Kap. 33 - Unge møder farerne

(308)  Vanerne afgør skæbnen. - Karakteren er mest modtageligt i barndommen og ungdommen. Det er her, man skal erhverve sig kraften til selvbeherskelse. I hjemmets hygge og ved familiens bord udøves der en påvirkning, hvis følger er af evig varighed. De livsvaner, man tilegner sig i livets første år, er afgørende for, om et menneske skal sejre eller overvindes i livets kamp. Ungdommen er såtiden. Den er afgørende for, hvordan høsten bliver, både i dette liv og i det kommende. - Dsm 59 (1898). ret

(308)  Selvdisciplin eller selveftergivenhed. - Verden er fuld af nydelsessyge. Vildfarelser og opdigtede historier findes i mængde. Satan sætter stadig flere fælder for at bringe sjælene til fald. Alle, der ønsker fuldkommen hellighed i deres gudsfrygt, må lære mådeholdets og selvbeherskelsens kunst. Begæret og lidenskaberne må holdes i tømme af sjælens ædlere kræfter. Denne selvdisciplin er af væsentlig betydning for den sjælelige styrke og åndelige kraft, som kan gøre det muligt for os at fatte og efterleve de hellige sandheder i Guds ord. Af denne årsag har mådehold en stor betydning i arbejdet for at berede vejen for Kristi genkomst. - Dsm 59 (1898). ret

(309)  (309) "Behersk jer selv som mænd, vær stærke." - Unge mennesker burde have dybe tanker og gode planer, så at de kan få det mest mulige ud af deres anledninger; de burde gribes af den inspiration og det mod, der besjælede apostlene. Johannes siger: jeg har skrevet til eder. I unge! Fordi i er stærke og Guds ord bliver i eder og i har overvundet den onde. (1 Joh. 2,14) Et ophøjet forbillede er her fremstillet for de unge og Gud indbyder dem til at træde helt i hans tjeneste. Sandheds elskede unge mennesker, som glæder sig ved at være elever i Kristi skole, kan gøre et stort arbejde for mesteren om de blot vil give agt på kaptajnens befaling, som den har lydt nedover gennem tiderne indtil vore dage: vær mandige, vær stærke. (1 Kor 16,13)". - RH, 16. juni, 1891. (MYP 24.) ret

(309)  Fare for at undlade oplæringen og særlig forberedelse. - Unge mænd med lyst til at gå ud i feltet som prædikanter, bogevangelister eller kolportører, bør først få en passende åndelig uddannelse og en særskilt forberedelse til deres kald. De som ikke har nogen uddannelse, men er ulærde og ukultiverede, er ikke skikkede til at begive sig ud på et felt hvor de mægtigste indflydelser som talenter og lærdom udøver og bekæmper Guds Ords sandheder. De kan heller ikke med held imødegå de mærkelige former for religiøse og filosofiske vildfarelser i foreninger, hvis afsløring kræver kendskab til videnskabelig så vel som bibelsk sandhed. - vidnesbyrd 5 390 (1885). ret

(309)  Åndfuldhed er ingen forsikring for fremgang. - Det er ikke sandt, at velbegavede unge mennesker altid gør de største fremskridt. Hvor ofte er det ikke sket, at mænd med talent og uddannelse er blevet sat i betroede stillinger og har vist sig ikke at magte opgaven. Alt har set så glimrende ud, som var det bare guld, men da det blev prøvet, viste det sig kun at være glimmer og slagger. Deres arbejde mislykkedes for dem fordi de var utro. ret

(309)  De var ikke flittige og udholdende og gik ikke til bunds i tingene. De var ikke villige til at (310) begynde ved stigens nederste trin og ved tålmodigt slid stige op trin for trin, til de nåede toppen. De vandrede i gnisterne fra deres egen optændte ild (deres hastigt opblussende tanker flamme). De stolede ikke på den visdom, som Gud alene kan give. Det slog fejl for dem, ikke fordi de ikke havde en chance, men fordi den rette balance den sunde nøgternhed ikke var til stede. De forstod ikke at værdsætte den fordel, de havde i deres uddannelse og derfor gjorde de ikke de fremskridt, som de kunne have gjort i religiøs og videnskabelig kundskab. Deres sind og karakter var ikke afbalanceret ved hjælp af høje retfærdighedsprincipper. - RH, 8. dec, 1891. (Btu 108) ret

