Kap. 26 - Broderlig kærlighed

(240)  Kærlighed til andre bringer glæde. - Jeg vil sige til mine brødre overalt: Opelsk Kristi kærlighed! Den bør udspringe fra den kristnes sjæl som strømme i ørknen, forfriske og forskønne, bringe gælde og fred i hans eget liv og i andres liv. - vidnesbyrd 5 565 (1889). ret

(240)  Den uselviske kærligheds eksempel er uimodståelig. - Jo mere vi ligner vor Frelser i karakter, des større vil vor kærlighed være mod dem han døde for. Kristne som viser en uselvisk kærlighed imod hverandre fremfører et vidnesbyrd for Kristus, som ikke-troende hverken kan benægte eller modstå. Det er umuligt at vurdere kraften i et sådant eksempel. Intet vil overvinde Satan og hans agenters bedrag med så gode resultater, intet vil kunne opbygge Forløserens rige, som Kristi kærlighed tilkendegivet af menighedens medlemmer. - vidnesbyrd 5 167, 168 (1882). ret

(240)  Selvet kan formørke kærlighed. - Kærlighed er et aktivt princip; andres bedste fremholdes altid for os, derved afstås vi fra tankeløse handlinger, medmindre vi svigter vort mål - at vinde sjæle for Kristus. Kærlighed søger ikke sit (241) eget. Den vil ikke få mennesker til at søge deres eget behag eller give efter for selvet. Den er den respekt vi giver til jeg'et, som så ofte forhindrer kærlighedens vækst. - vidnesbyrd 5 124 (1882). ret

(241)  Ydmyghed er et udspring af kærlighed. - Kærlighed praler ikke af sig selv. Den er et ydmygt element; der aldrig får et menneske til at prale og juble over sig selv. Kærlighed til Gud og vore medmennesker vil ikke åbenbares i ubesindige handlinger den vil heller ikke få os til at være hovne, kritiserende eller diktatoriske. Kærlighed opblæses ikke. Hjertet, hvor kærligheden regerer, vil ledes til en mild, venlig og medfølende optræden mod andre, hvad enten de passer til vor fantasi eller ikke, hvad enten de respekterer os eller behandler os dårligt. - vidnesbyrd 5 123, 124 (1882). ret

(241)  Sand kærlighed er selvudslettende. - Den helligelse som Gud forlanger åbenbarer selv uskrømtet kærlighed for sjæle, som Kristus gav Sit liv for. Med Kristi iboen i hjertet vil den kærlighed vise sig som Han pålægger Sine disciple. Hans sande børn vil aldrig frem for sig selv. De søger ikke løvens snare på noget tidspunkt eller på noget sted, fordi de ikke anser deres talenter for at være deres brødres talenter overlegne. Var dette tilfældet, ville tegnet vise sig i en åbenbaring for den kærlighed, som Kristus viste for menneskesjæle - en uselvisk og uskrømtet kærlighed som foretrak andres velfærd frem for Hans egen. - MS 121, 1899. ret

(241)  Kærlighed forvandler karakteren. - Lad Jesu kærlighed vises for dem som ikke kender sandheden og den vil arbejde som surdej med at forvandle karakteren. - vidnesbyrd 8 60 (1904). ret

(241)  Selvisk kærlighed. - Gud vil have at Hans børn erkender at de, for at kunne ære Ham, må de give deres hengivenhed til dem som behøver den mest. . . . Ingen selviskhed i udseende, ord eller handling skal fastholdes dem af samme dyrebare tro, . . . hvad enten de er høje eller lave, rige eller fattige. Den kærlighed som kun giver nogle få ord, (242) medens andre behandles med kulde og ligegyldighed, er ikke kærlighed men selviskhed. Det vil ikke på nogen måde virke for sjæles gode eller for Guds herlighed. Vor kærlighed skal ikke besegles for nogle særlige få, for at forsømme andre. Bryd flasken, og velduften vil fylde huset. - MS 17, 1899. (HC 231.) ret

