(89) Den højeste af alle videnskaber.
Det betyder meget mere end de begrænsede tanker kan fatte, at viderebringe Jesus Kristus og ham korsfæstet i enhver missionsk anstrengelse. »Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt.« »Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.« Dette skal være vort arbejdes byrde. Hvis nogen tror at han er egnet til at lære uddannelses-viden i sabbatsskolen eller i dagskolen behøver han først at lære frygt for Herren, som er visdoms begyndelse så han kan lære den højeste af alle videnskaber. -FE 272.
ret (89) Udvælgelse af lærere.
Den belæring der gives til børn og unge bør ikke være af overfladisk karakter. Lærerne bør gøre alt hvad der står i deres magt, som dem der står i sandhedens værn, for at hæve standarden højere. Der er ikke noget værre for din sabbatsskole (90) end at sætte unge mænd og unge kvinder der har vist store mangler i deres religiøse erfaring som arbejdere..... Gør ikke standarden lavere i jeres sabbatsskoler. Jeres børn må have ligesom deres lærere dem hvis eksempel og påvirkning hellere vil være en velsignelse end en forbandelse. De må hele tiden have foran sig en god sans for dyder, renhed og hellighed som karakteriser det kristne liv. Deres tanker på dette punkt må ikke blive forvirrede; lad ingen handle uklogt eller uvidende i disse sager. Giv ikke, ved stemme eller pen, opmuntring til mænd eller kvinder der ikke har moralsk værdi, hvis tidligere liv viser en mangel på samvittighed og renhed. De kan være skarpsindige, åndfulde, forstandige; men hvis hjertet ikke er gennemsyret med Guds Ånd, og hvis de ikke har karakterens renhed, peger deres indflydelse mod det jordiske, ikke mod det himmelske, og vil være skadelig, hvor de end er, og hvad de end har med at gøre.
ret (90) Vi er i stor mangel for mænd og kvinder som fornemmer synden og hader uretfærdighed; som har åndeligt syn til at erkende manglerne i Guds sag, og til at arbejde med en hengiven og uselvisk interesse og altid holde selvet skjult i Jesus. Vi ønsker unge mennesker som Gud kan anerkende, som har praktisk gudfrygtighed, som har samvittigheder der er hurtige til at mærke og sanse farer; mænd og kvinder som ikke vil ophøje dem selv, og ikke vil søge at skjule sjælens misdannelser under en kappe af gudfrygtighed; dem som mærker deres karakters svaghed og mangelfuldhed, og som vil hænge deres (91) hjælpeløse sjæle på Jesus Kristus. Dem som er selvsikre, og tænker at deres måder er hævet over kritik, vil vise et meget mangelfuldt arbejde. »For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk.« Når hans svaghed mærkes, tager han ved tro vare på Jesus Kristus og hans nåde...
ret (91) Enhver sabbatsskolearbejder som har passeret fra døden til livet gennem Kristi forvandlende nåde, vil afsløre Guds Ånds dybe bevægelse på hans eget hjerte. Dem som prøver at diktere andre, som gør et krav på at lede andre sjæle til hellighedens stier, medens deres eget liv er med nydelsesyge, med stolthed, med kærlighed til pral, er ikke trofaste tjenere. Deres liv er ikke i overensstemmelse med deres bekendelse, deres indflydelse er en fornærmelse mod Gud. De behøver en gennemgribende omvendelse. Deres hjerter er så fyldt med snavs at der ikke plads til forædlende og rensende sandhed. Sjælstemplet behøver at blive renset og forædlet; for det er snarere Satan end Gud der er i hjertet.
ret (91) Det er absolut nødvendigt at det er med omhu når mænd og kvinder sættes i betroede stillinger. I burde kende noget til deres tidligere liv, og til den karakter der er blevet udviklet. I skulle hellere fordoble jeres klasser under gudfrygtige arbejdere end at forøge antallet af lærere hvis indflydelse ikke er i overensstemmelse med sandhedens hellige karakter som vi bekender os til, for deres påvirkning vil være demoraliserende. -TSS 22-26.
ret (92) (92) Afgørende Kvalifikationer.
Dem hvis pligt det er at udvælge lærere burde bevogtes, og ikke sende dem ind i skolen som ikke er egnede til at udøve en god påvirkning. Hvordan er lærernes opførsel? Er han punktlig? Er han renlig og proper? Dette burde have opmærksomhed; for disse kvaliteter er afgørende for en lærer. Hvordan kan han pålægge klassen disse nødvendige færdigheder uden de har et punktligt eksempel i nethed, fatning og orden? Hvis læreren ikke er på sin plads, og klassen er overladt til at fornøje sig selv, og læreren kommer til at jage den til åndeløshed, leder påvirkningen den efter tiden til unøjagtighed og uorden. -TSS 95, 96.
ret (92) Velafbalancerede Sind, Ligestillede Karakterer.
Et velafbalanceret sind og ligestillede karakterer er på enhver måde påkrævet som lærer. Giv ikke dette arbejde i hænderne på unge mænd og unge kvinder som ikke ved hvordan man skal omgås menneskelige sind. De ved så lidt om nådens styrende kraft over deres egne hjerter og karakterer som de må forstå, og lære helt nye lektier i kristen erfaring. De har aldrig lært at holde deres egen sjæl og karakter under tugtelse i overensstemmelse med Jesus Kristus, og endda bringe tankerne i fangenskab i overensstemmelse med Jesus Kristus.
ret (92) Der er alle slags personligheder at omgås hos børn og unge..... Mange af de børn (93) har ikke haft en rigtig opdragelse i hjemmet. De er blevet sørgeligt forsømt. Nogle har været efterladt til at gøre som det behager dem; andre har der været fundet fejl ved og har tabt modet. Men kun lidt elskværdighed og venlighed har været vist mod dem, og kun nogle få bifaldende ord er blevet sagt til dem. Forældrenes mangelfulde karakter er blevet viderearvet, og den opdragelse der er givet af disse mangelfulde karakterer har været uheldig i dannelsen af karakteren. Solidt stof har ikke været bragt ind i karakteropbyggelsen.
ret (93) Der er intet mere vigtigt arbejde der kan gøres end uddannelse og oplæring af disse børn og unge. De lærer som arbejder i den del af Herrens vingård behøver først at lære hvordan man skal være behersket og holde deres eget temperament og egne følelser under kontrol, i underkastelse til Guds Helligånd. De burde give udtryk af at ikke have en ensidig erfaring, men et velafbalanceret sind, en ligedannet karakter så at de kan, fordi de er samvittighedsfulde kristne, betro dem selv under Førstelæreren. - FE 266, 267.
ret (93) Klæder og Optræden.
