(151) Følger formålet op.
Formålet med sabbatsskolen burde ikke mistes af syne af mekaniske arrangementer, for således at bruge tid som ellers skulle gives til at ordne andre betydningsfulde sager. Vi bør altid vogte os mod former og ceremonier som vil formørke den virkelige hensigt for det vi arbejder for. Der er fare for at lave ordninger så yderliggående at sabbatsskolen vil blive trættende så der i det modsatte burde være en hvile, en fornyelse og en velsignelse.
ret (151) Sabbatsskolens renhed og enkelthed må ikke opsluges i en så endeløs forskellighed af former at tilstrækkelig tid ikke kan helliges til religiøse interesser. Skolens skønhed og lykke er i dens enkelhed og alvor for at tjene Gud. Intet kan gøres uden orden og regler, men disse lægges således så at større og mere vigtige pligter lukkes ude. Mindre burde siges til eleverne om de ydre forberedende skridt og systemer, og meget mere skulle siges med hensyn til deres sjæles frelse. Der må være et herskende princip i skolen.
ret (152) Fare for Kold Formalitet
Kærlighed og hengivenhed burde ses i hele lærernes og ledernes færden. Kold formalitet bør erstattes med alvorlig iver og kraft. Jesu kærlighed burde gennemstrømme hele skolen så elever vil lære at betragte dette som den højeste uddannelse. Strenghed og uvenlig kritik burde ikke finde sted i sabbatsskolen eller dagskolen. Dette burde ligge langt fra lærernes hjerter, og alle deres som virker i en ledende del i skolen.
ret (152) Stolthed burde ikke næres i de formelle eller mekaniske funktioner på skolen, men i det gode som udrettes i at bringe sjæle til Jesus Kristus. Maskiner kan fremstilles for at reagere på menneskers vilje, arbejde til nøjagtighed, med de er blottet for sjæle. Således er det med skoler hvor formaliteter tager en ledende plads; det er som kunst uden liv. Når alle der er knyttet til skolen har en fornemmelse af ansvaret for sit arbejde, og føler at de gør anstrengelser, ikke kun (153) for tiden, men for evigheden, vil orden og harmoni ses i ethvert område. -TSS 89, 90.
ret (153) Formalitetens Onder.
Ondt opstår ikke på grund af organisationen, men på grund af at der laves organisation i alt, og sund gudsfrygt af lille betydning. Når former og maskineri tager over, og en vanskelig opgave er udført for at udrette det arbejde der skulle være gjort med enkelhed, så vil ondt komme frem, og lidt vil være udrettet i forhold til de anstrengelser der gøres. Organisationens mål er netop at forandre dette; og ville vi opløse det, vil det være som at rive det ned som vi har bygget op. Dårlige resultater er blevet set, både i sabbatsskolearbejdet og i missionsforeningen, på grund af så megen formalitet medens sund erfaring var tabt af syne. I mange af de påtænkte forbedringer som har været gjort, har menneskelige præg været sat på værket. I sabbatsskolen, har mænd og kvinder været anerkendt som embedsmænd og lærere som ikke var åndeligt sindede, og havde ingen levende interesse i den gerning der var betroet i deres varetægt; men spørgsmål kan bringes i orden kun ved hjælp af den Helligeånd....
ret (153) Kunne vi se en anden orden af tingene burde en del indvie sig selv helt til Gud, og hellige deres talenter til sabbatsskolearbejdet og altid gå frem i kundskab, og uddanne dem selv så de vil være i stand til at undervise andre (154) med hensyn til de bedste metoder i at bruge værket; men arbejderne skal ikke søge efter de metoder hvori de kan lave forestilling og bruge tid på teateragtige og musikalske opvisninger, for dette får ingen gavn af. Det gør ikke godt at oplære børnene i al lave talereplikker ved særlige anledninger. De burde vindes for Kristus, og i stedet for at bruge tid, og penge og anstrengelser på at lave opvisninger så lad alle anstrengelserne bruges på at samle til fra høsten.
ret (154) Mange har syntes at alt det der er absolut nødvendige for sabbatsskolen, var at organisere skolen, og indøve eleverne så at de vil handle i harmoni med et sæt af ceremonier og former; og så hvis nogen kunne sikres som lærere, ville sabbatsskolen gå af sig selv. Der sikres ofte lærere der ikke kan lede sjæle til Kristus fordi de ikke ved hvad det vil sige at finde Ham dyrebar for deres egene sjæle; men alle dem som ikke værdsætter sjælen så at de vil arbejde som Kristus vil have dem til, vil spredes væk fra Kristus. »Den, der [mærk disse ord] ikke samler med mig, spreder.« Hvis lærere ikke har nogen byrde for at lede sjæle til Jesus, vil de vokse uanfægtet af sandheden; de vil blive ligegyldige, og den atmosfære som de omgiver deres sjæle med vil arbejde på at sprede væk fra Kristus. Og med sådanne bestanddele i sabbatsskolen, vil der være en evindelig med vanskeligheder; for når lærere forpligter sig i arbejdet og ikke har nogen interesse i det, vil eleverne indtage den samme ånd. -FE 253, 254.
ret (155) Behov for indvielse i sabbatsskolearbejderne.
Dem som går ind i sabbatsskolearbejdet burde være personer der har indviet sig selv til Gud. De bør være mænd og kvinder af stærk tro og varm forståelse, som er inderlige i ånden og interesseret i alt som hører til Guds sag. De burde give dem selv til arbejde med uselvisk bestræbelse, og hvilket offer det end måtte kræve, så lægger de sig selv på alteret, og beder med stærke råb og tårer, for de unges omvendelse som er blevet betroet i deres varetægt. Blandt dem som vil arbejde for Herren i sabbatsskolen, lad dér alle selviske mål blive korsfæstet, og »gør intet af selviskhed og heller intet af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end dig selv.« Lad det være sabbatsskolearbejderens første mål at oplære de unge til at gøre deres pligt i frygt for Gud og med ligefremhed.
ret (155) Den store mangel i sabbatsskolearbejdet er ikke mangel på det mekaniske, men manglen på kundskaben i åndelige ting. Hvor stærkt arbejderne dog mangler Helligåndens dåb, så de kan blive sande missionærer for Gud. De burde lære at bebyrde deres sind til det yderste, så de kan opnå en bedre kundskab af bibelsandheden. Lærerne i sabbatsskolen burde dagligt bede om himlens oplysning, så de kan blive i stand til at åbne de unges tanker for det indviede ords rigdomme. Hvorfor ikke ydmyge dig selv for Herren, og lade (156) Helligåndens påvirkning være vist i din karakter og dit arbejde? Der er for megen selvtilfredshed iblandt dem som er i sabbatsskolearbejdet, for megen "mekanik" og rutine, og alt dette sigter imod at lede sjælen væk fra det levende vands Kilde. -TSS 73, 74.
ret (156) Oplæring i Sabbatsskolearbejdet.
