Kap. 22 - Skolen og læreren

(187)  Vække mentale kræfter. - Den rette uddannelse består ikke i at påtvinge et uudviklet og uimodtageligt sind belæring. De sjælelige evner må vækkes og interessen tages fangen. Guds undervisningsmetode tog sigte herpå. Han, som skabte sjælen og fastsatte dens love, sørgede også for, at den kunne udvikle sig i samklang med dem. ret

(187)  I hjemmet og i helligdommen, gennem naturen og kunsten, i arbejde og i fest, i hellige bygningsværker og i mindestene, gennem utallige metoder og rituelle skikke og symboler gav Gud Israel en belæring, der var et billede på hans grundtanker, og som bevarede mindet om hans underfulde handlinger. Når der så blev spurgt, ville den belæring, der blev givet, påvirke sind og hjerte. - Ud 40 (1903). ret

(187)  Uddannelse vil bibringe livgivende energi. - Det er ikke uddannelsens højeste mål blot at viderebringe kundskab til andre, men at meddele denne livgivende kraft, som modtages ved kontakt mellem sindene og mellem sjælene. Kun liv kan frembringe nyt liv. - Dsm 161 (1898). ret

(187)  Den højeste udvikling af mental kraft. - Det er rigtigt at de unge at føle, at de må nå den højest mulige (188) udvikling af deres åndsevner. Vi ønsker ikke at begrænse den uddannelse, for hvilken Gud ingen grænser har sat. Men hvad vi i denne retning kunne opnå, er til ingen nytte, hvis det ikke anvendes til Guds ære og til menneskers gavn. Det er ikke heldigt af fylde sindet med fag, som kræver meget hårdt studium, men som ikke kan få anvendelse i det praktiske liv. - MH 449, 450 (1905). ret

(188)  Farerne for nogle skoler. - Mange unge kommer fra læreinstitutioner med en lav moral og svækkede fysiske kræfter, uden kendskab til det praktiske liv og lidt styrke til at udføre dets pligter. ret

(188)  Idet jeg har set disse onder, har jeg spurgt: Måtte vore sønner og døtre blive moralske og fysiske svæklinge for at få en uddannelse på skolerne? Sådan burde det ikke være, det behøver det ikke, hvis lærere og studerende vil være oprigtige over for naturens love, som også er Guds love. Alle sindets og legemets kræfter burde fremkaldes i aktiv tjeneste, så de unge kan blive stærke, velafbalancerede mænd og kvinder. - ST, 29. juni, 1882. (FE 71.) ret

(188)  Pas på uddannelsen. - Sindet bliver af samme karakter som de ting, det fyldes med og høsten bliver af samme natur som udsæden. Er ikke disse kendsgerninger nok til at vise nødvendigheden af at overvåge de unges uddannelse fra de tidligste år? Ville det ikke være bedre for de unge at vokse op i en vis grad af uvidenhed med hensyn til, hvad man i almindelighed forstår ved uddannelse, end at de skulle blive ligegyldige angående Guds sandhed? - vidnesbyrd 6 194 (1900). ret

(188)  Guds åbenbaring til mennesker bør gøres tydelig. - Det er af største betydning at ethvert menneske som Gud har givet forstand til at forstå sit forhold til Gud. Det er for hans nuværende og evige gode at spørge for hvert skridt: Er dette vejen Herre? . . . Vi behøver at kalde aller alvorligst på ethvert menneske til at sammenligne (189) sin karakter med Guds lov, karakterstandarden for alle som vil ind i Hans rige og blive borgere i det himmelske land. - MS 67, 1898. ret

(189)  Den højeste uddannelse. - Videnskaben om et rent, sundt og konsekvent kristenliv opnås ved at studere Herrens Ord. Det er den højeste uddannelse som nogen som noget jordisk væsen kan få. Dette er de lektier som studerende i vore skoler skal lære, at de må komme frem med rene tanker og rene sind og hjerter, parat til at gå op ad fremgangens stige, og praktisere kristne dyder. - MS 86, 1905. ret