(310)  Uvidenhed intet fortrin. - I har troet at det var af den største vigtighed at få en videnskabsuddannelse. Der er ingen dyd i uvidenhed og kundskaben vil ikke nødvendigvis formindske den kristne vækst; men hvis I søger efter dem ud fra princip og har det rette mål for jer og føler I har pligt til at bruge de evner Gud har givet til at gøre godt med for andre og virke for hans ære, vil kundskaben hjælpe jer til at udrette denne hensigt; den vil hjælpe jer til at anvende de kræfter som Gud har givet jer og til at bruge dem i hans tjeneste. - vidnesbyrd 3 223 (1872). ret

(310)  Vælge den ikke-troendes side. - Guds ord vil dømme enhver af os på den yderste dag. Unge mænd taler om videnskab og gør sig kloge ud over, hvad der står skrevet; de søger at forklare Guds veje og hans, gerning i overensstemmelse med deres begrænsede opfattelse; men det er alt sammen et ynkeligt fejlgreb. ret

(310)  Sand videnskab og det inspirerede ord er i fuldkommen harmoni. Falsk videnskab er en foreteelse, som er uafhængig af Gud. Den er anmassende vankundighed. Denne forføreriske magt har betaget og lænkebundet manges sind og de har valgt mørke frem for lys. De har taget standpunkt på vantroens side, som var det en dyd og et tegn på en stor ånd at tvivle, når det derimod er tegnet på et sind, der er for indskrænket og snævert til at opfatte Gud (311) i hans skaberværk. De ville ikke kunne fatte hans forsyns hemmelighed, selv om de gennem en levetid granskede med al deres kraft. Og fordi Guds gerninger ikke kan forklares af det begrænsede menneskesyn, anfalder Satan det med sine sofisterier og indvikler det i vantroens garn. Dersom disse tvivlere vil træde i nær forbindelse med Gud, vil han klargøre sine hensigter for deres forstand. - vidnesbyrd 4 584, 585 (1881). ret

(311)  Tvivlens destruerende kraft. - Der gives ingen undskyldning for tvivl eller vantro. Gud har truffet rigelige foranstaltninger til troens befæstelse hos alle mennesker, dersom de vil lade bevisernes, vægt være det afgørende. Men venter de med at tro, indtil enhver tilsyneladende indvending er fjernet, vil de aldrig blive grundfæstede og rodfæstede i sandheden. Gud vil aldrig fjerne enhver tilsyneladende vanskelighed på vor sti. De, der ønsker at tvivle, vil finde anledning dertil; de, der ønsker at tro, vil finde nok af synlige beviser at grunde deres tro på. ret

(311)  Nogles standpunkt er uforklarligt endog for dem selv. De driver om uden anker og famler omkring i uvishedens tåge. Satan griber snart roret og fører deres skrøbelige fartøj, hvorhen det behager ham. De bliver underlagt hans vilje. Havde disse ikke lyttet til Satan, ville de ikke være blevet vildledte af hans sofisterier; havde de stillet sig på Guds side, ville de ikke være blevet forvirrede. - vidnesbyrd 4 583, 584 (1881). ret

(311)  Fiasko at bruge den erhvervede kundskab i praksis. - Men, unge mennesker, hvis I vinder nok så megen kundskab og dog ikke anvender den kundskab i praksis svigter I jeres mål. Hvis I, ved at opnå uddannelse bliver så optaget i jeres studier forsømmer bøn og religiøse privilegier og bliver skødesløse og ligegyldige for jeres sjæles velfærd, hvis I ophører med at lære i Kristi skole, sælger I jeres førstefødselsret for en ret linser. Formålet med at få (312) uddannelse bør ikke for et øjeblik mistes af syne. Det bør være for at udvikle og rette jeres evner så I kan være mere nyttige og velsigne andre med de færdigheder I får. ret

(312)  Hvis I ved at vinde kundskab forøger jeres kærlighed til jer selv og får lettere ved at undskylde jer fra at bære ansvar, er det bedre at I ikke får uddannelse. Hvis I elsker og forguder bøger og lader dem være mellem jer og jeres opgaver, så at I ikke får lyst at forlade jeres studier og jeres læsning for at gøre det nødvendige arbejde som nogen må gøre, bør I beherske jeres ønske for studier og opelske en kærlighed for at udrette de ting som I nu ikke har interesse for. Han som er trofast i det små vil og være trofast i det større. - vidnesbyrd 3 223, 224 (1872). ret