Der er en mangel på oplært dygtighed blandt os, og vi har ikke mennesker der er tilstrækkeligt oplærte til at overlade arbejdet med ledelse af vore sabbatsskoler og menigheder. Mange som kender sandheden, forstår den stadig ikke sådan at de kan forklare indholdet. De er ikke beredte til at give den på sådan en måde at den indviede og majestætiske karakter vil blive klar for folket. I stedet for mindre disciplin behøver de mere gennemgribende oplæring. Det er umuligt for nogen som helst at forudse hvad han kan blive kaldet til. Han kan være sat i situationer hvor han vil behøve hurtig dømmekraft og ligevægtige argumenter, og på den måde er det til Kristi ære at veluddannede arbejdere burde mangedobles blandt os; de vil være i bedre stand til at viderebringe sandheden på en måde som vil være så fri så mulig for mangler. -FE 256, 257.
ret (156) Afhængighed af Gud.
Vore sabbatsskoler er ikke hvad Herren vil have dem at de skal være, for der er alt i alt megen (157) afhængighed af former og automatik, medens Guds livgivende kraft ikke er vist for de sjæles omdannelse, som Kristus døde for. Denne tilstand må ændres hvis vore sabbatsskoler skal imødekomme den hensigt som den eksister for.... Når formænd og lærere giver dem selv uden forbehold til Gud, vil de ikke kun bestemme, men give deres bestemmelser virkning. Så snart lærere i sabbatsskolen som i dagskolen går ind på deres rigtige gerning, med en fuld erkendelse af deres afhængighed af Gud, vil Kristi nåde afhjælpe til at forene sig med menneskelige anstrengelser. Det er vigtigt at enhver arbejder vil forstå at sjælenes overbevisning og omvendelse føler de menneskelige anstrengelsers samarbejde med den guddommelige kraft.
ret (157) En Sjælevindende Tjeneste
Sjælenes fuldstændige indvielse må bevares lige så meget af formænd og lærere i vore sabbatsskoler som af prædikanterne bag vore talerstole, for alle er beskæftiget lige meget i arbejdet med at bringe sjæle til Kristus, Enhver må arbejde i sit sted, som Kristus gjorde, i kærlighedens ånd, for de fejlende og forhærdede. Dette er hvad Kristus vil se i sabbatsskolearbejdet.... Guds engle der beskuer Faderens ansigt i himlen ser på børn og unge, som du, som levende repræsentanter for Gud, lærer frelsens vej. Tænk over dette formænd og lærere; I er i himmelske engles nærhed, udfører en sådan gerning som (158) vil bekræfte om du er tro eller upålidelig mod Kristus...
ret (158) Hjulpet ved Helligånden
Formændene og lærerne i vore sabbatsskoler må være omvendte og befriet fra deres vanemæssige sløvhed. Sandhedens dyrebare lektier må ikke læres på en mat og livløs måde; men, ved daglig forbindelse med Herren, ved en modtagelse af retfærdighedens sols klare stråler og livgivende kraft må lægges til deres anstrengelser i at vinde sjæle for Kristus. De må hele tiden holde sindet rettet mod Kristus, så at tankerne og indskydelserne må være af åndelig karakter, og deres læremåder og metoder må være målet for Helligåndens diktering. Helligånden skal i sin højeste manifestation for mennesker sætte dem i stand til at lægge deres bedste kraft i, så Gud arbejder i dem for at ville og gøre hans eget og gode behag.
ret (158) »Skilt fra mig« siger Kristus, »kan I slet intet gøre.« Arbejderen er ikke ladt alene. Guds Ånd er givet til ham så han kan vil og gøre Guds gode behag, så han ikke skal gøre noget underhold for kødet, ved at fuldføre lysterne deri. Altså, lærer, følg Åndens ledelse. Som Guds Ånd drager på børnene og de unges hjerter, skal du drage med ømhed og kærlighed og opfordre og bede dem instændigt om at give deres hjerter til Gud.
ret (158) Børn og unge er Kristi tilkøbte ejendom; han har købt dem for en uendelig pris. Jesus elsker de små. Han ser med medynk på (159) de unge, for han ved at Satan vil søge at trække dem til den brede vej og gøre det tillokkende for deres øjne; og Jesus påbyder sine engle at tage særlig vare på disse uerfarne sjæle, i deres hjem, i deres skole og i sabbatsskolen. Ånden tragter hele tiden efter dem og søger at drage dem til Gud; og arbejderne sammen med Gud vil føle deres ansvar, og vil alvorligt arbejde på at vinde sjæle for Kristus. -TSS 41-44.
ret (159) Udholdende Troskab behøves.
En sådan from og udholdende troskab som Guds hellige sad inde med [Kaleb, Hanna og Dorkas] er usædvanlig; og dog kan menigheden ikke have fremgang uden dette. Det behøves i menigheden, i sabbatsskolen og i forsamlinger. -TSS 109.
ret (159) Samarbejde med Succes.
Vore sabbatsskolearbejdere behøver at være særlig gennemsyret af Kristi Ånd. De kan ikke samarbejde med Kristus hvis de ikke er forbundet i deres hjerte ved tro... Børnene behøver en mere bestemt indsats med hensyn til religiøs opdragelse. De ledende arbejdere og lærere burde anstrenge sig til fuldstændig harmoni. Der burde samarbejdes mellem forældre, børn og lærere. Lad enhver arbejde for visdom og taktfølelse, så han kan præstere den målrettede anstrengelse som Gud kræver. Vi skal opelske taktfølelse og en skarp erkendelse, for at være hurtig til at se en anledning for at gøre godt, og for at gribe (160) disse anledninger og få det bedste ud af dem. -TSS 20.
ret (160) Helligånden er Absolut Nødvendig for Fremgang.
