommer fra Gud, lagt til kundskaben, som vil kvalificere dem til prøvelser og ansvarlige embeder. Den forstandsmæssige og åndelige vækst burde være så udpræget som udviklingen af de fysiske kræfter. De unge burde føle nødvendigheden af at være forstandsmæssig så vel som åndeligt stærke og kvalificerede. Mange svigter i at erhverve sig denne kraft, ikke fordi de mangler evner, men fordi de svigter i at bruge dem selv med beslutsomme og flittige anstrengelser. De burde bruge de allerfleste af deres anledninger, og være på vagt, for at blive i stand til at bære byrderne og dele deres ansvar som er trætte og betyngede. Det mest vigtige af al missionsarbejde er at oplære arbejdere i at gå ud i marken for at forkynde evangeliet for enhver skabning. -TSS 32-34.
ret næste kapitel
|