Sektion V - Livsudfoldelsens kraft
Kap. 23 - Kærlighed - et guddommeligt, evigt princip.

(205)  (205) Kærlighed, handlingens princip. - Når den himmelske basis for evig kærlighed fylder hjertet, vil den flyde ud til andre, ikke kun fordi de modtager yndest, men fordi kærlighed er handlingsgrundlaget og omdanner og mildner karakter, behersker impulser, styrer lidenskaberne, undertvinger fjendskab og ophøjer og forædler hengiven kærlighed. - vidnesbyrd 4 223 (1876). ret

(205)  Væk fra alle andre principper. - Ren kærlighed er ligefrem i sine virkninger og den adskiller sig fra ethvert andet princip for handling. - vidnesbyrd 2 136 (1868). ret

(205)  En sart plante skal passes og plejes. - Kærlighed er en sart plante, og den må passes og plejes, og alle bitterhedens rødder skal fjernes omkring den, for at den får plads til sit kredsløb, og så vil den være indbringende ved sin indflydelse over alle sindets kræfter, og hele hjertets kræfter, så at vi elsker Gud højest og vor næste som os selv. - MS 50, 1894. (HC 173.) ret

(205)  Satans erstatning - selviskhed i stedet for kærlighed. - Igennem ulydighed er menneskers kræfter blevet forvansket (206) og selviskhed kommer i stedet for kærlighed. Hans natur blev så svækket at det var umuligt for ham at modstå ondskabens kraft; og fristeren så sit mål opfyldt ved at dele den guddommelige plan for menneskets skabelse og fylde jorden med elendighed og ødelæggelse. - CT 33 (1913). ret

(206)  Kærlighed udspringer spontant når selvet forsvinder. - Når selvet forsvinder i Kristus, springer sand kærlighed spontant frem. Det er ikke en følelse eller en indskydelse men en beslutning om at ofre viljen. Den består ikke af følelser men af en forvandling af hele hjertet, sjæl og karakter, som er død i selvet og i live for Gud. Vor Herre og Frelser spørger os om at give os selv til Ham. Overgivelse af selvet til Gud er alt hvad Han forlanger, give os selv til Ham og vi beskæftiges efter det Han finder rigtigt. Før vi kommer til dette overgivelsespunkt, kan vi ikke arbejde lykkeligt, nyttigt eller gavnligt overhovedet. - Brev 97, 1898. (6BC 1100, 1101.) ret

(206)  Kærlighed er ikke en impuls med et guddommeligt princip. - Den højeste kærlighed til Gud og uselvisk kærlighed til andre dette er den bedste gave, vor himmelske Fader kan skænke os. Denne kærlighed er ikke nogen stemning, men en guddommelig leveregel og en bestandig kraft. Et hjerte, som ikke er helliggjort, kan hverken skabe eller frembringe den. Den findes kun i det hjerte, hvor Jesus hersker. "Vi elsker ham, fordi han elskede os først." (1 Joh. 4,19) I et hjerte, som er genfødt ved Guds nåde, er kærlighed det herskende grundlag for handlingerne. - Me 291 (1911). ret

(206)  Kærlighed - forstandsmæssig og moralsk styrke. - Kærlighed er magt. Intellektuel og moralsk styrke er indbefattet i dette princip og kan ikke skilles derfra. Rigdommens magt har en tendens til at fordærve og ødelægge; ydre magt er tilbøjelig til at gøre skade; men den rene kærligheds fortrinlighed og værdi ligger i dens evne til at gøre godt og ikke noget andet end godt. Alt, hvad der bliver gjort af ren kærlighed, det være aldrig så småt og ringeagtet i (207) menneskers øjne, er helt igennem frugtbringende; for Gud agter mere på, med hvor meget kærlighed man arbejder, end på, hvor meget man udretter. Kærlighed er af Gud. Det uomvendte hjerte kan ikke undfange eller frembringe denne plante fra himmelen; den lever og trives kun, hvor Kristus hersker. - vidnesbyrd 2 135 (1868). ret

