Sind, karakter og personlighed kapitel 3. Fra side 18ren side   tilbage

Kap. 3 - Psykologiens farer

(18)  Satan studerer sindet. - I tusindvis år har Satan eksperimenteret med menneskesindets egenskaber, og han har lært at kende det godt. Ved hans hårfine gerninger i disse sidste dage, har han kædet menneskesindet sammen med sit eget, gennemsyret det med sine tanker; og han gør dette arbejde på en så bedragerisk måde at dem, som accepterer hans vejledning ikke ved, at de ledes af ham, af hans vilje. Den store bedrager håber at forvirre mænds og kvinders sind, at ingen andre stemmer end hans, vil blive hørt. - Brev 244, 1907. (MM 111.) ret

(18)  Satan er mester i listig kunster. - Satan forsøger hele tiden at påvirke menneskers sind, ved sine listige kunster. Han har listige lederegenskaber, givet af Gud, men misbruger alle dens ædle evner til at modsætte den Allerhøjstes råd, og gøre dem virkningsløse. - ST, 18. sept., 1893. ret

(18)  Han kommer ind i forklædning. - Satans planer og påfund breder sig om os over alt. Vi bør altid huske på at han kommer til os i forklædning, dækker over sine motiver og karakteren af hans fristelser. Han kommer ind i lysets klæder, tilsyneladende klædt i rene engles klæder, så vi ikke kan se at det er ham. Vi må være meget forsigtige, og nøje (19) undersøge hans list, så vi ikke bliver bedragede. - MS 34, 1897. (HC 88.) ret

(19)  Misbrug af videnskab passer godt for sindet. - I disse dage, hvor skepticisme og vantro ofte viser sig i en videnskabelig påklædning, er det nødvendigt at vi er på vagt over alt. Med disse midler vildleder vor store modstander tusindvis af mennesker og fører dem i fangenskab i overensstemmelse med sin vilje. Den fordel han skaffer sig ved hjælp af videnskaben, den videnskab som har med menneskesindet at gøre, er vældig. Som en slange kryber han umærkeligt ind her for at ødelægge Guds værk. ret

(19)  Når Satan kommer ind på denne måde via videnskaben, er det godt gennemtænkt. Gennem kanalerne frenologi, psykologi og hypnose har han mere direkte adgang til mennesker af denne generation. [Note: I denne udtalelse publiceret i "Signs of the Times", 6. nov. 1884, drager mrs. White med besvær ud, og som er tydelig gjort, en udtalelse der oprindeligt er publiceret i "Review and Herald" d. 18 febr. 1862, som nu er i "Vidnesbyrd for menigheden", bd. 1 s 190-302.
Referencen til frenologi, psykologi og mesmerisme, som blandes ind her, beskriver den måde hvorpå Satan udnytter menneskesindet, kan virke en smugle dunkel for den der ikke kender til den tids litteratur og hvad der blev lagt vægt på. Videnskabelige gerninger helliget til fysiologien og omsorg for den syge, førte til bekendtgørelseslister, over den offentlige tilgængelige litteratur bagud. Et sådant værk er "Vandkur manualen" (284 sider), publiceret i 1850 af Fowler og Weels, viser en liste på femogtres forskellige værker over fysisk og metal helse, og de treogtyve er helliget frenologi, psykologi, mesmerisme og clairvoyance. Vi gengiver her nogle få sætninger:
Elementer i dyrisk magnetisme; eller processen og praktisk hjælp til at lindre menneskelig lidelse. $ 12,5
"Fortrolige lektier i frenologi og psykologi." Musselin i et bind, velillustreret. $2.00
"Facination; eller fortryllende filosofi" (magnetisme). Illustrer livets grundprincipper. Illustreret. $40
"Lektioner i mesmerismens og clairvoyancens filosofi." Med undervisning i dens proces og praktiske anvendelse. $25
"Frenologi og skriften" (Viser deres harmoni). Af Rev John Pierpont. $12,5
"Fysiologien i elektrisk psykologi" af John Bovee Dods. $ 50
I Dr. Sylvester Graham's 650 sider store "Lektioner i menneskelivets videnskab" (1865), med "En biografisk skildring af forfatteren," mange af de samme værker står annonceret, den gang grupperet og placeret under overskrifter som "Frenologiens værker", "Hydropati eller vandkur", "Mesmerisme-psykologi", osv. I forbindelse med det otte sider store beretning "Sylvester Grahams liv". Således skrev Ellen White om ting der var meget oppe i offentligheden. - Udgiverne.
] Han virker med den magt som skal karakterisere hans anstrengelser ved afslutningen af prøvetiden. Tusindvis af mennesker har fået deres sind forgiftet på denne måde, og er blevet ført ind i vantro. ret

