Sind, karakter og personlighed kapitel 37. Fra side 350 | ren side tilbage |
(350) Sindet og hengivenheden må optrænes. - Gud har givet forstand, sindets mentale evner; men hvis de overlades uuddannet og utrænet til sig selv, efterlades mennesker som afslørede heftige hedninge. Sindet og hengivenheden kræver opdragelse og anvisninger fra lærerne. Det må være linie på linie og forskrift på forskrift, for at vejlede og oplære menneskets moralske agent til at arbejde i samarbejde med Gud. Gud virker i menneskeagenten ved Sin sandheds lys. Sindet oplyses af sandheden, ser sandheden adskilt fra vildfarelse. - Brev 135, 1898. ret (350) Sindets højeste kultur får Guds største billigelse. - Menneskesindet er modtagelig for den højeste kultur. Et liv der er helliget Gud bør ikke være et ligegyldigt liv. Mange taler imod uddannelse fordi Jesus valgte ulærte fiskere til at forkynde sit evangelium. De påstod at Han viste præference over for ulærte. Mange lærte og ærværdige mennesker troede Hans lære. Havde de frygtløst adlydt deres samvittigheds overbevisning, ville de have fulgt ham. Om de havde givet deres evner, så ville de være accepteret og brugt i Kristi tjeneste. Men de havde ingen moralsk styrke, over for farisæernes og de jaloux lovlæreres (351) truende miner, til at bekende sig til Kristus, og sætte deres omdømme på spil med ydmyge galilæere. . . . ret (351) Jesus foragtede ikke uddannelse. Sindets højeste kultur har hans fulde billigelse, hvis den er helliget ved Guds kærlighed og gudsfrygt. De ydmyge mænd som Kristus valgte, var hos ham i tre år, underlagt forædlende indflydelse fra himlens Majestæt. Kristus var den største verden nogen sinde har kendt. ret (351) Gud vil acceptere unge med deres talenter og deres hengivenhed hvis de vil hellige sig selv til Ham. De kan nå det højeste punkt for intellektuel storhed; og hvis de er afbalanceret med religiøse principper, kan de gå foran i det arbejde som Kristus kom fra himlen at udrette, og derved være medarbejder sammen med Mesteren. - RH, 21. Juni, 1877. (FE 47, 48.) ret (351) Ikke tilfreds med et andenrangs arbejde. - Den sande lærer lader sig ikke tilfredsstille af andenklasses arbejde. Han er ikke tilfreds med at føre sine elever frem til en standard, som er ringere end den ypperste, som det er muligt for dem at nå. Han kan ikke være tilfreds med kun at meddele dem teknisk kundskab, med at gøre dem til dygtige bogholdere, duelige håndværkere eller fremgangsrige forretningsmænd. Han vil bestræbe sig på at bibringe dem sandhedens, lydighedens, ærens, retskaffenhedens og renhedens grundsætninger, som kan gøre dem til en positiv kraft til samfundets stabilisering og højnelse. Han ønsker frem for alt, at de skal tilegne sig livets store lære om uselvisk tjeneste. - Ud s. 29 (1903). ret (351) Sindet skal føres højere op. - Jeg er blevet instrueret at vi skal føre vore unge studerendes sind højere op, end mange nu mener kan lade sig gøre. Hjerte og sind skal oplæres til at bevare deres renhed, ved at få daglige forsyninger fra den evige sandheds kildeudspring. Det Guddommelige Sindelag og den Guddommelige Hånd har gennem tiderne bevaret en optegnelse af skabelsen i sin renhed. Det er Guds ord alene der giver os en autentisk optegnelse af vor verdens (352) skabelse. Dette Ord skal være hovedstudiet i vore skoler. Her kan vi konversere med patriarker og profeter; her kan vi lære hvad vor genløsning har kostet Den, som er lige med Faderen fra begyndelsen, og som ofrede Sit liv så et folk kan stå foran Ham, forløst fra alt almindeligt, jordisk og fornyet i Guds billede. - Brev 64, 1909. ret (352) Sand uddannelse kombinerer forstanden og moralen. - Herren har ventet længe på at vore lærere vandrer i det lys Han har sendt dem. Der er behov for at ydmyge selvet så Kristus kan genoprette Guds moralbillede i mennesket. Karakteren af uddannelsen må gradvist ændres før den kan give vore institutioner den rette form. Det er kun når de intellektuelle og moralske kræfter kombineres for uddannelsens endelige resultat at standarden i Guds Ord opnås. - RH, 3. Sep. 1908. (FE 527.) ret (352) Sand ømhed ophøjer og forædler. - Overalt lader vore folk deres sind fylde med for lave tankesæt, og for snævert syn. Frem for Kristi planer og Kristi ånd lader de menneskelige agenters planer lede dem og en verdslig ånd forme dem. Jeg er instrueret til at sige vore folk: Se over det jordiske til det himmelske. Mange er ikke et bevis for succes; var de det, kunne Satan gøre krav på meget. Det er graden af moralsk styrke som forvansker vore institutioner, vore skoler og vore menigheder. Det burde være alles glæde, fra den højeste til den laveste, at repræsentere Kristus i Kristuslignende dyder. Lad vore lærere lære sand medynk, kærlighed viser sig i lydighed til Gud, vil ophøje og forædle. - Brev 316, 1908. ret (352) Grundighed nødvendig. - grundighed er nødvendig for at opbygge karakteren. Der må være et alvorligt ønske for at gennemføre Mesterbyggerens planer. Tømmeret der anvendes må være solidt; intet rykkesløst, upålideligt arbejde accepteres; det vil ødelægge bygningen. (353) Hele mennesket skal inddrages i dette arbejde. Det kræver styrke og energi; det er intet der skal gå til spilde til ubetydelige ting. Der må lægges en beslutsom menneskelig kraft i arbejdet, i samarbejde med den Guddommelige Medarbejder. Der må gøres alvorlige, udholdende anstrengelser for at bryde med verdens sædvaner, leveregler og omgangsfæller. Dyb eftertænksomhed, alvorligt fortsæt, vedholden renhed er absolut nødvendig. Der må ikke være nogen dovenskab. Livet er en hellig betroelse; og ethvert øjeblik bør udnyttes klogt. - YI, 19. febr, 1903. (HC 84.) ret (353) Ubetydelige ting svækker sindet. - Den studerende som, i stedet for de brede principper i Guds Ord, vil acceptere almindelige idéer og vil bruge tid og opmærksomhed på tarvelige, ubetydelige ting, vil finde ud af at hans tænkemåde forklejnes og svækkes; han vil miste grokraften. Sindet må oplæres til at fatte de vigtige sandheder der angår det evige liv. - Brev 64, 1909. ret (353) Timelige ting skal ikke forsømmes. - Livet er alt for alvorligt til at blive benyttet til timelige og jordiske ting alene, i bekymring og ængstelse for de ting, der er som intet at regne i sammenligning med det, der hører evigheden til. Og dog har Gud kaldet os til at tjene ham i livets timelige anliggender. Flid i denne gerning er lige så meget en del af sand gudsdyrkelse som bøn og andagter Bibelen giver ikke sit samtykke til lediggang. Det er den største forbandelse, som vor verden lider under. Enhver mand og kvinde, som har erfaret sand omvendelse, vil være en flittig arbejder. - Kl. 360 (1900). ret (353) Menneskets karakter kaldes til undervisning. [Se kapitel 22, "Skolen og læreren."] - Guds sag trænger til lærere, der besidder høje moralske egenskaber og til hvem man kan betro uddannelsen af andre mænd, som er sunde i troen og er i besiddelse af takt og tålmodighed, som vandrer med Gud og afstår fra det, som har skin af ondt, mænd, som har (354) en så inderlig forbindelse med Gud, at de kan være lysets kanaler kort sagt: kristne gentlemen. De gode indtryk som disse mennesker gør, vil aldrig udviskes og den oplæring, der gives således af dem, vil vedvare gennem evigheden. Hvad der bliver forsømt i denne oplæringsproces, vil sandsynligvis forblive ugjort. Hvem vil påtage sig denne gerning? ret (354) Vi ville ønske, at der var stærke unge mænd, rodfæstede og grundfæstede i sandheden, der havde en så levende forbindelse med Gud, at de, hvis vore ledende brødre rådede dem dertil, kunne gå til de højere læreanstalter i vort land, hvor de kunne finde et videre felt for studium og iagttagelse. Omgang med mennesker med forskelligartet karakter, kendskab til populære uddannelsesmetoders virkemåde og resultater samt kendskab til teologi, som denne doceres i de ledende læreanstalter, ville have stor værdi for sådanne arbejdere og berede dem til at kunne virke for de dannede samfundslag og gøre dem skikkede til at imødegå de rådende vildfarelser i vor tid. Dette var den metode, de gamle valdensere fulgte; og ligesom deres unge gjorde, kunne også vore, hvis de er tro mod Gud, endog i deres uddannelsestid