Sind, karakter og personlighed kapitel 15. Fra side 123 | ren side tilbage |
(123) Lydighed mod Gud befrier fra lidelser og impulser. - Lydighed mod Gud er frihed fra syndens trældom, befrielse fra menneskelige lidenskaber og drifter. Mennesket kan stå som sejrherre over sig selv, sejrherre over sine tilbøjeligheder, sejrherre over fyrstendømmer og magter og over "Verdens herrer, som reger i denne tids mørke", og over "Ondskabens åndelige hær under himlen". (Es 6,12) - Slf. 133 (1905). ret (123) Følelserne kontrolleres af viljen. [Se kapitel 76, "Beslutning og vilje."] - Det er din opgave at sætte din vilje på Kristi side. Når du opgiver din vilje til Hans, tager Han straks besiddelse i dig, og virker i dig til at ville og til at gøre Hans gode behag. Din natur er bragt under Hans Ånds kontrol. Endog dine tanker er underlagt Ham. ret (123) Hvis Du ikke kan styre dine impulser, dine følelser, som du vil ønske, kan du kontrollere viljen, og derved vil en hel forandring komme ind i dit liv. Når du opgiver din vilje til Kristus, er dit liv skjult med Kristus i Gud. Det er beslægtet med den kraft, som er over alle magter og myndigheder. Du har en styrke fra Gud som (124) holder dig fast i Hans styrke; og et nyt liv, endog troens liv, er muligt for dig. - CTBH 148 (ML 318.) ret (124) Følelser styres af fornuften og samvittigheden. - Sandhedens kraft burde være tilstrækkelig til støtte og trøst i enhver modgang. Det er ved at få samvittighedens indehaver til at sejre over lidelser at Kristi religion åbenbarer sin sande værdi. Det bringer appetitten, lidenskaberne og følelserne under fornuftens kontrol og samvittighed og få tankerne til at flyde i en sund og rask kanal. Og så vil tungen ikke få lov at vanære Gud med syndige klageudtryk. - vidnesbyrd 5 s. 314 (1885). ret (124) Gøre Guds vilje i modsætning til følelser og henrykkelser (Råd til en ung mand). - Det er ikke dine følelser og sindsbevægelser, der gør dig til et barn af Gud men det, at du gør Guds vilje. Et nyttigt liv ligger foran dig, hvis du vil rette dig efter Guds vilje. Da kan du i din modne alder stå som et eksempel på gode gerninger. ret (124) Da vil du hjælpe til at håndhæve gode leveregler, i stedet for at hjælpe til at nedbryde dem. Du vil hjælpe til at opretholde orden, i stedet for at ringeagte den og lede andre til at leve et ikke-regelret liv ved din egen handlemåde. ret (124) Jeg siger dig i Herrens navn, at jeg ved, hvad du kan blive hvis din vilje er på Herrens side. "Vi er Gud medarbejdere." (1.Korinter 3,9) Du vil kunne udføre dit arbejde for tid og evighed på en sådan måde, at det vil stå sin prøve i dommen. Vil du forsøge på det? Vil du nu vende helt om? Du er genstand for Kristi kærlighed og forbøn. Vil du nu overgive dig til Gud og hjælpe dem, der står som skildvagter og vogter Gud interesser, i stedet for at forårsage dem sorg og bekymring? - vidnesbyrd 5 s. 515, 516 (1889). ret (124) Hvileløshed og utilfredshed forandres (forvisset at være i balancens enhed). - Når du kommer for at tage imod Kristus som din personlige Frelser, vil der ske en (125) markant forandring i dig; du vil være omvendt, og Herren Jesus vil ved Sin Helligånd stå hos dig. Der vil ikke længere være den hvileløse uro og utilfredshed som du har nu. ret (125) Du elsker at snakke. Hvis dine ord var sådan at de ville forherlige Gud, vil der ikke længere være synd i dem. Men du vil ikke erkende freden og hvilen, og glæden i Guds tjeneste. Du er visselig ikke en omvendt mand til at gøre Guds vilje, derfor kan du ikke mærke Hans Helligånds opmuntrende og oplivende indflydelse. ret (125) Når du beslutter at du ikke kan være en kristen, og stadig gør som du behager, når du erkender at du må overgive din vilje til Guds vilje, så kan du give efter for Kristi indbydelse: "Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let." (Mattæus 11,28-30). - MS 13, 1897. ret (125) Kontrol af indre følelser. - Du kunne blive glad, hvis du blot ville underkaste dine tanker under Kristi vilje. Du bør ikke vente, men søge nøje i dit eget hjerte og dagligt dø i selvet. ret (125) Du kan spørge: Hvordan kan jeg mestre mine egne handlinger og styre mine indre sindsbevægelser? ret (125) Mange som ikke vedkender sig Guds kærlighed styrer deres ånd i et betydeligt omfang uden hjælp af Guds særlige nåde. De opelsker, selvkontrol. Dette er i virkeligheden en irettesættelse til dem som ved at de fra Gud får styrke og nåde og alligevel ikke fremviser Åndens nådegaver. Kristus er vort forbillede. Han var sagtmodig og beskeden. Lær af ham og efterlign hans eksempel. Guds søn var fejlfri. Vi må hjælpe til i denne fuldkommelse og overvinde som han overvandt, hvis vi vil have sæde ved hans højre hånd. - vidnesbyrd 3 336 (1873). ret (126) (126) Sindsbevægelser