(20)  (20) Man er klar over at et menneskes sind kan påvirke et andet menneske på en underfuld måde. Satan, som er klar til at få mest muligt ud af enhver fordel, snyder sig ind og virker til højre og venstre. De som har hengivet sig til disse videnskaber, roser dem til skyerne på grund af de store og gode resultater som de påstår er udført ved dem. Men de ved alt for lidt om den kraft til det onde som de kæler for. Det er en kraft som fremdeles vil virke med al løgnens magt, undere og falske tegn og al uretfærdighedens forførelse. Kære læser, læg mærke til den indflydelse disse videnskaber har, for striden mellem Kristus og Satan er endnu ikke slut. ret

(20)  Forsømmelse af bøn, får mennesker til at stole på deres egen styrke, og åbner døren for fristelser. I mange tilfælde bliver forestillingerne fortryllet af videnskabelig forskning, og mennesker føler sig smigret ved bevidstheden om deres egne forstandsevner. Den videnskab som har med behandlingen af menneskesindet at gøre, er blevet lovprist meget. Den er god til det den bruges til, men Satan vil gøre brug af den som et mægtigt redskab til at vildlede og ødelægge mennesker. Hans kneb bliver modtaget som kom de fra himmelen. Sådan får han en tilbedelse der passer ham godt. Den verden som man mener har haft så megen nytte af frenologi og magnetisme, har aldrig været så fordærvet som nu. Ved disse videnskaber ødelægges ærbarheden, og grundvolden er lagt til spiritualisme. - ST, 6. Nov., 1884. (PFG 2 s. 352 - 2SM s. 351, 352.) ret

(21)  (21) Hans arbejde med at splitte menneskesindet. - Satan er kommet helt ind og sat sig imellem Gud og mennesker. Det er hans arbejde at splitte menneskesindet, og han kaster sin mørke skygge lige over vor vej, så at vi ikke kan se forskel på Gud og moralsk mørke og fordærv, og den masse synd der er i vor verden. Hvad skal vi da gøre ved dette? Skal vi lade mørket forblive der? Nej. ret

(21)  Der er en kraft her for os, som vil bringe himlens lys ind til vor mørke verden. Kristus har været i himlen, og han vil frembringe himlens lys, drive mørket tilbage, og lade hans herligheds sollys komme ind. Da skal vi, midt i blandt fordærvet, forureningen og smudset, kunne se himlens lys. ret

(21)  Vi må ikke give op for den tilsmudsning som er i menneskeslægten, og hele tiden holde det for sindets øjne. Vi må ikke se på det . . . . Hvad skal vi da gøre? Hvad er vort arbejde? At "beskue den kærlighed Faderen har begavet os med." (1 Joh. 3,1). - MS 7, 1888. ret

(21)  Den listige indtrængen mod et åbent angreb. - Hvis Satan skulle gøre et åbent og frækt angreb på kristenheden, vil det straks bringe den kristne for sin Mægtige Udfriers fødder, som alene kan jage fjenden på flugt. Dette gør han normalt ikke. Han er listig, og kender de mest effektive måder at gennemføre sine planer på når han kommer til stakkels faldne mennesker i form af en lysets engel. I denne forklædning virker han på sindet, og lokker fra den sikre og rette sti. Han har altid været ærgerrig efter at modvirke Kristi gerninger og oprette sine egne kræfter og krav. Han forleder bedragede mennesker under påskud af at Kristi gerninger og mirakler er videnskabelige principper; og viser dem som resultat af menneskelig dygtighed og kraft. Derved vil han i sidste ende få mange menneskesind til at udslette al sand tro på Kristus som Messias, Guds Søn. - ST, 6. nov., 1884. ret

(22)  (22) Unge menneskers sind er hans særlige mål. - Det er Satans særlige arbejde i disse sidste dage at tage de unges sind i besiddelse, fordærve deres tanker, og opirre deres lidenskaber. Alle er frie moralske agenter, og som sådan må de få deres tanker til at løbe i den rette kanal.- Und MS 93. (HC 337.) ret

(22)  Satan kontrollerer menneskers sind, der ikke styres af Helligånden. - Ganske få tror at menneskeheden er sunket så lavt som de faktisk har, eller at de er så gennemgående dårlige, så desperat modsat imod Gud, som menneskene er. "Kødets attrå er jo fjendskab imod Gud, thi det bøjer sig ikke under Guds lov, og det kan heller ikke gøre det." (Romerne 8,7). ret

