Sektion VI - Selviskhed og selvrespekt
Kap. 28 - Selvrespekt

(255)  Udvikle selvrespekt. - Hvis vi ønsker at gøre godt mod sjæle, vil vor succes med disse sjæle stå i forhold til deres tiltro til vor tro og påskønnelse på dem. Respekt for den kæmpende menneskesjæl er det sikre middel hvorigennem menneskets tabte selvrespekt for Kristus Jesus genoprettes. Vor avancerede tanker for hvad han kan blive, er en hjælp som vi ikke helt selv kan påskønne. - Brev 50, 1893. (FE 281.) ret

(255)  Respekt for menneskets værdighed som menneske. - Hvor man ikke går på akkord med, hvad der er rigtigt, vil hensyntagen til andre føre til overensstemmelse med de vedtagne skikke; men ægte høflighed kræver ikke, at man opgiver sine standpunkter for af følge de hævdvundne regler Høfligheden kender ikke til klasseforskel. Den lærer os respekt for os selv, respekt for menneskets værdighed som menneske og hensyntagen til hvert eneste medlem af det store broderskab. - Ud 242 (1903). ret

(255)  Fasthold selvrespekt. - Nogen som dem som I kommer i berøring med, er måske rå og uhøflige, men lad ikke dette lede jer til at være mindre høflige. Den som ønsker at bevare sin egen selvagtelse, må passe på at han ikke uden nødvendighed sårer andres selvagtelse. Denne regel bør man med hellig omhu følge overfor de sløveste og de (256) mest fejlende. Hvad Gud har til hensigt at gøre med disse tilsyneladende så lidt lovende, ved I ikke. Han har i fortiden brugt mennesker som ikke var mere lovende eller tiltalende, til at gøre en stor gerning for ham. Hans Ånd, som virker på hjertet, har vakt enhver evne til kraftig virksomhed. I disse rå, utilhuggede stene så Herren dyrebart materiale som ville bestå prøven i storm, hede og tryk. Gud ser ikke som mennesker ser; han dømmer ikke efter det som er for øjnene, men ransager hjertet og dømmer retfærdig.- Evtj 88 (1915). ret

(256)  God samvittighed skaber selvrespekt. - Principfaste mennesker behøver ikke låses og nøglers begrænsninger; de behøver ikke at blive overvåget. De vil handle sandt og ærligt til enhver tid - alene uden øjne på dem - så vel som i det offentlige. De vil ikke bringe pletter på deres sjæle for at få noget eller for egen fordel. De foragter en ussel handling. Selvom ingen andre kunne vide det, vil de vide det selv, og dette vil ødelægge deres selvrespekt. Dem som ikke er samvittighedsfulde og trofaste i det små, vil ikke lade sig rette, om lovene, begrænsningerne og straffene på dette punkt. - SpTPH 62, 1879. (CH 410.) ret

(256)  Der må værnes fast om selvrespekt. - Der må værnes fast og hele tiden om moralsk renhed, selvrespekt, en stærk modstandskraft. Her bør der ikke tages af reserverne. En handling i fortrolighed, i åbenmundethed kan bringe sjælen i fare, åbne døren for fristelse og derved svække modstandskraften. - HPMMW 26, 1885. (CH 295.) ret

(256)  Respekt for andre måles i selvrespekt. - Ved at give efter for synd, ødelægges selvrespekten; og når den er forsvundet, mindskes respekt for andre; vi tror at andre er lige så uretfærdige som vi selv er. - vidnesbyrd 6 53 (1900). ret

(257)  (257) Ved forkerte vaner ødelægger den studerende sin selvrespekt. - Ved at have forkerte vaner mister han evnen til at øve selvkritik og til at beherske sig. Han kan ikke tage de rette bestemmelser med hensyn til ting, der vedrører ham selv. Han er ubesindig og ufornuftig, når det gælder at drage omsorg for sjæl og legeme, og dårlige vaner gør ham til et vrag. Han kan ikke være lykkelig, for han har undladt at opelske rene og sunde principper og er blevet slave af vaner der ødelægger freden. Hans årelange og trættende studium er spildt, for han har ødelagt sig selv. Han har misbrugt sine fysiske kræfter og sine forstandsevner og hans legemes tempel er gået til grunde. Han har forspildt både dette og det tilkommende liv. Han troede, at han ville finde en skat ved at tilegne sig jordiske kundskaber men da han lagde Bibelen til side, gav han afkald på en skat, der var mere værd end alt andet. - Kl.. 96 (1900). ret

(257)  Utålmodige ord skaber selvrespekt. - De, som tillader sig et sådant sprog, [utålmodige ord] vil møde skam tab af selvagtelse og selvtillid, og de vil få en bitter følelse af anger over, at de tillod sig at tabe selvkontrollen og tale på en sådan måde. Hvor meget bedre ville det ikke være, om den slags ord aldrig blev udtalte. Hvor meget bedre er det ikke at have nådens olie i hjertet at være i stand til at overse alle fornærmelser og bære alle ting med kristelig ydmyghed og overbærenhed. - RH, 27. febr., 1913. (Btu 195.) ret

(257)  Forældre skal aldrig miste selvrespekt ved tankeløse ord. - Lad ikke ét utålmodigt, hårdt eller heftigt ord undslippe dine læber. Kristi nåde venter på, at du skal gøre krav på den. Hans hånd vil råde i dit hjerte og din samvittighed og lede dine ord og handlinger. Sæt aldrig din selvrespekt over styr ved forhastede, ubetænksomme ord. Dine ord bør være rene og din livsførelse hellig. Giv dine børn et eksempel på, hvordan du ønsker, de skal være. . . . Fred, elskværdige ord og glade ansigter bør være det fremherskende. - Brev 28, 1890. (Bih 212.) ret