Embedsmændene og lærerne i sabbatsskolen behøver vejledning og belæring af Helligånden, så de kan være sande opdragere, i stand til at indgyde tanker, og bringe de ting til erindring som de har lært deres elever. Det er Helligåndens opgave at bringe Kristi ord og gerning i tankerne i klare og definerede linier, om dem der lærer med hensyn til verdens Forløser, må have kraft til at løfte Kristus op for sindene i deres klasser. I alle sabbatsskolens ordninger er der et behov for Helligåndens hjælp, for at mænd og kvinder kan blive valgt til at udfylde formænds, embedsmænds og lærers ansvarsfulde stillinger, som er Guds mænd og kvinder.
ret (160) Det er ikke altid det bedste at holde skolen under én mands ledelse; for han vil forme skolen efter sin egne tanker og ideer; men der bør være arbejdere i skolen som vil være i stand til at give friske tanker, og fremme skolen i åndeligt liv. Skolen må være knyttet til én som har tjent langt og trofast, men skolens gode må der hellere tages hensyn til, end til læreres eller elevers personlige svagheder. Når det er tydeligt at skolen vil gavnes ved en forandring, ved de arbejderes overtagelse som ved hvad det vil sige at have en byrde for sjæle, så lad intet stå i vejen (161) for en forandring. Dem som ikke har noget ønske om at løfte selvet op, selv om de kan være afsat fra embedet i denne aktivitet, vil ivrigt tage vare på enhver hjælp hvorved sabbatsskoleeleverne kan blive ophøjet og forfremmet. De som er gamle og erfarne i arbejdet har forstået det som vil hjælpe Guds sag, og unge mænd som ikke er fuldt tilpasset arbejdet, bør følge ældre brødres eksempel som trofast har gennemgået det som har været betroet i deres hænder, og således har uddannet dem selv i visdom og taktfølelse, at de kan sikre sig den succes der er nødvendig for godt arbejde...
ret (161) Betydningsfulde spørgsmål
Hvad er grunden til at der er fundet så mange i vore menigheder som ikke er afklaret, rodfæstet og funderet i sandheden? Hvorfor findes disse i mørke og ingen lys har, hvis vidnesbyrd er halvhjertet, kolde og fulde af lidelse? Hvorfor er der dem hvis fødder syndes at stå på forbudne stier, som altid har en jammerlig beretning at fortælle om fristelse og nederlag? Har medlemmerne i menigheden følt deres ansvar? Har menighedens forstanderne og menighedestjenere taget sig af de svage og omstrejfende? Og har de indset at de vaklende er i fare for at miste deres sjæle? Har I prøvet både ved regler og eksempel at plante de omstrejfendes fødder på den evige Klippe? Har sabbatsskolelærere og embedsmændene erkendt at de har en gerning at gøre i at lede (162) de unges fødder på sikre stier, og at de bør regne enhver selvisk interesse for intet, så de må være sjælevindere for Mesteren? Der er et afgjort behov for fornyelse i enhver gren i arbejdet.
ret (162) En livgivende kraft
Vidunderlige anledninger passerer ubenyttede forbi i vort sabbatsskolearbejde. Lad mænd og kvinder med forskellige gaver komme ind i arbejdet, og i frygt for Gud gøre deres bedste for at frelse de unge. Lad ikke dem som har en mekanisk måde at gøre tingene på, tage fuldstændig vare på skolen, og forme det til noget formelt, til pertentlige vaner, og alligevel kvæles dens liv i en mangfoldighed af forskrifter. Det er absolut nødvendigt at have orden, men vi behøver en hel del mere åndelig kundskab sammen med vore regler og forskrifter. Vi behøver en livgivende kraft, en nidkær begejstring, en sand livlighed, så vore skoler kan blive fyldt med en atmosfære af sand fromhed og renhed; så der kan være en virkelig religiøs fremgang; så gudsfrygten kan cirkulere gennem skolen; så formændene og lederne ikke kan være tilfreds med en død og formel fremgangsmåde, men kan sætte enhver repræsentant i arbejde, så skolen kan blive den ædleste og mest virkningsfulde i verden. Dette burde være hensigten og formålet for enhver arbejder i skolen.
ret (162) Sande Formænd Ønskes
Lederne i vore skoler bør være hurtigt opfattende mænd og kvinder, som har Guds Ånd (163) til at hjælpe i karakter, som har ledende evner, som kan forstå karakterens forskellige trin, og udvise taktfølelse og forstand i omgangen med forskellige sindelag. Der er mange som kan udfylde formandens sted i navnet, hvad der behøves er mennesker der kan udfylde stedet i enhver betydning af ordet. Der er mange som dygtigt nok kan gå gennem formerne; men svigter i at give opmuntring og håb, i at indgyde tænkning, i at fremskynde kraft, og i at give et sådant liv at skolen bliver en levende og voksende kraft for det gode.
ret (163) Der er også en stor mark åben for lærere, og de bør søge at forstå, hvordan der skal arbejdes for at lede og udvikle børnenes tanker og hjerter. De bør have den visdom der kommer ovenfra, så de med godt resultat kan behandle unge og børn. Mange lærere er kortsynede og har en fremgangsmåde med de unge som ikke sigter til gode resultater; og i stedet for fremgang er der tilbagegang. Hvad både arbejdere og elever behøver er Helligåndens gave, så der ikke rykvis må være fornyelse, men en jævn vækst i nåden, en stadig tilvækst af åndelig liv og kraft. -TSS 91-94.
ret (163) Forkrøblet for Sand Lederskab.
Vore sabbatsskoler som skal belære børnene og de unge er ret overfladiske. Lederne af disse behøver at pløje dybere. De behøver at lægge mere omtanke og mere hårdt arbejde i de ting (164) de har med at gøre. De behøver at være mere indgående bibelstuderende, og at have en dybere religiøs erfaring, for at vide hvordan sabbatsskolen ledes efter Herrens ordre, og hvordan børnene og de unge ledes til deres Frelser. Dette er en af værkets grene som er forkrøblede på grund af mangel på virksomme og forstandige mænd og kvinder, som føler deres ansvar overfor Gud i at bruge deres kræfter, ikke for at vise selvet, ikke for forfængelighed, men for at gøre godt. -TSS 111.
ret (164) Mekanisk og Uden Ånd.
Vi må gå til et højere handlingsplan. Lad Jesu Ånd give arbejdernes sjæle sund næring. Så vil deres arbejdsplaner og metoder være af en karakter som vil vinde sjæle for Jesus Kristus. I vore store menigheder, hvor der vil være mange børn og unge, er der en stor fare for en sådan ledelse sabbatsskolen at den vil blive slet og ret en formssag og mekanisk og uden ånd. Den mangler Jesus. -TSS 14.
ret (164) Udvælgelsen af Embedsmænd.
