Kap. 36 - Motivationens grundsætninger

(341)  succes kræver hjælp. - Hvis noget skal lykkes, kræver det, at man har et bestemt mål. Den, som virkelig vil opnå noget stort i livet, må bestandig holde sig det mål for øje, som er hans bestræbelser værdigt. Et sådant mål bliver i dag forelagt de unge. - Ud 263 (1903). ret

(341)  Bør hjælpe mest muligt. - Den særlige plads, der er anvist os her i livet, er afhængig af vor duelighed. Ikke alle når den samme udvikling eller gør det samme arbejde med lige stor dygtighed. Gud venter ikke, at en isop skal opnå samme størrelse som et cedertræ eller et oliventræ samme højde som en statelig palme. Men enhver burde stræbe så højt, som menneskelig og guddommelig kraft i fællesskab gør det muligt for ham at nå. - Ud 268 (1903). ret

(341)  Studerende må have et rigtigt mål. - Lær de studerende at bruge de talenter Gud har givet dem, til det højeste og helligste formål, så de kan udrette det største gode i denne verden. Studerende behøver at lære hvad det vil sige at have et virkeligt mål i livet, og opnå en ophøjet forståelse af hvad sand uddannelse er. - SpT Serie B, nr. 11, s. 16; 14. nov, 1905. ret

(342)  (342) Kristus opmuntrer til ophøjede mål. - Han vil gerne opmuntre os i vor højeste tragten og sikre os vore kostbareste skatte. - Kl. 398 (1900). ret

(342)  Indser ikke personens potentiale. - Mange bliver ikke til det, som de kunne være blevet, fordi de ikke opbyder alle de kræfter, de har til rådighed. De benytter sig ikke af den guddommelige kraft, sådan som de kunne have gjort det. Mange lod sig bortlede fra den vej, hvor de kunne have opnået de bedste resultater. For at opnå større anseelse eller et mere tiltalende arbejde forsøger de noget, som de ikke egner sig til. ret

(342)  Mange, hvis evner egner sig for en anden livsopgave, higer efter at komme ind i et bestemt fag; og den, der kunne være nået vidt som landmand, som håndværker eller sygeplejerske, udfylder på utilstrækkelig måde stillingen som præst, sagfører eller læge. Der er atter andre, som kunne have påtaget sig en ansvarsfuld stilling, men som af mangel på energi, flid eller udholdenhed lader sig tilfredsstille med en lettere opgave. - Ud 268 (1903). ret

(342)  Store muligheder i livet. - Og med hensyn til mulighederne i livet, hvem er så i stand til af afgøre, hvad der er stort, og hvad der er småt? Hvor mange af dem, der arbejder under ringe forhold i livet, har ikke opnået resultater, som konger kunne misunde dem, ved at sætte kræfter i gang, der har været til velsignelse for verden! - Ud 267 (1903). ret

(342)  "Noget bedre" - Det sande livs lov. - "Noget bedre" er løsenet for opdragelsen; det er loven for alt, hvad der lever. Når Kristus beder os om at give afkald på noget, tilbyder han noget bedre i stedet for. ret

(342)  Ofte nærer de unge ønsker om ting, foretagender og fornøjelser, der ikke synes at være forkerte, men som ikke står mål med de vigtigste goder. De bortleder livet fra dets ædleste formål. Egenmægtige forholdsregler eller direkte fordømmelse er måske ikke tilstrækkeligt til at få disse unge til at give afkald på det, som de sætter så stor pris på. Man bør vise dem hen til noget, der er bedre end pralende optræden, ærgerrighed eller nydelser. Bring dem i (343) kontakt med en sandere skønhed, med mere ophøjede principper og med ædlere menneskers liv. Lær dem at skue Ham, som er "idel ynde." ret

(343)  Når først blikket er rettet mod ham, har livet fundet sit midtpunkt. De unges begejstring, deres højsindede selvhengivelse og brændende iver finder her deres rette formål. Pligten bliver til en glæde og opofrelsen til en fornøjelse. At ære Kristus, at komme til at ligne ham, at virke for ham, er det højeste mål og den største glæde i livet. - Ud 297 (1903). ret

(343)  Frembring de højeste motiver for at komme frem. - Dem som oplærer sig til læger og sygeplejersker bør have en daglig instruktion der udvikler de højeste motiver for at komme frem. De bør gå på vore colleges og oplæringsskoler; og lærerne på disse skoler bør indse deres ansvar i at arbejde og bede med de studerende. På disse skoler bør de studerende lære at være sande sundhedsmissionærere, der er fast knyttet til evangelietjenesten. - SpT Serie B, nr. 11, s. 12; 14. nov., 1905. ret

