Kap 43 - Sindets og åndelig sundhed

(404)   (404) Frugter af åndeligt liv — Det åndelige liv giver dens indehaver det som hele verden søger efter, men som aldrig kan opnås, uden fuldstændig overgivelse til Gud. — brev 121, 1904. ret

(404)  Legeme, sind og sjæl får gavn af samfund med Gud — I kundskaben om Gud har al sand kundskab og virkelig udvikling deres kildespring. Hvor vi end vender os hen inden for den fysiske, den sjælelige eller den åndelige verden, og hvad vi end skuer, med undtagelse af syndens fordærvelse, så åbenbares denne kundskab. Hvilken retning inden for forskningen vi end følger med det oprigtige formål at nå til sandheden, bliver vi bragt i berøring med den usynlige, mægtige visdom, som virker i og gennem det alt sammen. Menneskets forstand bliver bragt i forbindelse med Guds tanker, det begrænsede med det uendelige. — Uddannelse, 14 (1903). ret

(404)  Kærlighed til Gud er nødvendigt for sundheden — Gud er den store omsorgsyder for det menneskelige maskineri. Når vi passer på vore kroppe må vi samarbejde med Ham. Kærlighed til Gud er absolut nødvendigt for liv og sundhed.—SpV Serie A, nr. 15, s 18, 3. apr., 1900. (Råd om sundhed, 587.) ret

(405)  Kroppens sundhed er vigtigt for sjælens sundhed — Gud anerkendes som vor tilværelses ophav. Det liv som Han har givet os, skal der ikke spøges med. Hensynsløse levevaner for kroppen, afslører en hensynsløs moralkarakter. Kroppens sundhed skal betragtes som absolut nødvendig for at vokse i nåden, et jævnt temperament. — MS 113, 1898. ret

(405)  Gode gerninger fremskynder sundheden — Gode handlinger er en dobbelt velsignelse, idet de gavner både yderen og modtageren. Bevidstheden om at have handlet ret er en lægedom af bedste slags for dem, som er syge på sjæl og legeme. Når man er fri og lykkelig i sjæl og sind ved tanken om veludførte pligter og ved tilfredsheden af at kunne bringe andre lykke, så vil dette have en opmuntrende, opløftende indflydelse og bringe nyt liv ind i hele ens væsen. — I den Store Læges Fodspor, 261 (1905). ret

(405)  Gudsfrygt i harmoni med sundhedslovene — Dem som vandrer på visdommens og hellighedens sti finder at “gudsfrygten er nyttig til alt og har forjættelse både for det liv, som nu er, og for det, som kommer.” 1. Tim. 4,8 De er i live over for livets virkelige glæder og ikke trængt med nyttesløse beklagelser over at misbruge timer eller formøkede bange anelser, ligesom verdslige ofte er når de ikke splittes af nogle spændende fornøjelser. Gudsfrygt er ikke i konflikt med sundhedslovene, men er i harmoni med dem. Herrens frygt er grundlaget for al virkelig fremgang. – Kristen mådehold og bibelhygiene, 14, 1890. (Råd om sundhed, 29.) ret

(405)  Konstant kamp imod onde forestillinger — Enhver, der ønsker at få del i den guddommelige natur, bør forstå at værdsætte den kendsgerning, at han må undfly den fordærvelse, som lysterne har bragt ind i verden. Der må hele tiden være en alvorlig kamp mellem sjælen og sindets onde forestillingsverden. Der må være en stadig modstand mod fristelse til synd i tanke eller handling. Sjælen må bevares fra enhver plet ved tro på ham, som (406) er i stand til at bevare dig fra at falde. ret

(406)  Vi burde grunde over skrifterne og tænke nøgternt og oprigtigt over ting, der angår vor evige frelse. Jesu uendelige barmhjertighed og kærlighed, det offer, han har bragt for vor skyld, kalder på den største alvorlige og højtidelige overvejelse. Vi burde dvæle ved vor kære Frelsers og Talsmands egenskaber. Vi burde prøve at forstå betydningen af frelsesplanen. Vi burde grunde over hans opgave, som kom for at frelse sit folk fra deres synder. Ved bestandig beskuelse af det himmelske vil vor tro og vor kærlighed blive stærkere. — The Review and Herald, 12. juni, 1888, ret

(406)  Skade på sundheden svækker moralske kræfter — Det som skader sundheden, formindsker ikke kun den fysiske livskraft, men påvirker også de mentale og moralske kræfter. — I den Store Læges Fodspor, 128 (1905). ret