Enhver lærer i sabbatsskolen bør være en Kristi efterfølger, og dem som ikke har genkendt sig selv som Kristi disciple og viser ved et konsekvent liv at de er kristne, bør ikke indbydes til at blive lærere i sabbatsskolen, for de mangler at de første lærde dem de (94) grundlæggende principper i kærlighed og frygt til Gud. »Skilt fra mig,« siger Jesus, »kan I slet intet gøre.« Af hvilken værdi ville da hans lære være som har ingen personlig erfaring for Kristi kraft? Det ville være en stor selvmodsigelse at tilskyde en sådan til at tage en klasse i sabbatsskolen, og det er endnu værre at lade en klasse være under en lærers indflydelse hvis klæder og optræden fornægter den Frelser, som vi bekender os til at tjene.
ret (94) De som underviser i sabbatsskolen må have deres hjerter varmet og styrket af sandhedens Gud, og ikke være ordets hører, men også dets gører. De bør være næret i Kristus, som grenene er næret i vinen. Duggen fra den himmelske nåde burde falde på dem, så deres hjerter kan blive som dyrebare værdifulde planter, hvis knopper åbner og udvider sig og giver udsender behagelig duft, som blomsterne i Guds have. Lærerne bør studere flittigt i Guds ord, og altid vise det faktum at de dagligt lærer lektier i Kristi skole, og er i stand til at viderebringe andre det lys som de har modtaget fra ham som er han Store Lærer, verdens lys.
ret (94) Lærer bør føle deres ansvar, og gøre brug af enhver lejlighed til at benytte sig af dette, så de kan udføre den bedste tjeneste på en måde som vil føre til sjæles frelse. Både lærere og elever bør være klar over vigtigheden i at vise flid og udholdenhed i studiet af Guds ord. De bør være i megen forbindelse med Gud, hvor (95) små fristelser ikke vil styre dem, og ladhed og apati med held bliver modvirket. Ingen stilstand, ingen svaghed for sig selv bør tillades af dem som bekender sig at være kristne arbejdere. -TSS 54, 55.
ret (95) En Repræsentant for Sand Religion.
Den oprigtigt omvendte arbejder i sabbatsskolen vil ikke være dannet efter verdens vaner og skikke, men vil stå i moralsk uafhængighed. Han vil give et eksempel som vil være forenelig med sin bekendelse, komme ud af verden, og bevare en adskillelse fra dens ånd og manerer. Han vil ikke på mindste måde vendes fra sit urokkelige forsæt for at blive ét med Kristus, ej heller vige en tøddel fra sit trofaste ståsted til Gud, i modsætning til stolthed, til eftergivenhed i selviske fornøjelser, til forbruget af midler for tilfredsstillelse af tilbøjeligheder eller tang til at stille sig til skue, men vil være et eksempel i ånd, optræden og klæder.
ret (95) Sabbatsskolearbejder, hvad vil du imødekomme, Kristi norm eller det fra verden? O, ville du dog sige, "Jeg vil tage korset op og følge Jesus"? Vil du ikke opdyrke hans ømhed til overbevisning, hans alvor i formaningen, og give eksempler på sandhedens ophøjede principper og vise i liv og karakter hvad Kristi religion har gjort for dig? Skal vi ikke alle give agt på apostelens formaning, »iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær«?
ret (95) Der er brug for at fremstille en uforfalsket religion (96) for de unge. En sådan religion vil vise sig at være en sund kraft, en fuldt gennemsyrende påvirkning. Hjertefølt hengivenhed, glæde, friskhed og stadig vækst vil springe op, og det er den religion som de unge må se hvis de skal drages til Kristus. Den slags religion vil efterlade dets guddommelige påtryk på sjælene, og dets indehaver vil blive belønnet både åndeligt og fysisk af Guds fornyende nåde.
ret (96) Prøv det for ét år, du som er opdrager og lærer i vore dag- og sabbatsskoler, og se om du ikke vil være i stand til at sige, "Herren har arbejdet vidunderligt for os, for mange sjæle er blevet bragt til Mesteren, som dyrebare neg til den himmelske lade." -TSS 45, 46.
ret (96) Selvransagelse.
Herren vil have at lærerne i vore sabbatsskoler ransager sig selv om de er i Guds kærlighed. Der vil være afprøvninger fra Gud i at prøve karakteren i alle deres erfaring som arbejder i Guds sag. Der er fare for at lærerne bliver selvsikre, og bliver så fyldte med selvfølelse at de ikke vil indse deres egne mangler, at der er en tankernes snæverhed hos dem, og at de ikke er vulgære eller går over grænser. De bliver ikke dygtigere, men mere og mere selvfølende. De bringer ikke Jesus ind i deres hjerter og i deres (97) erfaringer. Læreren bør opelske sin styrke, opelske sin taleevne til at tale tydeligt og give forstandige udtryksmåder. Den åndelige styrke bør opdyrkes og ikke efterlades så svag, og tankevirksomheden så forvirret, at de ikke kan gøre rede for eller forstå vor tros læresætninger. Hvis læreren ikke er af oprigtig fromhed, renhed, selvfornægtelse og villighed til at udholde besværligheder, vil han ikke være egnet for det store højtidelige arbejde. Det er lærerens pligt at prøve sine egne kræfter, sin egen ånd, og forstå sin sande stilling over for Gud, ved omhyggelig undersøgelse...
ret (97) Lærerens eksempel
Den som tager imod lærerens ansvar vil, hvis han ikke er fuldt kvalificeret, hvis han fornemmer sit embedes ansvar, gøre sit bedste for at lære. Han vil opelske ærbødighed, venlighed og fasthed. Lad opførselen være af den karakter at din klasse vil blive oplært til at have højtidelige tanker og ærbødighed over for Gud. Medens tankerne kan overbringes i enkelhed, i et sprog, når Gud, Kristus, hans lidelser, hans opstandelse taler som virkeligheder til dig og bør bære tankerne højt op over jordiske ting, og få dem til at mærke at de er i den Ubegrænsedes nærhed.
ret (97) Sabbatsskolen er ikke noget sted for den klasse der glider let hen over det, som taler flydende, og i en letsindig ånd for det evige, prøver sandheder, som er højere end himlenes og bredere end verdens. (98) En klasses opførsel vil gengive en lærers karakter i det eksempel de har for dem. Hvis de er grove, og fortsætter således, hvis de er uærbødige, så er der en årsag, og sagen behøver at blive gennemgribende undersøgt.
ret (98) Ærbødig og Alligevel Munter
Læreren må have ærbødighed og alligevel være munter. Og i stedet for en rapmundet facon, burde han være en søger efter Guds dybe ting. Nogen påtagethed vil ikke være naturlig. Lad klassen få det indtryk at religion er en virkelighed, som er ønskeligt; for den bringer fred og hvile og lykke. Lad ikke din klasse få det indtryk at en kold og usympatisk karakter er religion. Lad freden og herligheden af Kristi indre tilstædeværelse lade ansigtet tale han kærlighed, læberne udtale taknemmelighed og pris.