er foranderlige som skyer. - Men skal vi vente til vi føler at vi er blevet renset? Nej, Kristus har lovet: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." (1.Joh 1,9). Guds ord siger at Gud har godtaget dig. Du må ikke vente på at blive fyldt med vidunderlige følelser før du kan tro at Gud har hørt din bøn. Dine følelser skal ikke være rettesnor for dig, for følelser er lige så ustabile som skyerne. Du må have et fast grundlag for din tro. Herrens ord er mægtigt og du kan stole på det. Han siger: "Bed, så skal I få." Se hen til Golgata. Har Jesus ikke sagt at han er din talsmand? Har han ikke sagt at hvis du beder om noget i hans navn, skal du få det du beder om? Du må ikke stole på din egen godhed eller dine gode gerninger. Du skal stole på retfærdighedens Sol. Du skal tro på at Kristus har tilgivet din synd og tilregnet dig sin retfærdighed. - ST, 12. dec., 1892. (1SM 328.) ret (126) Følelser er ikke et sikkert værn. - Følelser er ofte bedragede, indre stemninger udgør ingen sikker betryggelse, fordi de er skiftende og påvirkes af ydre omstændigheder. Mange vildledes ved at forlade sig på følelsesmæssige indtryk. Det afgørende er: Hvad udretter du for Kristus? Hvilke opofrelser gør du? Hvilke sejre vinder du? En egenkærlig ånd besejret, en fristelse til at forsømme pligten bekæmpet, lidenskab underkuet, villig og glad lydighed mod Kristi vilje dette er et langt større bevis på, at du er et Guds barn, end rykvis fromhed og følelsesmæssig gudsfrygt. - vidnesbyrd 4 188 (1876). ret (126) Kristne bør ikke underlægge sig følelser. [Se appendiks A, s. 807, "Råd til en nedtrykt midaldrende kvinde," og appendiks B, s. 811, "Ubetinget tillid, uanset forandringer i den emotionelle atmosfære."] - Guds børn skal ikke være genstand for følelser og (127) stemninger. Når de svinger mellem håb og frygt, er Kristi hjerte såret; for han har givet dem umiskendelig bevis for hans kærlighed. . . . . Han ønsker at de skal gøre det arbejde han har givet dem; så deres hjerter vil blive i hans hænder som indviede harper, enhver streng vil sende pris og taksigelse ud til Den som er sendt af Gud for at fjerne verdens synder. - Brev 2, 1914. (Vidnesb f. præd. s. 518, 519.) ret (127) Kristus yder herredømme over naturlige tilbøjeligheder. - Kristus kom til denne verden og efterlevede Guds lov, for at menneskerne kunne vinde fuldt overherredømme over de naturlige tilbøjeligheder, som fordærver sjælen. Som den, der læger både sjæl og legeme, giver han os sejr over de lyster, som strider i os. Han har gjort alt, for at menneskerne kan opnå en fuldkommen karakter. - Slf. 133 (1905). ret (127) Begejstrede følelser er ikke bevis for omvendelse. - Satan får folk til at tro at fordi de har følt sig begejstret, så er de omvendte. Men deres erfaring har ikke forandret sig. Deres handlinger er de samme som før. Deres liv viser ingen god frugt. De beder ofte og længe og henviser hele tiden til de følelser de havde på det tidspunkt. Men de lever ikke det nye liv. De er bedragede. Deres erfaring går ikke dybere end følelser. De bygger på sand, og når farlige vinde kommer, så fejes deres hus bort. - YI, 26. sept., 1901. (4BC 1164.) ret (127) Nogle gange er uros-følelser gode. - Urofølelse og hjemve, og ensomhed kan være til dit gode. Din himmelske fader vil lære dig at finde Ham i venskab, kærlighed og trøst, som vil tilfredsstille dit alvorligste håb og ønsker. . . . . Din eneste sikkerhed og lykke er at hele tiden gøre Kristus til din rådgiver. Du kan være lykkelig i Ham hvis du ikke har en anden i den vide verden. - Brev 2b, 1874. (HC 259.) ret (128) (128) Herren ønsker at forstyrre menneskenes sind. - Kristus ser at mennesker er så optaget af verdslige bekymringer og forretningstanker, at de ikke har tid til at blive bekendt med Ham. For dem er himlen et fremmed sted, for de har fået den ud af deres beregninger. Når de ikke er fortrolige med himmelske ting, bliver de træt af at høre om den. De er ikke glad for at have deres tanker forstyrret om deres behov for frelse, og foretrækker fornøjelser. Men Herren ønsker at forstyrre deres tanker, så de kan ledes til at gribe fat i de evige realiteter. Han mener dem det alvorligt. Meget, meget snart vil de alle kende ham, uanset om de ønsker det eller ej. - MS 105, 1901. ret (128) Ikke lade sig optage af sine egne følelser. - Det er ikke klogt for os at betragte os selv og grunde på vore egne følelser. Hvis vi gør dette, så vil fjenden komme med vanskeligheder og fristelser, som svækker troen og gør os modløse. Nøje at studere, hvad der måtte røre sig i vor indre, og at give efter for vore følelser, er ensbetydende med at nære tvivl og vil kun påføre os uro forvirring. Vi må se bort fra os selv og fæste blikket på Jesus. - Slf. 254 (1905). ret |