Kap. 10 - Forståelse

(78)  (78) Et arbejde der kræver god skarpsindighed. - Det er det vanskeligste og mest kritiske arbejde der er givet til dødelige mennesker, at have med andre sindelag at gøre. Dem som går ind i dette arbejde bør have en klar dømmekraft og god skarpsindighed. ret

(78)  Ægte selvstændighed er helt forskellig fra ubesindighed. Den uafhængighedsegenskab som fører til en forsigtig, from og sindig opfattelse bør ikke opgives så let, ikke før der er tilstrækkelige beviser for at det er forkert. Denne selvstændighed vil holde sindet roligt og uforanderligt blandt masser af fejl der begås og vil lede dem, i ansvarlige stillinger, til at se omhyggeligt på tingene fra alle sider og ikke svaje efter andres påvirkning, eller efter omgivelser, der danner slutninger uden fornuften, ved en kundskab til alle forholdende. - vidnesbyrd 3 104, 105 (1872). ret

(78)  En krævende opgave. - Idet mennesker koster så meget for himmelen, prisen var Guds dyrebare Søn, hvor omhyggeligt burde prædikanter, lærere og forældre da ikke omgås sjæle, som er kommet inden for deres indflydelse. Det er et fint arbejde at have med andre mennesker at gøre og det burde gribes an med frygt og bæven. ret

(79)  (79) De unges lærere burde fastholde en fuldstændig selvkontrol. Ødelægger man ens indflydelse over et menneske, på grund af utålmodighed, eller for at fasteholde upassende værdighed og overhøjhed, er dette en frygtelig fejltagelse, for den kan være middel til at miste denne sjæl for Kristus. Unges tanker kan blive så omhyllet af skadelig ledelse at skaden aldrig helt kan overvindes. Kristi religion burde have en styrende indflydelse på unges opdragelse og oplæring. ret

(79)  Frelserens selvfornægtende eksempel, universelle godhed og langmodige kærlighed er en irettesættelse for utålmodige prædikanter og lærere. Han spørger disse fremfusende lærere: "Er dette den måde som du behandler de sjæle på, som jeg gav mit liv for? Har du ingen større forståelse for den uendelige pris, jeg betalte for deres indløsning?" - vidnesbyrd 4 s. 419 (1880). ret

(79)  Lægen møder alle klasser af sindelag. - Dr. ___ burde dagligt forsøge at lægge til sin kundskab og opelske venlighed og en finere optræden. . . . . Han bør have i tanke at han omgås alle slags mennesker og at de indtryk han giver vil udbrede sig til andre stater og vil kastes tilbage til Instituttet igen [Battle Creek Sanatoriet]. - vidnesbyrd 3 183, 184 (1872). ret

(79)  Der er brug for tålmod og visdom. - Prædikanterne bør være forsigtige så de ikke forventer for meget af dem som endnu famler i vildfarelse og mørke. De bør udføre sit arbejde godt og stole på at Gud vil lade spørgende sjæle erfare Den Hellige Ånds hemmelighedsfulde, livgivende indflydelse, bevidstheden om at uden dette vil deres gerning mislykkes. I behandlingen af sjæle må de vise tålmodighed og klogskab og have i erindring hvor mangeartede de omstændigheder er som har udviklet sådanne forskellige træk hos de enkelte. De bør også våge strengt over sig selv så ikke jeget får overtaget og Jesus lades ude af betragtning. - Ev Tj 282 (1915). ret

(79)  Kristi kærlighed vinder adgang. - Kun han, som læser hjertet, forstår at lede menneskerne til omvendelse. Alene hans (80) visdom kan give os held til at nå de fortabte. Hvis du optræder stift og tænker: "Jeg er helligere end du," så gør det kun lidt til sagen, hvor rigtigt du ellers ræsonnerer, eller hvor sande dine ord er; vil de aldrig formå at røre hjertet. Kristi kærlighed, åbenbaret i ord og handling, vil bane sig vej til sjælen, når fremholdelsen af bud og argumenter intet kan udrette. - Slf. 167 (1905). ret

(80)  Med medfølelse og kærlighed. - Alle er ikke egnede til at rette den fejlende. De har ikke visdom til at dele retfærdigt, skønt de vil være barmhjertige. De kan ikke at se nødvendigheden i at opblande kærlighed og øm medfølelse med nøjagtige irettesættelser. Nogle er altid unødig strenge og føler ikke nødvendigheden af apostelens formaning: "Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet". (Dommer 22, 23). - vidnesbyrdene 3 269, 270 (1873). ret