(312)  Onder ved fysisk passivitet og stor mental aktivitet. - Hele legemet er bestemt til handling, og hvis ikke de legemlige kræfter bliver bevaret sunde gennem aktiv anvendelse, kan de sjælelige kræfter ikke længe benyttes efter deres højeste ydeevne. Den legemlige uvirksomhed, der synes næsten uundgåelig i skolestuen, gør denne i forbindelse med andre uhensigtsmæssige forhold til et prøvende opholdssted for børn, særlig for dem, der har et svagt helbred. . . . . Intet under, at der i skolestuen ofte lægges grunden til livsvarige sygdomme. Hjernen, som er det smarteste af alle legemets organer, og fra hvilken hele organismen får sin nerveenergi, lider størst skade. Ved for tidligt at blive tvunget ind i en voldsom aktivitet og under disse usunde forhold bliver den svækket, og de dårlige følger heraf er ofte livsvarige. - Ud 209 (1903). ret

(312)  Undgå byrder og slid (to unge mænds erfaring). - Disse unge mænd har pligter i hjemmet, som de overser. De har lært at fylde de pligter og bære de ansvar i hjemmet, som de pligtskyldige at bære. De har en trofast, praktisk (313) moder, der har båret mange byrder, som hendes børn ikke burde have tilladt hende at bære. På denne måde har de ikke æret deres moder. De har ikke taget del i at bære deres faders byrder, som det var deres pligt at gøre og de har forsømt at ære ham, som de burde. De følger tilbøjelighed frem for pligt. ret

(313)  De har fulgt en egenkærlig fremgangsmåde i deres liv, idet de har skyet byrder og anstrengelser og de har derved mistet en værdifuld erfaring, som de ikke har råd til at gå glip af, hvis de vil have fremgang i livet. De har ikke følt betydningen af at være trofaste i småting og de har heller ikke forstået den fordring deres forældre kunne stille til dem, med hensyn til at være sande, grundige og trofaste i de enkle små pligter, der ligger lige foran dem. De overser de almindelige kundskabsgrene, som er så nødvendige for det praktiske liv. - vidnesbyrd 3 221, 222 (1872). ret

(313)  Rekreation i modsætning til underholdning. - Der er forskel på rekreation og adspredelse. Når rekreation svarer til sit navn: rekreation, som betyder genskabelse, tjener den til at styrke og genopbygge. Idet den kalder os bort fra dagliglivets omsorg og beskæftigelser, virker den forfriskende på sjæl og legeme og gør det muligt for os at vende tilbage til livets alvorlige gerning med friske kræfter. Adspredelser søges på den anden side for fornøjelsens skyld og udarter ofte til løssluppenhed. De opsluger de kræfter, der kræves til nyttigt arbejde, og bliver på denne måde en hindring for virkelig lykke i livet. - Ud 209 (1903). ret

(313)  Sanseløs latter. - Vi må ikke benytte fritiden til uterlig og løssluppen munterhed som grænser til det meningsløse. I stedet kan vi benytte den så at vi hjælper og højner dem vi er sammen med, og dermed dygtiggør både dem og os til at udføre vore pligter som kristne. - HR, Juli, 1871. (Dkh 366). ret

(313)  Moderne dans. - Forlystelsessyge mennesker har forsvaret den moderne dans med, at David dansede for Herrens åsyn af ærbødig glæde, (314) men et sådant argument er ganske grundløst. I vore dage følger der dårskab og nattesvir med dansen. Man ofrer sundheden og moralen på forlystelsernes alter. Balsalens stamgæster har ikke Gud i tanke og viser ham ingen ærbødighed, og bøn og lovsang ville ikke blive anset for at høre hjemme sådanne steder. ret

(314)  Dette alene burde afgøre sagen. Kristne mennesker bør ikke gå til underholdning, som formindsker deres kærlighed til det hellige og deres glæde ved at tjene Gud. Der er ikke den ringeste lighed mellem den musik, der blev spillet, og de danse, der blev opført som et udtryk for folkets glæde og tak til Gud, da arken blev flyttet, og den tøjlesløse, moderne dans. De førstnævnte danse ledte tankerne hen på Gud og bidrog til at ophøje hans hellige navn, mens den anden form for dans er et middel, som Satan har fundet på for at få menneskene til at glemme Gud og vanære ham. - PP 369 (1890). ret