(189)  Lærerens vaner udøver en indflydelse. - Lærerens principper og levevaner bør betragtes af større vigtighed, end hans boglige kvalifikationer. Hvis læreren er en oprigtig kristen, vil han mærke det nødvendige i en lige stor interesse for fysisk, mental, moralsk og åndelig uddannelse hos sine elever. For at udøve den rette indflydelse, bør han have fuldstændig kontrol over sig selv, og sit eget hjerte bør indgydes rigeligt med kærlighed for sine elever, som vil kunne ses i hans blik, ord og handlinger. Han bør have en fast karakter; så kan han forme sine elevers sind, såvel som undervise dem i videnskaben. ret

(189)  Unges tidlige uddannelse skærper deres karakter for livet. Dem som har med unge at gøre, bør være meget omhyggelige med at fremkalde sindets kvaliteter, så de bedre kan vide hvordan de retter deres kræfter og så de kan opøves til det allerbedste. - RH, 14. juli, 1885. ret

(189)  Fremkald Sindets høje kvaliteter. - Der bør udvises den største omhu for at uddanne unge og veksle i undervisningsmetoden, så sindets højeste og ædleste kræfter fremkaldes. Forældre og skolelærere helt sikkert diskvalificeret til at undervise børn ordentligt, hvis de aldrig har lært (190) selvkontrollens, tålmodighedens, overbærenhedens, venlighedens og kærlighedens lektier. Hvilken betydningsfuld position har forældre, formyndere og lærere ikke?! Der er meget få som erkender sindets allervigtigste ønsker og hvordan forstandens udvikling styres, de unges voksende tanker og følelser. - RH, 14. juli, 1885. ret

(190)  At blive inspireret af Helligånden. - Det at have med menneskesind at gøre er det det mest fintfølende arbejde som kan gøres, og lærere behøver at blive inspireret af Guds Ånd, så de kan være i stand til at gøre deres arbejde rigtigt. - MS 8, 1899. ret

(190)  Afdække de forkerte gerninger. - Opdrag dem aldrig ved at gøre dem opmærksom på andre elevers forkerte ting, for de vil se det som dyd at udstille andres fejl. Ydmyg aldrig en elev ved at udstille hans fejltagelser og synder for skolen: I kan ikke gøre det mere for at forhærde hans hjerte og bekræfte ham i at gøre dette. Tal og bed med ham alene, og vis den samme ømhed Kristus har bevist for jer, som er lærere. Opmuntre aldrig nogen studerende til at kritisere og tale om andres fejl. Skjul en mængde af synder på enhver mulig måde, ved at bruge Kristi metode for at forbedre ham. Den slags opdragelse vil være en velsignelse, som tæller for dette liv og strækker sig ud i det fremtidige evige liv. - MS 34, 1893. ret

(190)  Fuldt kvalificeret til at have med menneskesind at gøre. - Enhver lærer behøver Kristus bundet til sit hjerte i tro og besidde en sand, selvfornægtende og selvopofrende ånd for Kristi sag. Man kan have tilstrækkelig uddannelse og kundskab i videnskab at undervise med, men er dette ensbetydende med at han har taktfølelse og visdom til at have med menneskers sind at gøre? Hvis underviserne ikke har Kristi kærlighed bundet til hjertet, så er de ikke egnet til at komme i forbindelse med børn, og bære de alvorlige (191) ansvar der sættes på dem, at uddanne disse børn og unge. De mangler den højere uddannelse og oplæring hos dem selv, og de ved ikke hvordan de skal behandle menneskers sind. Det er deres eget ulydige sind, naturlige hjerter der skriger efter kontrol, og underlægger børns modtagelige sind og karakter en sådan opdragelse, at det efterlader arm og skrammer på sindet, som aldrig vil udviskes. ret

(191)  Hvis en lærer ikke kan mærke ansvaret og den omhyggelighed han altid bør udvise i sin omgang med menneskers sind, har hans uddannelse i nogle henseende været meget mangelfuld. I hjemmelivet har oplæringen været skadelig for karakter, og det er en sørgelig ting at skulle genoprette dette mangelfulde karaktertræk og denne mangelfulde styring af børn under hans kontrol. - CEd 145, 1893. (FE 260, 261.) ret

