Sind, karakter og personlighed kapitel 46. Fra side 431ren side   tilbage

Kap 46 - Menneskelige relationer

(431)  [Se kapitel 68, “Sociale relationer.”]
(431) Loven for gensidig afhængighed — Vi er alle sammen celler i menneskehedens store organisme, og alt det, vi gør for at hjælpe andre, vil blive til velsignelse for os selv. Vi er alle sammen afhængige af hinanden. Denne lov gælder for alle samfundsklasser. — Patriarker og Profeter, 534, 535 (1890). ret

(431)  Menneskevæsener gøres nødvendige for hinanden — I Herrens plan er menneskevæsener gjort nødvendige for hinanden. Hvis alle vil gøre deres yderste for at hjælpe dem som behøver deres hjælp, kan deres uselviske forståelse og kærlighed, hvilket velsignet arbejde det er, blive gjort. Gud har betroet enhver talenter. Disse talenter skal vi bruge for at hjælpe hinanden med at vandre på den trange sti. I dette arbejde er enhver knyttet til hinanden, og alle er forenet med Kristus. Ved denne uselviske tjeneste skal vi udnytte og forøge vore talent.—Brev 115, 1903. (HC 182.) ret

(431)  Hjælpe andre til at hjælpe sig — Mange er i mørke. De har mistet deres menneskelighed. De ved ikke hvilken vej de skal gå. Lad de forvirrede ransage andre, som er i forviklinger og sige håbefulde og (432) opmuntrende ord til dem. Når de begynder på dette, vil himlens lys åbenbare den sti for dem som de skal følge. Ved deres trøstende ord for de forpinte, vil de hjælpes ud af deres vanskeligheder. Glæden tager den plads hvor bedrøvelse og tungsind har været. Hjertet fyldes med Guds ånd, gløder og varmer ethvert medmenneske. Enhver af disse, er ikke længere i mørke, for hans “mørke” er “som middagen — MS 116, 1902. (4bc 1151.) ret

(432)  Vor fortsættende indflydelse — Vi nærer det højtideligste forhold til hinanden. Vor indflydelse er altid enten for eller imod sjæles frelse. Enten samler vi med Kristus, eller også spreder vi. Vi bør vandre ydmygt, og gøre lige stier, så vi ikke vender andre bort fra den rette vej. Vi må bevare den strengeste renhed i tanke, ord og handling. Lad os huske, at lyset fra Guds åsyn finder vore hemmelige synder. Satan vækker forkerte tanker og følelser, selv hos de bedste, men hvis de ikke næres, hvis de tilbagevises som usømmelige, bliver sjælen ikke besmittet af synd, og andre mennesker vil ikke tage skade af deres indflydelse. Oh, måtte vi blive en duft af liv til liv for vore medmennesker!— Review and Herald, 27. marts, 1888. ret

(432)  Indflydelsens vidtrækkende indflydelse — Før dommen kan vi aldrig vide hvilken slags indflydelse har været til det ulogiske, ufornuftige og uværdige menneske. Hvis der har været en provokation eller ulovlighed fra deres side, behandler du dem som om du var et uskyldigt menneske, endog føler du med dem for at vise særlig venlighed, så har du handlet som en kristen; og de bliver overrasket og til samme, og ser deres handlemåde som meningsløs på en mere klar måde, end hvis du klart havde tilkendegivet deres dårlige handlinger for at irettesætte. — Brev 20, 1892. (.) ret

(433)   (433) Uhøflighed og følgerne deraf — De gode kvaliteter som mange har er skjulte, og i stedet for at tiltrække sjæle til Kristus afviser de dem. Hvis disse personer kunne se indflydelsen af deres uvenlige måde og udtryk over for ikke-troende og hvor anstødelig er en sådan opførsel i Guds øjne, ville de reformere deres vaner, for en mangel på belevenhed er en af de største anstødsstenen for syndere. Selviske, beklagende og vrantne kristne spærrer vejen så at syndere ikke kan nærme sig Kristus. — The Review and Herald, 1. september, 1885. (HC 229.) ret