ret (98) Dem som har for vane at være i forbindelse med Gud vil have hans lys genspejlet i ansigtsudtrykket. Børn hader skyernes og bedrøvelsens mørke. Deres hjerter svarer på klarhed, på venlighed og på kærlighed. Selvom en lærer bør være fast og beslutsom, bør han ikke være streng, krævende og diktatorisk. En ophøjet myndighed er påkrævet hos læreren, ellers mangler han den evne som vil gøre ham til en vellykket lærer. Børnene er hurtige til at se en svaghed eller en mangel i karakteren hos læreren. Holdningen gør sit aftryk. De ord som du udtaler vil ikke give dem den rigtige form medmindre de kan se modellen i din karakter. En korrekt kristen illustreret i det daglige liv vil gøre et stort arbejde i (99) din klasses karakteropbygning, mere, langt mere, end al din undervisning og ofte gengivede lektier. Gud har således sat os enkeltvis i forbindelse med menneskers store væv som vi ubevidst trækker fra andre, hvor vi er kommet i kontakt med deres veje, fremgangsmåder og vaner. #Og Gud forbød at den mindste af disse små skulle overlades til at vandre væk fra stien kastet ud for Herrens løsekøbelse til at vandre på den. Lad læreren have den faktiske gudfrygtighed at Jesu karakter og kærlighed vil blive åbenbaret i ham.
ret (99) Sabbatsskolen er ikke et sted for underholdning, til at more og adsprede børnene, selvom det, ved at gøre det rigtigt, kan være alt dette; men det er et sted hvor børn og unge er uddannede, hvor Bibelen er åbnet til forståelsen, linie for linie, regel for regel, lidt her og lidt der. Det er et sted hvor sandhedens lys skal tildeles. Ikke alle som lærer i vore sabbatsskoler kvalificer dem selv til gerningen. Lad enhver lærer føle at han må vide mere; han må være bedre fortrolig med dem som han skal have med at gøre og være bedre bekendt med de bedste metoder i at videregive kundskab; og når han har gjort det bedste han kan, så kommer han langt bedre. -TSS 95-98.
ret (99) Lærerens påvirkning.
Det er vor egen karakter og erfaring der bestemmer vor indflydelse på andre. For at overbevise andre om kraften fra Kristi nåde, må vi kende (100) dens kræfter i vor egne hjerter og liv. Det evangelium vi giver for sjælenes frelse må være det evangelium hvorved vore egne sjæle er frelst. Kun igennem en levende tro i Kristus som en personlig Frelser er det muligt at gøre vor indflydelse gældende i en skeptisk verden. Hvis vi ville drage syndere ud fra den hurtigløbene strøm, må vore fødder sættes sikkert på Klippen, Jesus Kristus.
ret (100) Kristenhedens kendetegn er ikke et ydre tegn, ikke at man bærer et kors eller en krone, men det er det som åbenbarer menneskets forening med Gud. Ved kraften fra hans nåde vist ved karakterens forvandling bliver verden overbevist om at Gud har sendt sin Søn som dens Forløser. Der er ingen andre påvirkninger som kan omgive den menneskelige sjæl der har sådan en magt som påvirkningen fra et uselvisk liv. Det stærkeste argument til gunst for evangeliet er en elskende og elskelig kristen. -TSS 115, 116.
ret (100) Tålmod med den Egensindige.
Husk at du ikke kan læse hjerter. Du kender ikke de motiver som foranledige handlinger der for dig syndes forkerte. Der er mange som ikke har modtaget den rigtige oplæring; deres karakterer er forkvakle, de er hårde og knudrede, og ser ud til at være krogede på enhver måde. Men Kristi nåde kan forvandle dem. Kast dem aldrig til side, driv dem aldrig til modløshed eller fortvivlelse ved at sige, "Du har skuffet mig, og jeg vil ikke prøve at hjælpe dig." Nogle få ord sagt hastigt under udfordring, - netop hvad vi (101) tror at de fortjener, - kan afskære snorene til påvirkning som vi har bundet fra vore til deres hjerter.
ret (101) Det pålidelige liv, den tålmodige overbærenhed, den ånd der er uforstyrret af provokation, er altid det mest afgørende argument og den mest alvorlige appel. Hvis du har haft anledninger og fortrin som ikke er faldet i andres lod så overvej dette, og vær altid en klog, omhyggelig og venlig lærer.
ret (101) For at få vokset til at tage et klar og stærk præg af seglet, må du ikke smække seglet på, på en hastig og voldsom måde; du sætter seglet omhyggeligt på det plasticske voks og roligt og stadigt holder det nede, indtil det er hærdnet i formen. På samme måde er det med menneskelige sjæle. Sammenhængen i den kristne påvirkning er dets krafts hemmelighed, og det afhænger af den urokkelighed du udviser i Kristi karakter. Hjælp dem som har fejlet, ved at fortælle dem fra dine erfaringer. Vis, når du gør alvorlige fejltagelser, hvordan, tålmodighed, venlighed og hjælpsomhed for dine medarbejderes del gav dig opmuntring og håb.
ret (101) Indtil dommen vil du aldrig kende påvirkningen af en venlig og betænksom hvis overfor de ustadige, ufornuftige og uværdige. Når vi møder utaknemmelighed og forræderi af indviet tillid, er vi opildnet til at vise vor foragt og harme. Denne skyldfølelse er de beredt på. Men venlig overbærenhed tager dem med overraskelse, og vækker ofte bedre lyster og vækker en længsel efter et mere ædelt liv. -TSS 116, 117.
ret (102) (102)Tolerance for Andre.
Enhver livsforbindelse kræver udøvelse af selvkontrol, tålmodighed, og forståelse. Vi afviger så vidt i natur, vaner og oplæring at vore måder at se tingene på forandrer sig. Vi dømmer forskelligt. Vor forståelse af sandheden, vore forestillinger med hensyn til livsførelse, er ikke i alle henseender de samme. Der er ikke to hvis erfaring er ens i enhver enkelthed. Prøverne hos én er ikke de andres prøver. De pligter som én finder lette, er for andre de mest svære og indviklede.
ret (102) Så svag, så uvidende, så tilbøjelig til misforståelse er menneskenaturen, at enhver bør være forsigtig i at sætte sig over andre. Vi kender kun lidt til vore handlingers betydning i andres erfaring. Hvad vi gør eller siger kan synes for os som af lille betydning, selv om, vore øjne kunne åbnes, ville vi se at de mest betydningsfulde resultater for godt eller ondt hviler på det. -TSS 117.
ret (102) Selvforbedring.