(242)  Dygtighed er ingen erstatning for kærlighed. - Snak, farisæisme og selvros er der rigeligt af; men dette vil aldrig vinde sjæle til Kristus. En ren, hellig kærlighed, som den, der kom til syne i Kristi livsgerning, er som en vidunderlig duft. Den fylder hele huset, ligesom den vellugtende salve fra Marias itubrudte krukke. Veltalenhed, kendskab til Guds ord og usædvanlige evner er alle dyrebare gaver når de forenes med kærlighed. Men dygtighed alene, de udvalgte talenter alene kan ikke gå i stedet for kærlighed. - vidnesbyrd 6 84 (1900). ret

(242)  Gavmildhed er et bevis på kærlighed. - Beviset på vor kærlighed viser sig i en Kristus-lignende ånd, en villighed til at videregive de gode ting som Gud har givet os, en beredvillighed til at praktisere selvfornægtelse og selvopofrelse for at hjælpe med at fremme Guds sag og lidende mennesker. Vi bør aldrig forbigå vor gavmildhed. Vi åbenbarer at vi har gået fra død til liv når vi handler som trofaste forvaltere af Guds nåde. Gud har givet os Sine goder; Han har givet os Sit udlovede ord, at om vi er trofaste i vor forvaltning, så skal vi samle os rigdomme i himmelen som er uforgængelige. - RH, 15. maj, 1900. ret

(242)  Udvise ægte kærlighed er et tegn på discipelskab. - Det menneske, hvis hjerte ikke er fyldt af kærlighed til Gud og dets medmennesker, er ikke Kristi sande discipel, lige meget hvor høj dets stilling er. Om end han er i besiddelse af stor tro og endog har magt til at gøre undergerninger, så har hans tro intet værd uden kærlighed. Han kan måske udfolde stor gavmildhed; men hvis han af en anden grund end oprigtig kærlighed skænker alt sit gods for at skaffe de fattige mad, vil denne handling ikke berettige ham til Guds velbehag. Måske han (243) i sin nidkærhed endog kommer til at lide martyrdøden, men hvis det ikke er bevirket af kærlighed, vil Gud betragte ham som en vildledt fanatiker eller som en ærgerrig hykler. - Me 318, 319 (1911). ret

(243)  Det hjerte som kærlighed hersker i. - Det hjerte kærligheden hersker over, vil ikke fyldes med heftighed og hævngerrighed, af skader som stolthed og selvkærlighed, ville skønnes uudholdelige. Kærlighed er troskyldig, tillægger altid andre de bedste motiver og handlinger. - vidnesbyrd 5 168, 169 (1882). ret

(243)  Aktiviteten i Satans hær, den fare der omgiver menneskesjælen, fordrer energi af alle medarbejderne. Men der skal ikke bruges nogen tvang. Menneskers fordærvelse skal vi møde med Guds kærlighed, tålmodighed og langmodighed. - vidnesbyrd 6 237 (1900). ret

(243)  Rette på særhederne. - Når mennesker får del i guddommelig natur, vil Kristi kærlighed være et blivende princip i sjælen og selvet og dets særheder vil ikke kunne ses. - vidnesbyrd 6 52 (1900). ret

(243)  Kun Kristi kærlighed kan helbrede. - Kun den kærlighed, der har sit udspring i Kristi hjerte, kan helbrede. Kun den, der er gennemstrømmet af denne kærlighed, ligesom træet af saften eller legemet af blodet, kan helbrede den sårede sjæl. - Ud 113 (1903). ret

(243)  Parat til alle muligheder. - Hver den, som i sandhed elsker Gud, vil have Kristi ånd og en inderlig kærlighed til sine brødre. Jo mere et menneskes hjerte har samfund med Gud og jo mere dets sind og hu samler sig om Kristus, desto mindre vil det lade sig forstyrre (484) af de stød og genvordigheder, det møder her i livet. - vidnesbyrd 5 483, 484 (1889). ret

(244)  (244) Broderskab vindes aldrig ved kompromis. - Dem som elsker Jesus og de sjæle Han døde for vil følge efter de fredsskabende ting. Men de må passe på at de, i deres anstrengelser for at forhindre disharmoni, at de overbringer sandhed, at de i deres vægring mod splittelse ikke går på kompromis. Sand broderskab skal aldrig fastholdes ved et kompromis. Idet kristne nærmer sig den Kristuslignende model og bliver ren i ånd og handling vil de kunne mærke slangens gift. Ulydige børns modstand udøves af en kristendom som er åndelig. . . . . Den fred og harmoni som summer af gensidig indrømmelse for at undgå al meningsforskelle er ikke navnet værd. I følelserne mand til mand imellem, bør der nogle gange gøres indrømmelser; men der bør aldrig ofres en tøddel af et princip for at opnå harmoni. - RH, 16. jan., 1900. ret

