Kap. 17 - Arv og miljø

(142)  Arvelighedens magt. - Læg mærke til arvelighedens magt, til indflydelsen af dårlige kammerater og omgivelser og til onde vaners magt. Kan vi vel undres over, at mange bliver fordærvede under sådanne indflydelser? Kan vi undres over, at de kun langsomt påvirkes af vore bestræbelser for at løfte dem op? - Slf. 173 (1905). ret

(142)  Børn har ofte en nedarvet natur. - Som regel arver børn deres forældres tilbøjeligheder og anlæg og efterligner deres eksempel, så at forældrenes synder øves af børnene fra slægt til slægt. Således øvedes Kams ondskab og uærbødighed af hans efterkommere og bragte forbandelse over dem i mange slægtled. . . . . ret

(142)  Hvor blev Sem derimod rigt belønnet for sin ærbødighed over for sin fader, og hvilken enestående række hellige mænd finder vi ikke blandt hans efterkommere! - PP 118 (1890). ret

(142)  Mødre burde informere sig selv om nedarvingslovene. - Hvis mødre i tidligere generationer havde informeret sig selv om deres væsens love, ville de havde forstået at deres medfødte styrke, såvel som deres moralske sundhed og deres (143) mentale evner, ville i stor målestok kunne fremstilles i deres afkom. Der hvor dette er udbredt, er deres uvidenhed om dette emne kriminelt. - HL (Part 2) 37, 1865. (2SM 431.) ret

(143)  Sygdomme overført fra forældre til børn. - I efterfølgerne slægter siden syndefaldet, har tilbøjelighederne hele tiden gået nedad. Sygdom er blevet overført fra forældre til børn, slægt efter slægt. Også børnene i vuggen plages af deres forældres synder. ret

(143)  Moses, den første historieskriver, giver en ganske præcis beretning af det sociale og individuelle liv fra verdenhistoriens første dage, men vi finder ingen skrift om et barn var født blind, døv, forkrøblet eller åndssvag. Ikke et sted står en naturlig død som spæd, barndommen eller den tidlige manddom nedskrevet. . . . Det var så sjældent at en søn døde før sin fader, at et sådan hændelse ville være værd at skrive ned: "Haran døde før sin fader Tara." Patriarkerne fra Adam til Noa levede, med enkelte undtagelser i næsten tusinde år. Siden da har livslængden været aftagende. ret

(143)  Ved tiden for Kristi første komme var slægten allerede blevet så degenereret at ikke kun gamle men også midaldrende, og unge blev bragt fra enhver by til Frelseren, for at blive helbredt for deres sygdomme. - CTBH 7, 8, 1890. (CD 117, 118.) ret

(143)  Børn skal undgå forældrenes forkerte vaner. - Sygdom kommer aldrig uden årsag. Vejen beredes, og sygdom fremkaldes ved tilsidesættelse af sundhedslovene. Mange lider som følge af deres forældres overtrædelse. Selv om de ikke er ansvarlige for, hvad forældrene har gjort, så er det ikke desto mindre deres pligt at udforske, hvad der er, og hvad der ikke er overtrædelse af sundhedslovene. De bør undgå forældrenes fejlagtige vaner og ved en rigtig levevis stille sig selv under bedre forhold. - Slf. 238 (1905). ret

(144)  (144) Forfædrenes synder fyldte verden med sygdomme. - Vore forfædre har testamenteret os levevaner og en appetit som fylder verden med sygdomme. Forældres synder har, gennem en forvansket appetit, med forfærdelig magt, hjemsøgt børnene til tredje og fjerde slægtled. Den dårlige spisevane i mange slægtled, folks rådige og selvtilfredsstillende levevaner, fylder vore fattighuse, vor fængsler og vore sindsygehospitaler. Umådeholden drikke af te og kaffe, vin, øl, rom og brændevin og brug af tobak, opium og andre narkotikaer har ført til stor mental og fysisk degeneration, og denne degenerering øges hele tiden. - RH, 29. juli, 1884. (CH 49.) ret

(144)  Nedarvet appetit for stimulanser. - For manges vedkommende er det absolut ikke tilrådelig at have hverken vin eller cider i huset. De har måske arvet en vis svaghed for stimulanser og Satan forsøger stadig at friste dem til at prøve alkoholens virkninger. Og hvis de så giver efter for fristelsen, bliver det vanskelig for dem at kunne sige nej. Trangen kræver at blive tilfredsstillet og de føjer den til sin egen fordærvelse. Hjernen bliver sløvet og omtåget. Det er ikke længere fornuften som råder og lysten får frie tøjler. - vidnesbyrd 5 356, 357 (1885). ret

