Sind, karakter og personlighed kapitel 45. Fra side 423ren side   tilbage

Kap 45 - Individualitet

(423)  (423) Individualitet er en kraft — Ethvert menneske, der er skabt i Guds billede, er udstyret med evner, der er beslægtet med Skaberens: individualitet, evne til at tænke og til at handle. De mennesker, i hvem denne kraft udfolder sig, er de mænd, der står med et ansvar, der er de ledende inden for store foretagender, og som øver indflydelse på karakteren. — Uddannelse, 17 (1903). ret

(423)  Enhver har en tydelig individualitet — Evangeliet har med enkeltpersoner at gøre. Ethvert menneskevæsen har en sjæl at frelse eller miste. Enhver har en individualitet der er adskilt og udskilt fra alle andre. Enhver må være overbevist for sig selv. Han må tage imod sandheden, anger, tro og adlyde for sig selv. Han må udøve sin vilje for sig selv. Ingen kan gøre dette arbejde i stedet for en anden. Enhver må overgive sig til Gud ved egne handlinger ved gudsfrygtens mysterium. — MS 28, 1898. ret

(423)  Enhed i forskellighed — Det er Herrens plan at der skal være enhed i forskelligheden. Der er intet menneske som kan være kriterium for alle andre mennesker. Jeg er udtrykkeligt blevet instrueret om at Gud har begavet mennesker med forskellige grader af evner (424) og sætter dem så der hvor de kan gøre det arbejde de er egnet til. Enhver medarbejder skal yde sine kollegaer den respekt som han ønsker at vise sig selv. — Brev 111, 1903. ret

(424)  Menneskers sindelag er forskellige — Hvorfor behøver vi en Mattæus, en Markus, en Johannes, en Paulus og alle disse andre skrivere som har frembåret deres vidnesbyrd om Frelserens liv under Hans jordiske tjeneste? Hvorfor kunne ikke en af disciplene have skrevet en fuldstændig optegnelse, og derved have givet os en sammenhængende redegørelse af Kristi liv og gerning? ret

(424)  Evangelierne er forskellige, alligevel blander optegnelsen i dem en harmonisk helhed. En skriver bringer ting ind som den anden ikke gør. Hvis disse pointer er nødvendige, hvorfor nævner alle skriver dem så ikke? Fordi menneskers sindelag er forskellige og forstår ikke tingene på præcis samme måde. Nogle sandheder viser sig meget mere stærke hos en personklasses sindelag, nogle pointer viser sig meget mere betydningsfulde for andre. Det samme gælder talere. Nogle talere dvæler ved betragtelige længder om pointer som andre vil gå hurtigt hen over eller vil ikke nævne dem alle. Derved præsenteres sandheden på en mere klart af flere end af én taler. — MS 87, 1907. ret

(424)  Individualiteten skal ikke udslettes — Herren ønsker ikke at vor individualitet skal udslettes, det er ikke Hans hensigt at to personer skal være præcis ens i smag og tilbøjeligheder. Alle har karaktertræk der er specielle for dem selv, og disse skal ikke udslettes, men skal oplæres, formes og dannes efter Kristi lighed. Herren vender de naturlige talenter og evner til gavnlige kanaler. Når de evner Gud har givet forbedres, udvikles talenter og evner hvis menneskeagenten vil erkende at hans kræfter er en gave fra Gud, der skal bruges, ikke i selvisk øjemed, men til Guds ære og for vore medmenneskers gode. — Brev 20, 1894. (HC 90.) ret

(425)   (425) Ethvert barn har en individualitet — Et barn kan være så disciplineret, at det ligesom dyret ikke selv har nogen vilje; dets individualitet går tabt i lærerens. En sådan opdragelse er uklog, og den får katastrofale følger. Børn opdraget på denne måde vil mangle stabilitet og beslutsomhed. De har ikke lært at handle efter principper, og forstandsevnerne er ikke blevet styrket ved øvelse. Så vidt muligt bør ethvert barn oplæres til selvtillid. Ved at få sat de forskellige evner i virksomhed vil det opdage, hvor det er stærkest, og hvor det har sine mangler. En forstandig lærer vil især drage omsorg for, at de svage træk bliver styrket, så barnet kan danne en velafbalanceret, harmonisk karakter. — The Review and Herald, 10. januar, 1882. (Grundsætninger for Kristen Uddannelse, 57.) ret

(425)  Ægteskabet udsletter ikke individualiteten — Hverken manden eller hustruen bør lade sin personlighed opsluge af den andens. Hver for sig står de i et personligt forhold til Gud; ham må de hver især spørge: "Hvad er ret?" "Hvad er fejl?" "Hvorledes kan jeg bedst opfylde hensigten med mit liv?" Lad jeres kærligheds rigdom strømme ud fra ham, som gav sit liv for jer. Lad Kristus være det første, det sidste og det bedste i alle ting. Efter hvert som jeres kærlighed til ham bliver dybere og stærkere, vil jeres kærlighed til hinanden renses og styrkes. — I den store Læges fodspor, 361 (1905). ret