(258)  (258) Selvrespekten mistes ved laster. [Se "Barnet i hjemmet", s. 423-454.] - Effekten af sådanne forsimplende vaner er ikke den samme hos menneskesind. Der er nogle børn som har en stærk moralsk styrke, som, ved at være sammen med selvbesmittende børn, bliver indviet til denne last. Effekten på sådanne vil ofte være at gøre dem melankolske, irritable og skinsyge; dog behøver disse ikke at miste deres respekt for religiøs gudsdyrkelse og behøver ikke at vise en særlig vantro med hensyn til åndelige ting. De vil til tider lide stærkt af samvittighedsnag og vil føle sig uværdige i deres egne øjne og miste deres selvrespekt. - vidnesbyrd 2 392 (1870). ret

(258)  Udslet ikke selvrespekten. - Når nogen har gjort en fejl og bliver sig denne bevidst, så tag eder i agt, at I ikke tilintetgør hans agtelse for sig selv. Gør ham ikke mismodig ved ligegyldighed eller mistillid. Sig ikke: Jeg vil vente for at se, om han holder fast, før end jeg viser ham tillid." Ofte vil netop denne mistillid forårsage, at den fristede falder. - Slf. 172, 168 (1905). ret

(258)  Selvunderholdning øger selvrespekten. - De, som stræber efter at leve et bedre liv, bør skaffes beskæftigelse. Ingen, som kan arbejde, må oplæres til at forvente føde, klæder og husly uden nogen erstatning. For deres egen skyld såvel som for andres bør de sættes i stand til at yde vederlag, for, hvad de modtager. Søg at opmuntre dem i enhver stræben efter at hjælpe sig selv. Dette vil styrke deres agtelse for sig selv og udvikle en ædel selvstændighed. At beskæftige sind og hænder med nyttigt arbejde er af væsentlig betydning som et værn mod fristelse. - Slf. 181 (1905). ret

(258)  Ejerskab hjælper fattige med selvrespekten. - Visheden om at eje sit eget hjem, ville skabe et stærkt ønske om at gøre tingene på en bedre måde. (259) Det ville udvikle evnen til at planlægge og udføre ting. Barnet ville lære sparsomhed og driftighed efterhånden som de voksede op, og deres forstandsevner ville blive styrket. De ville føle sig som frie, værdige mennesker, ikke som slaver, og de ville kunne vinde tilbage noget af selvrespekten og uafhængigheden. - HS 165, 166, 1886. (AH 373.) ret

(259)  Selvkultur og værdighed. - Det er nødvendig for Kristi tjenere at indse nødvendigheden af selv-dannelse, for at besmykke deres bekendelse og fastholde en klædelig værdighed. Uden mental oplæring vil de med sikkerhed fejle i alt hvad de foretager sig. - vidnesbyrd 2 500, 501 (1870). ret

(259)  Vogt dig for selvmedlidenhed. - Vi må vogte os for at nære selvmedynk. Giv aldrig den følelse rum, at du ikke bliver påskønnet, som du burde, at dine bestræbelser ikke skattes, eller at dit arbejde er for svært. Bevidstheden om, hvad Kristus har tålt for vor skyld, bør standse enhver utilfreds tanke. Vi bliver bedre behandlede, end vor Herren blev. "Du begærer dig store ting? Begær dem ikke!" (Jer 45,5) - Slf. 484 (1905). ret

(259)  Kristus genopretter selvrespekten. - Det burde ikke være svært at huske at Herren ønsker at du skal lægge dine besværligheder og forviklinger ved hans fødder, og efterlade dem der. Gå til ham og sig: "Herre, mine byrder er for tunge for mig at bære. Vil du bære dem for mig?" Og han vil svare: "Jeg vil tage dem, "jeg.. forbarmer mig med evig kærlighed." Jeg vil tage dine synder, og vil give dig fred. Forband ikke længere din selvagtelse; for jeg har købt dig med prisen af mit eget blod, du er min. Din svaghed vil jeg styrke. Dit samvittighedsnag for synd vil jeg fjerne". - Brev 2, 1914 (Vidnesb f. præd. s. 519, 520.) ret

(259)  Råd til en der har mistet selvrespekt. - Jesus elsker dig, og han har givet mig et budskab til dig. Hans (260) store hjerte med uendelig ømhed ynkes over dig. Han sender dig det budskab at du må genoprette dig fra fjendens snare. Du må genvinde din selvrespekt. Du må stå der hvor du respekterer dig selv, ikke som en fiasko, men som en sejrherre, i og igennem Guds Ånds opløftende indflydelse. Grib fat i Kristi hånd og slip den ikke. - Brev 228, 1903. (MM 43.) ret

(260)  Opelsk selvrespekt. - Det behager ikke Gud, at du stiller dig selv i mørket. Du bør opelske selvrespekt ved at leve således, at du har fred med din egen samvittighed, med mennesker og engle. Det er ikke vidnesbyrd om sand ydmyghed, at du går med bøjet hoved og hjertet fuldt af tanker om din egen person. Det er dit privilegium at gå til Jesus og blive renset og stå foran loven uden skam og samvittighedsnag. "Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus." Rom 8,1. Selv om vi ikke bør tro mere end tilbørligt om os selv, fordømmer Guds ord ikke rimelig selvrespekt. Som Guds sønner og døtre bør vi have en værdig karakter, hvor stolthed og selvhævdelse er bandlyst. - RH, 27. mar., 1888. (HC 143.) ret

næste kapitel