(144)  Tobakkens onder videreføres til børn. - Iblandt børn og unge mennesker gør tobakken uberegnelig skade. Virkningen af tidligere slægters usunde livsvaner gør sig gældende hos børnene og ungdommen i vor tid. Åndssvaghed, legemlig svækkelse, forstyrrende nerver og unaturlige lyster overføres som arv fra forældre til børn. Børnene fortsætter i de samme onde vaner, og således forsøges og foreviges de slette følger. Dette er i ikke ringe grad årsag til den legemlige, sjælelige og moralske tilbagegang, der er ved at vække alvorlig bekymring. - Slf. 335 (1905). ret

(144)  Børn arver tilbøjelighederne. - Børn arver tilbøjelighederne til at fejle, men de har også mange gode (145) karaktertræk. Disse bør styrkes og udvikles, medens der bør passes nøje på at trækkene til ondt holdes nede og presse dem tilbage. Børn bør aldrig blive smigret, for smiger er gift for dem; men forældre bør vise et helligt og ømt hensyn til dem, og derved vinde deres tillid og kærlighed. - RH, 24. jan., 1907. ret

(145)  Rette ord til ros. - Alle de steder hvor moderen kan rose børnenes gode opførsel, bør hun gøre det. Hun bør opmuntre dem med billigende ord og kærlige blikke. Dette vil være som sollys for et barns hjerte og vil opelske dets selvrespekt og pragt. - vidnesbyrd 3 532 (1889). ret

(145)  Hidsigt temperament kan nogle gange være arveligt. - Nogle har fået et hidsig temperament og deres opdragelse i barndommen har ikke lært dem at beherske sig. Med dette iltre temperament, støder misundelse og jalousi ofte sammen. - vidnesbyrd 2 74 (1868). ret

(145)  Satan udnytter den nedarvede svaghed. - Det er umuligt for os ved egen kraft at fornægte vor faldne naturs krav. Herigennem vil Satan lede os i fristelse. Kristus vidste, at fjenden ville komme til ethvert menneske for at benytte sig af vor nedarvede svaghed og for ved sine løgnagtige påfund at besnære alle dem, der ikke stoler på Gud. Ved at befare den vej, som mennesker må vandre, har Herren beredt os vejen til at sejre. Det er ikke hans vilje, at vi skal være uheldigt stillet under striden med Satan. Han vil ikke, at vi skal ængstes og tabe modet over slangens angreb. "Vær frimodige," siger han, "jeg har overvundet verden." Joh. 16,33. - Dsm 76 (1898). ret

(146)  Omvendelse forandrer nedarvede tilbøjeligheder. - En ægte omvendelse forvandler de nedarvede og erhvervede tilbøjeligheder til det onde. Guds religion er af fast stof som (146) består af utallige tråde, der er vævet sammen med finfølelse og kyndighed. Intet uden den visdom, der kommer fra Gud, kan gøre denne vævning fuldkommen. Der er mange, mange slags stof som ser godt ud ved første øjekast, men de kan ikke bestå prøven. De tåler ikke at blive vasket. Farverne er ikke ægte. De blegner i sommerens solskin og fortager sig. Tøjet tåler ikke hård behandling. - Brev 105, 1893. (6BC 1101.) ret

(146)  Ikke være slave af arven. - Spørgsmålet for os at tænke over er: Har vi Kristi egenskaber? Undskyldninger er værdiløse. Alle omstændigheder, alle lyster og lidenskaber, skal være som tjenere for det gudfrygtige menneske, ikke hersker over ham. Den kristne skal ikke trælbindes af nogen arvelige eller opelskede vaner eller tilbøjeligheder. - SpT Serie A, Nr. 9, s 56, 1897. (Vidnesb f. præd. s. 421.) ret

(146)  Engle hjælper disse tendenser på flugt. - Engle er altid til stede, hvor der er mest brug for dem. De er hos dem, som har de hårdeste kampe at kæmpe, hos dem som må kæmpe imod tilbøjeligheder og nedarvede tendenser, hvis hjemlige omgivelser, er de mest nedslående. - RH, 16. april, 1895. (ML 303.) ret

(146)  Troen renser nedarvede ufuldkommenheder. - Dem, som ved en forstandsmæssig forståelse af skrifterne, ser rigtigt på korset, dem som oprigtigt tror på Jesus, har en sikker grundvold for deres tro. De har den tro, som virker ved kærlighed og renser sjælen for al dets nedarvede og opdyrkede ufuldkommenheder. - vidnesbyrd 6 238 (1900). ret

