Sektion VII De unge og puberteten
Kap. 31 - Unges problemer

(281)  Unge er modtagelige og håbefulde. - Ungdommen er modtagelig, sund, brændende og håbefuld. Når de engang har smagt selvopofrelsens velsignelser, vil de ikke mættes, før de hele tiden lærer af den Store Lærer. Herren vil åbne veje for dem, som vil besvare hans kald. - vidnesbyrd 6 471 (1900). ret

(281)  Unge må vælge livets skæbne. - Gennem de tanker og følelser, der næres i de første år, bestemmer hver eneste ung sit livsløb. Gode, retskafne, mandige vaner, der dannes i ungdommen, vil blive en del af karakteren og vil almindeligvis præge den enkeltes optræden livet igennem. De unge kan blive lastefulde eller retskafne, efter hvad de vælger. De kan lige så godt udmærke sig ved sande og ædle bedrifter som ved store forbrydelser og ondskab. - ST, 11. okt., 1910. (Bih 190.) ret

(281)  Oplæring der afføder mental og moralsk svaghed. - En streng opdragelse af de unge uden den rette vejledning til selv at tænke og handle, efter som deres personlige evner og sindsbeskaffenhed vil tillade, således at de derved kan opnå tankens vækst, en følelse af selvrespekt og tillid til, at de selv er i stand til at udrette noget en sådan opdragelse (282) vil altid frembringe en klasse unge mennesker, der er svage, hvor det gælder åndelig og moralsk styrke. Og når de står ude i verden og selv skal handle, vil de lægge dette på sinde, at de er dresserede ligesom dyrene, men ingen uddannelse har fået. I stedet for at blive vejledet blev deres vilje tvunget til underkastelse ved forældres og læreres hårde disciplin. - vidnesbyrd 3 133 (1872). ret

(282)  Sindet skal oplæres til at beherske livet. - Børns opdragelse i hjemmet eller i skolen bør ikke ligne oplæringen af umælende dyr; for børn har en forstandig vilje, der bør oplæres til at beherske alle deres kræfter. Umælende dyr må dresseres; for de har ikke fornuft og intelligens. Men det menneskelige sind må oplæres til selvbeherskelse. Det må uddannes til at herske over det menneskelige væsen, medens dyrene styres af en herre og oplæres til at underordne sig ham. En herre er sit dyrs sind, skøn og vilje. Et barn kan oplæres på en sådan måde, at det ligesom dyret ikke selv har nogen vilje. Endog dets personlighed kan opsluges af den, der leder dets oplæring; dets vilje er i enhver henseende underkastet lærerens vilje. ret

(282)  Børn, der opdrages på denne måde, vil altid stå tilbage, hvad moralsk energi og individuel ansvarsfølelse angår. De er ikke blevet oplært til at handle efter fornuft og princip; deres vilje har været behersket af en anden og sindet har ikke været sat i virksomhed, således at det kunne udvides og styrkes ved øvelse. De er ikke blevet vejledet og disciplineret med henblik på deres særegne natur og åndsevner, ikke oplært til at gøre brug af deres bedste kræfter, når det kræves. Lærere bør ikke standse her, men bør særlig søge at udvikle de svagere evner, for at alle kræfterne må komme til anvendelse og ledes fremad fra den ene styrkegrad til den anden, således at sindet kan opnå en forholdsmæssig ligelig udvikling. - vidnesbyrd 3 132 (1872). ret

(282)  Mange mener de selv er uduelige. - Der er mange familier, hvis børn synes at være velopdragne, så (283) længe de er under opdragelsens indflydelse; men når det opdragelsessystem, der har holdt dem til faste regler, ophører, synes de at være ude af stand til selv at tænke, handle og beslutte. Disse børn har så længe stået under en jernhård ledelse uden at få lov til selv at tænke og handle i sådanne ting, hvor det i høj grad var naturligt, at de skulle gøre det, at de ikke har nogen tillid til sig selv, når det gælder at handle efter eget skøn, fordi de ikke har en mening selv. ret

