Kap. 5 - Det fanatiske tankesind

(38)  [Note: Webster definerer fanatisme som "overdreven entusiasme" eller kritikløs iver." - Udgiverne.] ret

(38)  Fanatikere og fanatisme vil presse sig ind. - Vi lever i en tid hvor alle afskygninger af fanatisme vil presse sig vej blandt troende og ikke troende. Satan vil komme ind, sige hykleriske løgne. Alt som han kan finde på at bedrage mænd og kvinder med, vil komme frem. - Brev 121, 1901. (MM 114.) ret

(38)  Hvordan Satan gør det. - I vor erfaring har vi fundet ud af, at hvis Satan ikke kan holde sjæle i bundet i ligegyldighedens is, vil han forsøge at skubbe dem ind i fanatismens ild. Når Herrens ånd kommer ind blandt hans folk, griber fjenden en anledning til at virke også, forsøge at forme Guds arbejde ved forskellige menneskers særlige uhellige træk, som er knyttet til dette arbejde. Således er der altid fare for at der vil ske ukloge træk. Mange arbejder efter deres eget forgodtbefindende, et arbejde som Gud ikke har foranlediget. - Brev 34, 1889. (Det samme som vidnesbyrd 5 s. 644.) ret

(38)  Resultatet af at gemme på dårlige tilbøjeligheder. - Der er nogle, som ikke vil høre. Så længe de har valgt at (39) følge deres egen vej og deres egen visdom, lige så længe gemmer de på dårlige arveanlæg og opdyrket en karaktertendens, så de er blinde og ikke kan se så langt. Hos dem forvanskes principperne, falske standarter oprejses, der gøres prøver som ikke kan bære himlens signatur. . . . Nogle af disse mennesker praler sig af Herren som et folk, som gørende retfærdighed og ikke forlader deres Guds forordninger. - MS 138, 1902. ret

(39)  Berøvet en sund metal indstilling. - Dem der er kommet i Satans snare har endnu ikke kommet til en sund og metal indstilling. De er forvirrede, glade for sig selv og selvtilstrækkelige. Oh, med hvilken sorg ser Herren på dem og hører deres store svulmende ord i forfængelighed. De er blæst op i stolthed. Fjenden er overrasket over at det er så let at tage dem til fange. - Brev. 126, 1906. ret

(39)  Falske ydmyghed. - Der ses en meget rykvis og falsk ydmyghed iblandt bekendende kristne. Nogle har besluttet sig for at besejre selvet, sætte sig selv så lavt så muligt; men de prøver kun i deres egen styrke, og den næste bølge af ros eller smiger fører dem ud af syne. De er ikke villige til at underlægge sig helt under Gud, og han kan ikke arbejde igennem dem. ret

(39)  Tag ikke ære til dig selv. Arbejd ikke med et splittet sind, og forsøge at tjene Gud og selvet samtidig. Hold selvet ude af syne. Lad dine ord lede den trætte og byrdebetyngede til Jesus, den medlidende Frelser. Arbejd idet I ser ham, som er ved din højre hånd, parat til at give din styrke for tjeneste. Din eneste sikkerhed er total afhængighed af Kristus. - RH, 11. maj, 1897. ret

(39)  For meget ud af en følelsesrus. - Nogle er ikke tilfredse med et møde, medmindre de oplever en bevæget og stemningsfyldt stund. Dette stræber de efter og oparbejder en følelsesmæssig spænding. Men virkningen af sådanne møder er ikke gavnlig. Når den glade følelsesstemning er overstået, synker de dybere ned, end de var før mødet, fordi deres (40) glæde ikke kom fra den rette kilde. De gavnligste møder til åndelig fremgang er sådanne, som kendetegnes ved højtidelighed og dyb hjerteransagelse, idet enhver søger at lære sig selv at kende og alvorligt og i dyb ydmyghed søger at lære af Kristus. - Vidnesbyrd bd. 1. 412 (1864). ret

(40)  Besynderlige øvelser. - Med en sådan fanatisme som vi på det sidste har haft i blandt os i Californien, specielt med kropsøvelser og påberåbt kraft til djævleuddrivelse, forsøger Satan at, om muligt, bedrage de udvalgte. Disse personer, der hævder at have et særligt budskab til vort folk, vil anklage den ene og anden for at have en ond ånd. Efter at have bedt med dem, vil de erklære at djævelen er drevet ud. Resultatet af deres arbejde bevidner sin karakter. Jeg er pålagt at sige til vore folk at Herren ikke var i disse fremmede øvelser, men at en sådan opvisning vil bedrage sjæle til deres ruin, medmindre de advares, og bibelsandheden vil blive bevaret. - Brev 12, 1909. ret

