Kap. 19 - Forældres indflydelse

(163)   Kontrolleret af guddommelige principper. - Der påhviler forældrene den højtideligste forpligtigelse at betvinge oplære deres børn i frygt og kærlighed for Gud. I hjemmet skal holdes den reneste moral. Der må undervises i streng lydighed mod Guds bud. Læresætningerne i Guds Ord skal kontrollere sind og hjerte i hjemmelivet, må demonstrere Guds kraft og nåde. Ethvert medlem af familien skal "udhugges i tempelstil" (Sal 144,12) af guddommelige principper og forskrifter. - RH, 10. nov., 1904. ret

(163)  Forældre må forstå børn. - Forældre bør ikke glemme deres egne barndomsår, hvor meget de da længtes efter medfølelse og kærlighed og hvor ulykkelige de var, når de blev irettesat og skændt på i vrede. De bør føle sig unge igen og bringe deres tankegang ned på et trin, hvor de kan forstå børnenes behov. Men med bestemthed forenet med kærlighed bør de kræve lydighed af deres børn. Forældrenes ord bør adlydes ubetinget. - vidnesbyrd 1 388 (1863). ret

(164)  (164) Gud har udpeget en vej. - Engle fra Gud våger over børene med den dybeste interesse for at se, hvilken karakter de udvikler. Dersom Kristus behandlede os, som vi tit behandler hinanden og vore børn, ville vi snuble og falde på grund af lutter modløshed. Jeg så, at Jesus kender vore skrøbeligheder og han har selv haft del i vore erfaringer i alle ting undtagen i synd; derfor har han beredt os en sti, der er afpasset efter vor styrke og evne og ligesom Jakob gjorde det, er han gået frem i ro og mag, efter som det passede sig for børnene, for at han kunne opholde os ved sin trøstefulde nærværelse og være os en stadig vejleder. Han foragter ikke børnene i hjorden, forsømmer dem ikke eller lader dem blive tilbage. Han har ikke påbudt os at gå videre og efterlade dem. Han er ikke gået så hurtigt, at han lod os og vore børn blive tilbage. Oh, nej; han har jævnet vejen til livet også for børnene. Og af forældre kræves, at de i hans navn skal lede dem fremad på den trange vej. Gud har anvist os en vej, der er afpasset efter børnenes styrke og evne. - vidnesbyrd 1 388, 389 (1863). ret

(164)  Irritationer bør holdes nede. - Forældre, når I føler jer pirrelige, bør I ikke begå den store synd at forgifte hele familien med denne farlige pirrelighed. Sæt i sådanne stunder en dobbelt vagt over jer selv og beslut i jeres hjerte, at I ikke vil give anstød med jeres læber, at I kun vil tale behagelige og opmuntrende ord. Sig til jer selv: "Jeg vil ikke formørke mine børns lykke med et pirreligt ord." Ved således at beherske jer vil I styrkes. Jeres nervesystem vil ikke blive så overfølsomt. I vil blive styrket ved rigtige principper. Bevidstheden om, at I trofast fuldbyrder jeres pligt, vil styrke jer. Engle fra Gud vil tilsmile jer i jeres bestræbelser og hjælpe jer. ret

(164)  Når I føler jer utålmodige, tror I alt for ofte, at årsagen ligger hos jeres børn og I dadler dem, når de ikke fortjener det. En anden gang kunne de måske gøre nøjagtig det samme og alt ville være godt og rigtigt. (165) Børnene kender til, lægger mærke til og føler disse uoverensstemmelser og de er heller ikke altid de samme. Til tider er de i nogen grad forberedt på at møde de skiftende stemninger, til andre tider er de nervøse og irritable og kan ikke finde sig i bebrejdelser. . . . . ret

(165)  Nogle forældre har et nervøst temperament og når de er trætte efter arbejde eller trykkes af bekymring, bevarer de ikke et roligt sind; over for dem, de skulle betragte som det kæreste på jorden, viser de ofte en pirrelighed og mangel på overbærenhed, der mishager Gud og kaster en sky over familien. Børn bør ofte trøstes ved en øm medfølelse i deres vanskeligheder. Gensidig venlighed og overbærenhed vil gøre hjemmet til et Paradis og drage hellige engle ind i familiekredsen. - vidnesbyrd 1 386, 387 (1863). ret