Kristne kvinder må udøve en god påvirkning på unge og børn. Deres evner er Guds betroede talenter, og bør fuldt ud være indviet til Mesteren. Mange er hurtige til at skelne, og dygtige til at handle, med de mangler at være tæt forbundet med Gud. De vil søge efter nye metoder og veje ved hvilke de udvikler karakteren og uddanner de unge i hvordan de skal bruge de talenter som Gud har givet dem.
ret (165) Når I udvælger embedsmænd fra gang til gang, forvis jer da at den personlige forkærlighed ikke hersker, men sæt dem i betroede embeder som du er overbevist om elsker og frygter Gud, og vil gøre Gud til sin rådgiver. Uden Guds kærlighed og frygt, hvor gilmremde intellektet kunne være, vil der være nederlag. Jesus siger, »Skilt fra mig kan I slet intet gøre.« Det at vælge embedsmænd burde ikke overlades til sabbatsskoleeleverne. At udskifte embedsmændene hyppigt vil være en fordel for skolen; for ét menneskes tanker skal ikke danne alle andres. Han kan have nogle fortrinlige egenskaber, og dog i nogle ting være utilstrækkelig. En anden valgt kan være fortrinlig medens andre har mangler. Forskellige tanker og kvaliteter vil bringe friske ideer og friske tænkemåder ind; og dette er absolut nødvendigt. Men frem for alt, udvælg dem som i deres sjæles ydmyghed vandrer i sandheden, som elsker og frygter Gud, og tager deres lektier i hans skole. Den slags vil bære eleverne fremad og opad. Under forstandige lærere vil elever opnå øget interesse i Guds ord, og have dybere indsigt i skrifterne. Lad Kristus være temaet i enhver lektie. Den lektie som Kristus har givet til sine disciple er af højeste betydning. -TSS 83, 84.
ret (165) Råd til Formænd.
Der er et alvorligt arbejde der skal gøres i vore sabbatsskoler, og dem som har ledelsen af disse skoler burde søge at handle med forstand og (166) taktfølelse. Det er et dejligt og betydningsfuldt arbejde med sind, at efterlade et rigtigt indtryk og at give den rigtige form for karakteren. Det er en forstandig lærer som søger at kalde den studerendes evner og kræfter frem, i stedet for hele tiden at bestræbe sig på at tildele belæring.
ret (166) Adskillige gange har jeg modtaget forespørgselsbreve med hensyn til sabbatsskoleformandens pligter. En følte sig bedrøvet fordi han ikke kunne vække en dybere interesse hos lærere og elever og sagde at han tog meget tid til at tale med dem og forklare enhver ting han tænkte var væsentlig for dem af forstå, og alligevel synes der at være en stor mangel på interesse. De var ikke blevet rørt på det religiøse. Jeg vil her sige til denne alvorlige broder, og alle andre som arbejder med lignede vanskeligheder, Undersøg om du ikke selv i høj grad er ansvarlig for denne mangel på religiøs interesse.
ret (166) Trættende Kommentarer
Mange prøver at gøre meget, og svigter i at opmuntre deres lærere og studerende til at gøre hvad de kan. De behøver stor enfoldighed og religiøs alvor. De holdr lange og tørre taler i sabbatsskolen og i lærermøderne og således trætter både lærernes og de studerendes tanker. Sådanne kommentarer hører slet ikke til. De afpasser ikke deres belæring til skolens virkelige behov, og de svigter i at drage hjerter til dem, for deres hjerter er ikke fuld af åndelig medfølelse. De indser ikke at (167) de ved deres lange og kedsommelige taler kvæler interessen i og kærligheden for skolen...
ret (167) Når arbejdernes hjerter er bragt i forståelse med Kristus, når han bliver i dem ved levende tro, vil de ikke tale halvt så langt og heller ikke vise den halve smarthed, som nogle gør nu; men hvad de siger i kærlighed og enkelhed vil nå hjertet, og de vil blive bragt i tæt forståelse med lærerne og menighedsmedlemmerne.
ret (167) Kraften i enfoldighed
En sand opdrager vil have sine tilhøreres tanker med sig. Hans ord vil være få men alvorlige. Fra hjertet vil de komme fulde af forståelse og varme med kærligheden for dyrebare sjæle. Hans uddannelsesmæssige fordele kan være begrænsede, og han kan have lidt naturlige evner, men en kærlighed for arbejdet og en villighed for at arbejde i ydmyghed vil sætte ham i stand til at vække en dyb interesse hos både lærere og elever. De unges hjerter vil blive draget til ham. Hans arbejde vil ikke bare være en formssag. Han må have en evne til at trække fra både lærere og elever dyrebare perler af åndelige og forstandsmæssige sandheder ud, og således vil han, medens han oplærer andre, oplære sig selv. Eleverne imponeres ikke ved hans fremvisning af dybtgående kundskab, og i et enkelt sprog fortæller de hvilket indtryk lektien har prentet i deres tanker. Resultatet er en dyb og levende interesse i skolen. Gennem Kristi evangeliums enfoldighed, har han nået dem hvor de er. (168) Deres hjerter er smeltet, og nu kan han forme dem i sin Mesters billede.
ret (168) En skap og gennemtrængende forstand kan være en fordel, men lærernes styrke er i hjertets forbindelse med verdens Lys og Liv. Han vil elske menneskeheden og altid søge at bringe den til et højere stade. Han vil ikke altid dadle andre, men hans hjerte vil være fyldt med medlidenhed. Han vil ikke være stor i sin egen vurdering, ejheller vil han hele tiden søge at fremhjælpe og styrke sin egen ophøjethed; men Jesu ydmygelse vil være personliggjort i hans liv. Han vil føle sandheden i Kristi ord, »Skilt fra mig kan I slet intet gøre.« Lærere som disse behøves stærkt. Gud vil arbejde med dem. »Lær af mig,« siger Kristus, »for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet.« Mange som er beskæftiget i sabbatsskolearbejdet behøver guddommelig oplysning. De mangler åndelig indsigt til at sætte dem i stand til at forstå deres behov som de arbejder for...
ret (168) Kritik og Skarphed skal Undgås
Formænd, skæld aldrig ud eller klag over for jeres lærere og elever. Hvis du ønsker at påvirke skolen med godt, så læg pisken væk, og udøv en himmelsk-inspirerene påvirkning, som vil føre alles sind med dig. Når du laver planer og regler for skolen, så lad dem fremstille, så vidt muligt, skolens røst. I visse skoler er der en skarp og kritisk ånd. Meget er lavet i former og regler, medens de tungtvejende ting, som Guds (169) barmhjertighed og kærlighed, forsømmes. Lad alle være glade. Hvis nogen har skyer der omgiver deres sjæle så lad dem arbejde sig hen imod solen før de går ind i sabbatsskolen. En moder som hele tiden fortæller om hendes modløshed og beklagelser til sine børn, kan ikke have en rigtig kontrol over dem. Således vil det være med jer, lærere og formænd. Hvis I ser en mangel i denne henseende, så gør ikke din indflydelse mindre ved at tale om det; men sæt indflydelsen i gang på en rolig måde som vil rette det onde. Planlæg og studer hvordan du sikrer en velorganiseret og veldisciplineret skole. -TSS 16-19.
ret (169) Et barns iagttagelsesevne.