(433)  Vær elskværdige — Lad Kristus kunne ses I alt hvad du foretager dig. Lad alle se at du er Jesu Kristi levende breve. . . . Vær elskværdige. Lad jeres liv vinde alles hjerter som du kommer i kontakt med. Der gøres for lidt for øjeblikket for at gøre sandheden tiltrækkende for andre. — MS 6, 1889. ret

(433)  Enhver handling en indflydelse — Ethvert ord du siger, enhver handling du udfører, har en indflydelse for godt eller ondt på dem som du omgås; og, oh! hvor er det nødvendigt at du har Kristus boende i dit hjerte I tro, at dine ord kan være livets ord, og dine gerninger, kærlighedens gerninger. —The Review and Herald, 12. juni, 1888. ret

(433)  Ansvarlig for eens indflydelse — Gud drager een til ansvar for den indflydelse som omgiver hans sjæl, på hans bekostning, og på andres bekostning. Han kalder unge mænd og unge kvinder til at være ganske beherskede og samvittighedsfulde i at bruge deres sinds og legemes kræfter. Deres evner kan kun udvikles ved ihærdig brug og klog anvendelse af deres kræfter til Guds ære og til deres medmenneskers bedste. — Brev 145, 1897. ret

(433)  Omgivet af troens atmosfære — For os er det af største vigtighed at vi omgiver sjælen med troens atmosfære. Hver dag afgør vi vor (434) egen evige skæbne i harmoni med den atmosfære der omgiver sjælen. Vi er hver i sær ansvarlig for den indflydelse vi udøver, og følgerne er at vi ikke ser resultaterne af vore ord og handlinger. ret

(434)  Hvis Gud ville have reddet Sodoma for ti retfærdige personers skyld, hvad vil så være indflydelse for godt som er følgen af Guds folks trofasthed, hvis nogen som bekender Kristi navn også var iklædt Hans retfærdighed? ret

(434)  Hvis Gud fortæller den som forbliver og vælger garvere Simons erhverv og går direkte til høvedsmanden, hvor han finder ham boende ved kysten, Han også kender os ved navn, ved at det er vort erhverv eller forretning, hvor vi lever, og hvad vore erfaringer er. Han ved om vi rydder Kongens vej for al skrammel og forhindringer, så at han kan vinke vore sjæle fremad og opad, eller om vi fylder stien med skrammel og blokerer vor egen vej, og sætter anstødsstene på synderes vej og forhindrer frelsen af de dyrebare sjæle som Kristus døde for. — Udateret MS 23. ret

(434)  Ha’ med forskellige temperamenter at gøre — Herren ønsker at vi skal være helliggjorte. Vi skal indfinde os med at folk har forskellige temperamenter, og vi bør være i en position hvor vi ved hvordan vi behandler mennesker. Vi må spørge Kristus om at give os ord at tale, som vil være til en velsignelse. Og når vi således forsøger at hjælpe andre, velsignes vi selv. — MS 41, 1908. ret

(434)  Et meget vigtigt arbejde — Denne opgave [at rette de fejlende] er den mest ømtålelige og vanskelige, der nogen sinde er blevet mennesker betroet. Den kræver den største taktfølelse og den fineste følsomhed, kendskab til menneskenaturen og en gudgiven tro og en tålmodighed, der er villig til at arbejde, våge og vente. Intet kan være af større betydning end denne opgave. — Uddannelse, 292 (1903). ret

(435)   (435) Et krævende arbejde at have med mennesker at gøre — Det er en meget vanskelig ting at have menneskers sind at gøre. Du kan stå stift op, og aldrig blødgøre deres hjerter; eller du kan komme tæt på den forpinte sjæl og med et hjerte fuld af kærlighed lede ham bort fra fjendens slagmark, ikke drive ham der og efterlade ham der at blive mål for Satans fristelser. — Brev 102, 1897. ret