(343)  Den tåbelige rige mands formålsløshed. - Denne mands mål i livet var ikke større end de umælende dyrs. Han levede, som om der ikke var nogen Gud, ingen Himmel, intet liv efter dette, som om alt det, han ejede, var hans, og han ikke skyldte Gud eller mennesker noget. Salmisten beskrev denne rige mand, da han sagde: "Dårerne siger i hjertet: Der er ingen Gud!" - Kl. 259 (1900). ret

(343)  Et formålsløst liv er en levende død. - Et formålsløst liv er en levende død. Sindet bør dvæle ved temaer der har med vore evige interesser at gøre. Dette vil bidrage til legemets og sindets sundhed. - RH, 29. juli, 1884. (CH 51.) ret

(343)  Svampenes rødder i formålsløsheden. - En af hovedårsagerne til mental uduelighed og moralsk svaghed er mangelen på evne til at kunne koncentrere sig om noget som er det værd. Vi er stolte af (344) den store udbredelse af litteratur; men mangfoldiggørelsen af bøger, og selv af bøger, som i sig selv ikke er skadelige, kan være et direkte onde. . . . . ret

(344)  Ydermere er en hel del af de bøger og ugeblade, der ligesom Ægyptens frøer breder sig over landet, ikke blot platte, intetsigende og fordummende, men også smudsige og fornedrende. Deres virkning består ikke blot i at beruse og nedværdige tanken, men også i at fordærve og ødelægge sjælen. ret

(344)  Det sind eller hjerte, som er mageligt anlagt og uden noget mål i livet, bliver et let bytte for det onde. Det er på syge og døde organismer, at svampedannelsen foregår. Det er det ubeskæftigede sind, som er Satans værksted. Lad tanken blive rettet mod høje og hellige idealer, lad livet få et ophøjet mål og et altopslugende formål så vil det onde kun finde ringe fodfæste. - Ud 189, 190 (1903). ret

(344)  Formålsløshed årsag til umådeholdenhed. - Men for at nå til roden af umådeholdenhed må vi gå dybere end til brugen af alkohol eller tobak. Lediggang, manglende målbevidsthed eller dårligt selskab kan være årsagen til, at mennesker bruger disse ting. - Ud 204 (1903). ret

(344)  Få onder mere skaber skræk. - Der er kun få onder, der må frygtes mere end ladhed og planløshed. Alligevel er tendensen i de fleste idrætsøvelser genstand for ængstelig overvejelse hos dem, hvem ungdommens velfærd ligger på sinde. . . . . De stimulerer trangen til fornøjelser og ophidselse og skaber afsmag for nyttigt arbejde og en tilbøjelighed til at sky praktiske pligter og ansvar. De er tilbøjelige til at ødelægge glæden ved livets nøgterne realiteter og dets stilfærdige fornøjelser. Sådan banes vejen for udskejelser og lovløshed med alle deres frygtelige følger. - Ud 212, 213 (1903). ret

(344)  Ingen skal leve et formålsløst liv. - Enhver sjæl skal føre sit embede. Han skal bruge alle fysiske, moralske og mentale kræfter - igennem Åndens helligelse - så han kan være en medarbejder sammen med Gud. Alle er bundet til at hellige sig selv aktivt og uforbeholdent til Guds (345) tjeneste. De skal samarbejde med Jesus Kristus i det store arbejde med at hjælpe andre. Kristus døde for ethvert menneske. Han har givet løsesum for ethvert menneske ved at give sit liv på korset. Dette gjorde han, så mennesker ikke længere skulle leve et formålsløst og selvisk liv, men så det kan leve for Jesus Kristus, som døde for hans frelse. Alle er ikke kaldet til at gå ud i prædikantgerningen, men ikke desto mindre skal de forkynde. Det er en forhånelse mod Guds Helligånd, hvis nogen vælger et liv at tjene sig selv. - Brev 10, 1897. (4BC 1159.) ret

(345)  De rette motiver opelskes. - De sande motiver for tjeneste skal fremholdes for gamle og unge. De studerende skal oplæres på en sådan måde at de vil udvikle sig til nyttige mænd og kvinder. Ethvert middel som vil ophøje og forædle dem, skal bruges. De skal lære at gøre bedst brug af deres kræfter. Fysiske og mentale kræfter skal belastes lige meget. Vaner for orden og disciplin skal opelskes. Den magt der ophøjes af et rent, sandt liv, skal fremholdes for de studerende. Dette vil hjælpe dem til at berede sig for nyttig tjeneste. De vil dagligt vokse sig renere og stærkere, bedre forberedt gennem Hans nåde og med et studium af Hans ord anstrenger de sig aggressivt for at modstå ondt. - RH, 22. aug. 1912. (FE 543.) ret