Der var en overformand for sabbatsskolerne som ved en anledning henvendte sig til en sabbatsskole, den var meget tør, langtrukken og uinteressant. En moder spurgte sin datter på ti år om hun nød sabbatsskoleudøvelsen, og også, "Hvad sagde prædikanten?" Den lille pige sagde, "Han talte, og han talte, og han talte, og han sagde ingenting." Nu ønsker vi ikke en sådan redegørelse fra vort arbejde som denne. Vi har brug for den allerbedste oplæring i det arbejde som vi har mulighed for at få, så vi kan få et godt resultat i at oplære andre i de ting som vi selv har lært. -TSS 111, 112.
ret (170) Punktlighed.
Det er en sørgelig skavank for mange at de altid er for sent på den sabbatsmorgen. De er meget (170) nøjeregnende med deres egen tid så de kan ikke afse at miste en time på dette; men Herrens tid, den eneste dag ud af syv påkræver Herren som sin, og kræver at vi skal hellige os til ham, uden hensyn til dette, bortødsles tiden væk, ved at sove længe om morgnen. I dette frarøver de Gud. Det får dem til at stå tilbage i alt; det laver forvirring i familien; og endelig resulterer det i at hele familie kommer for sent i sabbatsskolen, og måske ved mødet. Hvorfor kan vi ikke stå tidlig op med fuglene, og give pris og tak til Gud? Prøv det, brødre og søstre. Hav alle jeres forberedelser gjort dagen i forvejen, og kom omgående til sabbatsskole og møde, og du vil ikke derved kun gavne andre, men du vil høste rige velsignelser for dig selv. -Youth´s Instructor, 19.marts 1879.
ret (170) Punktlighed og beslutsomhed i Guds værk og sag er på det højeste absolut nødvendigt.- 3T 500.
ret (170) Begynd på det Fastlagte Tidspunkt.
Møder for konferencer og bøn bør ikke gøres kedelige. Alle burde, hvis det er muligt, være præcis til det bestemte tidspunkt; og hvis der er nogle nølende, som er en halv time eller femten minutter bagefter tiden, bør der ikke ventes. Hvis der er bare to tilstede kan de kræve løftet, mødet bør åbnes på det fastlagte tidspunkt, om muligt, er der mange eller få til stede. -Review and Herald, 30.maj, 1871.
ret (171) Fejlende Elevers behandling.
I sabbatsskolearbejdet skal vi opfordres til at behandle dem som gør fejltagelser, som falder i synd og vildfarelse. Kristus har givet os lektier i sit ord som er meget tydelige med hensyn til de fejlenes behandling; men mange har svigtet i at udøve disse lektier. De har ikke studeret og bevaret dem i hjertet, så at Helligånden kan oplyse den formørkede forståelse, og smelte og bryde stenhjertet i både lærer og elev. Helligånden vil gøre hjertet følsomt, medfølende og befri det for stolthed og selviskhed.
ret (171) Elever i sabbatsskolen vil sandsynligvis gøre det som vil genere læreren, ved deres dårlige opførsel. Men læreren må ikke sige skarpe ord, og fremvise en ustyrlig ånd; for ved at gøre dette vil han ikke kunne bruge Åndens sværd, men Satans våben. Selv om elevernes dårlige opførsel er anstrengende, selv om det onde må rettes, overholdes reglerne, og ret respekteres, så lad dog læreren holde Herrens vej, og blande medlidenhed med ret. Lad han se på Golgathas kors, og se der hvordan medlidenhed og sandhed har mødtes, hvordan retfærdighed og fred har kysset hinanden. Der kan mennesker, igennem det guddommelige offer, være forsonet med Gud. Ved at betragte Kristi kærlighed, vil dit hjerte blive blødgjort til at behandle de unge som yngre medlemmer i Herrens familie. Du vil huske at de er Kristi ejendom, (172) og dit temperament vil være at behandle dem efter den måde som Kristus har behandlet dig.
ret (172) Overilede handlinger vil aldrig hjælpe de unge til at se deres fejl, eller hjælpe dem til fornyelse. Lad skolens regler og forskrifter være ført ud i Jesu Ånd, og når der skal gives irettesættelser, så lad dette ubehagelige arbejde blive gjort med sorg blandet med kærlighed. Føl ikke at det er dit arbejde at irettesætte eleverne åbenlyst, og således ydmyge ham for hele skolen. Dette vil ikke være et rigtigt eksempel at sætte for børnene, for det vil være som frø der vil bære en lignende høst. Bekendtgør aldrig nogen elevers fejl uden for den kreds hvor de er kendt; for hvis dette er sker, vil der skabes forståelse for den fejlende, ved at efterlade det indtryk at han har handlet uretfærdigt. Ved at fremvise den fejlende, kan han blive styrtet ned på Satans slagmark, og fra det øjeblik går det jævnt nedad. Kristus bærer længe over med os, og vi må blive Kristi lig. Han skærer os ikke af på grund af vore fejl, men irettesætter os i ømhed, og ved kærlighed drager os tæt til sig.
ret (172) Visdom og Tålmodighed Behøves
Hvis lærerne ser at det er umuligt at bringe en studerende under klassens disciplin, så lad ham blive flyttet til en anden klasse, for det kan være at en anden lærer kan være i stand til at afhjælpe mangelen. Hvad én lærer mangler, kan anden have; men hvis du kan opnå den unges tillid, og binde ham til dit hjerte gennem medfølelsens og kærlighedens snare, (173) kan du vinde en sjæl for Kristus. Den egensindige og egenrådige og uafhængige dreng kan blive omdannet i karakter.