(425)  Mand og hustru skal bevare individualitet (råd til nygifte) — I jeres samliv bør jeres hengivenhed bidrage til, at I begge bliver lykkelige. Hver af ægtefællerne skal bestræbe sig på at gøre den anden lykkelig. Dette er Guds vilje med jer. ret

(425)  Men på samme tid, som I skal smelte sammen til et, må ingen af jer give afkald på sin individualitet. Det er Gud, som ejer jeres individualitet. Det er ham, I skal spørge: »Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Hvordan kan jeg bedst opfylde hensigten med, at jeg er blevet skabt?« Eller ved I ikke, ... at I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« 1.Kor. 6,19.20. Jeres kærlighed til det, som hører menneskelivet til, skal være underordnet jeres kærlighed til Gud. Rigdommen i jeres hengivenhed, skal strømme ud til ham, som gav sit liv for jeres skyld. Når sjælen lever for Gud, skænker den ham sin bedste og inderligste kærlighed. Skænker I Ham, som døde for jer, (426) det meste af jeres kærlighed? Hvis dette er tilfældet, vil jeres kærlighed til hinanden være i overensstemmelse med himmelens plan. — Vidnesbyrd for menigheden 7:45, 46 (1902). ret

(426)  Vi har vor egen individualitet, og hustruens individualitet skal aldrig synke ned i hendes mands.—MS 12, 1895. ret

(426)  Helligelsen forskønner individualiteten — Et liv helliget til Guds tjeneste vil udvikles og forskønnes i dens individualitet. Ingen person kan sænke sin individualitet ned i en anden, men vi er alle, som enkeltindivider, der indpodes i stamtræet, og der bliver enhed i forskelligheden. Den Store Mesterkunster har ikke gjort to blade på det samme præcis ens; så Hans kreative kraft giver ikke alle sindelag den samme lighed. De er skabt til at leve igennem uophørlige tider, og der skal være fuldkommen enhed, sind blandes med sind, men ikke to skal være af den samme form. — MS 116, 1898. ret

(426)  Gud giver enhver et personligt arbejde — Tingene i den naturlige verden skal ses an og deres lektier bruges til det åndelige liv, til åndelig vækst. Gud og ikke mennesker har givet enhver sit arbejde. Dette er et individuelt arbejde – dannelsen af en karakter efter det guddommelige forbillede. Liljen skal ikke prøve at blive til en rose. Der er forskelligheder i hvordan blomster former sig til frugter, men alle får deres særlige varietet fra Gud. Alle er Herrens. Sådan er det med Guds plan, at også det bedste hos menneske ikke altid har den samme karakter. — MS 116, 1898. ret

(426)  Respekter hinanden — Vi har hver især et arbejde at gøre. Vi kan være af forskellige nationaliteter, men vi skal være eet i Kristus. Hvis vi tillader karaktersærheder og naturen adskiller os her, hvordan kan vi så håbe på at leve sammen i himlen? Vi skal værne om kærlighed og respekt for hinanden. Der skal være den enhed iblandt os som (427) Kristus bad for. Vi er blevet købt for en pris, og vi skal ære Gud med vore legemer og vor ånd. — MS 20, 1905. ret

(427)  Det er fuldstændig forkert når andre kopieres — Det menneske som forsøger at efterligne et menneskes karakter vil få total fiasko. Enhver person skal selv se på Gud, og behandle de talenter samvittighedsfuldt som Gud har givet ham. ”Arbejd for din egen frelse med frygt og bæven; for det er Gud som arbejder i dig, både at ville og gøre Hans gode behag.” (Filipperne 2,12.13). Det er hos dig, bror, hos dig; ikke hos nogen anden. Du skal have en personlig erfaring. Så vil du glæde dig over dig selv, og ikke for andre. — MS 116, 1898. ret

(427)  Hvert menneskesind har sin særlige styrke – Jeg smertes ved at se hvor lidt værdi de mennesker tillægges, som Herren har brugt og som Han vil bruge. Gud forbyde at ethvert menneskesind skal følge i et andet menneskesinds kanal. Et menneskes sind kan ophøjes af nogle til en overmådelig grad, men ethvert menneskesind har sin særlige svaghed og sin særlige styrke. Et menneskesind vil dække et andet menneskes mangler. Men hvis alle arbejder i én spænde og får opmuntring til at se, ikke på mennesker som kender deres pligt, men på Gud, vil de udvikle sig under Helligåndens vejledning, og vil arbejde i enhed med deres brødre. Én vil dække den andens mangel. — Brev 50, 1897. ret

(427)  Ikke forme andre menneskesind — Gud har givet ethvert menneske et personligt ansvar: ”Arbejd på din egen frelse med frygt og bæven.” Mennesket skal ikke udvirke et andet menneskes frelse. Han skal ikke være en afskrift af noget andet menneskes sind. Han pålægges at handle efter det han kan efter de evner som Gud har givet ham. Intet menneske, uanset hans erfaring, uanset hans position, skal mærke at han udretter et forunderligt arbejde når han (428) former og danner et menneskevæsens sind efter sit eget sind og lærer ham at udsige de følelser han måtte udtrykke. Dette er blevet gjort igen og igen til skade for menneskevæsener. — MS 116, 1898. ret