Fordi der er så megen forsimpling i karakteren, så megen bedrageri som helt omgiver de unge, er der des større behov for at lærerens ord, indstilling og opførsel bør fremstille det ophøjede og sande. Børn er hurtige til at opfange påtagethed eller nogen anden svaghed eller mangel. Læreren kan ikke opnå respekt fra sine elever på en anden måde end ved at vise sin egen karakter de principper som han søger at lære dem....
ret (103) (103) Men lærerens nytte afhænger ikke så meget af den egentlige mængde af sine kundskaber som af standarden af det han tilstræber. En sand lærer er ikke tilfreds med dunkle tanker, et mageligt sind eller en svag hukommelse. Han søger hele tiden after højre færdigheder og bedre måder. Hans liv er i stadig vækst. I en sådan lærers gerning er der en friskhed og en fremskyndende kraft, som vækker og indgyder sine elever....
ret (103) Der behøves lærere som er hurtige til at se og udnytte enhver lejlighed for at gøre godt; dem som med iver forbinder sand værdighed; som er i stand til at styre, og »være en god lærer«; som kan indgyde tanker, vække energi og bibringe opmuntring og liv.
ret (103) En læres fortrin kan have været begrænset, så at han ikke kan besidde så høj en boglig kvalifikation som det kunne ønskes; hvis han dog har en sand indsigt i den menneskelige natur; hvis han har en ægte kærlighed for sit arbejde, en værdsættelse af dets vigtighed og en bestemthed at benytte sig af; hvis han er villig til at arbejde alvorligt og udholdende, vil han fatte sine elevers behov, og, ved sin forstående og fremskridtsvenlige ånd, vil han indspirere dem til at følge idet han søger at lede dem fremad og opad.
ret (103) Børnene og de unge afviger, under lærerens omhu, bredt i natur, vaner og i oplæring. Nogle har ingen bestemte hensigter eller faste principper. De behøver at blive vækket til deres ansvar og muligheder....
ret (103) Han som ser anledninger og privilegier (104) i sin gerning vil ikke tillade noget at stå i vejen for alvorlig bestræbelse for selvforbedring. Han vil ikke spare nogen ulejlighed for at nå den højeste norm for udmærkelse. Al det som han ønsker at hans elever skal blive, vil han selv bestræbe sig for at være. -TSS 118, 119.
ret (104) Midler for større dygtighed.
Vi må have indviede lærere, som elsker Gud til det yderste og deres næste som dem selv. Herren har gjort store tilvejebringelser så at lærerne kan have større dygtighed fra sabbat til sabbat, så de kan lære med god virkning og arbejde hvad angår tid og evighed. Vi behøver i vore skoler unge mænd og kvinder der har sund gudfrygtighed, ikke en billig og overfladisk erfaring, men en dyb indre fromhed der opstår af daglig oplæring i Kristi skole, så de kan tildele andre de dyrebare lektier som Kristus har lært dem.
ret (104) Dem som er tilfredse med at følge en bestemt rækkefølge, i at gøre tingene på den samme måde, vil gøre fejl, og fejle i det arbejde som gøres af sabbatsskolelærere; men hvis dem som forpligter sig i denne vigtige gren af Guds sag er kristne i ordets fulde forstand og gør det arbejde som er givet dem af Gud i sin frygt, arbejder med kærlighed for sjæle, for hvem Kristus døde, vil de være arbejdere sammen med Gud...
ret (104) Lærere bør være Eksempel
Lærerne bør sætte et rigtigt eksempel for de unge i ånd, i optræden og i klæder. De (105) bør være klædt i enkle og simple klæder; og deres ånd bør være så ydmyg som et barns, endnu renere og ophøjede, for de står i Gud nærhed, for at fremstille Kristi karakter for deres elever. I en hengivenhedens ånd, med hjertets ømhed, bør de se på deres formaninger og huske hvad Jesus har sagt, »Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelsk faders ansigt.«...
ret (105) Hvis lærerne ville lægge sig på sinde at det er den Hellige Ånd som må afsløre glimt af himmelske ting for sjælen, og dersom de arbejder i Kristi Ånd, indprenter denne himmelske repræsentant sindet med guddommelig sandhed; hvis de nogensinde ville indse at engle er omkring dem, at de står på hellig grund, ville et meget mere virkningsfyldt arbejde kunne gøres i vore sabbatsskoler. Lærerne ville ikke være blottet for åndelig nåde og kraft, for de ville have en forståelse for den guddommelige nærværelse; de vil forstå at de kun er menneskelige repræsentanter igennem hvem Kristus tildeler sit himmelske lys. Deres anstrengelser vil blive besjælet af alvor og kraft, og de vil vide at Ånden hjælper deres svagheder. -TSS 41-43.
ret (105) Kristus, Ikke Mennesket, Forbilledet.
Lad ikke læreren i sabbatsskolen følge deres eksempel som ikke vokser i kundskaben i vor Herre og Frelser Jesus Kristus, selv om (106) de der tjener bag den indviede pult har givet dem et sådant eksempel. Han der vil accepteres som en arbejder sammen med Gud må ikke gribes i at efterligne noget andet menneskes harmoni, måder eller tanker. Han må lære af Gud, og være udstyret med himmelsk visdom. Gud har givet fornuftens og intellektets gave til en arbejder den samme som han har givet til andre; og alt efter din dygtighed skal du lægge dine talenter ud til vekselererne. Herren vil ikke have nogen arbejder til bare at være skyggen af andre som han beundrer. Læreren må vokse op til et mål af Kristi stadium, ikke til et mål af nogle begrænsede, fejlende, dødelige. Du skal »vokse i nåde« og hvor skal nåde findes? - Kun i Kristus, det guddommelige mønster.
ret (106) Lad da enhver se på Kristus og efterligne det guddommelige forbillede. Lad enhver arbejder belaste sine kræfter til det yderste i harmoni med Guds plan. Lad ham lære i Kristi skole, så han er klog i at belære andre. Dem som er betroet lærerens omsorg i sabbatsskolen vil behøve den visdom og erfaring som Gud kan give til Kristi efterfølgere. Lad læreren lære af Kristi ydmyghed og beskedenhed af hjerte, så han kan være en sand lærer, og vinde sine elever til Kristus, lad dem, til gengæld, blive trofaste missionærer i den store høstmark. -TSS 76, 77.
ret (106) Elsk den Tvingende Magt.
Der er i det hele taget meget lidt forståelse i vort arbejde for sjæle. Der er ikke den forbøn, (107) frimodighed og dragende kraft som Gud kræver at vi skal udøve så sjæle kan blive forsonet med ham. Hvis vi lærer sandheden som den er i Jesus, vil religion ikke betragtes som et slid og slæb, men som en glæde og fryd. Lad lærerne bringe solskin, taknemmelighed og hjerter fulde af ømhed og Kristus lig medlidenhed, i deres arbejde, og gennemsyre deres elevers hjerter med den uselvisk elskende kærlighed; for det er den ånd der gennemtrænger himlen. Skal arbejderne i sabbatsskolen ikke frigøre sig selv for al stolthed og selvkærlighed, og ivrigt og oprigtigt blive ordets gørere? »Iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær« Ægte tro har tillid til Kristus, og giver ubetinget lydighed og samtykke i at følge ham hvor han end går. Når dette er sket vil mange sjæle, som et resultat af vellededet anstrengelser, blive bragt som dyrebare neg til Mesteren.
ret (107) Forældre og lærere bør søge at påvirke børnenes tanker fra deres tidligste år for vigtigheden af frelse. De bør lære børnene at Gud er deres himmelske Fader, at hans kærlighed udtrykkes for dem i gaven af sin enbårne Søn, og at verdens frelser er vist i sin kærlighed mod dem ved at komme til vor verden for at dø så vi kunne leve. Hvis disse lektier som er givet i kærlighed og ømhed, efterlader et varigt indtryk i de unges tanker og hjerter, som spejlbillede og objekt er reflekteret fra et spejl, når det er afsløret af sollyset, så vil dette (108) tema være afspejlet i sindet når det er oplyst af Kristi kærlighed. -TSS 100, 101.
ret (108) Simpelhed og Forståelse.