(283)  Når de kommer bort fra forældrene og skal handle på egen hånd, lader de sig let lede i den forkerte retning efter andres skøn. De har ingen karakterfasthed. De er blevet henvist til at stole på deres eget skøn så hurtigt og i den udstrækning, som det var praktisk og derfor er deres ånd ikke blevet udviklet og styrket, som den burde. De har så længe været fuldstændig behersket af deres forældre, at de forlader sig helt på dem; forældrene tænker og træffer afgørelse for dem. - vidnesbyrd 3 132, 133 (1872). ret

(283)  Resultaterne af at kontrollere gennem magt og frygt. - De forældre og lærere, der praler af, at de har fuldstændig magt over sind og vilje hos de børn, der står under deres opsyn, ville ophøre med deres praleri, dersom de kunne se, hvordan livet vil forme sig for disse børn, der således bringes til underkastelse ved tvang eller frygt. Sådanne børn er næsten fuldstændig uforberedte til at få del i livets strenge ansvar. Når disse unge mennesker ikke længere står under deres forældre og lærere og nødes til selv at tænke og handle, er det næsten afgjort, at de vælger en fejlagtig kurs og giver efter for fristelsens magt. De gør ikke fremgang her i livet og de samme mangler viser sig i deres religiøse liv. - vidnesbyrd 3 133, 134 (1872). ret

(283)  En opdragelse som stimulerer og styrker. - Foruden hjemmets og skolens opdragelse kommer alle til at møde livets hårde optugtelse. Hvorledes denne kan imødegås på en klog måde er noget, der klart burde læres hos hvert eneste barn og hver eneste ung. Det er sandt at Gud elsker os, at han arbejder for vor lykke, og at vi, hvis hans lov altid var (284) blevet adlydt, aldrig ville være kommet til at kende lidelsen. Det er ikke mindre sandt, at som følge af synden oplever alle lidelse, bekymring og tunge tider i deres liv. Vi kan skaffe børnene og de unge et livsvarigt gode ved at lære dem tappert at møde disse vanskeligheder og bekymringer. Skønt vi bør vise dem medfølelse, så må den aldrig være af en sådan art, at den avler selvmedlidenhed. Hvad de trænger til, er noget, som snarere stimulerer og styrker end svækker. - Ud 295 (1903). ret

(284)  Reaktion mod jernhårde regler. - Tag ikke nogen hårdhed med i din opdragelse. Læg ingen hårdnakkede påbud på de unge. Det er disse jernhårde regler og påbud som nogle gange får dem til at føle at de må og vil gøre netop de ting som de er pålagt ikke at gøre. Når de unge får formaninger og irettesættelser, så gør det som en, der har særlig interesse for dem. Lad dem se, at du har et alvorligt ønske for at de får en god optegnelse i himlenes bøger. - Brev 67, 1902. (MM 180). ret

(284)  Hårdt for unge at bære byrder. - De unge kan udøve en stærk påvirkning, hvis de vil opgive deres stolthed og selviskhed og hellige sig selv til Gud; men de vil i almindelighed ikke bære andres byrder. De bar deres egne. Tiden er kommet hvor Gud kræver en forandring i denne henseende. Han kalder på unge og gamle til at blive nidkære og omvende sig. Hvis de fortsætter i deres lunkne tilstand, vil han udspy dem af sin mund. Det Sanddru Vidne siger: "Jeg kender dine gerninger." Unge mænd og unge kvinder, jeres gerninger kendes, hvad enten de er gode eller hvad enten de er onde. Er I rige på gode gerninger? Jesus kommer til jer, som en rådgiver: "Derfor råder jeg dig til hos mig at købe guld, lutret i ild, så du kan blive rig og hvide klæder at iføre dig, så din nøgenheds skam ikke skal blive åbenbar og øjensalve til at salve dine øjne med, så du kan se." (Åbenbaringen 3,18). - vidnesbyrd 1 485 (1867). ret