(22)  Når sindet ikke er under Guds Ånds direkte indflydelse, kan Satan forme det som han vælger. Alle fornuftsstyrede kræfter som han kontrollere vil han gøre kødelige. Han er direkte modsat Gud i sin smag, syner, præferencer, ligheder og uligheder, i valg af ting og beskæftigelser; der er ingen velsmag for hvad Gud elsker eller billiger, men en glæde for de ting som Han foragter, derfor fastholdes en kurs som er Ham anstødelig. ret

(22)  Han leder dem til stridigheder, som prøver at vandre på Herrens vej. De [dem der modsætter sig sandheden] vil kalde lys for mørke, og mørke for lys; godt for ondt, og ondt for godt. - Brev 8, 1891. ret

(22)  Fra Adams dage til nu. - Satan har arbejdet ved hjulet, drejet på det indtil han styrer alle de menneskers tanker, som har taget imod de løgne som han har bedraget Eva med den gang, og brugt hende som sin agent til at forlokke Adam til synd. Satan har fremholdt sit besnærende værk for menneskers sind fra den dag til nu. - MS 19, 1894. ret

(22)  Dem som kender sandheden, er særlige mål. - Satan arbejder til stadighed på at forvirre deres tanker som kender sandheden, ved at bringe forførende følelser og forførende forbilleder ind. Hvis de ikke angrer sig og er omvendte, vil dem som lever et splittet liv, (23) bekender sig til tjene Herren, men samtidig tænker på at gennemføre deres egne planer - planer som forsinker det arbejde Kristus gav sit liv for at udrette - så vil disse bedrages af sjælenes fjende. - Brev 248, 1907. ret

(23)  Satan splitter menneskers sind ved kontroversielle emner. - Han [fjenden] vil fryde sig ved at få menneskers sind adspredt til emner, hvorved han kan skabe følelse af splittelse og lede vore folk ud i strid. - MS 167, 1897. ret

(23)  Det ene menneskesind dominerer over det andet. - Satan finder ofte at den magt som et menneskes sind kan udøve over et andet menneskes sind, kan være et mægtigt redskab til det onde. Denne indflydelse er så forførerisk at den person som er under påvirkning af den, ofte ikke er klar over dens magt. Gud har sagt at jeg skal advare mod dette onde. - Brev 244, 1907. (2SM 352.) ret

(23)  Kraft for godt, en kraft for ondt. - Indflydelsen af sindet på sindet, er så stærk en kraft for godt når den helliges, er lige så stærk en kraft for ondt i deres hænder som er imod Gud. Denne kraft brugte Satan i sit arbejde til at indgyde ondt i englenes sind, og han gør det tydeligt at han søgte universets gode. Som den salvede kerub, har Lucifer været høj ophøjet; han var stærkt elsket himmelske væsener, og hans indflydelse over dem var stærk. Mange af dem lyttede til hans antydninger og troede hans ord. "Og der blev kamp i Himmelen: Mikael og hans engle stred mod dragen, og dragen og dens engle stred mod dem. Men de kunne ikke stå sig, og der fandtes ikke længere plads for dem i Himmelen." (Åbenbaringen 12,7). - Brev 114, 1903. (7BC 973.) ret

(23)  Ikke stole på et menneskes tanker. - Det er ikke til at stole på et menneskes tanker og et menneskes dømmekraft, fordi for store interesser står på spil, og det var ikke frit for menneskers skrøbeligheder og menneskers fejl. . . . . Der er ikke nogen (24) menneskers tanker der er så fuldkomne, at der ikke er fare for at han handler ud fra forkerte motiver, ser tingene fra et forkert synspunkt. - Brev 41, 1891. ret

(24)  Satan er på lur efter upåpasselige menneskesind. - Satan er på vagt efter at han finder menneskesindet i et upåagtet øjeblik, og så tager det i besiddelse. Vi ønsker ikke at være uvidne om hans bedrag, og vi ønsker heller ikke at overmandes af hans bedrag. Han er glad for de billeder der fremstiller ham med horn og klove, for han har intelligens; han var tidligere en lysets engel. - MS 11, 1893. ret

(24)  Onde engle forsøger at udslette menneskets vilje. - Hvis de onde engle fik lov, ville de arbejde med [at tilfangetage og kontrollere] menneskers sind indtil de ikke har deres eget sind eller vilje. - MS 64, 1904. ret

(24)  Kun sikker i modstand. - Vor eneste sikkerhed er ikke give plads til djævelen; for hans antydninger og hensigter vil altid skade os og forhindre os i at stole på Gud. Han forvandler sig selv til en renhedens engel, så han gennem sine besnærende fristelser kan indføre sine bedrag sådan, at vi ikke kan se hans list. Jo mere vi giver efter, des mægtigere vil hans bedrag være over os. Det er farligt at konversere eller forhandle med ham. For enhver adgang vi giver fjenden, vil han kræve mere. ret