(314)  Søge tilfredsstillelse i forlystelser og fornøjelser. - Fjenden har mange måder at drage vore sind bort fra Ordets studie på. Mange leder han til at opsøge tilfredshed i forlystelser og fornøjelser som virker attråværdigt for det kødelige hjerte. Men Guds sande børn søger ikke deres lykke i denne verden; de søger efter et hjems endelige glæder i den evige stad, hvor Kristus bor, og hvor genløste skal modtage løn, for lydighed mod Guds krav. Disse ønsker ikke dette livs forbigående, billige fornøjelser, men himlens varige lyksalighed. - MS 51, 1912. (HC 284.) ret

(314)  Tåbelige tanker og spøgende samtale. - Hvorfor ikke holde sindet fæstnet på Kristi uransagelige rigdomme så du kan bringe andre sandhedsperler? . . . . Det er umuligt at gøre dette, så længe vi føjer en unyttig, hvileløs ånd, der hele tiden søger for noget som blot tilfredsstiller vore saner, noget der fornøjer og skaber tåbelig latter. . . . Vi bør ikke sætte vore tanker ved ting som disse, når der er uransagelige rigdomme for os. Det vil tage os hele evigheden at (315) forstå Guds og Jesu Kristi herligheds rigdomme. ret

(315)  Sind, der er optaget af letsindig læsning, ophidsende fortællinger eller jagen efter fornøjelser dvæler ikke ved Kristus og kan ikke glæde sig over hans kærligheds fylde. Det sind, der finder fornøjelse i naragtige tanker og letsindig og ligegyldig samtale, er blottet for Kristi glæde som Gilboas bjerge for dug og regn. - RH, 15. marts, 1892. ret

(315)  Det hvirvler rundt med spænding. - Byerne i dag er ved hurtigt at blive ligesom Sodoma og Gomorra. Der er talrige fridage. En hvirvel af spænding og fornøjelse trækker tusinder bort fra livets nøgterne pligter. De spændende fornøjelser - teatre, hestevæddeløb, hasardspil, drikkeri og svir - sætter enhver lidenskab i aktivitet. ret

(315)  De unge bliver revet med at den populære strøm. De, der lærer at elske fornøjelsen for deres egen skyld, åbner døren for en flom af fristelser. De hengiver sig til selskabelig munterhed og tankeløs lystighed. De føres fra den ene form for adspredelse til den anden, indtil de mister både ønsket om og evnen til at leve et nyttigt liv. Deres religiøse længsler bliver kølige. Deres åndelige liv bliver formørket. Alles sjælens ædle evner og alt, hvad der knytter mennesket til den åndelige verden, bliver nedværdiget. - vidnesbyrd 9 89, 90 (1909). ret

(315)  Fornøjelsesselskaber. - Mange lader unge deltage i fornøjelsesselskaber, tro at fornøjelse er væsentlig for sundhed og lykke; men hvilke farer er der dog ikke på den sti! Jo mere ønsket om fornøjelse tilfredsstilles, des fastere og stærkere bliver det. Livserfaringen sættes mest op består mest af selvtilfredsstillelse i form af fornøjelser. Gud byder os at tage os i agt. "Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!" (1 Korinter 10,12). - CT 347 (1913). ret

(315)  Overfladiskhed er en fare. - Kun ét forbillede er givet til de unge, men hvordan måler deres liv sig med Kristi (316) liv? Jeg føler mig urolig, når jeg ser den overfladiskhed overalt, som unge mænd og kvinder, der bekender sig til at tro, virkelig udviser. Det lader ikke til at Gud er i deres tanker. Deres tanker er fyldt med dumheder. Deres tale er intetsigende, tom tale. Deres ører er ivrige efter musik og Satan ved hvad der skal til, for at opildne og beslaglægge sindet, så de ikke har lyst til Kristus. Sjælens åndelige længsel efter guddommelig kundskab og efter vækst i nåden, mangler. - vidnesbyrd 1 496, 497 (1867). ret

(316)  Eftergivenhed berøver hjernen sin kraft. - Det samme vidne som skrev Beltsazzars bespottelse er med os hvor vi end går. Unge mænd, unge kvinder, I erkender ikke at Gud ser på jer; I føler at I er frie til at handle ud fra det naturlige hjertes impulser, så I giver efter for lethed og spøg, men for alle disse ting må I aflægge regnskab. Sådan som I sår, sådan vil I høste, og hvis I tager grundlaget fra dit hjem, berøver din hjerne dens næring og dens kræfter fra dine nerver, ved udsvævelser og føje appetitten og lidenskaben, har du et regnskab at aflægge til Ham som siger: "Jeg kender dine gerninger." - RH, 29. marts, 1892. ret