(435)  Enhver har sine prøvelser — Vi kan ikke helt forhindre at være en forhindring for andre. Enhver har sin egne særlige fristelser og prøvelser, og vi skal stå i en position hvor vi kan hjælpe og styrke den fristede. Vi skal opmuntre, og om muligt, opløfte dem som er svage i troen. Ved at tale om Guds løfter, kan vi nogle gange fjerne depression fra deres tanker som er i trængsel og vanskelighed. — MS 41, 1908. ret

(435)  Råd til en hustru om personligt forhold — Jeg er instrueret af Herren til at sige til dig: ”Kæmp for at komme ind gennem den snævre port; for jeg siger jer: Mange skal stræbe efter at komme ind, men de vil ikke kunne.” (Luk. 13,24). Herren beder dig holde sig tæt til Ham. Tal sådan som han vil tale, og gør det han vil gøre. Lad ingen fordømme dit sind og tal ikke uklogt. Hold din egen sjæl ren og klar og dine tanker ophøjet og helligede. Ros og ophøj ikke mennesker så de lider skade, ikke så overilede at de fordømmes som du mener ikke handler klogt. Lad alle se at du elsker Jesus og stoler på Ham. Giv din mand og dine troende og ikke-troende venner bevis for at du ønsker at de skal se sandhedens skønhed. Men vis ikke den smertelige, og bekymrende iver, som ofte ødelægger et godt arbejde. — Brev 145, 1900. ret

(435)  Kristen forståelse — Dem som får det meste ud af deres rettigheder og anledninger vil i bibelsk forstand, være talentfulde og uddannede mænd; ikke blot lærte mænd, men uddannede i sind, i måder, i optræden. De vil være forfinede, ømhjertede, medynkende og hengivne. Dette, (436) som Herren har vist mig, er hvad Han forlanger af Sit folk. Gud har givet os kraft til at blive brugt, til at udvikles og styrkes ved uddannelse. Vi bør være fornuftige og reflektere, omhyggeligt danne en relation mellem årsag og virkning. Når dette praktiseres, vil det fra manges side være større eftertænksomhed og omhu i deres ord og handlinger, så de til fulde kan besvare Guds hensigt i deres skabelse. — MS 59, 1897. ret

(436)  Åbenhjertighed opmuntrer til tillid (råd til en læge) — Hvis der var langt mere åbenhed og mindre tavshed, hvis der opmuntres til broderlig tillid, hvis der var langt mindre af selvet og mere af Kristi ånd, hvis du ville få en levende tro på Gud, ville den sky som Satan nu lægger over sindets atmosfære blive skåret bort. — Brev 97, 1898. ret

(436)  Reformatorere, ikke blind tro. — Det mål der må være for øje, er at I er reformatorer og ikke fanatikere. Udvis ikke foragtelig smålighed i jeres omgang med ikke-troende. Stopper I op og prutter over et lille beløb, vil I til sidst miste et meget større beløb. De vil sige: "Den mand er en bedrager; han ville snyde jer for jeres rettigheder, hvis han kunne, så vær på vagt når I handler med ham". ret

(436)  Men hvis en smule af jeres gevinst kommer til andres fordel når I handler, så vil andre handle lige så gavmildt med jer. Smålighed avler smålighed, gerrighed avler gerrighed. Dem som handler sådan, ser ikke hvor foragteligt det ser ud for andre; især for dem, der ikke er af vor tro; og sandhedens dyrebare sag bærer mærket af denne defekt. - Brev 14, 1887. (Evangelisering, 90, 91.) ret

(436)  Vær ligefrem — Uanset hvor vi er, skal vi i al vor optræden være fuldstændig fremadrettede. Vi kan ikke bryde en af Guds bud for verdslig vindings skyld. Hvem er vi? Kristus sagde til sine disciple: ”I er jordens salt, men hvis saltet har (437) mistet sin smag, hvorved skal det saltes? Det duer derfor ikke til noget, men til at blive kastet ud, og blive trådt under fode af mennesker.” — MS 50, 1904. ret