(191)  Ansvar passer ikke til uerfarne. - Menighedsskolen i Battle Creek er en vigtig del af den vingård der skal opdyrkes. Det er nødvendigt med velafbalanceret sind og symmetrisk karakter som lærer i enhver linje. Læg ikke dette arbejde i hænderne på unge kvinder og unge mænd, som ikke ved hvordan man har med menneskers sind at gøre. Dette har været en fejltagelse, og det har udrettet ondt på børn og under deres varetægt. . . . ret

(191)  Hos børn og unge er der alle slags karaktertræk at behandle. Deres sind er modtagelige. Alt hvad der har at gøre med en forhastet, passioneret optræden fra lærernes side, kan afskære hendes indflydelse for godt over de studerende, hvem hun har uddannelsens navn for. Og vil denne uddannelse være for børn og unges nuværende gode og fremtidige gode? Der skal udøves en korrekt indflydelse på dem for deres åndelige gode. - MS 34, 1893. ret

(191)  Råd til en lærer med temperament. - Enhver lærer har sit eget særlige karaktertræk at passe på, så Satan ikke bruger ham som agent til at udslette sjæle (192) på grund af hans egne uhellige karaktertræk. Den eneste sikkerhed lærere har, er at lære Kristi sagtmodighed, hjertes elskelighed dagligt i Kristi skole; så selvet vil skjules i Kristus, og han vil bære Kristi åg ydmygt og være opmærksom på at han har med Hans arv at gøre. ret

(192)  Jeg må sige til dig at jeg er blevet vist at de bedste metoder ikke altid er praktiseret i behandlingen af de studerendes fejl og fejltagelser, og resultatet har været at sjæle har været i fare og nogle gået tabt. Et ondt temperament hos lærere, ukloge bevægelser, selvophøjelse har gjort et dårligt arbejde. Der er ingen fejl, verdslighed eller drukkenskab som vil gøre et mere skadeligt arbejde på karakteren, forbitre sjælen og sætte en række onder i gang som undertrykker godt, end menneskelige lidenskaber der ikke er under Guds Ånds kontrol. Vrede, oprør, og hidsighed vil aldrig betale sig. ret

(192)  Hvor meget ødselhed holdes borte fra Guds rige på grund af en sjusket karakter hos dem, der hævder at være kristne. Jalousi, misundelse, stolthed, ubarmhjertige følelser, selvretfærdighed, nem at provokere, tænke ondt, hårdhed, kulde, manglende symmetri - dette er Satans egenskaber. Lærere vil møde disse egenskaber i de surdejens karaktertræk. Det er en frygtelig ting at få med disse ting at gøre; men søges disse onder bortkastet, udvikler medarbejderen i mange tilfælde lignende karaktertræk, som har ødelagt dens sjæl som han har at gøre med. - Brev 50, 1893. ret

(192)  Behøver et velafbalanceret sind. - Lærere som arbejder i denne del af Herrens vingård må være behersket, holde deres temperament og følelser under kontrol og underkastet Helligånden. De bør give vidnesbyrd af at ikke have en ensidig erfaring, men et vel afbalanceret sind, en symmetrisk karakter. - CT 191 (1913). ret

(192)  Vigtigt fortsæt at blive bedre. - Måske har en lærers muligheder været begrænsede, så han måske ikke (193) er i besiddelse af så gode boglige kvalifikationer, som det var ønskeligt; men hvis han blot har virkelig indsigt i den menneskelige natur, hvis han har ægte kærlighed til sit arbejde og værdsætter dets betydningsfuldhed, og hvis han er fast besluttet på at gøre det bedre; hvis han er villig til af arbejde alvorligt og udholdende, så vil han kunne forstå, hvad hans elever trænger til, og vil ved sit medfølende, fremskridtsvenlige sind give dem lyst til at følge ham, når han søger at lede dem fremad og opad. - Ud 279 (1913). ret

(193)  Sindets evner udnyttes ikke halvt så meget. - Det er vigtigt at vi har mellemskoler og akademier. . . . Fra hjemmene og udlandet kommer mange inderlige kald efter medarbejdere. Unge mænd og kvinder, midaldrende og faktisk alle som er i stand til at gå ind i Mesterens tjeneste, burde anstrenge deres tanker for at tage disse kald op. Ud fra det lys Gud har givet mig, ved jeg at vi ikke bruger sindets evner halvt så meget som vi burde, for at vi kan gøre os mere nyttige. - CT 209 (1903). ret