(165)  Forældres lammede sind. - Vi har nogen kundskab til Satans arbejdsmetoder og hvor godt han får held til det. Ud fra hvad er blevet vist mig, har han lammet nogles forældres sind. De er langsomme til at indse at deres egne børn kan være fejlagtige og syndige. Nogle af disse børn bekender sig til at være kristne og forældrene sover, frygter ingen fare, skønt deres børns legeme og sind næsten er forlist. ret

(165)  Nogle forældre passer ikke engang på, at have deres børn hos sig når de er i Guds hus. Unge piger deltager i møder og tager deres plads, måske med deres forældre, men oftere bag i forsamlingen. De er plejer at undskylde det med at forlade hjemmet. Drenge forstår dette og går ud før eller efter pigerne er gået og så, idet mødet slutter, går de med dem hjem. Forældre er ingen rådgivere i dette. Igen, gøres undskyldninger for at gå og drenge og piger samles på markedspladser nogle afsidesliggende steder og leger dér i forholdsvis lang tid, uden at voksne holder øje med dem og kan advare dem. - vidnesbyrd 2 481, 482 (1870). ret

(166)  Kost og forældres indflydelse. - Hvis forældre har levet sundt, og er mættet af enkel mad, ville der (166) være meget sparet. Faderen vil ikke være nød til at arbejde over sin styrke for at dække hans families behov. En simpel og nærende kost vil ikke påvirke nervesystemet og de dyriske lidenskaber til opirre sig urimeligt, der fører til gnavenhed og irritabilitet. Hvis han blot havde taget den enkle mad, ville hans hoved have været klart, hans nerver faste, hans mave i en sund tilstand, og med en ren organisme vil han ikke have mistet appetitten, og den nuværende slægt vil være i meget bedre tilstand end nu. ret

(166)  Men også nu, i denne sidste periode, kan der gøres noget for at forbedre vor tilstand. Mådehold i alt er nødvendigt. En mådeholden fader vil ikke beklage sig hvis han ikke har større variationer på hans bord. En sund levemåde vil forbedre familiens sundhed i enhver forstand og vil give hustruen og moderen tid til sine børn. ret

(166)  Forældrenes store studium vil være hvordan de bedst kan oplære deres børn til nytte i denne verden og til den efterfølgende himmel. De vil være tilfreds med at se deres børn med pæne, enkle men behagelige klæder, fri for broderier og smykker. De vil arbejde alvorligt på at se deres børn med deres indre besmykkelse, sagtmodighedens og en stille ånds smykke, som er af stor værdi i Guds øjne. - HL (Part 2) 45, 1865. (2SM 437, 438.) ret

(166)  Faderen, familiens husbånd. - En kristen fader er sin families hus-bånd, der binder dem tæt til Guds trone. Hans interesse for sine børn vil aldrig blive mat. Den fader der har drenge i familien bør ikke overlade disse utrættelige drenge over i moderens varetægt. Det er for tung en byrde at bære for hende. Han bør selv gøre sig til kompagnigong og ven. Han bør selv sørge for at holde dem fra onde selskaber. Det kan være vanskeligt for moderen at udøve selvkontrol. Hvis manden ser at hans hustrus svaghed bringer børnenes (167) sikkerhed i fare, bør han have mere kontrol over sig selv, gøre alt i hans kraft for at lede sine drenge til Gud. - RH, 8. juli, 1902. ret

(167)  Mødre søger ikke spænding. - Mødre som har unge sind at oplære og børns karakter at danne bør ikke søge efter verdens forlystelser for at blive glade og lykkelige. De har et vigtigt livsværk og de og deres eget kan ikke tillade sig at bruge tid på unyttig vis. Tid er en af de betydningsfulde talenter som Gud har betroet os og for det vil han kræve os til regnskab. Spild af tid er spild af forstand. Sindet er påvirkelig for høj dannelse. Det er mødres ansvar at opøve deres tanker og bevare deres hjerter rene. De må udnytte enhver mulighed indenfor deres rækkevidde til at udvikle deres forstand og moral, så de kan kvalificere sig til at hjælpe deres børn i udviklingen af deres tankegang. ret