(80)  En følelsesopstemt person kan ikke have med mennesker at gøre. - En mangel på fast tro og på skarpsindighed for indviede ting burde blive betragtet som tilstrækkelig til at udelukke nogle mennesker fra forbindelse til Guds arbejde. Således viser også en hurtig vredes tilfredsstillelse, en hård, overlegen ånd at dens indehaver ikke skulle have været sat der, hvor han vil blive kaldt til at afgøre tunge spørgsmål der vedrører Guds arv. ret

(80)  Et voldsomt menneske bør ikke have del i at virke med omgangen af menneskelige tanker. Han kan ikke blive betroet at tilpasse emner der har en forbindelse til dem hvem Kristus har købt for en uendelig pris. Hvis han påtager sig at behandle mennesker, vil han såre og støde deres sjæle; for han har ikke den fine kontakt, den fintfølende følsomhed, som Kristi nåde tildeler. Hans eget hjerte behøver at blive blødgjort, kuet af Guds ånd; stenhjertet er ikke blevet til et kødhjerte. - SpT Serie A, nr. 5, s. 18, 1896. (Vidnesb f. præd. s. 261.) ret

(80)  Der er brug for kvaliteter for at forstå menneskesind (råd til en litteraturevangelist). - Der er flere vanskeligheder i dette arbejde end i nogle andre forretningsgrene; men (81) lektierne man lærer, den taktfølelse og disciplin der opnås, vil udruste dig til andre nyttige grene, hvor du kan tjene sjæle. Dem som lærer deres lektier dårligt og er uforsigtige og ikke kommer ind på folk, vil vise den samme [manglende] taktfølelse og dygtighed i omgang med menneskesind, om de skulle gå ind i prædikantgerningen. - Manual for Kolportørere, s. 41, 42, 1902. (CM 34.) ret

(81)  Møde impulsivt, utålmodigt, i stolthed og i selvophøjelse. - At have med menneskesind at gøre, er det fineste arbejde dødelige mennesker kan betros, og lærer behøver hele tiden hjælp fra Guds Ånd, så de kan gøre deres arbejde rigtigt. Blandt de unge der går i skolerne, vil der være en stor spredning i karakter og opdragelse. Læren vil møde indskydelser, utålmodighed, stolthed, selviskhed og upassende selvværd. Nogle af de unge levede i en egenmægtighed og hårdhed, som har udviklet dem i en genstridighed og trodsig ånd. Andre er blevet behandlet som pattebørn, som har forkælende forældre har givet dem lov til at følge deres egne tilbøjeligheder. Manglerne er blevet undskyldt indtil karakteren er blevet deformeret. - CT 264 (1913). ret

(81)  Der er brug for tålmodighed, taktfølelse og visdom. - For at behandles disse forskellige mennesker på succesrig måde, har læren brug for at udvise stor taktfølelse og nøjeregnende ledelse, såvel som fasthed i styringen. Der vil ofte udvises modvilje og endog foragt mod gode regler. Nogle vil vise opfindsomhed for at undgå straf, medens andre viser ligegyldighed for konsekvenserne for deres overtrædelse. Alt dette vil kræve tålmodighed, overbærenhed og visdom fra deres side som har fået disse unges opdragelse betroet. - CT 264 (1913). ret

(81)  En opførsel som efterlader ubodelig skade og skrammer. - En lærer kan have tilstrækkelig med uddannelse og kundskab i undervisningsfærdigheder, men har han forvisset sig om at han har taktfølelse og visdom til at have med menneskers sind at gøre? Hvis instruktørerne ikke har Kristi kærlighed bundet i (82) deres hjerter, er de ikke egnet til at bære de alvorlige ansvar på dem som uddanner unge. Mangler de den højere uddannelse selv, ved de ikke hvordan de skal have med menneskers sind at gøre. Deres egne ulydige hjerter stræber efter kontrol; og for at underlægge børns modtagelige sind og karaktertræk til en sådan disciplin, er at pådrage sindet ar og skrammer som aldrig vil fjernes. - CT 193 (1913). ret