(345)  Handlingerne åbenbarer motiverne. - Handlingen åbenbarer principper og bevæggrunde. Mange, der bekender sig til at være planter i Herrens vingård, bærer frugt, som viser, at de kun er torne og tidsler. En hel menighed kan billige nogle af sine medlemmers urigtige handlemåde, men denne billigelse beviser ikke, at det urigtige er rigtigt. Den kan ikke gøre tjørnebær til vindruer. - vidnesbyrd 5 103 (1882). ret

(345)  Det er motiverne, ikke det synlige der bedømmes. - For alle er det en vigtig opgave at blive fortrolig med sin opførsel fra dag til dag og motiverne der ligger bag deres handlinger. De behøver at blive kendt (346) med de særlige motiver som ligger til grund for de særlige handlinger. Enhver handling i deres liv bedømmes, ikke ud fra det ydre udseende, men ud fra motivet som styrede handlingen. - vidnesbyrd 3 s. 507 (1875). ret

(346)  Kristi efterfølgere finder nye motiver. - Ingen anden videnskab er på højde en den der udvikler Guds karakter hos den studerende. Dem som bliver Kristi efterfølgere finder at der kommer nye handlemotiver, nye tanker rejser sig, og nye handlinger er resultatet. Men de kan kun gøre fremskridt ved konflikt; for der er en fjende som altid er imod dem, der bringer fristelser og får sjælen til at tvivle og synde. Der er nedarvede og opelskede tendenser til ondt som må overvindes. Appetitten og lidenskaben må bringes under Helligåndens kontrol. Der er ingen ende på krigen på denne side af evigheden. Men der er hele tiden kampe at kæmpe, der er dyrebare sejre at vinde; og triumfen over selvet og synd er af højere værdi end sindet kan fatte. - CT 20 (1913). ret

(346)  To modstridende magter. - Bibelen fortolker sig selv. Det ene skriftsted bør sammenlignes med det andet. Den studerende burde lære at betragte ordet som en helhed og se de forskellige deles forhold til hinanden. Han bør erhverve sig kendskab til dets store hovedemne, til Guds oprindelige formål med verden, til den store strids opståen og til frelsergerningen. Han burde forstå karakteren af de to grundprincipper, der kæmper om herredømmet, og burde lære at følge deres handlemåde gennem historiens og profeternes beretninger indtil den store fuldendelse. Han burde se, hvordan denne strid griber ind i enhver fase af mennesketilværelsen; hvordan han selv gennem enhver af livets handlinger åbenbarer enten den ene eller den anden af de to modstridende hovedtanker; og hvordan han, hvad enten han vil det eller ej, allerede nu bestemmer, på hvilken side han vil stå i kampen. - Ud 192 (1903). ret

(347)  (347) Enhver handling har en dobbelt karakter. - Enhver handlemåde har en dobbelt natur og betydning. Den er retskaffen eller forkastelig, rigtig eller forkert, alt efter hvilket motiv der fremkalder den. En forkert handling efterlader ved hyppig gentagelse et varigt indtryk på udøverens sind og tillige på dem, som på en eller anden måde har tilknytning til ham, enten åndeligt eller timeligt. De forældre eller lærere, som ikke skænker de små, forkerte handlinger nogen opmærksomhed stadfæster disse vaner hos de unge. - RH, 17. maj, 1898. (Bih 195.) ret

(347)  Handlingen kommer af motivet. - Enhver handling kommer af det motiv, som ansporer handlingen, og hvis motivet ikke er højt, rent og uselvisk, vil sind og karakter ikke blive velafbalanceret. - YI, 7. april, 1898. (SD 171.) ret

(347)  Motiver giver karakter til gerninger. - Det er bevæggrunden, der har betydning for vore handlinger og præger dem enten som skændige eller som af stor åndelig værdi. Det er ikke de store ting, som hvert øje ser og hver tunge priser, som Gud anser for at være de mest værdifulde. De små pligter, der bliver udrettet med glæde, de små gaver, der ikke tiltrækker sig opmærksomhed, og som for menneskers øjne måske forekommer værdiløse, er tit i hans øjne af størst værd. Et trofast og kærligt hjerte er kærere for Gud end den mest kostbare gave. Den fattige enke gav alt, hvad hun ejede, for at gøre den lille smule, som hun gjorde. Hun berøvede sig selv føden for at give disse to småmønter til den sag, hun elskede, og hun gjorde det i tro, fordi hun havde tillid til, at hendes himmelske Fader ikke ville glemme hendes store fattigdom. Det var denne uselviske ånd og barnlige tro, der vandt hende Frelserens rosende ord. - Dsm 418 (1898). ret