(146)  Vidtrækkende effekt fra omgivelserne. - Vi lever i en atmosfære af satanisk trylleri. Fjenden vil indvæve en fortryllelse af tøjlesløshed omkring enhver sjæl som ikke er barrikaderet af Kristi nåde. Fristelser vil komme, men hvis vi vogter os imod fjenden og fastholder selvkontrollens og renhedens balance, (147) vil de forlokkende ånder ikke få indflydelse over synd. Dem som ikke gør noget for at anspore til fristelse, vil få styrke til at stå imod når den kommer, men dem som holder sig selv i en ond atmosfære vil kun selv få skylden, hvis de overvindes og falder fra deres standhaftighed. I fremtiden, vil der kunne ses god grund til de advarsler der er givet mod forlokkende ånder. Så vil kraften i Kristi ord kunne ses: "Vær derfor I fuldkommen, ligesom jeres Fader som er i himlen er fuldkommen." (Mattæus 5,48). - CT 257 (1913). ret

(147)  Lots døtre blev fordærvet af onde omgivelser. - Lot boede kun en kort tid i Zoar. Der var lige så megen synd der som i Sodoma, og han frygtede for at blive der, hvis byen skulle blive ødelagt. Ikke længe efter blev Zoar fortæret, som Gud havde bestemt. Lot drog op i bjergene og boede i en hule, ribbet for alt det, for hvis skyld han havde vovet at udsætte sin familie for en ugudelig bys indflydelse. Men Sodomas forbandelse fulgte ham også derop. Hans døtres syndige opførsel skyldtes forbindelsen med de ugudelige i den fordærvede by. Dens moralske fordærvelse havde sådan gennemsyret deres karakter, at de ikke kunne skelne mellem godt og ondt. Lots eneste efterkommere, moabitterne og ammoritterne, var slette, afgudsdyrkende stammer, oprørere mod Gud og bitre fjender af hans folk. - PP 167, 168 (1890). ret

(147)  Undgå onde selskaber. - Få indser betydningen af så vidt muligt at undgå al omgang, der indvirker ugunstigt på det kristelige liv. I valg af omgivelser er der kun få, som først og fremmest tager hensyn til deres åndelige livs vækstbetingelser. ret

(147)  Sammen med deres familier strømmer forældre ind til byerne, fordi de forestiller sig, at det er lettere at skaffe sig et udkomme der end på landet. Børnene, der intet har at bestille, når de ikke er i skole, får den opdragelse, gaden giver dem. Fra slette kammerater tilegner de sig lastefulde og udsvævende vaner. Forældrene ser alt dette, men det vil koste et offer at (148) rette på deres vildfarelse og de bliver, hvor de er, indtil Satan vinder fuldt herredømme over deres børn. Det er bedre at give afkald på nogle eller alle verdslige fordele, end at de dyrebare sjæle, der er betroet til deres omsorg, skal stilles i fare. - vidnesbyrd 5 232 (1882). ret

(148)  Bo i en himmelsk atmosfære. - Vi skal vejledes af sand teologi og almindelig fornuft. Vore sjæle skal vore omgivet af himmelsk atmosfære. Mænd og kvinder skal passe på sig selv, de skal hele tiden være på vagt, og ikke lade noget ord eller nogen handling der ville være for deres bedste være sagt ondt. Han som bekender at være en Kristi efterfølger, skal vogte sig selv, holde sig selv ren og ubesmittet i tanke, ord og handling. Hans indflydelse på andre skal være opløftende. Hans liv skal genspejle retfærdighedens Sols klare stråler. - CT 257, 258 (1913). ret

(148)  Barndommens tilbøjeligheder danner skæbnen. - Børn bliver i meget tidlig alder modtagelige for demoraliserende påvirkning, men forældre, som bekender sig til at være kristne, indser ikke det forkerte ved deres egen handlemåde. Gid de ville forstå, at de tilbøjeligheder, et barn får i de første år, angiver karakterens retning og former skæbnen enten til evigt liv eller evig død! Børn er modtagelige for moralsk og åndelig påvirkning, og de, som er blevet forstandigt oplært i barndommen, kan vel fejle til tider, men de vil ikke komme langt på afveje. - ST, 16. apr, 1896. (Bih 191.) ret

(148)  Forældre er i høj grad ansvarlige. - Forældre er i stor grad ansvarlig for den form deres børns karakter får. De burde stræbe efter symmetri og dimensioner. Der er nogle få velafbalancerede mennesker, fordi forældre har været frygtelig forsømmelige i at stimulere svage træk og undertrykke de forkerte. De husker ikke, at de er pålagt den højtideligste opgave at overvåge hvert barns tendenser, at det er deres pligt at oplære deres børn til rigtige vaner og rigtige tænkemåder. - vidnesbyrd 5 319 (1885). ret