(82)  De fineste sondringer er nødvendige. - Herren har på mange måder og til forskellige tider fremstillet for mig hvor omhyggeligt vi bør behandle de unge - at det at have med menneskesind at gøre kræver den første skønsomhed. Enhver som beskæftiger sig med de unges undervisning og uddannelse, trænger til at leve den store Lærer meget nær for at kunne tilegne sig hans ånd og hans måde at arbejde på. Der må meddeles lærdomme som vil påvirke deres karakter og livsgerning.- Ev Tj 248 (1915). ret

(82)  Det personlige element nødvendigt. - Det personlige element er af væsentlig betydning ved al virkelig undervisning. Kristus tog sig personligt af hvert enkelt menneske, når han underviste. Det var ved hjælp af personlig kontakt og tilknytning, at han opdrog de tolv. Det var i ensomhed og ofte kun med en enkelt tilhører, at han gav sin mest værdifulde belæring. Ham åbenbarede sine største rigdomme for den ansete rabbiner under den natlige samtale på Oliebjerget ligesom for den foragtede kvinde ved Sykars brønd; thi hos disse tilhørere så han en modtagelig sjæl, et åbent sind og et påvirkeligt hjerte. Selv den skare, der så ofte trængte sig om ham, var for Kristus ikke en tilfældig menneskemængde. Han talte direkte til hver eneste sjæl og henvendte sig til hvert eneste hjerte. Han betragtede sine tilhøreres ansigter, lagde mærke til, om det lyste op i deres ansigtstræk, til det hastige, forstående blik, der fortalte, at sandheden var nået ind til sjælen; og medfølelsen og glæden gav gensvar i hans hjerte. - Ud 233 (1903). ret

(82)  Kan ikke arbejde med andre når der arbejdes for meget. - Lærerne bør selv være ordentlig opmærksom på sundhedslovene, (83) så de kan bevare deres egne kræfter i bedst mulige tilstand og ved eksempel såvel som ved forskrift udøve en rigtig indflydelse på deres elever. Den lærer hvis fysiske kræfter allerede er svækket af sygdomme eller overanstrengelse bør være særlig opmærksom på livets love. Han bør tage tid til rekreation. Han bør ikke påtage sig selv ansvar uden for hans skolearbejde, som vil bebyrde ham fysisk eller mentalt, så hans nervesystem kommer ud af balance; for derved vil han ikke være egnet til at have med menneskesind at gøre og kan ikke handle retfærdigt mod sig selv og mod sine elever. - CTBH 83, 1890. (FE 147.) ret

(83)  Forstå forskellige behov. - Jeg fik vist at vor Instituts læger burde være troens og åndens mænd og kvinder. De bør kunne stole på Gud. Der er mange som kommer til Instituttet og som, ved deres egen syndige eftergivenhed, har pådraget sig sygdomme af næsten enhver art. ret

(83)  Denne klasse fortjener ikke den forståelse som de ofte forlanger. Og det er smerteligt for læger at bruge tid og styrke på denne klasse som er fornedret fysisk, mentalt og moralsk. ret

(83)  Men der er en klasse som i deres levevis, i uvidenhed har overtrådt naturens love. De har arbejdet umådeholdent og har spist umådeholdent, fordi det var deres vane. Nogle har fået mange forskellige ting fra mange læger, men er ikke blevet bedre, men bestemt værre. Til sidst er de revet ud af deres hverv, fra selskab og fra deres familier; og som deres sidste udvej kommer de til Helseinstituttet med et svagt håb om at de kan finde lindring. ret

(83)  Denne gruppe behøver forståelse. De bør behandles med største omhu og der bør gøres noget for at afklare deres forståelse for deres krops love, så de ikke længere overtræder dem. De må beherske sig selv og derved undgår lidelser og sygdomme, straffen for naturens overtrådte lov. - vidnesbyrd 3 178 (1872). ret

(84)  (84) Sandheden skal ikke altid fortælles. - Men der er kun få af dem, som har færdedes i verdens kredse og som ser tingene fra en verdslig synsvinkel, der er parate til at antage kendsgerninger angående dem selv. Den klare sandhed siges ikke hver gang. Der er et egnet tidspunkt og anledning til at sige det når ordene ikke støder. Lægerne bør ikke overbebyrdes og deres nervesystem lammes, for den legemstilstand vil ikke være god for klare tanker, stabile nerver og en glad og lykkelig ånd. - vidnesbyrd 3 182 (1872). ret