(206)  Elsk den velduftende atmosfære. - Enhver er omgivet af sin egen atmosfære. Det kan være en atmosfære, der er mættet med troens, modets og håbets livgivende kraft og kærlighedens søde duft, eller den kan være fyldt med utilfredshedens og egenkærlighedens kolde og klamme mørke eller med skjulte synders dødelige gift. Enhver der kommer i berøring med os, vil bevidst eller ubevidst blive påvirket af den atmosfære, der omgiver os. - Kl.. 354 (1900). ret

(207)  Ryk selviskhed og stridighed op med rode. - Kærlighedens gyldne kæde, binder de troendes hjerter sammen i enhed, i fællesskabets og kærlighedens bånd, og i enhed med Kristus og faderen, og gør forbindelsen fuldkommen og frembærer verden et vidnesbyrd om kristenhedens kraft som ikke kan bestrides. . . . Så vil selviskheden rykkes op med rode og upålidelighed vil ikke eksistere. Og der vil ikke være strid og splid. Den vil ikke være hårdnakket hos nogen, som er bundet med Kristus. Ingen vil udvirke et egensindigt og impulsivt barns hårdnakkede uafhængighed, som vrister sig ud af den hånd der leder det og vælger at snuble alene og vandre sine egne veje. - Brev 110, 1893. (HC 173.) ret

(207)  Den rene kærligheds frugt. - "Alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem." (Mattæus 7,12) Velsignede følger vil vise sig at være frugten af en sådan fremgangsmåde. "Og det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt." (vers 2) Her er stærke bevæggrunde, der skulle drive os til at elske hverandre inderligt og af et rent hjerte. Kristus er vort eksempel. Han drog omkring og gjorde vel. Han levede for at velsigne andre. Kærlighed prydede og forædlede alle hans handlinger. ret

(208)  (208) Det pålægges os, ikke at gøre mod os selv, hvad vi ønsker, at andre skal gøre mod os; men vi skal gøre mod andre, hvad vi ønsker, at de underlignende omstændigheder skulle gøre mod os. Med det mål, vi måler med, vil der altid blive os tilmålt igen. . . . ret

(208)  Lyst til indflydelse og ønsket om andres agtelse kan frembringe et velordnet liv og tit en ulastelig vandel; selvrespekt kan lede os til at undgå skin af ondt; et egoistisk hjerte kan udføre godgørende handlinger, anerkende den nærværende sandhed og i det udvortes give udtryk for ydmyghed og hengivenhed; men bevæggrundene kan være bedrageriske og urene; de handlinger, der udstrømmer fra et sådant hjerte, kan være blottede for livets duft og for frygten af sand herlighed, fordi de er blottede for den rene kærligheds principper. Kærligheden bør næres og dyrkes, for dens indflydelse er guddommelig. - vidnesbyrd 2 136 (1868). ret

(208)  Kærlighed giver indrømmelser. - Kristi kærlighed er dyb og alvorlig, flyder som en ukuelig strøm til alle som tager imod den. Der er ingen selviskhed i Hans kærlighed. Hvis denne himmelsk-fødte kærlighed er et blivende princip i hjertet, vil den gøre sig selv kendt, ikke kun for dem som vi har i en dyrebar, hellig relation, men for alle som vi kommer i kontakt med. Den vil lede os til at give en lille opmærksomhed, gøre indrømmelser, udføre venlige handlinger, og sige ømme, sande og opmuntrende ord. Den vil lede os til at forstå dem, hvis hjerter hungrer efter forståelse. - MS 17, 1899. (5BC 1140.) ret

(208)  Kærlighed hersker over motiver og handlinger. - Den omhyggeligste hensyntagen til det udvortes sømmelige er ikke nok til at udelukke al pirrelighed, streng dom og upassende tale. Sand dannelse vil aldrig vise sig så længe selvet betragtes som det højeste. Kærligheden må bo i hjertet. Kilden til en helt igennem alvorlig kristnes handlinger er den dybe kærlighed som han nærer i sit hjerte til Herren. Gennem rødderne af hans kærlighed til Kristus udspringer en uegennyttig (209) interesse for brødrene. Kærligheden giver hans opførsel et præg af ynde, sømmelighed og tækkelighed. Den opløsner for ansigtet og gør stemmen mild; den forædler og højner hele hans væsen.- Evtj 88 (1915). ret