ret (173) Men selv om det er nødvendigt at vise kærlighed og forståelse, er det en klar svaghed at vise partiskhed, og således vække mistanke og jalousi. Børn er hurtige til at se hvem læreren foretrækker, og den som han foretrækker måler ofte hans styrke, hans tilbøjelighed og dygtighed med lærens måde at lede klassen på. Han må beslutte sig til af være mesteren; og medmindre læreren har Kristi nåde, vil han vise svaghed og blive utålmodig, streng og hård. Klassens ledende ånd vil i almindelighed videregive hans formål til andre studerende, og der vil være en forenet anstrengelse for at vinde herredømme. Hvis læreren gennem Kristi nåde, er selvbehersket, og holder linien med en vedholdende og tålmodig hånd, vil han knuse de højrøstede elementer, holde sin selvrespekt, og påbyde respekt for sine elever. Når orden er blevet genindført, så lad venlighed, mildhed kærlighed tilkendegives. Det kan være at det oprør vil rejse sig igen og igen, men lad ikke et overilet temperament vise sig. Tal ikke skarpt til den der gør ondt og tag ikke modet fra en sjæl der kæmper med mørkets kræfter. Vær rolig, og lad dit hjerte sende en bøn til Gud om hjælp. Engele vil komme nær til din side, og hjælpe dig til at holde standarten opløftet mod fjenden; og i stedet for at skære den fejlende bort, kan du være i stand for at nå en sjæl for Kristus. -TSS 77-80.
ret (174) Hvordan Opnås Respekt.
Lad lærere føle at uanset karaktersvagheden, må de imødekomme den med Jesu ånd. Mød ikke kamplyst med kamplyst. Du kan komme til at handle egenrådigt, stædigt, med ladhed og overfladisk; men under alle kritiske situationer så vis en venlighed og kærlighed, og hold fast, ved tålmodighed og selvbeherskelse, i dine elevers hengivenhed, og lad dem have grund til at vide at hele dit ønske er at gøre godt imod dem. Vis dine elever at du har tillid til dem. Besøg dem i deres hjem, og inviter dem til dit hjem. Lad det blive set at du elsker dem ikke kun i ord, men i handling og i sandhed.
ret (174) Læreren behøver ikke at stille nogen særlige krav til værdighed, eftersom han kan opnå sine elevers respekt på ingen anden måde end ved en Kristi lig opførsel, i at vise venlighed og kristen belevenhed. Læreren skal uddanne sine elever som Kristus uddannede sine disciple. Han må gøre indtryk som tiden ikke kan udslette. Hans indflydelse burde forme eleverne efter det guddommelige Mønster; og hvis han gør dette, vil evigheden alene fortælle værdien af hans arbejde. Læreren må vække den moralske natur i sine elever, og indgyde et ønske i dem til at reagere over for de guddommelige repræsentanter.
ret (174) Bryde Viljen
Dem som er selviske, vrantne, diktatoriske, grove og rå, som ikke omhyggeligt lægger mærke til andres følelser, burde aldrig sættes i gang som lærere. (175) De vil have en ulykkelig påvirkning på deres elever, forme dem efter deres egen karakter og således forevige ondt. Personer af den karakter vil anstrenge sig for at bryde en drengs vilje, hvis han er uregerlig; men Kristus har ikke berettiget en sådan måde at behandle fejlende. Gennem himmelsk visdom gennem hjertets ydmyghed og beskedenhed, kan læreren være i stand til at vise viljen vej, og lede den til lydighedens vej; men lad ingen tro at de studerendes hengivenhed opnås ved trussel. Vi må arbejde som Kristus har arbejdet.
ret (175) Mange som fuldt ud erkender det ondes påvirkning på andre, undervurder fejlens onde i dem selv. På hver side møder vi dem som er helt ligeglade over for at have en karakter som behøver at blive omdannet. Andre kan se deres karakters ubehagelige træk; men når de er irettesat, bilder de sig ind at de er blevet fejlvurderet. Læreren burde undersøge sit eget hjerte nøje, i evighedens lys, så han kan fremstille det for sine elever som han ønsker at de skal være. Han bør være en daglig elev i Kristi skole, og forbundet med Kristus som grene er forbundet med vinen, så han kan videregive andre hvad han har modtaget fra Kristus.
ret (175) Selvdisciplin
Læreren som vil bringe sine studerende under disciplin må først selv komme under Kristi styring. Kristus har sagt, »Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« (176) Med guddommelig oplysning kan du arbejde som Kristus har arbejdet; for hans lys kan skinne igennem dig på enhver forhærdet lovovertræders stivej som du omgår dig med. Er du i virkeligheden en lærer i Guds veje? Hvis du er en omvendt lærer, vil du være i stand til at vinde og ikke drive, til at tiltrække og ikke afvise, de sjæle som Kristus døde for. Du vil våge og beskytte fårene og lammene i Kristi fold. Hvis de forvilder sig, vil du ikke overlade dem til fortabelse, men gå ud og søge at redde det som er mistet. Hele himlen vil være klar til at hjælpe dig i dette i denne gode gerning. Englene vil hjælpe dig i dine anstrengelser til at finde hjertenøglen til de mest uforbederlige og uregerlige. Du vil modtage en særlig nåde og styrke gennem Kristus, som er i stand til at tilfredsstille dig fra sin umålelige fylde. Du vil da være kvalificeret til at være en arbejder sammen med Gud, ét med Kristus i dine anstrengelser for at redde det mistede, og resultatet af din kærligheds arbejde vil ikke kun blive set i tiden, men i evigheden. -TSS 80-82.
ret (176) At Huske på Vor egen Barndomserfaring.
Nogle forældre - og lige så godt nogle lærere - synes at glemme at de selv engang har været børn. De er ophøjede, kolde og uforstående. Hvor de end er i kontakt med unge, - i hjemmet, i dagskolen, i sabbatsskolen eller i menigheden, - bevarer de det samme udseende af myndighed, og deres ansigter bærer jævnligt et højtideligt og irettesættende udtryk. (177) Barnlig munterhed eller lunefuldhed, de unge livs hvileløse aktiviteter, finder ingen undskyldninger for deres øjne. Ubetydelige forseelser behandles som alvorlige synder. En sådan opdragelse er ikke Kristus lig. Børn der således er opdraget til frygt for deres forældre eller lærere, men ikke elsker dem; betror ikke deres barnlige erfaringer til dem. Nogle af sindets og hjertets mest dyrebare kvaliteter er frosset til døde, som en øm plante i den kolde blæst.
ret (177) Smil, forældre; smil, lærere. Hvis dit hjerte er bedrøvet, så lad ikke dit ansigt afsløre dette. Lad sollyset fra et elskende og taknemmeligt hjerte lyse op i ansigtet. Frigør dig fra din hårde ophøjethed og indret dig selv til børnenes behov, og få dem til at elske dig. Du må vinde deres hengivenhed, hvis du vil indprente religiøs sandhed i deres hjerter.- FE 68.
ret (177) Stilhedens Kraft.