(406)  Eftersom sjæl og sind får udtryk gennem legemet, er både sjælelig og åndelig kraft i høj grad afhængig af fysisk styrke og aktivitet. Alt, hvad der fremmer legemlig sundhed, fremmer også udviklingen af en stærk karakter og et ligevægtigt sind. — Uddannelse, 197 (1903). ret

(406)  Legemet er medium for sind og sjæl. — Legemet har stor betydning for den åndelige og sjælelige udvikling og dermed for karakterdannelsen. Det er derfor, at sjælefjenden tager sigte på at svække og nedværdige legemet, når han frister menneskene. Hvis han har held med sig her, er det ofte ensbetydende med, at hele mennesket kommer i det ondes vold. Hvis ikke de fysiske kræfter står under en højere magts kontrol, vil de uundgåeligt føre os ud i fordærv. Legemet skal underkastes de ædlere instinkter. Lidenskaberne skal kontrolleres af viljen, og denne skal igen kontrolleres af Gud. Fornuftens kongelige magt skal være helliget ved Guds nåde og øve kontrollen over livet. ret

(407)  Både åndsevnerne og den fysiske styrke kontrolleres (407) af uforanderlige love. Ved at styrke vore evner kan mennesket vinde sejr over sig selv, sine egne tilbøjeligheder, magter, "verdensherskerne i dette mørke" og "ondskabens ånde-magter i himmelrummet". Ef. 6,12. — Profeter og konger, 238 (1917). ret

(407)  Sindet får vital livskraft igennem hjernen — Herren vil have at vore sind er klare og skarpe, i stand til at se pointerne i Hans ord og tjeneste, gøre Hans vilje, være afhængige af Hans nåde, have god samvittighed med i Hans arbejde og være taknemmelig. Den slags glæde ansporer blodcirkulationen. Livsvigtig energi tildeles sindet igennem hjernen; derfor må hjernen aldrig bedøves ved brug af narkotiske stoffer, eller opildnes af stimulanser. Hjernen, ben og muskler skal aktiveres i samstemmighed så alle kan arbejde som velsmurte maskiner, enhver handler i harmoni, ingen bliver overbebyrdede. — brev 100, 1898. ret

(407)  Fordøjelsesproblemer gør det religiøse liv usikkert. – Sundhedsreformens principper bør bringes ind i enhver kristens liv. Mænd og kvinder som ignorer disse principper kan ikke give Gud en ren, og livskraftig helligelse; for en mave med fordøjelsesvanskeligheder eller en sløv lever gør det religiøse liv usikkert. ret

(407)  Spise kød af døde dyr har en skadelig virkning på åndeligheden. Når kødet gøres til en vigtig fødeartikel, overmandes de højere evner af de lavere lidenskaber. Disse ting er en krænkelse af Gud og er årsag til nedgang i det åndelige liv. – brev 69, 1896. ret

(407)  At gøre det rigtige er den bedste medicin – God samvittighed med rette gerninger er den bedste medicin for syge legemer og sind. Guds særlige velsignelse hviler over den som modtager, er den bedste medicin og styrke. En person hvis sind er stille og mættet i Gud er vejen til sundhed. . . . ret

(408)  Der er dem som ikke nærer en religiøs (408) pligt for at disciplinere sindet til glædefulde emner, så de kan genspejle lys, frem for mørke og tungsind. Denne klasse menneskesind vil enten forsøge deres eget behag, i letsindig snak, latter og spøg og sindet vil hele tiden opstemmes med en række fornøjelser, eller også vil de være nedtrykte, have store trængsler og mentale konflikter, som kun få har erfaret eller kan forstå. Disse personer kan bekende sig til kristendommen, men de bedrager deres egne sjæle. De har ikke den ægte vare. – Helsereformeren, marts 1872. ret

(408)  At arbejde for sjæl så vel som legeme — Vore lægemedarbejdere skal gøre alt i deres kraft for at helbrede legemets sygdomme og også sindets sygdomme. De skal våge og bede og arbejde, bringe åndelig såvel som fysisk fortrin til dem som de arbejder for. En læge på vore sanatorier, som er en sand Guds tjener har et stærkt interesseret arbejde at gøre for ethvert lidende menneske, som han kommer i kontakt med. Han skal ikke gå glip anledningen til at pege sjæle til Kristus, kroppen og sindets store helbreder. Enhver læge bør være en dygtig medarbejder i Kristi linier. Interessen for åndelige ting skal ikke formindskes, ellers kan den kraft, der fæstner sindet til den Store Læge blive opsplittet. — brev 223, 1905. ret