(193)  Kombiner det naturlige med det åndelige og nå de højeste mål. - Det naturlige og åndelige skal kombineres i vore skolestudier. Landbrugsopgaver illustrer bibellektier. At jordkloden adlyder love afslører at den er under en uendelig Guds herredømme. De samme principper er i den åndelige og naturlige verden. Adskiller man sig fra, at få kundskab til Gud og hans visdom, så vil du havde en lammet ensidig uddannelse, blottet for alle frelsende egenskaber, som giver mennesket kraft, så at han ikke er i stand til at få den udødelighed igennem troen på Kristus. Naturens ophav er Bibelens ophav. Skabelsen og kristendommen har en Gud. ret

(193)  Alle som får kundskab burde have det som mål at nå udviklingens højeste trin. Lad dem komme frem så hurtigt som de kan; lad deres studieområde være så bredt som de har kræfter til, (194) gøre Gud til deres visdom, klynge sig til ham som har ubegrænset kundskab, som kan åbenbare skjulte hemmeligheder fra tiderne, som kan løse det mest vanskelige problemer for det menneskesind der tror på Ham, der kun har udødelighed, dvæle i det lys som intet menneske kan nærme sig. Det levende vidne for Kristus, som er opfølgende for at kende Herren, skal vide at Hans fremkomst er forberedt som morgnen er. "Hvad et menneske sår, det skal det også høste" (Galaterne 6,7). Ved ærlighed og flid, med en god omhu for kroppen, bruge alle sindets kræfter til at få kundskab og visdom i åndelige ting, er enhver sjæl fuldkommen i Kristus, som er det fuldkomne forbillede for et fuldkomment menneske. - SpTEd 22. april, 1895. (FE 375, 376.) ret

(194)  Korrekte lektier kan ikke gøre indtryk på det tankesind, som ikke kender sandheden i Guds ord. - Men den faldne slægt vil ikke kunne forstå. Naturens videnskab antages at være under naturens Guds kontrol. Korrekte lektier kan ikke gøre indtryk på deres sind, som ikke er sandheden eller Guds ord. Når hjerte og sind underlægges Gud, når mennesket er villig til at lade sig belære som et lille barn, vil der ske uddannelse i videnskab i Guds ord. Verdens højere uddannelse har bevist sig selv som en farce. Når lærere og studerende kommer ned fra deres stylter og går i Kristi skole for at lære af Ham, vil de tale forstandsmæssigt om højere uddannelse, fordi de forstår at det er den kundskab som får mennesker til at forstå essensen i videnskab. - MS 45, 1898. ret

(194)  Der er brug for synlig hjælp. - Benyttelsen af anskuelsesundervisning, tavler, landkort og billeder vil være en hjælp til at forklare disse [åndelige] lærdomme og få dem til at fæstne sig i hukommelsen. Forældre og lærere burde bestandig søge at finde forbedrede metoder. - Ud 188 (1903). ret

(194)  Undgå for stor variation af intellektuel føde. - Gud vil at de intellektuelle evner holdes pure og rene. (195) Men for ofte får sindet en stor variation af føde. Men det er umuligt at tage hensyn til dette altid. Hjernen bør lettes for alle unødige byrder. Kun de studer som bruges allermest, ikke kun her men i det fremtidige liv, som giver legemet og sjælen den bedste undervisning, vil føres over i evigheden. - MS 15, 1898. ret

(195)  Studieliv og praktisk liv. - Det er ikke i orden at overdynge sindet med en slags studier der kræver intens flid og øvelser men ikke bruges i det praktiske liv. En uddannelse af denne slags vil være et tab for den studerende, for disse studier fratager hans ønske og tilbøjelighed for studier, der ville kunne gøre ham nyttig og sætte ham i stand til at bære bestemte ansvar som en Guds medarbejder, der hjælper dem, som han ved forskrift og eksempel, assisterer til at sikre evigt liv. - MS 15, 1898. ret