Hvor betydningsfulde er dog de lektier der kan gives til børn og unge i udbredelsen af skrifterne i Kristi enkelhed. Lad læreren efterlade alle sine strenge og højtlydene ord hjemme, og kun tage de mest enkle ord, som let vil opfanges i de unges tanker.
ret (108) Men for at være en vellykket lærer, skal ikke kun læremåderne være enkle, men du må have forståelse og kærlighed med dig i sabbatsskolen. Børnene vil genkende dette og blive påvirket af det. Mænd og kvinder er kun voksne børn. Reagerer vi ikke på ord og blik af virkelig forståelse og kærlighed? Jesus, den guddommelige lærer, forvissede sine disciple om sin kærlighed imod dem. Han påtog sig menneskelig natur i ingen anden hensigt end at vise mennesker Guds barmhjertighed, kærlighed og godhed i tilvejebringelsen for sine skabningers frelse og lykke. Det var i dette øjemed han døde. Medens han udtrykte sine ømmeste ord i forståelse, glædede han sig i den tanke at han havde i sinde at »virke i os«, ud over hvad de var i stand til at bede om og tænke. Dagligt udviste han for dem, i gerninger til velsignelse for mennesker, hvor stor hans ømhed og kærlighed var til den faldne (109) slægt. Han hjerte var en kilde af uudtømmelig medfølelse, hvorfra det længselsfulde hjerte kunne blive afhjulpet med livets vand.
ret (109) Da Jesus talte til folket, var de forbavset over hans lære; for han lærte dem som en der har autoritet, og ikke som de skriftkloge. De skriftkloge havde anstrengt sig for at befæste deres teorier, og de måtte anstrenge sig for at støtte dem, og holde deres indflydelse over folkets tanker, ved endeløse gentagelser af fabler og barnagtige traditioner. De mest ophøjede forbilleder i almen undervisning bestod hovedsageligt i at gennemgå meningsløse ceremoniers hjerteløses rundture, og i betydningsløse udtalelsers gengivelser. Jesu lære indskærpede de mest betydningsfulde tanker og de ædleste sandheder på den mest letfattelige og simple måde, »og den store folkeskare hørte gerne på ham.« Det er den slags undervisning der burde gives i vore sabbatsskoler. Lys, himlens lys, må genspejles fra Jesus, den vidunderlige Lærer, og børn og unges sjæle må oplyses med guddommelig herlighed fra hans karakter og kærlighed. Således kan børnene blive ledt i vidunderlig enkelhed til »Guds lam, som bærer verdens synd.« -TSS 39, 40.
ret (109) Nye og Friske Emner Skal Overbringes.
Sjælen bør være som et skatkammer, fuldt med et rigt og skønt forråd. Bag talerstolen, i sabbatsskolen, ved bedemødet og i forsamlinger burde vi have nye og friske emner hvorved andre oplyses. (110) Vi burde følge Jesu eksempel, som var en fuldkommen Lærer. Han uddannede mennesker ved at vise dem den levende Guds karakter. Han sagde, »dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.« Dette er det vigtigste at påvirke de unges sind med; for de må have et kendskab til Guds faderlige karakter, for at de kan blive ledt til underordne det timelige mod det evige. Ved at beskue Guds karakter, vil et stærkt ønske skabes i deres hjerter for at tildele andre sandhedens skønhed og kraft.
ret (110) Religionens Forvandlende Kraft
O, kunne enhver mand, kvinde og barn som omgås menneskesind have sandheden indvævet i sjælen, så det kan blive afsløret i ånd, i ord, i karakter og i handling! Sandhedens helliggørende kraft burde lede enhver som lærer i sabbatsskolen, eller én som har et embede på vore institutioner, for at have en sådan erfaring at de kan sige, "Jeg ved hvem jeg kan tro." Der er forvandlende kraft i Jesu Kristi religion, og denne kraft må ses over os med langt større ydmyghed, i mere alvorlig og levende tro, så vi kan blive et lys for verden. Selvet må ydmyges og Kristus ophøjes. Hvordan kan det være at dem som Gud betror nogle opgaver i sin moralske vingård er så let opløftede?
ret (111) (111) Hjerte-ransagende Spørgsmål
Hvordan kan det være at mange tror at en betroet stilling ophøjer mennesket? Hvorfor bliver de så selvtilstrækkelige når de er så fuldstændig afhængige af det forsonene offer? Hvorfor er der hos nogle så stort ønske om ømhed og så lidt arbejde i hjertet? Det er fordi de som er selvtilstrækkelige ikke er faldet på Klippen og blevet brudt. Det er derfor der så lidt tillid til Gud, så lidt alvorlig og angerfuld omvendelse og så stor en mangel på inderlig bøn. Altså kan spørgsmålet stilles af enhver underviser: "Har jeg modtaget Helligånden siden jeg blev troende? Har jeg taget imod Kristus som min personlige Frelser?" Lad disse spørgsmål blive på det alvorligste besvaret.
ret (111) Ethvert Øjeblik er Gyldent
Hvis dem som er optaget i Guds arbejde er personligt kristne, vil deres gerninger afsløre dette faktum. De vil overbringe Kristus til dem de kommer i kontakt med. Lærere i sabbatsskolen vil ikke bruge tid på uvæsentlige sager, for de vil indse at ethvert øjeblik er gyldent, og bør være, i al flittighed, være beskæftiget med gerninger i Guds have. Kristi tjeneste i helligdommen deroppe, fremfører hans blod, hvert øjeblik, foran nådestolen, idet han gør mellemkomst for os, burde have dets fulde påtryk på hjertet, så vi kan indse værdien af ethvert øjeblik. Jesus har hele tiden levet for at gøre mellemkomst for os; men et ligegyldigt øjeblik der er brugt kan aldrig genvindes. Lad (112) lærere og elever tænke over denne store kendsgerning at Kristus ophører ikke med at tage del i sit højtidelige arbejde i den himmelske helligdom, og hvis du bærer Kristi åg, hvis du løfter Kristi byrder, vil du blive indblandet i en gerning af en sådan karakter som dit Levende Overhoved har. -TSS 85, 86.
ret (112) Ansigtet et Udtryk for Karakteren.