(408)  Den læge som har med forstyrrede menneskers sind og hjerter at gøre — Lægen behøver mere end menneskelig visdom og styrke for at kunne vide, hvordan han skal bringe hjælp i de mange vanskelige tilfælde af lidelser i sind og hjerte, som han må behandle. Er han ukendt med den guddommelige nådes kraft, kan han ikke hjælpe den lidende, men vil forværre vanskeligheden; er han derimod i nær forbindelse med Gud, vil han være i stand til at hjælpe det syge, plagede sind. Han vil kunne henvise sine patienter til Kristus og lære dem at bringe alle deres bekymringer og vanskeligheder til ham, som bærer alles byrder. — Vidnesbyrd for menigheden 5:444 (1885). ret

(409)  (409) Kristus oplyser sindet — Lægen skal aldrig lede sine patienter til at fæstne opmærksomheden på ham. Han skal lære dem at gribe troens hånd, med skælven, som Frelseren rækker ud. Så vil sindet oplyses med det lys der udstråler verdens Lys.— brev 120, 1901. ret

(409)  Sandheden har en udglattende kraft — Den rene sandheds udglattende kraft der kan ses, udføres og fastholdes i alle dens afskygninger, er af en værdi, som intet sprog kan udtrykke for folk, som er leder over sygdom. Hold altid Kristi medfølenhed og ømhed frem for den sygdomslidende, og væk deres samvittighed til en tro på hans kraft til at lindre den lidende, og led dem til tro og tillid på Ham, den Store Helbreder, og du vil vinde en sjæl og også ofre et liv.—brev 69, 1898. (.) ret

(409)  Sand religion hjælper med sundhedsgenoprettelsen. (ord rettet til sanatoriegæster der kommer til gudstjeneste) — Kristus er vor Store Læge. Mange mænd og kvinder kommer til denne lægeinstitution [St. Helena Sanitarium] med håb om at få behandling, der vil forlænge deres liv. Det koster dem anselig smerte at komme her. ret

(409)  Hvorfor kan enhver som kommer til sanatoriet for lægehjælp ikke komme til Kristus efter åndelig hjælp? Hvorfor kan du ikke, min bror, min søster nære det håb at hvis du accepterer Kristus, vil han lægge Sin velsignelse til de agenter, der er hvervet til at genvinde jeres sundhed? Hvorfor har I ikke tro til at han vil samarbejde i jeres anstrengelser for helbredelse, fordi Han ønsker at I får det godt? Han ønsker at I skal have en klar hjerne så at I kan påskønne den evige virkelighed; han ønsker at I får sunde sener og muskler så at I kan forherlige Hans navn, ved at bruge din styrke til Hans tjeneste. — MS 80, 1903. ret

(409)  Råd til en der er tilbøjelig til melankoli. – Det er jeres pligt at bekrige undertrykkende tanker og (410) melankolske følelser, ligeså meget som det er jeres pligt at bede. Det er jeres pligt at modvirke fjendens agenter, og holde et fast greb på jeres tunges bidsel såvel som jeres tanker. Alle de gange i jeres liv, hvor I behøver nådens strømme, er det når følsomme ophidsede fordøjelsesorganer arbejder, at I er bekymrede og prøvede. ret

(410)  I kan se overrasket til på dette, men det er en slags sværgen for at hele tiden være opirret og opirre andre ved jeres kværuleren og tungsindige reaktioner. Disse anfald af dårlig fordøjelse er prøvende, men hold fast i tømmerne så I ikke vil sværge til dem som er jeres bedste venner, eller til dem som er jeres fjender. — brev 11, 1897. ret

(410)  Forsikring om Guds anerkendelse — Forsikring om Guds anerkendelse vil fremme fysisk sundhed. Den befæster sjælen imod tvivl, rådvildhed og overordentlig stor sorg som så ofte udmarver livskraft og fremkalder nervesygdomme af den mest svækkende og bedrøvende karakter. Herren har afgivet løfte i Sit ufejlbarlige ord at Hans øjne skal være over den retfærdige og Hans øre åbent for bøn. — Livsskrildringer af Ellen G. White, 270, 271 (1915). ret

(410)  Forbindelse mellem synd og sygdom — Mellem synd og sygdom er der en forbindelse, som er guddommeligt bestemt. Ingen læge kan praktisere en måned uden at se eksempler på dette. Han kan ignorere kendsgerningen; hans sind kan være så optaget med andre ting, at det undgår hans opmærksomhed; men hvis han er agtpågivende og ærlig, kan han ikke undgå at lægge mærke til, at synd og sygdom står i samme forhold til hinanden som årsag og virkning. Lægen bør være hurtig til at indse dette og til at handle derefter. ret