(428)  Ikke være andres skygge [Se kapitel 29, “Afhængighed og uafhængighed.”] — Oh, hvor meget har medarbejderne ikke brug for Jesu ånd til at forandre og forme dem som leret formes i pottemagerens hænder! Når de har denne ånd, vil der ikke være en uoverensstemmelse imellem dem; ingen vil være så snæversynede at alt skal gøres på hans måde, efter hans idéer; vil der ikke være uharmoniske følelser mellem ham og hans broder i arbejdet, som ikke kommer op til hans standard. Herren ønsker ikke at nogen af Hans børn skal være skygger for andre; men han vil have at enhver skal være sit eget enkle selv, forfinet, helliggjort og forædlet ved at efterligne det store Forbilledes liv og karakter. Den snævre indelukkede, og bortlukkede ånd som holder alt inden for ens eget selvs rækkevidde har været en forbandelse for Guds sag og vil altid være det der, hvor det får lov at være. — The Review and Herald, 13. april, 1886. ret

(428)  Ingen skal drukne hans tankesæt — Gud lader ethvert menneske udøve sin egen individualitet. Han ønsker ikke at drukne sit sind i andre menneskers sind. Dem som ønsker at blive forvandlet i sind og karakter skal ikke se på mennesker, men på det guddommelige Eksempel. Gud giver indbydelsen: “Lad det samme sind være i jer, som også var i Kristus Jesus.” Ved omvendelse og forvandling modtager mennesker Kristi sind. Enhver skal stå frem for Gud, med en personlig tro, en personlig erfaring, så han selv ved at Kristus, herlighedens håb, er formet inden i. Skulle vi efterligne et menneskes eksempel – endog dem vi kunne betragte som næsten fuldkomne i karakter – ville være at sætte vor lid til et mangelfuld menneske, et som er (429) ude af stand til at give et komma eller en tøddel af fuldkommenhed. — The Signs of the Times, 3. september, 1902. ret

(429)  Regler for stærke personligheder — Det er godt for bror og søster _____ og bror og søster _____ har stærke personligheder. Enhver skal fastholde sin personlighed. Enhver skal bevare en personlighed som ikke vil underlægges en andens personlighed. Intet menneske skal være skygge efter et andet menneske. Guds tjenere skal arbejde sammen i enhed der blander sindelag med sindelag. – Brev 44, 1903. ret

(429)  Individuelle mål — Intet menneske kan vokse op til et andet menneskets fulde statur. Enhver må nå sit eget individuelle mål for sig selv. Enhver skal vokse op under Guds ledelse. — MS 116, 1898. ret

(429)  Intet andet menneske kan dele det indre liv. — Set fra et menneske­ligt standpunkt er livet for os alle en ukendt vej. Det er en vej, hvor vi hver for sig vandrer alene med hensyn til vore dybere erfaringer. Intet andet menneske kan helt trænge ind i vore inderste tanker. Når det lille barn begiver sig ud på denne rejse, hvor det før eller senere selv må vælge sin retning, selv må afgøre livets evige problemet, hvor bør man så ikke alvorligt bestræbe sig for at vække dets tillid til den sikre vejle­der og hjælper! — Uddannelse, 255 (1903). ret

(429)  Karakter er personligt — Karakter er noget personligt. Vi har hver især et arbejde at gøre for tid og evighed. Gud afskyer ligegyldighed over for karakterdannelse. — Brev 223, 1903. ret

(429)  Erkende menneskets rettigheder —En af de allerhøjeste ting i disse principper [erkendelse af personlige ansvar] findes i erkendelsen af menneskets ret til sig selv, til at styre sit eget sind, til at forvalte sine talenter, retten til at modtage og videregive frugten af sit eget arbejde. Styrke og kraft vil kun være på vore institutioner når mennesker ser disse principper i deres tilknytning til deres medmennesker, - kun i deres handlemåde giver de agt på Guds ords undervisning. — Vidnesbyrd for menigheden 7:180 (1902). ret

(430)  Afhængig af Kristus — Enhver sjæl har en individualitet. Enhver sjæl må hver time leve i fællesskab med Kristus; for han siger: ”Uden mig skal I intet gøre” (Joh. 15,5). Hans principper skal være vore principper; for disse principper er den evige sandhed, proklameret i retfærdighed, godhed, barmhjertighed og kærlighed. — Brev 21, 1901. ret

(430)  Individualiteten i kristen erfaring skal bevares — Lær enhver sjæl at læne sig tungt op ad den uendelige krafts arm. Der er en individualitet i kristen erfaring som må bevares i ethvert menneske, og ansvaret kan ikke fjernes fra nogen sjæl. Enhver har sine egne kampe at kæmpe, sin egen kristenerfaring at vinde, uafhængig af nogen andre sjæle; og Gud har lektier for enhver at vinde for sig selv, som ingen andre kan vinde for ham. — MS 6, 1889. ret

næste kapitel