(437)  Ærlighed er nødvendigt. — I alle livets detaljer skal den strengeste ærlighed fastholdes. Dette er ikke de principper som hersker i vor verden, for Satan — bedrageren, løgneren, og modstanderen — er mesteren, og hans undersåtter følger ham og udvirker hans fortsæt. Men kristne tjener under en anden Mester, og deres handlinger må udvirkes i Gud, uanset al den selviske vinding. ret

(437)  Afviges den fuldstændige ærlighed i forretningsanliggender kan virke som en lille ting i nogles øjne, men sådan så vor Frelser ikke på det. Hans ord er på nogle ord klare og udtrykkelige: ”Han som er trofast i det små er også trofast i meget” (Luk. 16,10). Et menneske som vil overgå sin næste i lille skala vil overgå i stor skala hvis fristelsen kommer over ham. En falsk fremstilling i små ting er ligeså uærligt i Guds øjne, som falskneri er i store sager. ret

(437)  I den kristne verden i dag, praktiseres bedrageri i frygteligt omfang. Guds lovlydige folk bør vise at de er hævet over disse ting. De uærlige metoder som ødelægger menneskers behandling af medmennesker, bør aldrig praktiseres af en som bekender at tro den nærværende sandhed. Guds folk gør megen skade mod sandheden når renheden forlades på mindste måde. ret

(437)  Et menneske kan ikke have et behageligt ydre, han kan være mangelfuld i mange henseender, men hvis han har et omdømme for ligefrem ærlighed, vil han blive respekteret. Streng renhed dækker over mange anstødelige karaktertræk. Et menneske som holder vedholdende fast ved sandheden, vil vinde alles tillid. Hans brødre i troen vil ikke blot stole på ham, men ikke-troende vil tvinges til at anerkende ham som et ærværdigt menneske. — Brev 3, 1878. ret

(437)  Ubøjelig renhed som rent guld — Guds tjenere er forpligtet til at være mere eller mindre knyttet til (438) verden ved forretningsanliggender, men de bør købe og sælge med erkendelse af at Guds øjne er på dem. Ingen falske vægtskåle og bedragede vægte skal bruges, for dette er en forhånelse med Herren. I ethvert forretningsanliggende vil en kristen være lige hvad han ønsker hans brødre skal tro om ham. Hans handlemåde vejledes af underlæggende principper. Han smeder ikke rænker, derfor har han intet at skjule, intet at dække over. ret

(438)  Han kan kritiseres, han kan prøves, men hans ubøjelige renhed vil skinne frem som rent guld. Han er en velsignelse for alle som er i forbindelse med ham, for hans ord er troværdige. Han er et menneske som ikke vil udnytte sin næste. Han er en ven og en velgører for alle, og sine medmennesker at sætte lid til hans råd. Bruger han medarbejdere til at indsamle sin høst? Deres hårdttjente penge skal ikke holdes tilbage på grund af bedrageri. Har han penge til det han ikke bruger lige nu? Han lindrer sin mindre bemidlede broder. Han forsøger ikke at lægge til sit eget land, eller fylde sin lomme ved at udnytte de forpinte forhold som hans næste har givet. Hans formål er at hjælpe og velsigne sin næste. ret

(438)  En rigtig ærlig mand vil aldrig udnytte svaghed eller inhabilitet, for at opfylde sin egen tegnebog. Han accepterer et rimeligt beløb for det som han sælger. Hvis der er mangler i det der sælges, fortæller han det og siger han det ærligt til sin bror eller sin næste, og derved kan han modarbejde sine egen pengeærgærighed.—Brev 3, 1878. ret

(438)  Forstå menneskene — Den, som søger at forvandle menneskeheden, må selv have forståelse af menneskeheden. Kun gennem medfølelse, tro og kærlighed kan man nå ud til mennesker og virke højnende på dem. Her åbenbarer Kristus sig som den største lærer. Af alle dem, der har levet på jorden, er han den eneste, der har fuldkommen forståelse af menneskesjælen. — Uddannelse, 78 (1903). ret