(149)  (149) Begynd i barndommen. - Forældrenes arbejde må begynde med spædbarnet, for at det kan modtage de rette karaktertræk, før verden sætter sit præg på sind og hjerte. - RH, 30. aug., 1881.(Bih 187.) ret

(149)  Vigtigheden af de første tre år i livet. - Mødre, sørg for at opdrage jeres børn rigtigt i de første tre år af deres liv. Giv dem ikke lov til selv at forme deres ønsker og begær. Moderen må tænke for sit barn. De første tre år er tiden, hvor den spæde kvist skal bøjes. Mødre bør forstå, hvor vigtig denne periode er. Det er her grunden bliver lagt. - MS 64, 1899. (Bih 188.) ret

(149)  De første syv år har meget at gøre med karakterdannelsen. - Der kan ikke lægges for megen vægt på barnets tidlige opdragelse. Det, barnet lærer i de første syv år af livet, betyder mere for dets karakterdannelse end alt, hvad det senere lærer. - MS 2, 1903. (Bih 187.) ret

(149)  De første lektier glemmes sjældent. - Hverken babyen, barnet eller den unge bør høre et eneste utålmodigt ord fra far eller mor eller noget andet medlem af husstanden; for indtryk modtages meget tidligt i livet, og det, forældrene gør dem til i dag, vil de være i morgen og i overmorgen og næste dag igen. De første lektier, som indprentes barnet, bliver sjældent glemt. . . . . ret

(149)  De indtryk, hjertet modtager i livets første år, vil vise sig senere. De kan ligge begravet; men de vil sjældent blive udvisket. - MS 57, 1897. (Bih 187.) ret

(149)  Tidlig fysisk udvikling. - I løbet af de første seks eller syv år i barnets liv bør der være særlig opmærksomhed på dets fysiske træning, frem for forstanden. Efter denne periode kan, hvis den fysiske konstitution er god, uddannelse af begge dele få opmærksomhed. Den spæde barndom går til seks eller syv-års alderen. Op til denne periode (150) bør børn overlades som små lam, der får lov at løbe rundt i huset og i gårdspladsen, og i deres frejdighed, hoppe og springe, fri for bekymring og trængsler. ret

(150)  Forældre, især mødre, bør være de eneste lærere for disse barnesind. De bør ikke undervises fra bøger. Generelt vil børn være nysgerrige efter at lære ting i naturen. De vil stille spørgsmål om ting som de ser og hører, og forældre bør udnytte enhver anledning til at undervise, og tålmodigt bevare disse smås spørgsmål. På den måde kan de få fordele over for fjenden, og befæste deres børns sind, ved at så god sæd i deres hjerter, ikke efterlade plads for det dårliges rodslåen. Moderens elskelige belæring på det bedste alderstrin er hvad børnene har brug for, for at forme karakteren. - HL (Part 2) 44. (2SM 437.) ret

(150)  Særlig omsorg for det første barn. - Især bør det første barn opdrages med stor omhu, for det vil opdrage de andre. Børnene udvikles efter den påvirkning, de får fra deres omgivelser. Hvis de er sammen med nogen, der er støjende og voldsomme, bliver de også støjende og voldsomme, bliver de også støjende og næsten utålelige. - MS 64, 1899. (Bih 26.) ret

(150)  Forskellige miljøer til forskellige børn. - Der er nogle børn som behøver en mere tålmodig opdragelse og venlig oplæring end andre. De har fået nedarvet nogle karaktertræk der ikke er lovende, og derfor behøver de mere sympati og kærlighed. Ved et ihærdigt arbejde kan disse egensindige børn forberedes til et sted i Mesterens arbejde. De kan have uudviklede kræfter, og hvis de blev opvækket vil de sætte dem i stand til at udfylde steder som langt overgår dem, som det var mere forventet af. - CT 115, 116 (1913). ret

(150)  Vanerne ændrer sig sjældent i det senere liv. - Hvad barnet ser og hører, sætter dybe spor i dets følsomme sind, og ingen senere omstændigheder i livet kan (151) fuldstændig udviske dem. Forstanden er nu ved at udvikle sig og følelserne er er ved at få retning af styrke. Gentagelsen af bestemte handlinger bliver til vaner. Disse kan senere i livet modereres ved hård træning, men kan sjældent ændres. - GH, Jan, 1880. (Bih 193.) ret

(151)  Venlighedens helbredende indflydelse. - Under indflydelse af sagtmodighed, venlighed og høflighed, skabes der en atmosfære der vil helbrede og ikke ødelægge. - Brev 320, 1906. (ML 152.) ret

næste kapitel