Sind, karakter og personlighed kapitel 42. Fra side 396ren side   tilbage

Kap. 42 - Sind og sundhed

(396)   (396) Sindet kontrollerer hele mennesket — Sindet kontrollerer hele mennesket. Alle vore handlinger, gode eller dårlige, har deres udspring i sindet. Det er sindet som tilbeder Gud og allierer os til himmelske væsener. . . . Alle fysiske organer er sindets tjenere, og nerverne er budbringere der overfører ordrer til alle dele af legemet, leder det levende maskineris bevægelser. . . . Harmoniske handling fra alle dele – hjerne, ben og muskler – er nødvendig for den fulde og sunde udvikling af hele den menneskelige organisme. – Særlige vidnesbyrd om Uddannelse, 33, c1897. (Grundsætninger for kristen Uddannelse, 426.) ret

(396)  Elektrisk kraft giver liv til hele systemet. - Hjernens elektriserende kraft, der fremmes gennem sindets virksomhed, er livgivende for hele organismen og er derfor en uvurderlig hjælp til at modarbejde sygdomme. – Uddannelse 199 (1903). ret

(396)  Kun få erkender sindets kraft over kroppen—Kun få erkender den kraft at sindet har over legemet. En stor del af de sygdomme der kommer over mennesker har sin oprindelse fra sindet og kan kun kureres ved sindets helbredelse. Der er rigtig mange flere end vi forestiller os som er mentalt syge. Hjertesygdomme gør mange til dyspeptikere, for mentale besværligheder har en lammende indflydelse på fordøjelsesorganerne. — Vidnesbyrd for menigheden 3:184 (1872). ret

(396)  Offer for sygelig indbildning — Sindet behøver at blive kontrolleret, for det har den stærkeste indflydelse på helbredet. Indbildningen vildleder ofte og når den får lov, giver den strenge former for sygdomme over den forpinte. . . . . . . ret

(397)  Den årstid der frygtes mest af den blandt disse invalider er vinteren. Faktisk er det ikke kun vinter udendørs, men indendørs, for dem som er tvunget til at bo i det samme hus og sove i det samme rum. Disse er ofre for en sygelig indbildning lukker sig selv inde og lukker vinduerne, for luften påvirker deres lunger og deres hoveder. De bilder sig noget ind; de forventer at blive forkølet og det bliver de. Ingen grunde kan få dem til at tro at de ikke forstår filosofien i det hele. De har ikke forsøgt det som de vil diskutere. ret

(397)  Det er sandt at de har forsøgt den ene side af det spørgsmål, - ved at holde på deres eget, - og alligevel bliver de forkølet hvis det mindste afsløres. Ligeså ømme som babyer er, kan disse ikke tåle noget; alligevel går de videre og fortsætter med at lukke døre og vinduer og holde sig til kakkelovnen og nyde deres lidelse. ret

(397)  De har med sikkerhed erfaret at deres fremgangsmåde ikke er godt for dem, men har forøget deres vanskeligheder. Hvorfor vil sådanne ikke lade fornuften påvirke dømmekraften og styre indbildningen? Hvorfor ikke nu prøve en modsat-rettet kurs og på en skønsom måde få legemsøvelser og luft uden for døren? — Vidnesbyrd for menigheden 2:523-525 (1870). ret

(397)  Sindet hæmmer kredsløbet (råd til en forskræmt sjæl) — Hvis dine tanker er fæstnet på at et bad vil skade dig, har det mentale påtryk givet meddelelse til alle legemets nerver. Nerverne styrer blodcirkulationen derfor er blodet, ved sindsindtryk, begrænset til blodkarrene og de gode virkninger ved et bad mistes. Alt dette er fordi blodet forhindres af sindet og viljen fra at flyde hurtigt og fra (298) at komme til overfladen og opildne, vække og fremme kredsløbet. ret

(398)  For eksempel, kan du føle du bliver kold når du bader. Hjernen sender denne besked til legemets nerver og blodkarrene, i lydighed til din vilje, kan ikke udføre deres gerning og danner en reaktion efter badet. — Vidnesbyrd for menigheden 3:69, 70 (1872). ret