(410)  Når han har vundet de lidendes tillid ved at lindre deres plager og bringe dem tilbage fra gravens rand, vil han kunne lære dem, at sygdom er følgen af synd og at det er den faldne fjende, der søger at forlede dem til sundheds- og sjælsødelæggende vaner. Lægen kan indprente dem nødvendigheden af selvfornægtelse (411) og lydighed mod livets og sundhedens love. Særlig i de unges sind vil han kunne indplante rigtige principper. ret

(411)  Gud elsker sine skabninger med en kærlighed, som er både øm og stærk. Han har fastsat naturlovene; men hans love er ikke vilkårlige krav. Ethvert "du skal ikke," enten det gælder fysisk eller moralsk lov, indebærer en forjættelse. Dersom det bliver adlydt, vil velsignelse ledsage vore skridt; bliver det overtrådt, vil fare og ulykke blive følgen. Guds love har til hensigt at bringe hans folk nærmere til ham. Han vil frelse dem fra det onde og lede dem til det gode, hvis de vil lade sig lede; men han vil aldrig tvinge dem. Vi kan ikke fatte Guds planer; men vi kan stole på ham og vi må vise vor tro ved vore gerninger. — Vidnesbyrd for menigheden 5:444, 445 (1885). ret

(411)  Evangeliet er kuren mod synd – opsprunget malaria— Når evangeliet antages i dets renhed og kraft, så er det et lægemiddel mod de sygdomme, som synden har medført. Retfærdighedens sol står op "med lægedom under sine vinger" (Mal 4,2) Intet af det, verden kan give, formår at læge et sønderbrudt hjerte, give sindet fred, borttage bekymring eller fordrive sygdom. Berømmelse, geni, talenter intet at alt dette er i stand til at glæde det bedrøvede hjerte eller tal at genoprette det forspildte liv. Guds liv i sjælen er menneskernes eneste håb. — I den Store Læges Fodspor, 116 (1905). ret

(411)  Himlen er hel sundhed – Det syn der fremholdes af nogen at åndelighed er til skade for sundheden, er Satans sofisteri. Bibelens religion er ikke diametralt modsat kroppens eller sindets sundhed. Guds Ånds indflydelse er den allerbedste medicin mod sygdom. Himlen er al sundhed; og jo mere dybt himmelsk indflydelse erkendes, des mere sikkert vil den troende syge blive helbredt. Kristendommens sande principper er en kilde af uvurderlig lykke åben for alle. Religion er et stadigt kildeudspring hvorfra den kristne kan drikke og aldrig udtømme kilden. – Kristen mådehold og Bibelhygiejne, 13, 1890. (Råd om sundhed, 28.) ret

(412)   (412) Religion er den sande helbredelsesvidenskab — Religion er et hjertets princip, ikke et magisk ord eller et trick for sindet. Se kun på Jesus. Dette er dit eneste håb og din mands eneste håb for at få evigt liv. Dette er den sande helbredelsesvidenskab for legeme og sjæl. Sindet må ikke centreres om menneskets væsen, men om Gud. — brev 117, 1901. ret

(412)  Kærlighed til Genløseren renser for malaria — Sindet er omtåget af sensuel malaria. Tankerne må renses. Hvad kunne menneskene ikke være blevet til, hvis de havde forstået, at det betyder alt for sindets og hjertets kraft og renhed, hvordan de behandler deres legeme. ret

(412)  En sand kristen, erhverver en erfaring som fører til hellighed. Han har ingen som helst skyld hvilende på samvittigheden, eller den mindste fordærvelse i sjælen. Guds lovs åndelige natur med dens begrænsende principper bliver ført ud i livet. Sandhedens lys oplyser hans forstand. En glød af inderlig kærlighed til Frelseren fjerner det smitstof som var kommet imellem sjælen og Gud, Guds vilje er blevet hans vilje, ren, ophøjet, forædlet, og helliggjort. Hans ansigt genspejler Himmelens lys. Hans legeme er et egnet tempel for Helligånden. Hellighed pryder hans karakter. Gud kan omgås fortroligt med ham, for sjæl og legeme er i harmoni med Gud. - brev 139, 1898. (S.D.A. Bibel kommentaren 7:909.) ret

(412)  Kristi kærlighed er en genoplivende kraft — Den kærlighed, hvormed Kristus fylder hele vort væsen, er en livgivende kraft. Den bringer lægedom til ethvert ædelt livsorgan til hjernen, til nerverne; den vækker menneskets højeste kræfter til virksomhed; den befrier sjælen fra den skyld og sorg, den ængstelse og bekymring, som fortærer livskræfterne. Den medbringer renhed og sindsro; den bringer sjælen den glæde, som intet på jorden kan forstyrre glæde i den Helligånd, en sundhedsbefordrende, livgivende glæde. – I den Store Læges Fodspor s. 117 (1905). ret

næste kapitel