(285)  (285) Tanker bliver til vaner. - Vi behøver altid at have en forståelse af den forædlende kraft, som ligger i rene tanker. Det eneste trygge for noget menneske er at tænke rent. Som en person "tænker i sit hjerte, sådan er han" (Ordsp 23,7) Evnen til at holde sig selv i ave styrkes ved øvelse. Det, som til at begynde med synes vanskeligt, vil efterhånden blive let, indtil rigtige tanker og handlinger bliver til en vane. Hvis vi vil, så kan vi vende os bort fra alt, hvad der er lavt og værdiløst, og hæve os op på et højt trin. Vi kan blive agtede af menneskerne og elskede af Gud. - Slf 500 (1905). ret

(285)  Sørgelige eksempler fra historien. - Napoleon Bonapartes karakter var stærkt påvirket af den undervisning, han fik som barn. Uforstandige lærere vakte erobringslysten hos ham ved at lege, at de samlede en hær og satte ham i spidsen som hærfører. Her blev grunden lagt til en løbebane med krig og blodsudgydelser. Hvis man med samme omhu og samme grundighed havde søgt at gøre ham til en god mand ved at indgyde evangeliets ånd i hans unge hjerte, hvor ganske anderledes ville hans liv da have formet sig. ret

(285)  Det siges, at skeptikeren Hume samvittighedsfuldt troede på Guds ord som ung. Som medlem af en diskussionsklub blev han udpeget til at fremholde argumenter til fordel for vantroen. Han studerede alvorligt og vedholdende, og hans skarpsindige, aktive sind blev gennemsyret af skepticismens spidsfindigheder. Snart begyndte han at tro på dens illusoriske lære, og hele hans liv blev derefter præget af vantroens mørke. - ST, 11.okt, 1910. (Bih 190.) ret

(285)  Læsningens indflydelse. [Se kapitel 13, "Føde for sindet."] - Mange unge er ivrige efter bøger. De læser alt hvad de kan få. Jeg appellerer til forældre til sådanne børn at kontrollere deres ønske for læsning. Tillad ikke at der er magasiner og aviser på bordet, hvori der er (286) kærlighedshistorier. Erstat med bøger som vil hjælpe de unge med karakteropbygning, af allerbedste materiale: kærlighed og frygt for Gud, kundskab om Kristus. Opmuntre dine unge børn til at fylde sindet med værdifuld kundskab, og lade det som er godt optage sjælen og kontrollere dens kræfter, og ikke levne plads til lave, og fornedrende tanker. Begræns ønsket om det læsestof, som ikke giver sindet god mad. De penge der bruges på novelle-magasiner kan ikke virke af så meget, men det er for meget at bruge på det, som vildleder så meget, og så lidt godt det giver tilbage. - CT 133 (1913). ret

(286)  Sindet indtager det niveau det opserverer. - Forstanden når den højde, de ting har, som den bliver fortrolig med. Hvis alle ville gøre Bibelen [Se kapitel 11, "Bibelstudium og sindet."] til deres studium, ville vi se et langt mere udviklet folk, som var i stand til at tænke dybere og udvise en større intelligens, end de mest alvorlige anstrengelser med kun at studere verdens videnskaber og historie kunne give dem. Bibelen giver den sande søger en fremadskridende opdragelse af sindet, og han kommer fra betragtningerne af guddommelig ting med sine evner berigede; selvet er ydmyget, mens Gud og hans åbenbarede sandhed bliver ophøjet. - RH, 21. aug, 1888. (FE 130.) ret

(286)  Værdien af personlig religiøs erfaring. - Gud bør være største genstand for vore tanker. Meditation over ham og bøn med ham, ophøjer sjælen og fremskynder kærligheden. En forsømmelse af meditation og bøn vil med sikkerhed føre til forfald i religiøse interesser. Så vil skødesløshed og ladhed kunne ses. ret