(167)  Ved at kæle for en trang til selskabelighed kan man snart føle sig urolig, hvis man ikke er på besøg eller har gæster. Da mister man evnen til at være situationens herre. De nødvendige, betydningsfulde hjemlige pligter bliver banale og uinteressante. Der er intet ønske om selvransagelse eller selvdisciplin. Sindet kræver variationer og det verdslige livs spændende optrin; børn forsømmes og der gives efter for tilbøjelighed; og sekretærenglen skriver "Unyttige tjenere." Gud planlægger at vore sind ikke skal være uden mål, men bør udrette godt i dette liv. - vidnesbyrd 3 146, 147 (1872). ret

(167)  Plejemoder bevarer en lykkelig tilstand. - Barnets karakter er mere eller mindre påvirket af den opfostring det har fået af moderen. Hvor vigtigt er det da ikke at moderen, medens hun plejer barnet, skal bevare en lykkelig sindstilstand, har fuldstændig kontrol over sin egen ånd. Gør hun det vil barnets mad ikke skades, og den rolige, (168) beherskede adfærd som moderen udviser når hun behandler sit barn, har meget at gøre med at forme barnets sind. Hvis det er nervøst og nemt at ophidse, vil moderens omsorgsfulde og rolige optræden have en dæmpende og tilrettende indflydelse, og barnet vil blive sundere. - RH, 25. juli, 1899. (CH 80.) ret

(168)  Moderen bør bestræbe sig for selvbeherskelse. - Jo enklere og jo mere stille barnets liv er, desto bedre vil det være både for dets legemlige og dets åndelige udvikling. Til enhver tid bør moderen søge at være stille, rolig og selvbehersket. Mange spædbørn påvirkes overordentlig let i nervøs henseende, og moderens milde, beherskede opførsel vil have en beroligende indflydelse, som vil være overmåde gavnlig for barnet. - Slf. 387 (1905). ret

(168)  Et følsomt barn skal ikke skades af ligegyldighed. - Unge børn elsker selskab. Generelt kan de ikke nyde sig selv alene, og moderen bør i de fleste tilfælde føle pladsen for hendes børn, når de er i huset, er i det rum som hun besidder. Hun kan da have et generelt overblik over dem; være parat til at rette til små ting, når det siges til dem; rette forkerte vaner eller vise selviskhed eller lidenskab; og give deres sind en den rette drejning. Det som børn nyder, tror de at moderen kan behages af, og det er fuldstændigt naturligt for dem at spørge moderen om små ting der trænger dem på. ret

(168)  Og moderen bør ikke såre sit følsomme barns hjerte, ved at behandle tingene ligegyldigt eller nægte at lade sig trænge med så små ting. Som kan være småt for moderen men stort for dem. Og et rettende eller formanende ord på rette tid, vil ofte vise sig at være af stor værdi. Et anerkendende øjeblik, et opmuntrende ord og ros fra moderen, vil ofte kaste en solstråle ind i deres unge hjerte for hele dagen. - HL (del 2) 46, 47, 1865. (2SM 438, 439.) ret

(169)  (169) Behandle de små med venlighed. - Mødre, behandel de små med venlighed. En gang var Kristus et lille barn. Ær børnene for Hans skyld. Betragt dem som en hellig betroelse, der ikke skal gives efter for, forkæles og forgudes, men oplæres til at leve et rent, og ædelt liv. De er Guds ejendom; Han elsker dem og kalder dig til at samarbejde med Ham, at hjælpe dem til at udvikle en fuldkommen karakter. - ST, 23. aug., 1899. (AH 280.) ret

