Kap. 4 - Åndelig indflydelse og sindet

(27)  Religion og sundhed. - Personlig religion er af den højeste vigtighed. Johannes skrev til Gaius: "Du elskede! jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt." Kroppens sundhed beror for det meste af sjælens sundhed; derfor hvad enten I spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det til Guds ære. Personlig religion åbenbares i optræden, i ord og i handlinger. Den skaber vækst, til sidst udvikling der påberåber Herrens ros. "I denne fylde har I del." - Brev 117, 1901. ret

(27)  Sand religion medfører klarhed, ro og styrke. - Sand og ubesmittet religion er ikke en følelse, men er at gøre gerningerne i barmhjertighed og kærlighed. Denne religion er nødvendig for sundhed og lykke. Den går ind i det forurenede sjælstempel og driver de syndige ubudne gæster ud med en svøbe. Når tronen indtages, helliger den alle med sin tilstedeværelse, oplyser hjertet med klare stråler fra retfærdighedens Sol. Den åbner sjælens vindue ud mod himlen, og lader solskinnet fra Guds kærlighed komme ind. Med dette sollys kommer sindsro og sjæls-fattelse ind. Fysisk, mental og moralsk styrke vil øges, fordi himlens atmosfære fylder sjælen som en levende og aktiv medhjælper. Kristus er (28) er formet inden i, herlighedens håb. - RH, 15. okt., 1901. (WM 38.) ret

(28)  Gud er livets og glædens kilde. - Alt liv og al glæde i verdensaltet har sit udspring hos Gud. som lysstråler fra solen, som vandstrømme fra en levende kilde, flyder velsignelser fra ham til alle hans skabninger. Og hvor som helst Guds liv findes i menneskers hjerter, vil det flyde ud til andre med kærlighed og velsignelse. - SC 77 (1892). ret

(28)  Alle modtager liv fra Gud. - Alle skabte ting lever ved Guds vilje og kraft. De er afhængige modtagere af livet hos Guds Søn. Uanset dygtighed og talent, uanset hvor store evner de har, fyldes de op med liv fra al livs Kilde. Kun Ham som alene er udødelig, bor i lys og liv, kan sige: "Jeg har magt til at lægge mit liv ned, og jeg har magt til at tage det op igen." - MS 131, 1897. (5BC 1113.) ret

(28)  Satan bruger sindets indflydelse på sindet. - Kastet bort fra himlen, har Satan oprettet sit rige i denne verden, og lige siden har han utrættelig bestræbt sig for at forlede menneskevæsener fra deres alliance med Gud. Han bruger de samme kræfter som han brugte i himlen - sindets indflydelse på sindet. Mennesker bliver deres medmenneskers fristere. Der værnes om Satans stærke, fordærvende følelser, og de har en mesterlig og betvingende kraft. Under indflydelse fra disse følelser, binder mennesker forbund til hinanden, i unioner og i hemmelige selskaber. Der er agenter der arbejder i verden, som Gud ikke længere vil tolerere. - Brev 114, 1903. ret

(28)  Satans studerede mål med at bruge magter i selvisk øjemed. - Satan har net og snarer, ligesom fuglefængeren har snarer, og alle er forberedt til at forlokke sjæle. Det er hans studerede hensigt at mennesker skal bruge deres Gudsgivne kræfter i selvisk øjemed, frem for at give dem til Guds forherligelse. Gud vil have at mennesker involverer sig et arbejde der bringer dem (29) fred og glæde og vil give dem evig udbytte; men Satan ønsker at vi skal hellige vore anstrengelser for det som ikke gavner, for ting som fordærves når de anvendes. - RH, 1. sept., 1910. (HC 200.) ret

(29)  Overtrædelse giver en ny orden af kraft og lidenskaber - Vi skal ikke tro at Gud, siden Adams overtrædelse, har givet mennesker en ny orden for kræfter og lidenskaber, for så vil det se ud som om at Gud har grebet ind og implanteret syndige tilbøjeligheder i menneskeslægten. Kristus begyndte Sit omvendelsesarbejde lige så snart mennesket overtrådte, så de igennem lydighed mod Guds lov og troen på Jesus kan genoprette Guds tabte billede. - MS 60, 1905. ret