(287)  Religion er ikke blot en følelse. Det er et princip som er indvævet i alle daglige opgaver og livsforeteelser. Ingen overvejelser, ingen (287) forretninger gøres som forhindrer dette princips i at følge med. At bibeholde en ren og ubesmittet religion, er nødvendig for udholdende medarbejdere. ret

(287)   Vi må selv gøre noget. Ingen andre kan gøre vort arbejde. Ingen andre end os selv kan med frygt og bæven arbejde på vor frelse. Dette er det arbejde Herren har overladt os at udføre. - vidnesbyrd 2 505, 506 (1870). ret

(287)  Ungdommen behøver arbejdsdisciplin. - Nutidens ungdom burde også have undervisning i livets praktiske pligter ligesom de unge på Israels tid. Alle unge mennesker burde lære et eller andet håndværk, så de kunne ernære sig ved det, hvis det blev nødvendigt. Dette ville ikke blot være en betryggelse i livets omskiftelser, men det ville også have stor betydning for de unges fysiske, åndelige og moralske udvikling. Selv om det var ganske udelukket, at et menneske behøvede at arbejde med hænderne for at tjene til livets ophold, burde vedkommende alligevel lære at arbejde. Motion er en absolut forudsætning for et sundt legeme og et godt helbred, men et fornuftigt arbejdsprogram har ikke mindre betydning for det menneske, som ønsker at få et sundt og aktivt sind og en ædel karakter. - PP 601 (1890). ret

(287)  Lediggang er en synd. - Tanken at flotte mænd eller kvinder karakteriseres ved deres uvidenhed til nyttig beskæftigelse er modsat Guds plan fra menneskets skabelse. Lediggang er en synd, uvidenhed om almindelige pligter er resultatet af tåbelighed, som efter døden vil give anledning til bitterlig fortrydelse. - ST, 29. juni, 1882. (FE 75.) ret

(287)  Oplæring i hjemmepligter skal ikke forsømmes. - I barndommen og ungdommen bør praktisk og boglig oplæring kombineres. Børn bør undervises i hjemmets pligter. De bør undervises hvordan de hjælper far og mor i små ting de kan gøre. Deres sind bør oplæres til at tænke, deres (288) hukommelse belastes til at huske deres særlige arbejde; og i oplæringen af nyttige vaner i hjemmet uddannes de til at gøre praktiske pligter der passer til deres alder. Hvis børn har en god hjemmeoplæring, vil de ikke findes på gaderne, og få den vilkårlige uddannelse som så mange får. Forældre som elsker deres børn på en fornuftig måde, vil ikke lade dem vokse op med dovne vaner og ikke kende til at udføre hjemmepligter. - CT 149 (1913). ret

(288)  Hvad enhver kvinde burde vide. - Mange damer der regnes for veluddannede, har gradueret med flotte resultat fra læreinstitutioner, er skammelig uvidende om livets praktiske pligter. De er blottet for de kvaliteter der er nødvendig for ordentlig familie styring, og derfor nødvendige for deres lykke. De kan tale om kvindens ophøjede sfære og hendes rettigheder, alligevel falder de selv langt under kvindens sande sfære. ret

(288)  Det er enhver datter af Evas ret at få en kendskab til hjemmets pligter, at få oplæring i alle dele af hjemmets arbejde. Enhver ung kvinde bør uddannes sådan, at hvis hun kaldes til at udfylde en hustrus og moders stilling, kan hun indtage sædet som dronning i sit eget hjem. Hun bør være fuldt kompetent til at vejlede og undervise hendes børn. . . . . ret

(288)  Det er hendes ret at forstå menneskekroppens mekanisme og hygiejnens principper, sagen om kost og diæt, arbejde og adsprede sig, og utallige andre ting som umiddelbart angår hendes hjems hushold. Det er hendes ret at kende til de bedste metoder at behandle sygdomme på, så hun kan vise omsorg for hendes børn ved sygdom, i stedet for at overlade hendes dyrebare rigdomme i fremmede sygeplejerskers og lægers hænder. - ST, 29. juni, 1882. (FE 75.) ret