(316)  Vilkårlige fornøjelser forkrøbler sindet. - Ligesom hurtig spise af fysisk mad er skadelig for den fysiske sundhed, ligeså grådig nedsluger det forkrøblede sind alt der har udseende af fornøjelser, og får det til at afvise den åndelige mad som bringes. Sindet uddannes til at bede om fornøjelser ligesom drankeren beder om et glas brændevin. Det virker umuligt at modstå fristelse. Sober tænkning er usmagelig fordi dens præsentation ikke er tilfredsstillende. Der er intet behageligt i tanken at læse og studere det evige livs ord. - Brev 117, 1901. ret

(316)  Farlige fornøjelser. - Men fornøjelser som ikke giver dem lov til stille bøn, for helligelse ved (317) bønnens alter, eller fra at tage del i bedemødet er ikke sikre, men farlige. - vidnesbyrd 3 223 (1872). ret

(317)  Eftergivenhed for appetitten svækker kroppens og sjælens sundhed. - Er du klar over, unge mand, at når du vælger grundene for din handling og underkaster dit sind indflydelse, så former du din karakter for evigheden? Du kan ikke skjule noget fra Gud. Du kan praktisere onde vaner i det skjulte, men det er ikke skjult for Guds engle. De ser disse ting og du vil møde dem igen. Gud er ikke tilfreds med dig; du er blevet pålagt at være langt længere fremme, end du er nu i åndelig kundskab. ret

(317)  Med alle de privilegier og anledninger som Gud har givet, dig har du ikke de tilsvarende gerninger. Du er andre skyldig at gøre noget, og en pligt der forstås delvis vil kun udføres delvist. Der vil være mange fejl og fejltagelser som ikke kun vil være til skade for dig selv, men vil virke til at pådutte andre forkerte vaner. Du har appetittens vane som du som du føjer, til skade for kroppens så vel som sjælens sundhed. Dine levevaner har været umådeholdne, efter verdens sæder og vaner, og din sundhed er blevet skade af at føje appetitten. Hjernen er blevet omtåget, og du vil aldrig få klare og rene tanker før dine sæder og vaner er i overensstemmelse med Guds lov i sin natur. - Brev 36, 1887. ret

(317)  Undgå fristelser. - Undgå at komme i fristelse. Når fristelser omgiver jer og I ikke kan styre de forhold som udsætter jer for dem, så må I hævde Guds løfte og med tillid og samvittighedsfuld kraft udbryde: "Jeg kan gøre alt gennem Kristus som styrker mig." (Filipperne 4,13) I Gud er der styrke for jer alle. Men I vil aldrig føle jeres behov for den styrke som alene er i stand til at frelse, medmindre I føler jeres svaghed og syndighed. ret

(317)  Jesus, jeres dyrebare Frelser, kalder jer nu til at tage jeres faste ståsted på den evige sandheds platform. (318) Hvis I lider med ham, vil han krone jer med herlighed i hans evige rige. Hvis I er villige til at ofre alt for ham, så vil han være jeres Frelser. Men hvis I vælger jeres egen vej, vil I følge med ind i mørke indtil det er for sent at få den evige belønning. - vidnesbyrd 3 45, 46 (1872). ret

(318)  Værn om det rigtige mål. - Elsk det rigtige fordi det er rigtigt, og analyser dine følelser, dine indtryk, i Guds ords lys. Fejlsatte mål vil lede dig til sorg, ligeså sikkert som du giver efter for den. Jeg prøver at tage fat i de ord og udtryk som kommer frem i denne sag, og idet min pen tøver et øjeblik, kommer de rigtige ord op i mit sind. Jeg ønsker at du skal forstå mig. ret

(318)  Værn om det mål som vil bringe Gud ære fordi det er helliget ved Helligånden. Lad den hellige olie, som kommer fra de to olivengrene, brænde med en hellig stråleglans på dit sjæls alter. Disse olivengrenes arbejde repræsenterer Helligåndens rigeste tildeling. - Brev 123, 1904. ret

næste kapitel