(398)  Frugten af et ligegyldigt, drømmende sindelag (råd til en ung kvinde) — Du har en sygelig fantasi. . . . . . Du optræder som en person uden rygrad. Du lænede dig halvt op ad andre, som er forkert for en dame i andres nærhed. Dit sinds tilstand fører til ladhed og til en skræk for motion, skønt dette vil være dit bedste helbrelsesesmiddel. ret

(398)  Du vil aldrig helbredes hvis du aldrig lægger denne ligegyldige, drømmeagtig sindstilstand til side og selv rejser dig for at gøre noget, for at arbejde før dagen er til ende. Gør det så godt du kan forstille dig det og planlæg. Vend dit sind bort fra romantiske planer. Du blander din religion med en romantisk elskovssyg følelse, som ikke ophøjer, men fornedrer. Det er ikke kun dig selv som er berørt; andre skades af dit eksempel og din påvirkning. — Vidnesbyrd for menigheden 2:248, 249 (1869). ret

(398)  Sundheden ofres for følelser (råd til en kvinde med stærk vilje) — Kære str. ___ du har en sygelig fantasi og du vanærer Gud ved at lade dine følelser helt få magten over din forstand og dømmekraft. Du har en fast vilje, som forårsager, at sindet virker på legemet, sådan at blodomløbet bringes ud af balance og visse organer bliver overfyldt. Du ofrer sundheden for dine følelser. —Vidnesbyrd for menigheden 5:310 (1873). ret

(399)  (399) Mental sygdom kommer af uhelliggjort sprog (kommentarer til en overordnet der har mistet hustru.) — Søster _____ var så betynget af sorg at hun har mistet sin fornuft. Jeg spørger: Hvem vil på dommens dag, holdes ansvarlig for at holde lyset borte fra dette menneskesind, som burde skinne i dag? Hvem vil stå til regnskab på Guds dag for det arbejde som skaber sygdom, som pådrog denne sygdom? Hun har lidt i månedsvis, og manden led sammen med hende. Og nu er den stakkels kvinde gået bort, efterlader sig to moderløse børn. Alt dette på grund af uhelliggjort tankers værk. — MS 54, 1904. ret

(399)  Et overbebyrdet sind forringer sundheden — Brødre har sat penge i opfinderpatent og andre foretagender og har vakt interesse hos andre, der ikke kunne tåle de forviklinger og bekymringer, der følger med sådanne forretninger. Deres ængstede og overanstrengte sind indvirker alvorligt på deres allerede i forvejen sygelige legemer og de henfalder dernæst til modløshed, hvilket udvikles til fortvivlelse. De mister al tillid til sig selv og mener, at Gud har forladt dem og de vover ikke at tro, at han vil være dem nådig. — Vidnesbyrd for menigheden 1:304, 305 (1862). ret

(399)  Mental aktivitet afføder sundhed — Gud ønsker at hans delegerede tjenere skal være gode forkyndere, og for at gøre dette må de studere ihærdigt. . . Flittige vaner, et fast greb ovenfra, vil kvalificere dem til deres position som Kristi evangeliuMS prædikanter. Mental aktivitet vil afføde sundhed, og dette er bedre end et dovent, uordentligt og utrænet sindelag. Mange bliver værdiløse som prædikanter når de kommer op i alderen. . . . . Havde de arbejdet med hjernen, ville de have båret frugt i den høje alder. — brev 33, 1886. ret

(399)  Elektrisk hjernekraft modstår sygdom — Tænkende mænds sind arbejder for hårdt. De ødsler ofte deres mentale kræfter, medens det højeste mål i andre klasser er fysisk arbejde. Den sidstnævnte klasse (400) bruger ikke sindet. Deres muskler anvendes, medens deres hjerner er frarøvet intellektuel styrke, ligesom tænkende mænd arbejder medens deres legemer er frarøvet styrke og livskraft ved deres forsømmelse af muskler. . . . . ret