(169)  Dit barn er Guds ejendom. - Min søster, overraskes du over at din datter har så lidt tillid til hendes moders ord? Du har opdraget hende til at være upålidelig; og Herren såres over at se Sine små blive ledt på forkert sti, af hendes moder. Dit barn er ikke dit eget; du kan ikke gøre med hende som du vil, for hun er Herrens ejendom. Udvis en fast og vedholdende kontrol over hende, undervis hende at hun tilhører Gud. Med en sådan oplæring vil hun vokse op og blive til velsignelse for dem omkring hende. Men det er nødvendigt med en klar og skarp dømmekraft, for at du kan du kan undertrykke hendes tilbøjelighed til at herske over jer begge, og få hendes egen vilje og vej, og gøre som det behager hende. - Brev 69, 1896. ret

(169)  Et strålende gemyt og et lifligt temperament. - Undervis dine børn fra vuggen at udøve selvfornægtelse og selvkontrol. Undervis dem at nyde naturens skønheder, og bruge alle sindets og kroppens kræfter i nyttig beskæftigelse. Lær dem, at det er svagt og ondt at give efter for fristelse; modstås dette er ædelt og mandigt. - CT 127 (1913). ret

(169)  Mødrene er et eksempel. - Hvis mødrene vil have at deres døtre bliver til kvinder med sunde kroppe og livgivende karaktertræk, må de sætte eksemplet i deres eget liv, vogte dem imod denne tids sundhedsødelæggende moder. Der påhviler kristne (170) mødre et ansvar, som de ikke erkender. De bør oplære deres børn sådan at de får principfasthed og moralsk helse i denne fordærvede tid. - MS 76, 1900. ret

(170)  Når barnets ønske er lov. - I nogle familier er barnets ønske lov. Det får alt hvad det ønsker. Alt hvad det ikke kan lide, opmuntres det til at ikke kunne lide. Man tror at eftergivenhed gør barnet lykkeligt, men det gør det blot hvileløst og utilfreds. Eftergivenhed har ødelagt dets appetit for enkel, og sund mand og for enkel brug af dets tid; selvtilfredsstillelse har rokket ved dets karakter for tid og for evighed. - RH, 10. maj, 1898. ret

(170)  Satan forsøger at styre børnenes sind. - Forældre, I kender noget til de forlokkelser som Satan prøver at lede jeres børn ud i. Han arbejder med al sin magt for at lede dem på vildspor. Med en beslutsomhed, som mange ikke drømmer om, prøver han at vinde kontrol over deres sind og få gjort Guds lov virkningsløst i deres liv. - MS 93, 1909. ret

(170)  Forældre binder børn til deres hjerter. - Lad ikke jeres børn se jer med en rynket pande. Hvis de giver efter for fristelse, og derefter ser og angrer deres vildfarelser, så tilgiv dem ligeså frit, som I har håb om at blive tilgivet af jeres Fader i himlen. Undervis dem venligt og bind dem til jeres hjerter. Det er en kritisk tid for børn. Påvirkninger vil komme omkring dem og fjerne dem fra jer, som I må modvirke. Undervis dem i at de kan stole på jer. Lad dem hviske deres trængsler og glæder i jeres ører. Opmuntres de til dette, vil det redde dem fra mange af de snarer Satan har lagt for deres uerfarne fødder. ret

(171)  Behandle ikke kun jeres børn strengt, og glemme jeres egen barndom og glemme at de kun er børn. Forvent ikke at de skal være fuldkomne eller prøve at (171) gøre dem til mænd og kvinder med det samme. Derved vil du lukke adgangsdøren som I ellers skulle have åben til dem og vil drive dem til at åbne døren for skadelige påvirkninger, så andre kan forgifte deres unge sind, før du er klar over deres fare. - IT 387 (1863). ret

(171)  Stærk og ligevægtig opdragelse. - Ethvert barns lykke kan sikres ved en stærk og ligevægtig opdragelse. Et barns sandeste nådegave består af beskedenhed og lydighed - for opmærksomme ører der hører anvisningernes ord, i villige fødder og hænder der vandrer og arbejder på pligtens sti. Og et barns sande godhed vil bringe sin egen belønning, også i dette liv. ret