(195)  Behov for praktisk oplæring. - STudiet af latin og græsk er af langt mindre betydning for os selv, for verden og for Gud, end det grundige studium og brug af hele det menneskelige maskineri. Det er en synd at studere bøger og så ikke blive fortrolig med forskellige grene af det nyttige praktiske liv. For nogle er studiet af bøger, spild af tid. Det fysiske maskineri forbliver ubelastet og fører til en stor mængde aktivitet i hjernen. Dette bliver til Djævelens værksted. Det liv som ikke kender til det hus, vi lever i vil aldrig blive et alsidigt liv. - Brev 103, 1897. ret

(195)  Tekstbøger og tankemønstre. [Se kapitel 13, "Føde for sindet."] - Med højtidelig stemme, fortsætter taleren: "Finder du noget hos disse [vantro] forfattere, som du kan anbefale som væsentligt for en sand og højere uddannelse? Tør du anbefale deres studiemateriale til studerende, som ikke kender til (196) deres sande karakter? Når forkerte tankemønstre en gang er blevet antaget, fastgør de en despotisk magt i sindet, som et jerngreb. Hvis mange som har modtaget og læst disse bøger aldrig havde set dem, men i stedet for accepteret ordene fra den Guddommelige Lærer, ville de være langt længere fremme, end hvor de er nu i kundskab til guddommelige sandheder i Guds Ord, som gør mennesker forstandige til deres frelse. Disse bøger har ledt tusinde hvor Satan ledte Adam og Eva - til en kundskab som Gud forbød dem at have. Ved deres læresætninger, har studerende vendt sig fra Herrens Ord til fabler." - RH, 12. marts, 1908. ret

(196)  Brede bibelprincipper til at kontrollere begreber med. [Se kapitel 11, "Bibelstudium og sindet."] - Enhver studerende bør have indprentet i sit sind at uddannelse er en fiasko, medmindre forstanden har lært at gribe sandheder af guddommelig åbenbaring, og medmindre hjertet ikke accepterer læren i Kristi evangelium. Den studerende som, i stedet for Guds ords brede principper, vil acceptere almindelige idéer og vil bruge tid og opmærksomhed på almindelige, trivielle ting, vil finde ud af at sindet bliver formindsket og svækket; han vil miste vækstens kraft. Sindet må oplæres til at fatte de vigtige sandheder som angår det evige liv. - Brev 64, 1909. ret

(196)  Bedst brug af de dele der udgør det menneskelige maskineri. - Havde lærere lært det lektier som Herren ville lære dem, ville der ikke være en klasse stuerene, hvis regnskab må bringes i orden, ellers må de forlade skolen med en dyb gæld hængende over dem. Undervisere gør ikke det halve at deres arbejde, når de ved at en ung mand bruger år på at studere bøger, og ikke forsøge at tjene penge for at betale sin egen levevej, og stadig ikke gøre noget ved det. Enhver sag bør undersøges nøje, og enhver ung udspørges (197) nøje efter, om hans finansielle situation er afklaret. ret

(197)  Det som den studerende bør lægge foran sig, som det mest dyrebare, er udøvelse af hans gudsgivne fornuft, i overensstemmelse med hans fysiske kræfter, hoved, legeme, hænder og fødder. Den rette brug af ens selv er den mest værdifulde lektie som kan læres. Vi skal ikke gøre vores hjernearbejde og stoppe der, eller gøre fysiske legemsøvelser og stoppe der; men vi skal gøre den allerbedste brug af de forskellige dele, der svarer til mennesket maskineri: Hjerne, ben og muskler, krop, hoved og hjerte. Et menneske som ikke forstår at bruge disse, egner sig ikke i tjenestegerningen. - Brev 103, 1897. ret

(197)  Lærere samarbejder i rekreation. - Jeg ser nogle ting her i Schweiz, [Note: Skrevet medens forfatteren besøgte Europa, 1885-1887.] som jeg mener er efterlignelse værdig. Skolernes lærer går ofte ud sammen med deres elever, når de leger med dem og lærer dem hvordan de skal fornøje dem selv og er i nærheden for at holde enhver uorden eller fejl nede. Nogle gange tager de deres elever med ud og går en lang tur med dem. Dette kan jeg lide, jeg mener at børnene ikke får så mange anledninger til at falde for fristelse. Det er som om at lærerne går med ind i børnenes sportsgrene og styrer dem. ret