(400)  Deres indflydelse for det gode er lille i sammenligning med, hvad det kunne være hvis de ville bruge deres hjerne ligeså godt som deres muskler. Denne klasse falder hurtigere, hvis de angribes af sygdomme; organismen vil gøres levende ved hjernens elektriske energi og modstår sygdomme. — Vidnesbyrd for menigheden 3:157 (1872). ret

(400)  Klager af misfornøjelse afføder sygdom — Det, som bringer sygdom i legeme og sind hos alle, er utilfredse følelser og misfornøjet græmmelse. De har ikke Gud; de har ikke det håb som når inden for forhænget, og er som et trygt og fast anker for sjælen. Alle, der besidder dette håb, vil rense sig selv, ligesom han er ren. De er fri for hvileløse længsler, græmmelse og misfornøjelse; de går ikke i stadig forventning om noget ondt og ruger ikke over besværlighederne, får de kommer. Men vi ser mange, som har en trængselstid på forhånd; ængstelse præger hvert træk; de synes ikke at finde nogen trøst, men venter i stadig angst på et eller andet frygteligt onde. — Vidnesbyrd for menigheden 1:566 (1867). ret

(400)  En vedholdende indstilling er skadelig for sundheden (råd til en forstyrret kvinde) — Herren elsker dig, og bekymrer sig for dig, og når din mand ikke altid er hos dig, har du alligevel et fremragende kammeratskab på de præmisser som jeres hus er bygget på. Hold ikke dine tanker på et utrætteligt stade; for dette er skæbnesvangert for din sundhed. Du må erkende at ingen andre er i stand til at ordne disse tanker end dig selv. ret

(400)  Du er for hurtig til at se på den modløse side. Dette har været en svaghed i din karakter. Det skader din erfaringer og giver din mand en kedelig erfaring. ret

(401)  Du gruer for meget. Hvad du end kan gøre for at splitte (401) dine tanker fra dit eget selv, på en hvilken som helst måde, så gør dette. Du skal påskønne den store gave fra Jesus Kristus til vor verden, og du må forvente megen fred og trøst og holde af den fuldkomne fred i dit sind. Enhver troende skal iklædes Kristi retfærdighed, og denne retfærdighed røber bedre ting end Abels blod. — brev 294, 1906. ret

(401)  Kan ikke tænke rationelt — En elev kan sætte alle sine evner ind på at samle kundskaber; men hvis han ingen gudskundskab har, og hvis han ikke overholder de love, som er nedlagt i hans egen organisme, så ødelægger han sig selv. Ved urigtige vaner mister han evnen til selvvurdering; han taber sin selvbeherskelse; han kan ikke ræsonnere sundt om spørgsmål, som er af allerstørste betydning for ham selv. Han er hensynsløs i sin behandling af sind og legeme. Grundet på forsømmelighed med hensyn til at udvikle rigtige grundsætninger ødelægges han både for denne verden og for den tilkommende. — I den Store Læges Fodspor, 457, 450 (1905). ret

(401)  Selv-centrerethed er en hindring for genoprettelse [Se kapitel 30, “Selviskhed og selvcentrerethed.”] — En af de største hindringer for, at de syge kan komme sig, er, at de tænker på sig selv. Mange mener, at alle burde vise dem sympati og yde dem hjælp, medens det, som de behøver, er at få opmærksomheden vendt bort fra sig selv og tænke på og have omsorg for andre. — I den Store Læges Fodspor, 261 (1905). ret

(401)  Sprede tankerne fra selvet — Legemsøvelser vil hjælpe fordøjelsen. Det vil gavne meget at gå ud efter et måltid, holde hovet oprejst, trække skuldrene tilbage og vise mådehold. Sindet vil adspredes fra selvet til naturens skønheder. Jo mindre opmærksomhed maven skal have efter måltidet, jo bedre. Hvis I hele tiden frygter at maden vil skade jer, vil den helt sikkert gøre det. Glem selvet og tænk på noget glædeligt. —Vidnesbyrd for menigheden 2:530 (1870). ret