udføre et godt arbejde ved at udså sandhedens sæd i andres sind. - vidnesbyrd 5 583, 584 (1885). ret (354) Korrekte levevaner giver aftryk på karakteren. - Udformningen af korrekte levevaner skal efterlade et indtryk på børns sind og karakter, så de kan praktisere den på rette måde. Det betyder meget at bringe disse børn under Guds Ånds direkte indflydelse, oplære og disciplinere dem i Herrens tugt og formaning. Udformningen af korrekte levevaner, udviser den rette ånd, vil kræve alvorlige anstrengelser i Jesu navn og styrke. Underviseren må være udholdende, give linje for linje, og forskrift for forskrift, lidt her og lidt der, på en langmodig og tålmodig, forstående og kærlig måde binde disse børn til hans hjerte, med Kristi kærlighed åbenbaret i ham selv. - CEd 153 (1893). (FE 268.) ret (354) Karakteren formes ikke i en form. - Lærere skal tænke over at de ikke har med engle at gøre, men (355) menneske-væsener med samme lidenskaber som de selv har. Karaktertræk skal ikke formes i én form. Børn modtager alle karaktertrækkenes afskygninger som en arv til dem. Derved afsløres karaktertrækkenes mangler og dyder. Lad enhver instruktør tænke over dette. Nedarvet og opdyrket deformitet i menneskekarakteren, såvel som karakterens skønhed, vil vi møde, men også megen nåde som instruktøren har optrænet, til at vide hvordan den fejlende behandles, for deres nuværende og evige godes skyld. Hvis der gemmes på impulser utålmodighed, stolthed, selviskhed og selvophøjelse vil det gøre en masse ondt, der kaster sjælen på Satans slagmark uden visdom til at styre hans fartøj, men han vil være i fare for at kastes hid og did, som mål for Satans fristelser indtil skibsforlis. Enhver lærer har sine egne særlige karaktertræk at passe på, så Satan ikke bruger ham som sin agent til at ødelægge sjæle, ved sine egne uhelligede karaktertræk. - Brev 50, 1893. (FE 277, 278.) ret (355) Må være som Kristus i omgang med menneskesind. - Der er et dagligt virkende organ der skal aktiveres, en tro der virker ved kærlighed og renser opdragerens sjæl. Er Guds åbenbarede vilje placeret som din højeste autoritet? Hvis Kristus, herlighedens håb, er formet inden i, så vil Guds sandhed handle sådan på dit naturlige temperament at dens forvandlende virke vil vise sig i en ændret karakter, og du vil ikke ved din indflydelse igennem et uhelliggjort hjerte og temperament vende Guds sandhed til en løgn over for nogen af dine elever; heller ikke når du udviser et selvisk, utålmodigt og ukristeligt temperament i din omgang med menneskers sind overhovedet, afsløre at Kristi nåde ikke er nok for dig til enhver tid på ethvert sted. Derved viser du at Guds autoritet over dig, ikke blot er af navn men er virkelighed og sandhed. Der må være en adskillelse fra alt som er anstødeligt eller ukristeligt, uanset hvor vanskelig der kan være for den sande troende. - CEd 148 (1893). (FE 263, 264.) ret (356) (356) Stadig kritik forvirrer barnet. - Himlene ser den uudviklede mand eller kvinde hos barnet, med evner og kræfter der, hvis de vejledes og udvikles korrekt med himmelsk visdom, vil blive den menneskelige agent, som guddommelig indflydelse kan samarbejde igennem og være medarbejdere sammen med Gud. Skarpe ord og stadig kritik forvirrer barnet, men reformerer det aldrig. Hold de gnavne ord tilbage; hold din egen ånd under Jesu Kristi disciplin; så vil du lære hvordan du ynkes og forstår dem, der kommer under din indflydelse. Udvis ikke hårdhed og utålmodighed, for har disse børn ikke brug for opdragelse, har de ikke brug for skolens tilbud. De skal være tålmodige og venlige og føres i kærlighed op ad vækstens stige, kravle skridt for skridt og opnå kundskab. - CEd 147 (1893). (FE 263) ret (356) Omsorg for bortviste elever. - Vær omhyggelig med den måde elever bortvises på. Det er en alvorlig sag. Dette er en meget graverende fejl som kræver disciplin. ret (356) Der bør tages højde for alle ting i forbindelse med den sag. Studerende sendes fra hjem, kort eller langvejs fra, op til tusinde og tusinde mil borte, væk fra, og frataget hjemmets fordele, og hvis de bortvises fra