(347)  Gud åbenbarer motiverne. - Gud leder sit folk videre, skridt for skridt. Han bringer dem i situationer hvor det er beregnet at de kan åbenbare hjertets motiver. Nogle holder ud til et punkt og falder fra ved det næste. For hvert skridt fremad tester og prøver hjertet lidt hårdere. Hvis nogle (348) finder at deres hjerter er imod Guds arbejde, vil det overbevise dem om at de har en opgave med overvindelse, ellers vil de til sidst forkastes af Herren. - RH, 8. apr., 1880. (HC 162.) ret

(348)  Vore skjulte motiver afgør skæbnen. - Vore handlinger, vore ord, ja, selv vore skjulte motiver øver indflydelse på vor skæbne til frelse eller fortabelse. Selv det, vi har glemt, vil enten retfærdiggøre eller fordømme os. - Dss s. 430 (1911). ret

(348)  Gud vurderer mennesket efter motivets renhed. - Gud vurderer ikke menneskerne efter deres rigdom, deres uddannelse eller deres stilling. Han vurderer dem efter deres bevæggrundes renhed og deres karakters skønhed. Han ser efter, hvor meget af hans ånd de besidder, og hvor meget af hans billede deres liv åbenbarer. At være stor i Guds rige er at ligne et lille barn i ydmyghed, i ligefrem tro og uplettet kærlighed. - Slf 486 (1905). ret

(348)  Gud dømmer på grund af motiverne. - Der er meget i en prædikants opførsel de kan forbedre. Mange ser og mærker deres mangel, alligevel synes de at være ligegyldige over for den indflydelse de udøver. De er klar over deres handlinger idet de udfører dem, men lader dem gå forbi deres hukommelse og derfor ikke udvirker en fornyelse. ret

(348)  Hvis prædikanter ville gøre hver dags handlinger til genstand for omhyggelig overvejelser og en velovervejet fornyelse og komme til at kende deres egne livsvaner, ville de kunne kende det selv bedre. Ved en nøje ransagelse af alle deres dagliglivs omstændigheder vil de kende deres egne motiver og de principper som påvirker dem. Denne daglige fornyelse af vore handlinger og at se om hvorvidt samvittigheden bifalder eller for dømmer, er nødvendig for alle som ønsker at komme til kristen karakters fuldkommenhed. ret

(348)  Mange handlinger som går for at være gode gerninger, selv godgørenhedsgerninger, vil, når de undersøges nøje, findes (349) at være foranlediget af forkerte motiver. Mange modtager bifald for dyder de ikke har. Hjertets ransagelser inspicerer motiverne og ofte optegnes de handlinger som bifaldes så højt af mennesker af ham som udspringende fra selviske motiver og ussel hykleri. Enhver handling i vort liv, om den er fortræffelig og prisværdig eller fortjener kritik, bedømmes af Hjerteransageren ud fra de motiver den udspringer fra. - vidnesbyrd 2 511, 512 (1870). ret

(349)  Nogle gange er det vanskeligt at se motiverne. - Midt imellem det aktive livs problemer, er det nogle gange svært at se vore egne motiver; men det går dagligt frem, enten mod det gode eller det dårlige. - vidnesbyrd 5 420 (1889). ret

(349)  Virkelig omvendelse ændrer motiverne. - Virkelige omvendelser er en afgjort forandring af følelser og motiver; det er en livsvigtig aflæggelse af verdslige forbindelser, en hasten væk fra deres åndelige atmosfære, en borttrækken fra deres tankers, anskuelsers og indflydelsers herskende magt. - vidnesbyrd 5 82, 83 (1889). ret

(349)  Det store motiv er sjælens kræfter. - Sjælens store drivkræfter er tro, håb og kærlighed; og det er til disse, at det rigtigt gennemførte bibelstudium henvender sig. Bibelens ydre skønhed, skønheden i billedsproget og udtryksformen, er kun så at sige indfatningen om dens virkelige skat: hellighedens skønhed. I dens beretninger om mennesker der vandrede med Gud, kan vi skimte glimt af hans herlighed. I ham, som er "idel ynde," skuer vi den, af hvem af himmelsk eller jordisk skønhed kun er en svag afglans. Han sagde: "Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Joh. 12,32. - Ud 193 (1903). ret

næste kapitel