(402)  (402) Gode gerninger frigiver positive kræfter — Fornøjelsen ved at gøre godt besjæler sindet og dirrer igennem hele legemet. Medens godgørende menneskers ansigter er oplyst af venlighed og deres udtryk viser den moralske sindsophøjelse, kuldkastes de selviske, karrige mennesker der er nedslåede og formørkes. Deres moralske mangler ses i deres ansigtsudtryk. — Vidnesbyrd for menigheden 2:534 (1870). ret

(402)  Sikkerhed forbedrer sundheden — Når mennesker, som føjer sig i forkerte vaner og syndige skikke, giver efter for den guddommelige sandheds kræfter, genopliver denne sandheden de moralske kræfter, som ellers synes lammede. Den som tager imod, har en stærkere, klarere forståelse end han havde før fastholdt sin sjæl til den evige Klippe. Endog hans fysiske sundhed forbedres når han indrømmer sin sikkerhed i Kristus. Denne særlige Guds velsignelse der hviler over modtageren, er i sig selv sund og styrkende. – Kristen mådeholdenhed og bibelhygiejne, s. 13, 1890. (Råd om sundhed,s 28) ret

(402)  Beroligende virkning af passende arbejdsforhold. (Råd til en overbebyrdet leder) – Det er ikke op til mig at udstikke en bestemt arbejdsmetode. Men om muligt bør du arbejde på nogle steder hvor dit sind holdes i jævn balance, hvor du kan være fredfuld og stille, hvor du ikke vil rådføres med mange spørgsmål. Det er ikke bedst for dig at have ledelsen over så mange ting. Dit sind bør ikke overbebyrdes. Dette vil være til stor skade for dig. Når der sættes så mange forviklinger på dig, presser blodet til dit hoved, og du giver plads til så stor intensitet at din sundhed bringes i fare. ret

(402)  Sæt om muligt dig selv der, hvor du vil få lidt at bekymre dig om, over andres arbejde . . . Hvis du skulle påtage dig disse bekymringer, som indebærer store interesse, vil forvirring komme som resultatet af planlægning og ledelse af mange ting, vil ikke være til gavn for dig selv, eller for interesserne i Guds sag. ret

(403)  (403) Dem, som vil pålægge dig forskellige pligter der kræver omhyggelig ledelse, begår en fejltagelse. Dit sind behøver at være roligt. Du skal gøre et arbejde som ikke skaber gnidninger i dit sind. Du skal have god samvittighed i Guds frygt, efter Bibelens standard, og du skal forbedre til stadighed, så du på ingen måde er uegnet til det arbejde Gud har givet dig at udrette. – brev 92, 1903. ret

(403)  Et roligt sind er vejen til sundhed — Forvisningen om at man gør det rette er den bedste medicin for syge legemer og sjæle. Guds særlige velsignelse hviler på ham som får sundhed og styrke. Den, som har fået sit sind beroliget og tilfredsstillet i Gud, er på den rette stivej til sundhed. At have en forvisning om at Herrens øjne er på os og at hans ører er åbne for vore bønner er faktisk en tilfredsstillelse. At vide at vi har en Ven, som aldrig begår fejl og som vi kan betro alle sjælens hemmeligheder til, er et privilegium som ord ikke kan beskrive. — Vidnesbyrd for menigheden 1:502 (1867). ret

(403)  Kærlighed, håb og glæde er nødvendig for sundheden. — For at blive helt sunde må vore hjerter fyldes med håb kærlighed og glæde.— SpV serie A, nr. 15, s. 18, 3.apr, 1900. (Råd om sundhed, 587.) ret

(403)  Kristus er svaret — Mange lider langt mere af sjælssygdomme end af legemlige sygdomme og de vil ikke finde hjælp før de kommer til Kristus, livets kildeudspring. Klager over, træthed, ensomhed og misfornøjelser vil da ophøre. Tilfredsstillende glæder vil give sindet livskraft og sundhed og livgivende energi til legemet. — Vidnesbyrd for menigheden 4:579 (1881). ret

næste kapitel