(29)  Enhver må vælge det ene ud af to bannere. - Her er det store spørgsmål. Her er de to kræfter der konfronterer hinanden, Guds fyrste, Jesus Kristus, og mørkets fyrste Satan. Her kommer den åbne konflikt ind. Der er kun to klasser i verden, og ethvert menneskevæsen vil ordne sig det ene af de to bannere, banneret for mørkets fyrste, eller banneret for Jesus Kristus. - Brev 38, 1894. ret

(29)  Synd påvirker hele mennesket. - Synd påvirker hele menneskevæsenet; det gør nåden også. - Brev 8, 1891. ret

(29)  Det er det egensindige hjerte der har trukket sjælens evner ned. Alle som vil lære frelsens videnskab, må være ydmyge studerende i Kristi skole, så sjælstemplet må være den Allerhøjestes blivende sted. Hvis vi vil lære af Kristus, må sjælen tømmes for alle stolte lidenskaber, så Kristus kan indprente Sit billede på sjælen. - Brev 5, 1898. (HC 105.) ret

(29)  Korset giver det rette niveau for menneskesindet. - Hvad giver det rette niveau for menneskesindet? Det er Golgatas kors. Ved at se på Jesus, som er vor tros Ophav og Fuldender, lægges alle ønsker for selvforherligelse (30) i støvet. Om vi ser rigtigt kommer der en selvfornedrende ånd, som fremmer sindets elskelighed og ydmyghed. Idet vi betragter korset, er vi i stand til at se den forunderlige tilvejebringelse som det har bragt enhver som tror. Gud i Kristus, . . . . hvis det ses rigtigt, vil udjævne menneskelig ophøjelse og stolthed. Der vil ikke være selvophøjelse, men der vil være sand ydmyghed. - Brev 20, 1897. (HC 114.) ret

(30)  Mennesket er gjort fuldkommet i Kristus. - Kristus bringer Sine disciple i en levende union med sig selv og med Faderen. Gennem Helligåndens virke på menneskesindet, er mennesket gjort fuldkomment i Kristus Jesus. Enhed med Kristus opretter et forbund med enhed med hinanden. Denne enhed er det største bevis for verden på Kristi majestæt og dydighed og Hans kraft til at borttage enhver synd. - MS 111, 1903. (5BC 1148.) ret

(30)  Gud alene kan oprejse menneskene i moralsk værd. - Gud sætter menneskets værdi gennem sin union med Kristus, for Gud er den eneste som kan oprejse mennesket på en skala for moralsk værdi, igennem Kristi retfærdighed. Verdslig ære og verdslig storhed er netop den værdi som menneskets Skaber sætter på dem. Deres visdom, er tåbelighed, deres styrke er svaghed. - Brev 9, 1873. (HC 149.) ret

(30)  Selviskhed og dets frugter. - Selviskhed er essensen for fordærvelsen, og fordi mennesker har overgivet sig til dens magt, ses det modsatte af en alliance til Gud i verden i dag. Nationer, familier og enkeltpersoner fyldes med et ønske om at sætte selvet i centrum. Mennesker længes efter at herske over sine medmennesker. Skille sig selv, i sin egoisme, væk fra Gud og sine medmennesker, han følger sine tøjlesløse tilbøjeligheder. Han handler som om andre mennesker har godt af at underlægge sig deres overherredømme. - RH, 25. juni, 1908. (CS 24.) ret

(30)  Sejren må vindes. - Ved at opelske retfærdige principper, kan mennesker vinde sejr (31) over onde tilbøjeligheder. Hvis han er lydig mod Guds lov, forkvakles og fordrejes sanserne ikke længere, evnerne fordrejes ikke længere og går til spilde ved at blive brugt til noget der leder bort fra Gud. I og gennem den nåde der tildeles af himlen, kan ordene, tankerne og kræfterne renses; en ny karakter kan formes, og syndens nedværdigelse overvindes. - MS 60, 1905. ret

(31)  Et vaklende sind er begyndelsen til fristelse. - Begyndelsen til at give efter for fristelse, er i synden, der lader sindet vakle, er selvmodsigende i din tillid til Gud. Den onde er den der altid våger efter en chance til at fremstille Gud forkert og til at tiltrække sindet til det som er forbudt. ret