(209)  Kærlighed fortolker den andens motiver til det gode. - Kærligheden "gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag." (1 Korinter 13,5) En kristuslignende kærlighed opfatter andres motiver og handlinger på den bedst tænkelige måde. Den afslører ikke unødvendigt andres fejl; den lytter ikke ivrigt til nedsættende omtale, men søger snarere at erindre om andres gode egenskaber. - Me 170 (1911). ret

(209)  Kærlighed forsøder hele livet. - Dem, som elsker Gud kan ikke rumme had eller fjendskab. Når den himmelske basis for evig kærlighed fylder hjertet, vil den flyde ud til andre. . . . ret

(209)  Denne kærlighed er ikke indskrænket til blot at være "mig og mine", men er så bred som verden og så høj som himmelen og er i harmoni med den engle-medarbejderne har. Kærlighed, der bevares i sjælen, formildner hele livet og spreder en lutrende indflydelse på alle omkring med denne, er vi ikke kun lykkelige, lad skæbnen smile eller lade være. ret

(209)  Hvis vi elsker Gud af hele hjertet, må vi også elske hans børn. Denne kærlighed er Guds ånd. Det er den himmelske besmykkelse der giver sand ædelhed og værdighed for sjælen og opsluger vort liv i Mesterens liv. Uanset hvor mange gode egenskaber vi kan have, hvor ærefulde og fine vi kan betragte os selv, hvis sjælen ikke er døbt med den himmelske nåde af kærlighed til Gud og hinanden, er vi mangelfulde i sand godhed og ikke egnet for himlen, hvor alt er kærlighed og harmoni. - vidnesbyrd 4 223, 224 (1876). ret

(209)  Sand kærlighed er åndelig. - Den kærlighed, der er løftet ud af lidenskabernes og impulsernes rige, bliver åndeliggjort og (210) åbenbaret i ord og handlinger. En kristen må have en helliget ømhed og kærlighed, hvori der ikke er utålmodighed eller irritation; uforskammethed, hårde metoder må blødgøres ved Kristi nåde. - vidnesbyrd 5 335 (1885). ret

(210)  Kærligheden lever i dens aktivitet. - Kærligheden kan ikke leve uden handling, den som forøger kærlighedshandlingen, styrker og udvider den. Kærligheden vil opnå sejr, hvor argumenter og autoritet er magtesløse. Kærligheden virker ikke for at opnå fordel eller belønning; dog har Gud forordnet det således, at stor vinding vil blive den sikre følge af enhver kærlighedsgerning. Den er opofrende i sit væsen og stille i sin virkning, men stærk og mægtig i sit forsæt om at overvinde store onder. Den er smeltende og forvandlende i sin indflydelse og vil gribe syndere og påvirke deres hjerter, når ethvert middel har vist sig at være unyttigt. ret

(210)  Overalt, hvor forstand, myndighed eller tvang anvendes alene og kærligheden ikke er åbenbaret til stede, vil følelserne og viljen hos dem, vi søger at påvirke, indtage en forsvarsstilling og sætte sig til modværge og deres modstandsevne forøges. Jesus var fredsfyrsten. Han kom til verden for at underlægge sig magt og myndighed. Han rådede over visdom og styrke; men det middel, han benyttede for at overvinde det onde, var kærlighedens visdom og styrke. - vidnesbyrd 2 135, 136 (1868). ret

(210)  Bevidner et nyt livsprincip. - Når mennesker er knyttet til hinanden, ikke ved magt eller selviskhed, men ved kærlighed, så giver de udtryk for en indbydelse, som overgår enhver jordisk indflydelse. Hvor enheden er til stede, er den vidnesbyrd om, at Guds billede er ved at blive gendannet i menneskene, at der er blevet indpodet et nyt livsprincip. Den viser, at der i den guddommelige natur er kraft til at modstå det ondes overnaturlige kræfter, og at Guds nåde kan betvinge den selviskhed, der er naturlig for det menneskelige hjerte. - Dsm 464 (1898). ret

næste kapitel