Dem som ønsker at styre andre må først styre sig selv. At behandle et barn eller en ung lidenskabeligt vil kun vække dets harme. Når en forældre eller lærer bliver utålmodig, og er i fare for at tale uforstandigt, så lad ham blive stille. Der er en vidunderlig kraft i stilhed.
ret (177) Læreren må forvente at imødekomme trodsige naturer og stædige hjerter. Med ved at behandle disse bør han aldrig glemme at han selv engang var et barn, med brug for opdragelse. Selv nu, med sin aldersfortrin, uddannelse og erfaring, (178) fejler han ofte og har brug for barmhjertighed og overbærenhed. I sin opdragelse af de unge bør han tage hensyn til at han behandler dem som har tilbøjeligheder til ondt ligesom hans egene tilbøjeligheder. De har næsen alt at lære, og det er meget mere svært for nogle at lære det end for andre. Ved en tungnem elev bør han være tålmodig, ikke irriteret over hans ligegyldighed, men udnytte enhver anledning til at give ham opmuntring. Følsomme og nervøse elever bør han behandle meget ømt. En fornemmelse af sin egen ufuldkommenhed burde lede ham hele tiden til at vise forståelse og overbærenhed mod dem som også kæmper mod vanskeligheder.
ret (178) Frelserens retsregel, - »Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.« - burde være alles retsregel som påtager sig børn og unges oplæring. De er de yngste medlemmer af Herrens familie, livets nådes arvinger med os. Kristi retsregl burde ukrænkeligt følges over for de mest tungnemme, de yngste, de mest forkludrene, og selv over for de fejlende og oprørske....
ret (179) Kristi udrakte arm
Den guddommelige lærer bærer over med de fejlende i al deres trodsighed. Hans kærlighed vokser sig ikke kold; hans anstrengelser for at vinde dem hører ikke op. Med udstrakte arme venter han på igen og igen på at byde de oprørske og selv de frafaldne velkommen. Hans hjerte er rørt af det lille barns hjælpeløshed, der er genstand for rå behandling. Det lidende menneskes råb vil aldrig forgæves nå hans øre. Skønt alle (179) er dyrebare i hans øjne, så drager de rå, vrangvillige og stædige naturer stærkest på hans medfølelse og kærlighed; for han eftersporer fra årsag til virkning. Den som lettest lader sig friste, og er mest tilbøjelig til at fejle er et særligt mål for hans omsorg.
ret (179) Enhver forældre og enhver lærer bør værne om hans egenskaber som gør de plagedes, de lidenes og de fristedes sag til sin egen. Han bør være en som »kan føle med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv har været et skrøbeligt menneske«. Jesus behandler os langt bedre end vi fortjener; og som han har behandlet os, således skal vi behandle andre. Ingen forældres eller læreres fremgangsmåde er berettiget hvis den ikke er lig det Frelseren under lignende omstændigheder ville tilstræbe. -TSS 119-121.
ret (179) Disciplin og Orden er Absolut Nødvendig.
Der bør være disciplin og orden i vore sabbatsskoler. Børn som overværer disse skoler burde sætte pris på de privilegier de nyder, og burde påbydes at lyde skolens bestemmelser. -TSS 7, 8.
ret (180) Hvis Kristus er forbundet i hans [lærerens hjerte] ved tro, viser synd sig som afskyelig. Medens han har kærlighed, venlighed og ømhed for eleverne i hans varetægt, vil han føle at han som en trofast tjener må opdrage og sikre orden i sin klasse. Hvis sandhed sættes højt, er frelsernes kærlighed afsløret i (180) hans ord og opførsel. Guds ord sammen med ham er ikke en død lærdom; han vil ikke bare kysse tjenesten, men også det hårde arbejde. -TSS 25, 26.
ret (180) At Bevare Selvkontrol.
Eleverne i din klasse kan være trodsige og stædige, har lyst til ondt, kan prøve din tålmodighed strengt, og alligevel er deres hjerter jord hvori du kan så den himmelske sæd der vil bære en høst for det gode. Hvis læreren ikke er gennemsyret af Guds Ånd, vil han blive modløs og miste sin selvkontrol, og ved et utålmodigt ord og ved en streng irettesættelse, kan skære sin indflydelse væk, og lave en fiasko i sit arbejde. -TSS 44.
ret (180) Irettesættelse, beskyldning, irritation, forgæves.
Det vil ikke gavne at irettesætte og anklage og irritere dine elever når de tilkendegiver en uro og drilskhed. Husk at du skal være en tålmodig arbejder sammen med Gud, og at hele himlen er interesseret i det arbejde du udfører, og enhver del i Guds værk betyder sjælens slid og slæb. »Stå fast i troen, vær mandige og stærke!« Bed din Mester, som fandt sig i ydmygelse, og som udholdt korsets død, hvad han vil have dig til at gøre. Tag dine betroede talenter med dig i arbejdet, og læg dem ud til vekselererne. Igennem Kristi nåde vil du være i stand til at gøre et dyrebart arbejde for Mesteren. De guddommelige midlers rigdomme er til din rådighed, og ved bøn (181) og tro kan du gribe Guds løfter, og tilegne dem til dine behov.
ret (181) Kærlighed en Betvingende Kraft
Indvie dig selv og dit hele til hans tjeneste som har elsket dig, og har givet sig selv for dig. Jesus siger, »Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.« Det betyder at sabbatsskolearbejdet er lige så stort som prædikantens arbejde. Nu er den gyldne anledning til at så dyrebar sæd som vil spire op og bære frugter til evigt liv. Nu må du være en smag af liv til liv; for når du kan tildele andre sandhed som du har opnået gennem en grundig erfaring, har det en livgivende kraft som vil påvirke hjerterne og drage dem til Jesus. Når Jesus drager, og hans medarbejdere arbejder i harmoni med ham, må det hjerte i sandhed være hårdt der ikke vil lade sig påvirke og underkaste ved den guddommelige kærligheds magt. -TSS 69, 70.
ret (181) Kappestrid og belønninger.