Lærerne i de forskellige klasser burde bringe ethvert barn i deres hjerter og i deres særlige varetægt.
ret (112) Det er umuligt at gøre dette arbejde for tid og evighed medmindre læreren har en tæt forbindelse med Gud. Jesus har sagt, »I gransker Skrifterne, fordi I mener, at I har evigt liv i dem; og netop de vidner om mig.« Støt ikke en overfladisk måde i at undersøge sandheden på. Gør ethvert sandhedspunkt klar og tydelig for børnenes tanker. Fyld ikke deres tanker med en ophobet mængde af emner på en gang. Guds dyrebare ord skal være en lampe for deres sti og et lys for deres fødder. Påvirk deres tanker så det er deres privilegium at vandre i lyset. Det er fredens, renhedens, og hellighedens sti, regn på Herrens løskøbelse som sikkert. Kristus har vist vejen på denne sti; han er den sande hyrde; ved at følge ham, undgår de sideveje og farlige faldgruber.
ret (112) I Guds ord skal de lære at alle som kommer ind i himlen må have en fuldkommen karakter; for da kan de møde deres Herre i fred. Mange børn (113) og unge har deres karakterer præget i deres ansigter. Deres livshistorie bærer de i deres ansigtstræk. Den sande arbejder bør præge børnenes tanker med en skøn, ren og kristelig karakter, som vil forvandle ansigtsudtrykket. Hvis Kristus er det varige princip i hjertet, kan du læse renhed, lutring, fred og kærlighed i ansigtstrækkene. I andre udtryk, viser en ond karakter tegnet; hvor egenkærlighed, listighed, bedrageri, fjendskab og jalousi er udtrykt der. Hvor svært er det for sandheden at påvirke hjerterne og ansigtsudtrykkene fra sådanne karakterer!
ret (113) Opdyrkning af Karakteren
Vi trænger nu til særlig opmærksomhed til at opelske karakteren. Lad det sindelag være i dig som var i Kristus Jesus, så det må ophøje og forædle den højeste så vel som den laveste arbejder i vore sabbatsskoler, så at Jesus ikke vil skamme sig over at vedkende dem som sine tilflyttere. Al åndelig dannelse har Kristus tilvejebragt for sine børn. Hvis Jesus bliver i sjælen, er hjertet fyldt med hans Ånds hellige gaver, som gør sig selv tydelige ved ansigtstrækkets forvandling. Hvis du vil have skønhed og yndighed, må den guddommelige lov være skrevet på hjertet og ført ud i livet. -TSS 20-22.
ret (113) Gøre Lektierne Praktiske.
Lad lærerne med hjerte og sjæl gå ind i lektiernes emner. Lad dem plane på at lave (114) en praktisk anvendelse af lektien, og væk en interesse i børnenes sind og hjerter under deres belæring. Lad elevernes aktiviteter finde frihed i løsningen af problemerne i Bibelsandheden. Lærerne kan lægge karakter til arbejdet, så at opgaverne ikke vil blive tørre og uinteressante.
ret (114) Lærere gør ikke så alvorligt et arbejde som de bør i sabbatsskoleopgaverne; de burde komme tæt til elevernes hjerter ved dygtighed, ved forståelse, ved tålmodige og bestemte anstrengelser til enhver elevs interesse med hensyn til sjælens frelse. Disse opgaver burde i det hele taget blive det Herren vil have dem til, - stunder med dyb overbevisning af synd og af hjertets fornyelse. Hvis det rigtige arbejde er gjort, på en dygtig og Kristi lig måde, vil sjæle være domfældt, og spørgsmålet vil være, "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" -TSS 12,13.
ret (114) Brugen af hjælp.
Nogle anstrengelser er blevet gjort for at interessere børn for sagen, men det er ikke nok. Vore sabbatsskoler bør gøres mere interessante. Den offentlige skole har de senere år stærkt forbedret deres undervisningsmetoder. Anskuelsesundervisning, billeder og tavler bruges for at gøre svære lektier klare for de unge tanker. Sådan den at nærværende sandhed kan blive forenklet og gjort inderlig interessant for børnenes aktive tanker.
ret (114) Forældre som man ikke har adgang til kan ofte nås gennem deres børn. (115) Sabbatsskolelærerne underviser børnene i sandheden, og de vil til gengæld, tage med hjem. Men få lærere synes at forstå vigtigheden af den gren i arbejdet. De undervisnings metoder som har været indført med et vist held i de offentlige skoler kunne bruges med lignene resultater i sabbatsskolerne, og være midler til at bringe børn til Jesus og uddanne dem i bibelsandhed. Dette vil gøre meget mere godt end religiøs sindsbevægelse fra en følelsesladet karakter, der går lige så hurtigt som den kommer.
ret (115) Kristi kærlighed bør bevares. Mere tro behøves i det arbejde som vi tror skal gøres før Kristi komme. Der bør være mere selvfornægtene og selvopofrende arbejde i den rigtige retning. Der bør være tankefuldt studie under bøn for hvordan man arbejder for de bedste fremskridt. Omhyggelige planer bør udvikles. Der er kloge hoveder blandt os som kan opfinde og udføre, hvis de bare bruges. Store resultater vil følge veltilrettelagte anstrengelser. -TSS 9.
ret (115) Fejltagelser Påpeges.
Sabbatsskolen er, hvis den er rigtigt ledet, en af Guds store redskaber til at bringe sjæle til en kundskab om sandheden. Det er ikke den bedste plan at lærere siger det hele, men de burde drage på klassen til at sige hvad de ved. Lad da læreren, med få uddrag, med udvalgte bemærkninger eller eksempler, inprente lektien på sindene. Under (116) ingen omstændigheder bør lærerene gennemgå lektien mekanisk, og da sidde ned og lade børnene glane omkring, eller hviske og lege, sådan som vi har set den gøre. En sådan lære er ikke gavnlig; den er ofte skadelig. Hvis læreren er rigtigt forberedt, kan ethvert øjeblik bruges til gavn. Børnenes aktive sind skal hele tiden holdes i gang. Deres tanker bør trækkes ud og rettes, eller bifaldes, efter hvad tilfældet kræver. Men læreren bør aldrig side ned og sige, "jeg er igennem det". Der er ikke sådanne ting som rammer igennem lektien. -TSS 18, 19.
ret (116) Åndelig Ladhed.
I visse sabbatsskoler er der givet embeder til personer som ingen talent har for at lære. De har ingen alvorlig kærlighed for sjæle. De forstår ikke selv det halve af sandhedens praktiske betydning. Hvordan kan de så lede børn og unge til den levende Kilde? Lad lærerne selv drikke dybt af frelsens vand, og Guds engle vil tjene dem, og de vil netop vide hvilken retning Herren vil have dem til at tage for at vinde de dyrebare unge for Jesus. Det kræver talent, vilje og udholdenhed, en ånd som Jakob havde da han i bøn udbrød, »Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig.« Når Guds velsignelse hviler over lærerne, kan den kun genspejles under deres omsorg. Sæt aldrig de unge under personer som er åndeligt lade, som (117) ikke har nogen stor, ophøjet og hellig higen; for det samme ligegyldige og farisæiske sindelag fra en tilstand uden kraft, vil blive set i både lærere og elever. -TSS 13.
ret (117) Stridigheder i Klassen.