(171)  De første år er tiden for læreprocessen, ikke kun at barnet må blive nyttigt og fuld af nåde og sandhed i dette liv, men at det må sikre sig en plads, forberedt i hjemmet deroppe, for alle som er sande og lydige. I vor egen børneopdragelse og opdragelse af andres børn, har vi bevist at de aldrig elsker forældre og formyndere mindre, fordi de betvinger fra at gøre onde ting. - RH, 10. maj, 1898. ret

(171)  Jesus udviste en særlig elskelighed i sin natur. - Som barn gav Jesus udtryk for et ganske sjældent smukt sindelag. Hans villige hænder var altid rede til at tjene andre. Han udviste en tålmodighed, som intet kunne rokke, og en sandfærdighed, som aldrig gik på akkord med ærligheden. Klippefast i sine grundsætninger var hans liv et billede på uselvisk høflighed. ret

(171)  Med den dybeste alvor var Jesu moder vidne til, hvordan hans evner udviklede sig, og hun iagttog fuldkommenhedens præg i hans karakter. Med fryd søgte hun at opmuntre dette forstandige, modtagelige sind. Ved Helligåndens hjælp fik hun visdom til at samarbejde med de himmelske kræfter for at udvikle dette barn, der alene kunne gøre krav på Gud som sin Fader. - Dsm 40 (1898). ret

(172)  (172) Hvad tankerne er optaget af, uddriver lave tanker. - Opdrag jeres kæres evner og smag; sørg for at beskæftige deres sind, så der ikke kan blive plads til lave, nedværdigende tanker eller nydelser. Kristi nåde er den eneste modgift og det eneste forebyggende middel mod det onde. I kan selv bestemme, om jeres børns sind skal være optaget af rene og sunde tanker eller af de synder, som findes overalt - stolthed og forglemmelse af Frelseren. - Brev 27, 1890. (Bih 188.) ret

(172)  Omgivet af en mur der ikke er nem at nedbryde. - Ethvert kristent hjem bør have regler; og forældre bør, i deres ord og optræden over for hinanden, give børnene et dyrebart levende eksempel på hvad de ønsker de skal være. Der bør hele tiden praktiseres ren tale og sand kristen belevenhed. Lad ingen ansporing til synd, onde tanker eller ond tale finde sted. ret

(172)  Lær børn og unge at respektere sig selv, at være sand over for Gud, sand over for princippet; lære dem respekt og adlyde Guds lov. Så vil disse principper styre deres liv og føres ud i livet i deres omgang med andre. De vil elske deres næste som sig selv. De vil skabe en ren atmosfære, en der vil have en opmuntrende indflydelse for svage sjæle til den sti, der fører til hellighed og himlen. Lad enhver lektie være af ophøjende, forædlende karakter, og optegnelserne der gøres i himlens bøger vil være sådan, at du ikke vil skamme dig i dommen. ret

(172)  Børn som modtager den venlige undervisning, vil ikke være en byrde, årsag til bekymring, på vore institutioner [uddannelse, sundheds, forlag, osv.]; men vil være en styrke, en støtte for dem som bærer ansvar. De vil være forberedt til at udfylde betroede stillinger og vil hele tiden hjælpe andre til at gøre det rigtige ved deres forskrift og eksempel. Dem hvis moralske sanser ikke har været sløvet, vil værdsætte de rette principper og vil praktisere (173) dem. De vil påskønne deres gaver rigtigt og vil gøre bedst brug af deres fysiske, mentale og moralske kræfter. ret

(173)  Sådanne sjæle befæster sig imod fristelse; de er omgivet af en mur, der ikke er nem at nedbryde. Alle sådanne karaktertræk er, med Guds velsignelse, lysbærere; deres indflydelse tjener til ophøjelse for andre til et praktisk kristenliv. Sindet kan være så ophøjet, at guddommelige tanker og betragtninger bliver ligeså naturlige som åndedrag. - Brev 74, 1896. ret

næste kapitel