og nægtes skolens tilbud. Alle deres udgifter må dækkes af nogen, der har håb for og tillid til disse elever, så deres penge ikke investeres forgæves. Den studerende udsættes for eller falder i fristelse, og han skal tugtes for sin fejl. Han føler stærkt at hans omdømme er ødelagt, og han skuffer dem som har betroet ham at udvikle en karakter under hans skoleophold, og som vil betale alt som er blevet investeret for hans skyld. ret (356) Men han er bortvist for hans tåbelige handlemåde. Hvad vil han gøre? Modet er på det laveste punkt, der værnes ikke om modet, endog mandigheden. Han er en omkostning og megen dyrebar tid er gået tabt. Hvem er øm og venlig (357) og mærker en byrde for disse sjæle? Man undres over at Satan udnytter omstændighederne. De kastes ud på Satans slagmark og menneskehjertets allerværste følelser aktiveres, styrkes og bekræftes. - Brev 50, 1893. ret (357) Undgå at skabe følelse af uretfærdighed. - Når du stikker til de ting, som nogle fastholder uden at have bibelreligion men blot en bekendelse, så glem ikke at du er en kristen. Du fornedrer din indflydelse meget og ødelægger din egen kristenerfaring når du mister din selvkontrol og giver dem den mindste anledning til at tro at du har behandlet dem dårligt. Efterlad ikke det indtryk hos dem hvis du kan undgå det. I denne prøvetid danner vi vor karakter for det fremtidige evige liv; men dette er ikke det hele, for i denne karakteropbyggelsesproces, må vi være ekstremt forsigtige hvordan vi opbygger, for andre vil bygge efter det mønster vi giver dem. - Brev 20, 1892. (MM 209.) ret (357) Sindet må have ren mad. - Ligesom kroppen må sindet have ren mad for at være sund og stærk. Giv dine børn noget andet at tænke på, og som er udover dem selv. Det menneskesind der er i en ren og hellig atmosfære, vil ikke være spøgende, letsindig, tomt og selvisk. - Brev 27, 1890 ret (357) Vi lever i en tid, hvor det forlorne og overfladiske bliver ophøjet frem for det virkelige, naturlige og varige. Sindet må holdes fri for alt, som vil føre det i en forkert retning. Det må ikke besværes med dårlige historier, som ikke udvikler åndsevnerne. Tankerne vil få samme karakter som den føde, vi forsyner sindet med. - vidnesbyrd s. 5 544. (Bih 183.) ret (357) Vantro bøger. [Se kapitel 13, "Føde for sindet."] - STudiebøger skrevet af vantro mennesker gør meget skade. Derved sås der rajgræs i de studerendes (358) sind og hjerter. Alligevel er det ofte den mad hjernen får, medens mange kun har en lille kundskab til ting af evig interesse, som de burde forstå. ret (358) Tidens talent er dyrebar. Hver dag gives i vor varetægt, og vi vil blive draget til regnskab for dette over for Gud. Det skal bruges til Guds ære, og hvis vi vil forlænge vore liv, hvis vi vil vinde det liv der måler sig med Guds liv, må vi give sindet den rene mad. Ingen tid må gå til spilde, som kunne have været brugt på det gode regnskab. - MS 15, 1898. ret (358) Studerende lærer at adlyde Gud. - Jeg ser at en stor følelse må bearbejdes og arbejdes væk, under en guddommelig ledelse i vore skoler. Men en stor lektie de studerende må lære er at søge med hele deres hjerte, sind og styrke at kende Gud og adlyde Ham ubetinget. Videnskaben om frelse af menneskesjælen er livets første lektion. Ingen slags litteratur eller uddannelse i bogkundskab skal være størst. Men at kende Gud og Jesus Kristus, hvem Han har sendt, er evigt liv. Lad de studerende tage Guds kærlighed og frygt med sig i deres skoleliv. Dette er visdom der er mere dyrebar end ord kan udtrykke. Når de er knyttet til Gud, kan det siges om dem ligesom der er sagt om Daniel, at Gud gav ham visdom og kundskab i alle mysterier. ret (358) Lærdom er godt. Salomons visdom er ønskværdig; men visdom fra en større end visdom er langt mere ønskværdig og nødvendig. Vi kan ikke nå Kristus ved at lære i vore skoler, men igennem Kristus kan vi nå det højeste trin på videnskabens stige; for det inspirerede ord siger: "I er fuldkommen i Ham" (Kolossenserne 2,10). Vor første forretning er at se og anerkende Gud, og så vil Han styre vor sti. - Brev 120, 1896. ret |