(84)  Kristus forstår. - Han, som påtog sig menneskernes natur, forstår at have medlidenhed med menneskerne i deres lidelser. Kristus kender ikke alene enhver sjæl og dens ejendommelige prøvelser og trang; men han kender også alle de omstændigheder, som kan plage og besvære vor ånd. Hans hænder er rakt ud i venlig medynk til ethvert barn lidende barn. De, som lider mest, er genstand for hans største medlidenhed og medynk. Han har medlidenhed med os i vore skrøbeligheder, og han ønsker, at vi skal lægge alle vore besværligheder og vor frygt ved hans fødder og lade dem blive der. - Slf. 253 (1905). ret

(84)  Forståelse bringer et tættere forhold til Kristus. - Gode gerninger er de frugter at Kristus kræver vi skal bære: venlige ord, godgørende gerninger, et godt hensyn til den fattige, den trængende, den bedrøvede. Når hjerter føler med hjerter bebyrdet med modløshed og sorg, når hænderne rækkes ud til den trængende, når den nøgne klædes, den fremmede bydes velkommen til at sidde i den dagligstue og et sted i dit hjerte, kommer engle meget nær og et tilsvarende træk findes i himlen. ret

(84)  Faderen ser dem fra sin trone som gør disse barmhjertighedshandlinger og tæller dem sammen med hans dyrebareste rigdomme. "Den dag jeg griber ind, skal de tilhøre mig som mit eje, siger Hærskarers HERRE" (Malakias 3,17) Enhver barmhjertig handling for den trængende og den (85) lidende betragtes som om det gøres for Jesus. Når du kommer den fattige til hjælp, føler med de lidende og undertrykte og er venner med forældreløse, bringer du dig selv i tættere forbindelse med Jesus. - vidnesbyrd 2 s. 25 (1868). ret

(85)  Kristus kalder på ømhed og medfølelse. - Sand sympati mellem mennesket og hans medmennesker skal være skillemærket mellem dem der elsker og frygter Gud, fra dem som ikke har Hans lov i tanke. Hvor stor forståelse var der da Kristus fortalte om sin ankomst til denne verden, gav Sit liv, som et offer for en døende verden! Hans religion førte til at gøre det ægte sundhedsmissionsarbejde. Han var en helbredende kraft. "Jeg vil have barmhjertighed, ikke slagtoffer," sagde Han. Dette var den prøve som sandhedens Store Ophav brugte for at skelne mellem sand religion og falsk. Gud ønsker at Hans sundhedsmissionærer handler med den ømhed og medfølelse som Kristus viste, da Han var i vor verden. - SpT MM 8, 1893. (MM 251.) ret

(85)  Summen af livets lykke. - Et opdyrket intellekt er en stor rigdom; men uden forstående og helliggjort kærligheds blødgørende indflydelse, er det ikke af højeste værdi. Vi bør have hensynsfulde ord og handlinger over for andre. På tusinde forskellige måder kan vi vise andre opmærksomhed i form af venlige ord og blik, som vil spejle tilbage på os selv. Der er mange tankeløse kristne som ved at forsømme andre, viser at de ikke har samfund med Kristus. Det er umulig at have samfund med Kristus og alligevel være uvenlig og glemme andres rettigheder. Mange længes intenst efter venlighed og sympati. ret

(85)  Gud har givet os alle vor egen identitet, som ikke kan sluttes sammen med andres; men vor personlige karakteristika vil være meget mindre fremtrædende hvis vi i virkeligheden er Kristi vilje og hans vilje er vores vilje. Vore liv bør helliges andre gode og lykke, som vor Frelsers blev. Vi bør glemme os selv og altid lede efter anledninger til at vise taknemmelighed for al den godhed som er blevet mod vist os af andre. Vi bør udnytte alle muligheder til at opmuntre andre, (86) mildne deres sorger og befri dem for deres byrder, gennem venlige handlinger og så beviser på kærlighed og omtanke. Denne form for venlighed og opmærksomhed som begynder i hjemmet og derefter strækker sig uden for familiekredsen, udgør til sammen livets sum af lykke. Når disse ting bliver forsømt, fører det til bitterhed og sorg. - vidnesbyrd bd. 3 s. 539, 540 (1875). ret

næste kapitel