(288)  Når kvinder ikke oplærer sindet. - Kvinder, der vedkender sig gudsfrygt, undlader at oplære tankerne. De lader dem være ukontrollerede, til at gå hvor de vil. Dette er en stor (289) fejl. Mange lader til ikke at have åndelig styrke. De har ikke oplært sindet til at tænke; og fordi de ikke har gjort dette, tror de, de ikke kan. Andagt og bøn er nødvendig for at vokse i nåden. ret

(289)  Hvorfor der ikke er mere fasthed blandt kvinder er på grund af så lidt mental dannelse, så lidt eftertanke. Ved at lade tankerne være i en passiv tilstand, støtter de sig til andre og lader den gøre hjernearbejdet, planlægge og tænke og huske for dem og således gør de mindre fyldest. De burde tvinge sig selv til at tænke. Medens de er afhængige af nogen til at tænke for dem, at klare deres vanskeligheder og afviser at belaste sindet med tanker, vil den manglende evne til at huske, til at se forud og skille tingene ad, fortsætte. Hver enkelt må gøre sig anstrengelser for at oplære sindet. - vidnesbyrd 2 187, 188 (1868). ret

(289)  Kvinders klæder er et fingerpeg for sindet. - Klæder er et fingerpeg for sind og hjerte. Det som hænger udenpå er et tegn på hvad der er inden i. Det kræver ikke forstand eller kultiveret sind at være overpyntet. Det faktum at kvinder kan hænge en masse unødige klædegenstande på deres person, viser at de ikke kan få tid til at dyrke deres intellekt og oplagre deres sind med nyttig kundskab. - MS 76, 1900. ret

(289)  Behov for renhed i tanke og handling. - Jeg tilskynder jer atter til renhedens nødvendighed i enhver tanke, i enhver handling. Vi har et personligt ansvar over for Gud, et personligt arbejde som ingen andre kan gøre for os. Det er at gøre verden bedre ved forskrift, personlig bestræbelse og eksempel. Så længe vi er selskabelige, så lad det ikke blot være for fornøjelsens skyld, men med et fortsæt. Der er sjæle at frelse. - RH, 10. nov., 1885. (Ev 495.) ret

(290 )  (290) Selvbesmittelse nedgør sindet. [ Se "Barnet i hjemmet", s. 423-453.] - Nogle børn begynder i deres spæde alder at udøve selvbesmittelse og idet de bliver ældre, vokser deres begærlige lidenskaber med deres vækst og styrkes med deres styrke. Deres sind er ikke i hvile. Piger ønsker drenges selskab og drenge pigers. Deres opførsel er ikke reserveret og ærbar. De er frække og pågående og tager utilbørlige friheder. Selvmishandlingens vane har forringet deres tanker og fordærvet deres sjæle. Slette tanker og novellelæsning, kærlighedshistorier og slette bøger ansporer deres indbildningskraft og netop sådanne passer deres forringede tanker. ret

(290)  De holder ikke af arbejdet og når de kommer i gang med arbejde beklager de sig over træthed; deres rygge gør ondt; deres hoveder gør ondt. Er der ingen god grund? Har de smerter på grund af deres arbejde? Nej, nej! Alligevel giver forældrene efter for deres smerte og lindrer dem fra arbejde og ansvar. Det er det allerværste de kan gøre imod dem. De fjerner faktisk den næsten eneste barriere der forhindrer Satan fra fri adgang til deres svækkede sind. Noget nyttigt arbejde ville være et sikkert værn mod hans fulde kontrol af dem. - vidnesbyrd 2 481 (1870). ret

(290)  De unge vil bruge energien. - I menigheden er der behov for ungdommelige talenter som er godt organiseret og vel opøvet. De unge vil foretage sig noget med sin overflod af kræfter. Dersom disse kræfter ikke bliver ledet i de rette spor, vil de unge bruge dem på en måde som vil skade deres eget åndelige liv og virke til skade for dem som de færdes iblandt.- Evtj 156 (1915). ret