(31)  Hvis han kan, vil han fæstne sindet på verdens ting. Han vil prøve på at fremkalde følelser, der vækker lidenskaber, der fæstner hengivenheden på det som ikke er til dit bedste; men det er op til dig at holde alle følelser og lidenskaber under kontrol, betvinges roligt under fornuften og lidenskaben. Så mister Satan sin kraft, til at kontrollere sindet. ret

(31)  Det arbejde som Kristus kalder os til, er at arbejde fremadrettet og sejre over et åndeligt onde i vor karakter. Naturlige tendenser skal overvindes. . . . .Appetitten og lidenskaben må besejres, og viljen må sættes helt på Kristi side. - RH, 14. juni, 1892. (HC 87.) ret

(31)  Behøver ikke at fortvivle på grund af nedarvede tendenser. - Satan er altid årvågen for at bedrage og mislede. Han bruger alle tryllenumre på at lokke mennesker ind på den brede ulydighedsvej. Han arbejder på at forvirre sanserne med forkerte følelser, og fjerne landemærkerne ved at sætte sin falske inskription på de vejmærker som Gud har sat til at vise den rigtige vej. Det er fordi disse onde agenter stræber efter at opsnappe enhver lysstråle fra sjælen mens de himmelske væsener er udpeget til at gøre deres forkynderarbejde, at vejlede, beskytte og (32) kontrollere dem, som skal være frelsens arvinger. Ingen behøver at fortvivle på grund af nedarvede tendenser til ondt, men når Guds Ånd overbeviser om synd, må den fejlende angre, bekende og lægge det onde fra sig. Trofaste skildvagter er på vagt for at lede sjælen ind på rette stier. - MS 8, 1900. (6BC 1120.) ret

(32)  Får del i synd gennem selskaber. - Den sjæl som er blevet ledt vild ved forkert påvirkning og har fået del i synd, gennem selskab med andre, for at gå imod Guds sind og karakter, behøver ikke at fortvivle. " Thi en sådan ypperstepræst passede også for os: Een, der var hellig, uberørt af det onde og ubesmittet, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene. (Hebr 7,26) Kristus er ikke kun præst og mellemmand for vore synder, men gaven. Han gav Sig selv en gang for alle. - Brev 11, 1897. ret

(32)  Satans arbejde er at gøre modløs; Kristus indgyder håb. - Anerkend ikke Satans fristelser et øjeblik, som i harmoni med dit eget sind. Vend dig fra dem, som du vendte dig fra fjenden selv. Satans arbejde er at gøre sjælen modløs. Kristi arbejde er at indgyde tro og håb i hjertet. Satan søger at rokke ved vor tillid. Han fortæller os at vore håb er bygget på falske præmisser, frem for det sikre, uforanderlige ord som ikke kan lyve. - MS 31, 1911. (HC 85.) ret

(32)  En hjælp for alle slags fristelser. - For alle slags fristelser er der hjælp. Vi skal ikke lade os selv kæmpe kampen imod selvet og vor syndige natur, i vor egen begrænsede styrke. Jesus er en mægtig hjælper, en aldrig-svigtende støtte. . . . . Ingen behøver at svigte eller miste modet når sådanne tilvejebringelser er blevet gjort for os. - RH, 8. apr., 1884. (HC 88.) ret

(32)  Kristi blod er den eneste hjælp. - Jehovas lov er overordentlig bred. Jesus . . . . erklærer tydeligt for Sine (33) disciple at denne hellige lov af Gud må overtrædes på tanker, følelser og ønsker, såvel som i ord og handling. Det hjerte som elsker Gud højest vil på ingen måde være tilbøjelig til at indsnævre Hans forskrifter til de allermindst mulige krav, men den lydige og loyale sjæl vil glædeligt give fuld åndelig lydighed, når loven ses i sin åndelige kraft. Så vil budene komme hjem til sjælen i deres virkelige styrke. Synd vil se ekstremt syndigt ud. . . . . Derfor er det ikke længere selvretfærdighed, selvophøjelse og selv-ære. Selvsikkerheden er gået. Den dybe overbevisning om synd og afsky selvet er resultatet, og i sin desperate fornemmelse for faren griber sjælen fat i Guds Lams blod som sit eneste hjælpemiddel. - Brev 51, 1888. (HC 140.) ret