Om Sabbats formiddag [Marshalltown, Iowa lejrplads 16.august 1884], mødte et stort selskab i sabbatsskolen. Klasserne var snart bragt i orden for alle undtagen nogle få som valgte stolene uden for teltet. Men disse var ikke overladt til dem selv; der blev fremskaffet lærer, og to eller tre interesserede klasser blev dannet. Alle var så optaget som bier, og overalt i teltet og uden for det, høres en summen af stemmer. (182) Skolen var velstyret og ordentlig, og for mig var opgaverne meget interessante. På opfordring talte jeg i tredive minutter og advarede dem mod at lade deres sabbatsskole udarte i ren og skær mekanisk rutine. Vi bør ikke søge at efterligne søndagsskolerne, ej heller bevare interessen ved at yde belønninger. At give løn vil skabe konkurrence, fjendskab og jalousi; og nogle som er de mest flittige og fortræffelige vil få lidt tillid. Elever bør ikke prøve at se hvor mange vers de kan lære og gengive; for dette bringer for megen spænding over det fremadstræbende barn, medens resten bliver modløse.
ret (182) Prøv ikke nogen af disse metoder i din sabbatsskole; men lad formændene og lærerne gøre enhver anstrengelse for at have liv og interesse i deres elever. Hvilken velsignelse vil det være hvis alle ville lære som Jesus lærte! Han stræbte ikke efter at tiltrække opmærksomhed ved veltalenhed eller ved at overvælde med følelsens storhed. Tværtimod var hans sprog tydeligt og hans tanker var udtrykt med den største jævnhed; men han talte med elskende alvor. Vær i din lærdom så nær ham så muligt. Gør dine opgaver interessante. Lad lærerne vise at de har lært lektien grundigt og er stærkt interesseret i den. Lad ikke nogen være overfladisk eller intetsigende i fortolkning af skriften, men lad enhver være beredt til at gå til det givne emnes bund. -TSS 110, 111.
ret (183) Sabbatsskolen og Gudstjenesten.
Sabbatsskolen i ___ var gjort til det store interesseemne for bror E. Det opslugte de unges sind, medens andre religiøse pligter var forsømt. Ofte efter at sabbatsskolen var ovre, ville formanden, et antal lærere og ligeledes en antal elever tage hjem igen for at hvile. De følte at dagens byrde var til ende, og at de ikke havde nogen flere pligter. Når klokken ringende til gudstjeneste, og folk forlod deres hjem for andagtstedet, ville de møde en stor del af skolen gå til deres hjem. Og hvor vigtig mødet end er, kunne interessen for en stor del af sabbatsskolen ikke vække til at tage nogen behag, i den belæring der er givet af prædikanten over vigtige bibelemner. Selvom mange af børnene ikke overværede gudstjenesten, var nogle der blev tilbage ikke gavnet af det der blev sagt, for de følte at det var en besværlig byrde. -TSS 7.
ret (183) Små Sabbatsskole selskaber.
Selskaber af sabbatsholdere kan opstå mange steder. Ofte vil det ikke være store selskaber; men de må ikke forsømmes; de må ikke overlades til at dø af mangel på rigtig personlig anstrengelse og oplæring. Dette arbejde må ikke forlades for tidligt. Se om alle er kloge i sandheden, grundfæstet i troen, og intresseret i enhver gren i arbejdet, før de overlades til en anden mark....
ret (184) Det har vist sig i missionsmarken at, hvad det forkyndende talent end kan være, hvis den arbejdende del er forsømt, såsom hvis folk ikke er oplært i hvordan der skal arbejdes, hvordan møder ledes, hvordan de gør deres del i missionsarbejdet, og hvordan de med held når folk, vil arbejdet næsten være en fiasko. Der er meget der skal gøres i sabbatsskolearbejdet, også, i at få folk til at indse deres forpligtelse og gøre deres del. Gud kalder dem til at arbejde for ham, og prædikanterne burde vejlede deres anstrengelser. -TSS 109.
ret (184) Sabbatsskolelejrmødet.
Kære brødre og søstre som er samlet ved vort lejermøde, vi ønsker at rette nogle få ord til jer i interessen for vor sabbatsskoler. Dette er en af de vigtigste grene i værket, og bør ikke overlades til tilfældighederne, eller tilfældig ledelse. Hvis disse skoler er ledt som de burde være, kan anstrengelserne der gøres bag talerstolen for at overbringe sandheden på en måde så sjæle vindes, uddybes; og hvis det arbejde der er overdraget følges op af interesserede arbejdere i sabbatsskolen, vil meget godt blive udrettet. Men det er ikke nok at have sabbatsskolebevægelsen som et velstyret maskineri. Der bør være praktiske arbejdere; lærerne bør være af den klasse som har en levende forbindelse med Gud, som har en lyst til at studere selv, og som vil give tid og moralsk alvor i deres arbejde, og vil ikke være tilfreds medmindre de ser noget udrettet....
ret (185) Det er vigtigt at opgaverne ved vore lejersabbatsskoler, er styret med orden, villighed og dygtighed. Da vil den rigtige form være givet til sabbatsskolerne i de forskellige menigheder, idet folk tager tilbage til deres hjem. Tillad ikke forretninger og andre interesser at fortrænge sabbatsskoleinteressen, så at den skal findes som en sag af ingen særlig betydning. -TSS 12-14.
ret (185) Lokale institutioner forslået.
Belæring med hensyn at til lede sabbatsskolen burde, i en højere grad, gives til hjemmemenighederne; for at arbejdet kan blive gjort mere direkte og resultaterne vi være mere varige hvis belæringen gives hjemme. Dette arbejde kræver ikke prædikanternes tjeneste; for de bør være fri til at tage sig af folks åndelige interesser. De skal lære andre hvad de skal gøre. De må belære folk med hensyn til hvordan de skal komme til Herren og hvordan andre ledes til ham. -TSS 113, 114.
ret (185) Sabbatsskole møder.
Spørgsmål.- Ville du mene, søster White, #at tage det indgående arbejde, at indøvelsen af sabbatsskolearbejderne vil komme under den samme styring? [Det er at indøve kolportører, og missionsarbejdere, og holde madlavnings skoler ved vore lejrmøder.]
Svar.- Præcis; det er ikke stedet for det. Det skal gøres; men det har sin tid og sit sted.
ret (186) Spørgsm.- Hvis de skulle sammenkalde til et sabbatsskolemøde, i hvilken hensigt skal man mødes da for?
Sv.- Det er i orden; #og havde disse forpligtet sig til at bære den arbejdesbyrde, og ikke holde folkene dér [ved lejrmødet] for at høre disse specielle ting. De har intet særligt arbejde i den gren at gøre. Tiden er ret kostbar til at bruge på den måde. -TSS 114.
ret
|