(438)  Det er en videnskab at behandle dem som virke særligt svage. Hvis vi vil lære andre, må vi selv først lære af Kristus. Vi behøver et bredt udsyn, så vi (439) kan gøre et sandt lægemissionsarbejde og vise taktfølelse i omgang med menneskers sind. ret

(439)  Dem som virkelig har brug for den mindste hjælp har ret til at få hele vor opmærksomhed. Men vi må udvise særlig visdom i omgang med dem som virker ubetænksomme og tankeløse. Nogle forstår ikke helligheden i Guds arbejde. De med de små evner, ubetænksomheden, og endog mageligheden, kræver særlig omhyggelig og bønnelig overvejelse. Vi må udvise taktfølelse når vi har at gøre med dem der virker uvidende og borte fra vejen. Ved at anstrenge sig vedholdende for deres skyld, må vi hjælpe dem til at blive nyttige i Herrens arbejde. De vil hurtigt kunne reagere på en tålmodig, øm og elskelig interesse. ret

(439)  Vi skal samarbejde med Herren Jesus med at genoprette den uduelige og fejlende i forstand og renhed. Dette arbejde har den samme vigtighed som evangelie-forkyndelsens arbejde. Gud kalder os til at fastholde en utrættelig og tålmodig interesse for deres frelse, som behøver den guddommelige polering. — Brev 113, 1905. (.) ret

(439)  Diskuter ikke klagepunkter — “Salige er dem der stifter fred; for de skal kaldes Guds børn.” Hvem kalder dem dette? Alle himmelske intelligensvæsener. Anspor ingen fristet sjæl til at fortælle dig en bror eller en vens sorger. Fortæl dem at du ikke ønsker at høre deres kritiske ord og onde tale, fordi din Rådgiver har fortalt dig i Hans Ord at hvis du ophører med at opirre strid og bliver en fredsstifter, vil du være velsignet. Fortæl dem at det er den velsignelse som du længes efter. ret

(439)  For Kristi skyld, - tal eller tænk ikke ondt. Måtte Herren hjælpe os ikke kun med at læse Bibelen, men med at praktisere dens læresætninger. Den menneskeagent som er trofast i hans arbejde, som forener venlighed med hans kraft, retfærdighed med hans kærlighed, skaber glæde iblandt himmelske intelligentvæsener, og forherliger Gud. Lad os stræbe alvorligt efter at være gode og gøre godt, og vi vil modtage livets krone som ikke visner bort. —MS 116, 1898. ret

(440)  (440) Arbejde for og med andre — Når lyset trænger ind i sjælen, så vil de, der synes at være de meste forfaldne til synd, undertiden blive arbejdere, der virker med held netop for sådanne syndere, som de selv engang var. Ved troen på Kristus vil nogle kunne udføre et stort arbejde og betro ansvar i virksomheden for sjælens frelse. De ser, hvor deres svaghed ligger, og forstår, hvor fordærvet deres egen natur er. De ved, hvilken magt synd og onde vaner har. De ser deres udygtighed til at vinde sejr uden Kristi bistand, og deres stadige råb er: "Jeg kaster min hjælpeløse sjæl i dine arme!”— I den store Læges fodspor, 182 (1905). ret

(440)  Behandle andre blidt — Lad os ikke prøve at arbejde for os selv eller andre, men lad os bero på Helligånden. Behandel menneskevæsener venligt. Smelt din vej med åndelighed og ømhed ind i de overbeviste hjerter. Lad dine ord dyppes i himmelsk olie fra de to olivengrene. Vi behøver at få tømt den gyldne olie i beredte kar, så det viderebringes dem som søger efter sandheden. Husk altid på at det ”ikke er ved magt eller styrke, men ved min Ånd, siger den herre Herre.” — Brev 200, 1899. ret

næste kapitel