(290)  Unge behøver aktivitet. - De har et naturligt ønske om aktivitet, og hvis de ikke finder et legitimt spillerum for deres indeklemte energi efter indespærring i klasseværelset, bliver de rastløse og utålmodige at kontrollere og derved forledes til uforskammede, umandige løjer som (291) vanærer så mange skoler, colleges og endog fornedres i rigtige udskejelser. Mange af de unge som forlader deres hjem i troskyldighed, fordærves af deres kammerater i skolen. - ST, 29. juni, 1882, (FE 72.) ret

(291)  Reagere på forslag. - Ingen fritidsbeskæftigelse vil vise sig at være til så stor velsignelse for børnene og de unge som den, hvorved de hjælper andre. De unge, som af naturen er begejstrede og modtagelige, lader sig hurtigt påvirke af et forslag. Når de lægger planer for dyrkningen af deres planter, bør læreren søge at vække interesse for at smykke skolens områder og klasseværelset. Dette vil lønne sig dobbelt. Det, som eleverne søger at udsmykke, vil de være uvillige til at se skadet eller vansiret. En forædlet smag, ordenssans og vanen at passe på tingene vil blive opmuntret herved; og fællesskabets og samarbejdets ånd vil, når den udvikler sig, blive til velsignelse for eleverne hele livet igennem. - Ud 214 (1903). ret

(291)  Ser nogle gange ikke Gud som en elskende fader. - De unge opfører sig i almindelighed som om prøvetidens dyrebare timer var en stor fridag og de er kun er sat i denne verden for deres egen fornøjelses skyld og hele tiden blive tilfredsstillet med spænding. Satan har gjort særlige anstrengelser for at få dem til at finde lykke i verdslige fornøjelser og få dem til at retfærdiggøre sig selv ved at få disse fornøjelser til at se ud som uskyldige, harmløse ja endog betydningsfulde for helbredet. Nogle læger har givet det indtryk at åndeliggørelse og helligelse til Gud er skadelig for helbredet. Dette passer sjælenes modstander godt. - vidnesbyrd 1 501 (1867). ret

(291)  Sygelige forestillinger fremstiller Gud forkert. - Der er personer med sygelig fantasi, som ikke fremstiller Kristi religion rigtigt; disse har ikke den rette bibelreligion. Nogle plager hele tiden sig selv, på grund af deres synder; alt hvad de kan (292) se er en fornærmet Gud. De kan ikke se Kristus og hans forløsende kraft gennem hans blods værdi. Disse har ikke tro. I almindelighed er denne klasse de mennesker, der ikke har velafbalancerede tanker. ret

(292)  På grund af de sygdomme de har fået fra deres forældre og en fejlagtig oplæring i ungdommen, har de pådraget sig forkerte vaner, som skader deres legeme og forstand og får deres moralske organer til at blive syge og gør det umuligt for dem at handle og tænke rationelt på alle punkter. De er ikke velafbalancerede. Gudsfrygt og retfærdighed er ikke ødelæggende for helbredet, men er sundt for kroppen og styrker sjælen. - vidnesbyrd 1 501, 502 (1867). ret

(292)  Behov for begrænsninger. - Man bør altid handle efter principper, ikke efter indskydelser. Undertryk din naturlige heftighed og lad sagtmodighed og mildhed gøre sig gældende. Hengiv dig aldrig til letsindighed eller gæk. Lad ingen lav vittighed undslippe dine læber. Selv tankerne må man ikke lade løbe vildt. De må holdes i ave, tages til fange under Kristi lydighed. Lad dem dvæle ved det, som er helligt, så vil de ved Kristi nåde blive rene og ædle. - Slf 499 (1905). ret