(33)  Imødekomme fristerens udfordring. - Satan vil komme til dig og sige. Du er en synder. Lad ham ikke fylde dit sind med den tanke at fordi du er syndig, har Gud kastet dig bort. Sig til ham: Ja, jeg er en synder, og derfor behøver jeg en Frelser. Jeg behøver tilgivelse, og Kristus siger at hvis jeg kommer til Ham skal jeg ikke gå fortabt. I Hans brev til mig læser jeg: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." (1. Joh. 1,9) Jeg vil tro det ord Han har overladt til mig. Jeg vil adlyde Hans bud. Når Satan fortæller dig at du er fortabt, så svar: "Ja, men Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte. Jo større min synd er, des større behov for en Frelser. - Brev 98b, 1896. ret

(33)  Opmærksomheden vendes fra forvirring til Guds værk. - Gud kalder på sine skabninger til at vende deres opmærksomhed fra den forvirring og rådvildhed der er omkring dem til at beundre Hans håndsarbejde. De himmelske kroppe er beundring værd. Gud har gjort dem til gavn for mennesker, og idet vi studerer Hans arbejde, vil Guds engle være ved jeres side for at oplyse vore sind og vogte dem mod satanisk bedrag. - MS 96, 1899. (4BC 1145.) ret

(34)  (34) Hvad gør religion. - Sand religion forædler sindet, forfiner smagen, helliger dømmekraften, og får den, med disse træk til at få del i himlens renhed og hellighed. Den bringer engle nær og adskiller os mere og mere fra verdens ånd og indflydelse. Den går ind i alle livets handlinger og forhold og giver os "et sundt sinds ånd," og resultatet er lykke og fred. - ST, 23. okt., 1884. (CH 629, 630.) ret

(34)  De intellektuelle evner øges. - Ligesom i Daniels tilfælde, er der et nøje forhold hvor den åndelige karakter udvikles, den intellektuelle duelighed er vokset. - RH, 22. marts, 1898. (4BC 1168.) ret

(34)  Det forbedrer den fysiske sundhed. - Lad sindet blive forstandigt og viljen sættes på Herrens side, og der vil ske forunderlige forbedringer i den fysiske sundhed vil blive bedre. - Medical Missionary, Nov-Dec, 1892. (CH 505.) ret

(34)  Rette gerninger er den bedste medicin. -Bevidstheden om at gøre det rette, er den bedste medicin for sygelige legemer og sind. Den særlige velsignelse Gud giver modtageren er sundhed og styrke. Den som har et stille sind og er tilfreds i Gud er på hovedvejen til sundhed. At være bevidst om at Herrens øjne er på os og at Hans øre er åben for vore bønner er i virkeligheden en tilfredsstillelse. Når vi ved at vi har en ven der aldrig svigter, hvem vi kan betro alle sjælens hemmeligheder til, er det en lykke som ord aldrig kan udtrykke. - ST, 23. okt., 1884. (CH 628.) ret

(34)  Jesu kærlighed omgiver sjæle med en atmosfærisk vellugt. - De menneskers sjæle som elsker Jesus, vil omgives af en ren, vellugtende atmosfære. Der er dem som skjuler deres sjælehunger. Disse vil hjælpes stærkt med et ømt ord eller en venlig påmindelse. De himmelske gaver Gud giver frit og rigeligt, gives i (35) gengæld frit af os, til alle som kommer inden for vor virkekreds. Deri åbenbarer vi en himmelskfødt kærlighed og som vil vokse når den frit anvendes til at velsigne andre med. Derved forherliger vi Gud. - MS 17, 1899. (HC 231.) ret

(35)  Resultatet af en bevægelse i tankeløshed. - Fjernelsen af et eneste forsvarspunkt i samvittigheden, hengivelsen til en eneste ond vane, en eneste forsømmelse af pligtens høje krav kan blive begyndelsen til en bedragers livsbane, som vil føre dig ind i deres rækker, der tjener Satan, medens du hele tiden bekender dig til at elske Gud og hans sag. Et øjebliks tankeløshed, et enkelt fejltrin kan vende hele dit liv ind på den urette vej. - vidnesbyrd. bd. 5 398 (1885). ret