Der burde læres lektier i sabbatsskolen som vil sprede lys til hjertets og sindets kamre. Og for at dette kan være fuldendt, må læreren være under Helligåndens påvirkning, så al selviskhed kan blive undertrykt, så intet overilet ord kan siges, ingen ubetænksom handling kan udføres, men så Guds nåde kan blive åbenbar som arbejder med menneskelige anstrengelser for sjælenes frelse. Dette burde være den store hensigt med sabbatsskolearbejdet. Sabbatsskolen burde ikke være et sted for stridigheder; det er ikke et sted for at gøre meningsforskelle tydelige. Lad al den slags holdes uden for skolen, og lad harmoni være bevaret. Hvis tanker fremføres som er spurgt af medlemmerne i skolen, så lad ikke en kamplysten ånd fremkomme og diskussion og stridigheder vil følge. -TSS 51, 52.
ret (117) Læsning af lektien.
I nogle skoler er jeg ked af at sige, at skikken med at læse lektien fra lektiehæftet hersker. Sådan burde det ikke være. Det behøves ikke, hvis tiden, der ofte bruges unødigt, og endda i syndig tjeneste, var givet til at studere Bibelen. Der er ingen (118) grund til at sabbatsskolelektier skulle læres mindre godt af lærer eller elever end lektier i dagskolen. De burde læres bedre, idet de handler om emnernes uendelige store betydning. En forsømmelse her er mishag for Gud. -TSS 10.
ret (118) Stryge over Overfladen.
Enhver lærer i sabbatsskolen bør føle at han har en mission for Gud. Han må udnytte sine øjeblikke og sine evner for at opnå et kundskab til Guds ord, så han kan videregive det samme til sine elever. Lærere vil blive diskvalificerede i deres stilling hvis de ikke selv er elever. De behøver tankernes friskhed, kloge planer, liv, taktfølelse og ånd i deres arbejde. De må være dygtige til at lære.
ret (118) Læreren burde ikke begrænse sig selv til gentagelse af de faste ord i lektien, og alligevel mangler han at være fuldstændig fortrolig med ordene så vel som med tankerne. Enhver lærer burde, før han står foran klassen, have sine planer lagt klart i hans tanker for hvad han ønsker at gøre den dag og ved den lejlighed. Fremsig en lektie selv før at klassen lærer den; om du mangler simple ord og tydelige og klare bestemte tanker. Vær sikker at dine elever forstår dig. Hvis de ikke kan begribe dine tanker, da er dit arbejde tabt. Stryg ikke over overfladen; arbejd dybt. Bibelen er livets retsregel og vejleder. Sund lære må bringes i virkelig forbindelse med dine elevers tanker og hjerter; (119) da vil det skabe frugter, for sund fremgangsmåde vil ses som et resultat af dit arbejde. -TSS 24.
ret (119) .
Dem som underviser børn bør undgå trættende kommentarer. Korte bemærkninger og pointen vil have en lykkelig påvirkning. Hvis meget skal siges, så lav det i hyppige korte udtog. Nogle få ord af interesse nu og da vil være mere gavnlig end at have det hele på en gang. Lange taler bebyrder de små børns tanker. For megen tale vil lede dem til at væmmes ved selv åndelig belæring, ligesom forspisning bebyrder maven og nedsætter appetitten og leder til at væmmes selv ved mad. Folks tanker kan være overfyldt med for mange dårlige taler. Arbejdet for menigheden, men især for de unge bør være line for line, regel for regel, lidt her og lidt der. Giv tankerne tid til at fordøje de sandheder som du føder dem med. Børn må drages mod himlen, ikke ubesindigt, men meget blidt. -TSS 107.
ret (119) Hvad det betyder at være en arbejder sammen med Gud.
»Forman ligeledes de unge mænd til at være besindige i al deres færd, og vær selv et forbillede i gode gerninger. I din undervisning skal du være ufordærvet og agtværdig, din tale skal være sund og uangribelig, så modstanderen beskæmmes, fordi han ikke har noget ondt at sige om os.«
ret (119) Hvor oprigtige dyder mangler, hvor daglig (120) forbindelse med Gud forsømmes, vil læreren i sabbatsskolen være tør og kedelig i sin måde at lære på. Hans ord vil ikke have nogen kraft til at nå hans elevers hjerter.
ret (120) At være arbejdere sammen med Gud betyder en hel del mere end blot at gå i sabbatsskole, og overvære menighedens gudstjenester, og tage del i lærerarbejdet, og at bære vidnesbyrd i den sociale tjeneste.
ret (120) At være arbejder sammen med Gud betyder at dit hjerte er draget ud i et stærkt ønske for syndsfulde sjæles frelse som Kristus døde for. Det betyder at du er fyldt med omsorg for gerningen, at du altid tænker på at gøre din undervisning interessant, at udtænke veje så du kan drage på enhver betroet kraft i din natur, kun på de måder som Kristus drager, så sjæle kan vindes til hans tjeneste og være bundet til ham med hans ubegrænsede kærligheds snore.
ret (120) Arbejdet er Spoleret ved uindviede anstrengelser
Arbejdere sammen med Gud kvier sig ikke ved indviede forpligtelser; men for Kristi skyld er de villige til at udholde strengt arbejde og at finde sig i nød og bebrejdelser. De er villige til at blive mødt med afslag, skønt det er hårdt at bære og ydmygende for menneskelig stolthed. Men arbejderen sammen med Gud vil huske at Jesus bar skam og forhånelse, afvisning og død, så han kunne frelse dem som er mistet. Enhver del af det afvekselende arbejde i høstmarken (121) betyder offer og selvfornægtelse. Det betyder at den tid der sædvanligvis bruges på sager af mindre betydning bør bruges til at søge i skrifterne, så du kan vide hvordan der med held skal arbejdes i det værk du er bestemt til. Det betyder at du må blive bekendt med Guds Ånd. Det betyder at du må bede meget, og have mange alvorlige tanker med hensyn til hvordan du kan bruge enhver evne i din natur, og effektivt føre Guds værk frem.
ret (121) I er Guds hvervede tjenere, beskikket til at bygge hans rige op på jorden, og du skal gøre din del for at frelse de sjæle som Kristus har betalt prisen ved sit eget blod for. Er det da en let sag at lære i sabbatsskolen, uden hjertets beredelse for det betydningsfulde arbejde? Mange som påtager sig at lære en klasse nærer lille interesse for det, og de ødelægger det indviede arbejde ved deres uindviede anstrengelser. -TSS 67, 68.
ret (121) Fristelsen til at Afsløre Selvet.
I ethvert trin, i både begynder og videregående klasser, behøver lærerne hele tiden at se på en store kilde efter visdom, efter nåde og efter kraft for at danne deres elevers hjerter, og så de kan handle forstandigt med Kristi blods erhvervelse. Hver lærer burde være en ydmyg efterfølger af ham som er ydmyg og beskeden i hjertet. Ingen bør studere eller arbejde så han kan betragtes som en bedre lærer, eller en person af usædvanlige evner, men som at han (122) kan lede sjæle til Kristus. Der vil komme fristelser der vil væve selvet ind i alt der gøres, men er dette gjort vil arbejdet blive spoleret, for det vil lede til at give tørre og længere kommentarer som vil svække interessen eller nytten for børnenes tanker. -TSS 35.
ret (122) Give en Helhjertet Tjeneste.