(292)  Holder sentimentalisme borte fra livet. - Du er nu i dine studerendes liv; lad dit sind dvæle ved åndelige emner. Hold al sentimentalisme borte fra dit liv. Giv dig selv en årvågen selv-oplæring og underkast dig selvkontrol. Nu er du i karakterens dannelsesperiode; der er intet hos dig der skal betragtes som ubetydeligt eller ligegyldigt som vil bortlede dig fra dine højeste og helligste interesse, din kraft til at berede dig for Guds arbejde har udpeget dig. ret

(292)  Bevar altid handlingens enkelhed men sæt en høj standard for at vise og forbedre dine mentale evner harmonisk. Vær opsat på at rette alle fejl. Nedarvede tilbøjeligheder kan overvindes - temperamentets opfarende voldsomme udbrud så at (293) dette ændres, og vil overvindes helt igennem Kristi nåde. Vi skal hver især tænke på at vi er i Guds værksted. - Brev 23, 1893. ret

(293)  Indse behovet for råd. - På den anden side bør de unge heller ikke have lov til at tænke og handle uafhængigt at deres forældres og læreres skøn. Børn bør opdrages til at respektere det skøn, der grunder sig på erfaring og til at lade sig lede af deres forældre og lærere. De bør opdrages således, at deres sind knyttes til deres forældres og læreres sind og undervises på en sådan måde, at de kan indse det rigtige i at give agt på deres råd. Når de så engang giver slip på deres forældres og læreres vejledende hånd, vil deres karakter ikke være som et siv, der svajer for vinden. - vidnesbyrd 3 133 (1872). ret

(293)  Forventning om den højeste oplæring. - Herren ønsker at vi skal skaffe os al den uddannelse, vi kan, med det mål for øje at bringe vor kundskab til andre. Ingen ved, hvor og under hvilke omstændigheder de vil blive kaldet til at arbejde eller tale for Gud. Vor himmelske fader alene ser hvad han kan gøre med et menneske. Der ligger muligheder foran os, som vor svage tro ikke kan få øje på. Vi burde have en sådan uddannelse, at vi, dersom det var nødvendigt, kunne fremholde sandhederne i hans ord for de højeste myndigheder her i verden således, at hans navn blev forherliget. Vi burde ikke lade en eneste anledning gå tabt, hvor vi kunne dygtiggøre os til at arbejde for Gud. - Kl. 347 (1900). ret

(293)  Sindet er altid aktivt. - Sindet vil aldrig ophøre med at være aktivt. Det er åbent for indflydelse, godt eller dårligt. Når menneskets ansigtsudtryk præges af solstrålen på kunstens blankpolerede plade, så præges tanker og indtryk af barnets sind; og uanset om disse indtryk er fra jorden, jordiske eller moralske og religiøse, er de næste uudslettelige. ret

(293)  Når forstanden vågner, er sindet meget modtageligt, og således er de første lektier af meget stor betydning. (294) Disse lektier har en kraftfuld indflydelse på dannelsen af karakteren. Hvis de har det rette præg, og hvis de, som barnet der vokser med årene, opfølges med tålmodig udholdenhed, vil den jordiske og den evige skæbne tilpasses for det gode. Dette er Herrens ord: "Oplær barnet til den vej han skal gå: og når han er gammel, vil han ikke forlade den" (Ordsp. 22,6). - SpTEd 71, c1897. (CT 143.) ret

(294)  Ungdommen er anledningens tid. - Nu er de unges hjerter som modtagelig voks, og du må lede dem til at beundre kristen karakter, men om nogle få år er blevet voksen, til granit. - RH, 21. febr., 1878. (FE 51.) ret

(294)  Det er i ungdommen at hengivenheden er mest brændende, hukommelsen er bedst, og hjertet mest modtagelig for guddommelige aftryk; og det er i ungdommen at de mentale og fysiske kræfter bør sættes i arbejde for at der gøres store indtryk med henblik på denne verden og den kommende. - YI, 25. okt., 1894. (SD 78.) ret

næste kapitel