(197)  Jeg kan ikke på nogen måde godkende den tanke, at børn må føle at de er under stadig mistanke og ikke kan handle som børn. Men lad lærerne gå sammen med børnene i deres fornøjelser, blive ét med dem og vise at de ønsker de skal have det godt og det vil give børnene tillid. De kan styres ved kærlighed, men ikke ved at følge dem i deres måltider og i deres fornøjelser med en streng og ubøjelig hårdhed. - vidnesbyrd 5 653 (1889). ret

(197)  Udvis tillid til elever. - En klog pædagog vil, når han har med sine elever at gøre, søge at opmuntre dem til at vise tillid og at styrke deres æresfølelse. Det betyder meget for børn og unge, at man stoler på dem. Selv blandt (198) små børn findes der mange, der har en stærk æresfølelse. Alle ønsker at blive behandlet med tillid og hensynsfuldhed, og dette har de også ret til. De bør ikke få den fornemmelse, at de ikke kan komme og gå uden at være under opsigt. Mistanke virker demoraliserende og skaber netop den skade, som den søger at hindre. I stedet for bestandig at være på vagt, som om de anede noget forkert, vil lærere, der er i kontakt med deres elever, erkende de urolige tankers virksomhed og vil igangsætte en påvirkning, der kan modvirke det onde. Lad de unge få lov at mærke, at man har tillid til dem; så er der kun få, der ikke vil søge at vise sig værdige til denne tillid. - Ud 289 (1903). ret

(198)  Tillid til elever er nødvendig. - Læreren må være duelig til sit arbejde. Han må have den visdom og takt, som kræves, når man har med sjæle at gøre. Hvis han ikke vinder sine elevers agtelse og tillid, vil hans bestræbelser være frugtesløse; hvor stor end hans videnskabelige viden er, og hvor udmærket kvalificeret han end kan være i andre retninger. - Ud 278 (1903). ret

(198)  Hjælpe den der er bagud og ikke lovende. - Hvis du udviser venlighed, kærlighed, øm eftertænksomhed mod dine studerende, vil du høste det samme igen. Hvis lærerne er strenge, kritiserende, forkuende, ikke forstående for andres følelser, vil de få det samme igen. Et menneske som ønsker at bevare sin selvrespekt og værdighed må være passe på med at ikke ofre sin respekt og værdighed over for andre. Denne regel bør være ukrænkelig mod de mest tungnemme, yngste og de mest klodsede elever. ret

(198)  Du ved ikke hvad Gud vil gøre med disse tilsyneladende uinteresserede unge. Gud har accepteret og valgt i fortiden, netop sådanne størrelser til at gøre et stort arbejde for Ham. Hans ånd opererer i hjertet, har handlet som et elektrisk batteri, vækket evner der tilsyneladende er lammet til liv og udholdende handling. Herren så i disse rå, uinteresseret, og uslebne stene, et dyrebart metal som vil stå stormens heftige (199) prøve og hjertets hårdeste prøvelse. Gud ser ikke som mennesker ser, Gud dømmer ikke som mennesker dømmer - han ransager hjertet. - MS 2, 1881. ret

(199)  Have med sløve elever. - Lærere må tænke over at de har at gøre med børn, ikke mænd og kvinder. De er børn som har alt at lære, og det er meget mere vanskeligt for nogle at lære end andre. De tungnemme elever behøver meget mere opmuntring end han modtager. Hvis lærerne sættes over disse omskiftelige menneskesind, men de af naturen godt kan lide at ordne, diktere og ophøje sig selv i deres myndighed, og vil handle partisk, have favoritter som de kan foretrække, mens andre behandles strengt og hård, så vil det skabe en tilstand af forvirring og opsætsighed. - CEd 154, 1893. (FE 269, 270.) ret