(24)  Vor eneste sikkerhed er at forkaste den første antydning til formastelse med fasthed. Gud har givet os tilstrækkelig nåde, gennem Kristi fortjenester, til at kunne modstå Satan, og være mere end sejrherrer. Modstanden er fremgang. "Stå djævelen imod, så han vil fly fra jer." Modstand må være fast og standhaftig. Vi mister alt det vi vinder, hvis vi står mod i dag blot for at give efter i morgen. - RH, 8. apr., 1880. (HC 95.) ret

(24)  Undgå overmodige kunster. - Der er dem som overilet sætter sig i farlige situationer (25) og udsætter sig selv for fristelser, som det vil kræve et mirakel fra Gud at bringe dem uskadte og uplettede ud af. Der er overmodige kunster, som Gud ikke er glad for. Satans fristelser til verdens Frelser, om han vil kaste sig selv ud fra templets tinde, blev imødekommet med fasthed og modstået. Ærkefjenden citerede et løfte fra Gud, som sikkerhed for, at Kristus kunne med sikkerhed gøre dette i løftets styrke. Kristus imødekom denne fristelse med skriftstedet: "Der står skrevet, . . . . Du må ikke friste Herren din Gud." På samme måde tilskynder Satan mennesker til at sætte sig der, hvor Gud har bedt dem om at ikke gå, og bringer dem skriftsteder for at retfærdiggøre hans antydninger. - RH, 8. apr., 1880. (HC 95.) ret

(25)  Ægte tro og formastelse. - Vi har ikke Guds løfter for at kræve noget overilet, for at beskytte os medens vi går ubesindigt ind i farer, overtræder naturens love eller ignorer forsigtighed og den dømmekraft Gud har givet os. Dette vil ikke være ægte tro, men formastelse . . . ret

(25)  Satan kommer til os med verdslig ære, velstand og livets fornøjelser. Disse fristelser er forskellige for mennesker af enhver rang og grad, frister dem alle bort fra Gud, for at tjene dem selv mere end deres Skaber. "Alle disse ting vil jeg give dig," sagde Satan til Kristus. "Alle disse ting vil jeg give dig," sagde Satan til mennesket. "Alle disse penge, dette land, denne magt, ære og rigdomme vil jeg give dig"; og mennesket er fortryllet, bedraget og lokket i sit fordærv. Hvis vi giver os selv hen til hjertets og livets verdslighed, så er Satan tilfreds. - Brev 1a, 1872. (HC 93.) ret

(25)  Onde engle eller Guds engle kontrollerer menneskets sind. - Enten kontroller onde engle eller Guds engle menneskers sind. Vore sind gives til Guds kontrol eller til mørkets magters kontrol; og det vil være godt for os at forhøre os om hvor vi står i dag - hvad enten det er under Prins (26) Immanuels banner, eller under mørkets kræfters sorte banner. - MS 1, 1890. (6BC 1120.) ret

(26)  Kun hvis vi giver efter. - Satan kan ikke røre sindet eller forstanden, hvis vi ikke overgiver os til ham. - MS 17, 1893. (6BC 1105.) ret

(26)  Der er brug for klar indsigt. - Der er brug for et klart åndeligt øjesyn til at skelne mellem rajgræs og hvede, mellem Satans videnskab og videnskaben i sandhedens Ord. Kristus, den Store Læge, kom til vor verden for at give sundhed, fred og fuldkommen karakter, til alle som vil tage imod Ham. Hans evangelium består ikke af ydre metoder og opvisninger, hvor et ondt værks videnskab er introduceret som en stor velsignelse, for senere at vise sig som en stor forbandelse. - Brev 130, 1901. (HC 109.) ret

(26)  Bøn vil få overhånden over Satan. - Troens bøn er den store styrke for den kristne og vil helt sikkert sejre over Satan. Det er derfor han antyder at vi ingen behov har for bøn. Jesu navn, vor forsvarer, afskyer han; og når vi i alvor kommer til ham efter hjælp, er Satans hære opskræmte. Det tjener hans hensigter vel hvis vi forsømmer at bønnens brug, for så kan hans løgnagtige underværker lettere modtages. Det som han ikke fik udrettet ved at friste Kristus, får han udrettet ved at sætte sine bedrageriske fristelser for mennesket. - vidnesbyrd bd. 1 s. 296 (1862). ret

næste kapitel