(35)  Gud gør ingen mirakler for at forhindre høsten. - Herren sender os advarsler, råd og irettesættelser så vi har anledning til at rette vore fejl, før de bliver af en anden natur. Men hvis vi nægter at lade os rette, griber Gud ikke ind, for at modvirke vor egen handlemåde. Han gør ingen mirakler for at de udsåede frø ikke spirer op og bærer frugt. ret

(35)  Det menneske som viser hedningernes dristighed eller er upåvirkelig ligegyldige for den guddommelige sandhed, vil blot høste det som han selv har sået. Sådan er manges erfaring. De lytter med stoisk ligegyldighed på de sandheder som en gang oprørte deres sjæle. De såede forsømmelse, ligegyldighed og modstand mod sandheden; og sådan er den høst som de vil høste. Isens kulde, jernets hårdhed, den uigennemtrængelige og upåvirkelige naturklippe - finder alle sit sidestykke i mange kristendomsbekenderes karakter. ret

(35)  Det var sådan at Herren forhærdede Faraos hjerte. Gud talte til den ægyptiske konge ved Moses' mund, og gav ham det mest slående bevis på guddommelig kraft; men monarken afviste hårdnakket det lys som ville have bragt ham til anger. Gud sendte ikke (36) en overnaturlig kraft for at forhærde den oprørske konges hjerte, men idet Farao modsatte sig sandheden, blev Helligånden trukket bort, og han blev overladt til vantroens mørke, som han havde valgt. Ved at forkaste Åndens indflydelse, afskærer mennesker sig selv fra Gud. Han havde ikke mere et stærkt organ tilbage, som kunne oplyse deres sind. Ingen åbenbaring af Hans vilje vil kunne nå dem i deres vantro. - RH, 20. juni, 1882. (3BC 1151.) ret

(36)  Forme vore omgivelser, i stedet at selv blive formet af dem. - Der er onder som mennesker kan formindske, men aldrig fjerne helt. De skal overvinde forhindringerne og danne deres omgivelser i stedet for at blive formet af dem. De har plads til at bruge deres talenter til at få orden og harmoni ud af forvirring. I dette arbejde kan de få guddommelig hjælp, hvis de forlanger det. De overlades ikke til at kæmpe med fristelser og prøvelser af egen styrke. Hjælpen er blevet oplagt Ham, som er mægtig. Jesus forlod himlens kongelige sale og led og døde i en syndsfordærvet verden, så han kunne lære mennesker at gennemgå livets prøvelser og overvinde dets fristelser. Her er et forbillede for os. - vidnesbyrd bd. 5 312 (1885). ret

(36)  Gud ønsker at sindet skal fikses op. - De forældede tvivlsomme principper og skikke skal fejes bort. Herren ønsker at sindet skal fikses op og hjertet fyldes med sandhedens rigdomme. - MS 24, 1901. (HC 106.) ret

(36)  At handle skønsomt med de forskellige menneskesind. - Vi trænger alle til at studere vor karakter og optræden, for at vi må kunne handle skønsomt med forskellige slags mennesker, således at vi kan gøre de bedste bestræbelser for at hjælpe dem til en rigtig forståelse af Guds ord og til et sandt kristenliv. Vi bør læse Bibelen sammen med dem og lede deres sind bort fra timelige ting og hen til deres evige interesser. Det er Guds børns pligt at være missionærer for ham, at blive kendt med dem, der trænger til hjælp. Dersom nogen vakler under fristelse, bør man omhyggeligt tage sig af den pågældendes, sag og behandle den med klogskab; for hans evige interesser står på spil og de, der arbejder for ham kan ved deres ord og handlinger blive en duft af liv til liv eller af død til død. - vidnesbyrd bd. 4. 69 (1876). ret

(37)  Ubøjelige principper er markant for dem der studerer Jesus. - Ubøjelige principper vil markere deres handlemåde, som sidder ved Jesus fødder og lærer af Ham. - RH, 20. juni, 1882. (HC 160.) ret

næste kapitel