(199)  Klasseværelsets atmosfære påvirker de studerende. - Det religiøse liv hos en lang række mennesker, som bekender at være kristne, er sådan at de viser at de ikke er kristne. . . . . Deres egne nedarvede og opelskede karakter karaktertræk får frit spil som dyrebare egenskaber, medens de har en dødbringende indflydelse over andre menneskesind. I klare og enkle ord vandrer de i gnisterne for deres egen optænding. De har en religion at underordne sig, og styres af omstændighederne. Hvis alt sker for at handle på den måde som behager dem og der er ingen irriterende forhold som kræver deres ufordækte, ukristelig natur op til overfladen, er de nedladende og behagelige og vil være meget tiltrækkende. Når der er ting som sker i familien eller i deres omgangskreds med andre, som laver uorden i deres fred og opirrer deres temperament, hvis de lægger alle forhold frem for Gud og fortsætter deres bøn, beder om hans nåde, før de går ind i deres daglige arbejde som lærer, og selv kender Kristi kraft, nåde og kærlighed bundet i deres egne hjerter, før de går på arbejde, så kommer Guds engle med dem ind i klasseværelset. ret

(200)  (200) Men hvis de går ind med en provokeret og irriteret ånd in klasseværelset, efterlader den moralske atmosfære, der omgiver deres sjæle, et indtryk på de børn, som de har at gøre med, og i stedet for at være udrustet til at undervise børnene, behøver de nogen til at lære dem Jesu Kristi lektier. - CEd 149, 150, 1893. (FE 265, 266.) ret

(200)  Behov for tålmodighed og tilpasning (råd til en lærer). - Du har ikke succes som lærer for du har ikke tålmodighed og tilpasningsevne. Du ved ikke hvordan du skal behandle menneskers sindelag eller hvordan kundskaben bringes på den bedste måde. Hvis dine forventninger ikke bliver indfriet, bliver du utålmodig. Du har haft alle muligheder for uddannelse, men ikke desto mindre, er du ikke en klog lærer. Det er meget ubehageligt for dig at indprente tanker hos uklare menneskesind. Du behøver disciplin og oplæring hos dine unge. Men den ånd som du udviser under irettesættelserne har ødelagt dit liv. - Brev 117, 1901. ret

(200)  Forældre samarbejder med lærere. - En forsømt mark viser forsømte menneskesind. Forældre må se denne læremester i et andet lys. De må se det som deres pligt at samarbejde med læreren, og opmuntre en klog disciplin, og bede meget for den som underviser deres børn. Du hjælper ikke børnene ved at ærgre og kritisere dem og gøre dem modløse; du vil heller ikke gøre noget for at hjælpe dem ved oprør og være ulydig og uvenlig og uelskelig, på grund af den ånd du udvikler. - MS 34, 1893. ret

(200)  Ansvar for det religiøse samfund. - Det kan ikke være et vigtigere arbejde end at uddanne vore unge rigtigt. Vi må passe på dem, slå Satan tilbage, så han ikke skal tage dem ud af vore arme. Når de unge kommer til vore højere skoler, skal de ikke føle at de er kommet blandt fremmede, som ikke sørger for deres sjæle. Der bør være fædre og mødre i Israel som vil våge for deres sjæle, som om de skal aflægge regnskab. ret

(201)  (201) Brødre og søstre, hold ikke jer selv på afstand fra disse kære unge, som om I ikke har nogen særlig bekymring eller ansvar for dem. I som længe har bekendt jer til at være kristne har et arbejde at gøre, og tålmodigt og venligt lede dem på den rette vej. I bør vise dem, at I elsker dem fordi de er yngre medlemmer af Herrens familie, købt for Hans blod. - RH, 26. aug., 1884. (FE 89, 90.) ret

(201)  Imødekomme forstokkede hjerter og forvansket natur. - Vor Forløser havde en bred omfattende menneskehed. Hans hjerte blev altid berørt af kendskabet til det lille hjælpeløse barn, som udsættes for en rå behandling, for han elskede børn. Menneskenes svageste råb har aldrig nået hans øre forgæves. Og enhver som påtager sig ansvar for at uddanne de unge vil møde forstokkede hjerte, forvansket natur, og hans arbejde er at samarbejde med Gud om at genoprette Guds moralbillede i ethvert barn. Jesus, dyrebare Jesus - en hel kilde af kærlighed var i hans sjæl. - CEd 149, 1893. (FE 265.) ret

næste kapitel