Herren vil have lærere i sabbatsskolearbejdet som kan give en helhjertet tjeneste, som kan forøge deres talent ved anvendelse, og gøre forbedring af det der allerede er opnået. Herren vil have arbejdende kristne i sin menighed; for arbejderen har ikke så mange fristelser som den der kun har lidt at gøre. Dem som oprigtigt tror på Kristus vil blive arbejdere sammen med Gud. De vil blive styret af hans Ånd; deres kærlighed vil blive renset, deres lidenskaber blive behersket, og dyrebare frugter vil vise sig i deres liv til Guds herlighed; for dem som oprigtigt tror i Kristus vil genspejle lys. -TSS 53.
ret (122) Sjælenes Frelse er den Største Interesse.
Lærerens forpligtelse er betydningsfuld og indviet, men ingen del af arbejdet er mere vigtig end at holde øje med de unge med en øm og kærlig omsorg, så de må føle at vi har en ven i dem. Når først deres tillid er opnået, så kan du lede dem, styre dem, og oplære dem let. Vore kristne princippers hellige motiver må bringes i vort liv. Vore elevers frelse er den højeste interesse (123) der er betroet den gudfrygtige lærer. Han er Kristi arbejder, og hans særlige og beslutsomme anstrengelser burde redde sjæle fra undergang og vinde dem for Jesus Kristus. Gud vil forlange dette fra lærernes hænder. Enhver bør føre et liv i from, i ren og i samvittighedsfuld anstrengelse for at opfylde enhver pligt. Hvis hjertet gløder med Guds kærlighed, vil der være en ren hengivenhed, som er absolut nødvendig; bønner vil være brændende, og trofaste advarsler vil blive givet. Forsøm dette, og sjælene i din varetægt er truet. Hellere bruge mindre tid på lange taler, eller på spændende studier, og tage sig af disse forsømte pligter.
ret (123) Udholdenhed Belønnes
Efter alle disse anstrengelser, kan lærere finde at nogle af dem som er i deres varetægt vil udvikle principløse egenskaber. De er efterladende i vandel som, i mange tilfælde, er resultatet af et umoralsk eksempel og forsømt faderlig opdragelse, Og lærere der gør alt hvad de kan vil svigte i at bringe disse unge til et liv i renhed og hellighed; og efter tålmodig opdragelse, hengivent arbejde og inderlig bøn, vil de blive skuffet ved dem som de har håbet så meget på. Ud over det vil forældrenes bebrejdelser komme til dem, fordi de ikke har kræfter til at modvirke deres eget eksempels og ukloge oplærings påvirkning. Læreren vil have denne modløshed efter at have gjort sin pligt. Men han må arbejde videre, og stole på at Gud vil arbejde med ham, stå tappert ved sin post, og arbejde i tro. Andre vil blive frelst til Gud, (124) og deres påvirkning vil blive brugt til at frelse andre. Lad prædikanten, sabbatsskolelæreren og lærerne i vore skoler forene hjerte, sjæl og hensigt i arbejdet på at redde vore unge fra undergang. -FE 116, 117.
ret (124) Løft Kristus op.
Evangeliet er Guds kraft og visdom, hvis det fremstilles rigtigt af dem som bekender sig til at være kristne. Kristus der er korsfæstet for vore synder burde ydmyge enhver sjæl for Gud efter sit eget skøn. Kristus er opstået fra de døde, faret op til det høje, vor levende Talsmand i Guds nærhed, er frelsens videnskab, som vi behøver at lære og lære videre til børn og unge. Kristus sagde, »Jeg helliger mig selv for dem, for at de også kan være helliget i sandheden.« Dette er gerningen der altid udvikler enhver karakter. Der må ikke være nogen som helst vilkårlig gerning i denne sag, for selv arbejdet i at oplære børnene i dagskolen kræver rigtig meget af Kristi nåde og selvets undertrykkelse. Dem som af naturen er gnavne, let irriteres og har bevaret vanen at kritisere, at tænke ondt, burde finde et andet slags arbejde, som ikke vil genskabe nogen af deres utiltalende karaktertræk i børn og unge, for de har kostet så meget. Himlen ser den uudviklede mand eller kvinde i barnet, med evner og kræfter som, hvis de er rigtigt vejledt og udviklet, med himmelsk visdom, vil de blive menneskelige repræsentanter igennem hvem den guddommelige påvirkning kan samarbejde, for at være (125) arbejdere sammen med Gud. Skarpe ord og stadig kritik forvirrer barnet, men fornyer det aldrig. Hold det gnavne ord tilbage, hold din egen ånd under disciplin til Jesus Kristus; da vil du lære hvordan du føler og sympatiser med dem som er bragt under din påvirkning. -TSS 87, 88.
ret (125) Hele Klasser skal Omvendes.
Som arbejdere for Gud mangler vi mere af Jesus og mindre af selvet. Vi burde have mere byrde for sjælene, og burde bede dagligt så styrke og visdom kan gives os til sabbatten. Lærere, vind dine klasser. Bed med dem, og lær dem hvordan man at beder. Lad hjertet være blødgjort, og bønnerne korte og enkle, men alvorlige. Lad dine ord være få og velvalgte; og lad dem lære fra dine læber og eksempel at Guds sandhed må slå rødder i deres hjerter ellers kan de ikke stå fristelsens prøve. Vi ønsker at se hele klasser af unge folk være omvendte for Gud, og vokse op til brugbare medlemmer for menigheden. -TSS 19, 20.
ret (125) Tillad ikke at al din styrke og energi gives til verdslige og timelige ting i løbet af ugen, og således ikke have nogen energi og moralsk styrke til at give for Kristi tjeneste på sabbatten. Der er et alvorligt arbejde der skal gøres lige nu. Vi har ikke et øjebliks tid til at bruge selvisk. Lad alt hvad vi gør blive gjort med et øje rettet til Guds herlighed. Aldrig hvile før ethvert barn i din klasse er bragt til Kristi frelsende kundskab. -TSS 14.
ret (125) (126) Den Største Glæde.
For dem som er godkendt som lærere i vore sabbatsskoler er en mark åben for arbejde og opdyrkelse, for at udså frøene og for at høste de modne korn. Hvad kan give større tilfredshed end at være arbejdere sammen med Gud i at oplære børn og unge til at elske Gud og holde hans bud? Led de børn som du underviser i dagskolen og i sabbatsskolen til Jesus. Hvad kan give dig større glæde end at se børn og unge følge Kristus, den store Hyrde, som kalder, og fårene og lammene hører hans røst og følger ham? Hvad kan sprede mere solskin igennem den interesserede og hengivne arbejders sjæl end at vide at hans ihærdige og tålmodige arbejde ikke er forgæves i Herren, og at se sine elever have glædens solskin i deres sjæle fordi Kristus har tilgivet deres synder? Hvad kan være mere tilfredsstillende for arbejderen sammen med Gud, end at se børn og unge tage imod Guds Ånds indflydelse i karakterens sande ædelhed og i Guds moralske afbilledes genoprettelse - børn der søger den fred der kommer fra fredens Fyrste? - FE 271.
ret næste kapitel
|