(244)  Guddommelig kærlighed er upartisk. - Kristus kom til denne jord med et barmhjertighedens og tilgivelsens budskab. Han lagde grundlaget for en religion, hvorved jøder og hedninge, sorte og hvide, frie og bundene, kædes sammen i et broderskab, der betragtes som ligestillet i Guds øjne. Frelseren har en grænseløs kærlighed for hvert menneske. Hos hver enkelt ser han en mulighed for forbedring. Med guddommelig kraft og håb byder han den velkommen som han har givet sit liv for. - vidnesbyrd 7 225 (1902). ret

(244)  Udfold menneskelig broderskab i Guds favn. - Opofrende kærlighed for hinanden er hellig. I dette store værk har kristne kærlighed for hinanden - langt højere, mere stadig, mere høfligt, mere uselvisk, end der er set før - beskytter den kristne ømhed, kristne godgørenhed og høflig og udfolder menneskelig broderskab i Guds favn, anerkender den værdig som Gud har indsat menneskers rettigheder med. Denne værdighed må kristne altid opelske til Guds ære og herlighed. - Brev 10, 1897. (5BC 1140, 1141.) ret

(245)  (245) Din kærlighed for sjæle måler din kærlighed for Gud. - Den kærlighed der blev åbenbaret i Kristi selvfornægtelse og selvopofrende liv skal kunne ses i Hans efterfølgeres liv. Vi kaldes til at "vandre ligesom han vandrede." . . . . . Det er vort privilegium at stå med himlens lys på os. Det var sådan at Enok vandrede med Gud. Det var ikke nemmere for Enok at leve et retfærdigt liv, end det er for os i denne tid. På hans tid var verden ikke bedre stillet i nådens og hellighedens vækst end den er nu. . . . . Vi lever i de sidste dages farer, og vi må modtage vor styrke fra den samme kilde. Vi må vandre med Gud. . . . ret

(245)  Gud kalder på dig til at lægge al din styrke i arbejdet. Du skal kunne aflægge regnskab for det gode du kunne have gjort, om du havde stået i den rette position. Det er på tide at du samarbejder med Kristus og himmelske engle. Vil du vågne op? Der er sjæle i blandt jer som behøver jeres hjælp. Har du følt en byrde for at bringe dem til korset? Hav i sinde at netop den grad af kærlighed du har for Gud, vil du åbenbare for dine brødre, og for sjæle som går tabt og er ubearbejdede borte fra Kristus. - RH, 9. jan., 1900. ret

(245)  Kristi mål er fuldkommen kærlighed i menigheden. - Jesus kunne have glimtet klare lysstråler på videnskabens mørkeste mysterier, men Han vil ikke spare et øjeblik med at undervise i frelsesvidenskabens kundskab. Hans tid, hans kundskab, hans evner, hans eget liv, blev kun påskønnet som middel til at udvirke menneskers frelse. O, hvilken kærlighed, hvilken uforlignelig kærlighed! ret

(245)  Sæt dine tamme, livløse, halvlamme anstrengelser i modsætning til Herren Jesu arbejde. Lyt til hans ord, til Hans bønner til faderen: "Og jeg har kundgjort dem dit navn og vil kundgøre dem det, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem." (Joh. 17:26). Hvilket sprog er dette! Hvor dyb, hvor bred, hvor fyldestgørende! Herren Jesus ønsker at sprede Sin kærlighed (246) igennem alle legemets lemmer, Hans menighed, så at den kærligheds livskraft kan cirkulere ud gennem alle legemets dele og bo i os som den bor i Ham. Så kan Herren elske faldne mennesker ligesom Han gør med Sin egen Søn; og Han erklærer at Han vil ikke er tilfreds med mindre end dette - for vor skyld. - MS 11, 1892. ret

næste kapitel