(40)  Naturligt stridslystne. - Nogle er naturligt stridslystne. De har ingen bekymring for, om de er enige med deres brødre eller ej. De vil hellere gå ind i en stridighed, vil hellere kæmpe for deres særlige ideer; men dette burde de lægge til side, for det udvikler ikke kristne nådegaver. Arbejd med al din kraft for at besvare Kristi bøn, at hans disciple må være ét, ligesom han er ét med Faderen. Ikke en sjæl blandt os er sikker, hvis vi ikke dagligt lærer af Kristi sagtmodighed og ydmyghed. ret

(40)  I dit arbejde må du ikke være diktatorisk, vær ikke streng, vær ikke modstander. Forkynd Kristi kærlighed, og dette vil smerte og underlægge hjerterne. Forsøg at være et sind og en dømmekraft med jeres brødre og sig de samme ting. Denne tale om splittelse, fordi alle ikke har samme tanker, som gør dem selv til samme sind, er ikke Guds værk men fjendens. Sig den enkle sandhed, som I er enige om. Tal i enhed; bliv ikke snæversynede (41) og indbildsk; lad jeres tanker være brede. - MS 111, 1894. ret

(41)  Følge en selvbestaltet standard. - Mange, mange stoler på deres egen retfærdighed. De sætter en standard for sig selv, og underlægger sig ikke Kristi vilje og lader Ham iklæde dem med Hans retfærdighedsklædning. De former karaktertrækkene efter deres egen vilje og behag. Satan er fornøjet med deres religion. De viser ikke Kristi fuldkomne retfærdighedskarakter. De selv er bedraget, de bedrager andre. Gud har ikke accepteret dem. De dømmes for at lede andre sjæle på falske stier. Til sidst vil de få deres løn, sammen med den store bedrager - Satan. - MS 138, 1902. ret

(41)  En fanatikers reaktion. - For nogle få år siden kom en mand ved navn N, fra Red Bluff i Californien til mig for bringe sit budskab. . . . Han mente at Gud havde givet de ledende medarbejdere og givet ham budskabet. Jeg forsøgte at vise ham, at han var gået fejl. . . . Da vi fortalte ham vore begrundelser og bragte sagen frem for ham, at han var faret vild, var en stor kraft kommet over ham, og han gav visselig et højt råb. . . . . Vi havde mange problemer med ham, hans sind kom ud af balance, og han skulle placeres på en sindssygeanstalt. - Brev 16, 1893. (2SM 64.) ret

(41)  Hvordan tager man de fanatiske. - Gud kalder på Sine tjenere til at studere Hans sind og vilje. Når mennesker så kommer med deres påfaldende opdigtede teorier, så gå ikke i diskussion med dem, men fasthold det som du ved. "Der står skrevet" skal være dit våben. Der er mennesker som vil prøve at spinde deres finmaskede net af falske teorier. Tak Gud, at der også er dem som har lært af Ham og som ved hvad sandhed er. - Brev 191, 1905. ret

(41)  Pas på vendinger og standpunkter. - Dette er en tid hvor vi behøver at være meget på vagt, og passe nøje på (42) karakteren i det arbejde der gøres. Nogle vil forsøge at bringe falske teorier ind og vil komme med falske budskaber. Satan vil oprøre menneskenes tanker til at skabe fanatisme i vore rækker. Vi har set noget af dette i år 1908. Herren ønsker at Hans folk skal handle forsigtigt, passe på de vendinger der kommer og endog standpunkterne. Satan vil bruge mærkelige standpunkter og en mærkelig røst, for at skabe oprør og arbejde på at menneskes tanker bliver bedraget. - Brev 12, 1909. ret

(42)  Undgå menneskers påfundne tests. - Nye og fremmede ting vil hele tiden komme frem for at lede Guds folk til falsk sindsbevægelse, religiøse vækkelser og nyfigne udviklinger; men vort folk bør ikke underkaste sig noget menneskelig påfund som vil skabe stridigheder på nogen måde. - MS 167, 1897. ret

(42)  Tag dig i agt for "nyt", "forunderligt," såkaldt større lys. - Min sjæl er meget bebyrdet, for jeg ved hvad ligger foran os. Ethvert tænkeligt bedrag vil komme over dem, som ikke har en daglig og levende forbindelse med Gud. Satans engle er kloge til at gøre ondt, og de vil skabe det som nogle vil hævde at være større lys, og vil proklamere det som nyt og forunderligt; alligevel kan budskabet i nogle henseender være sandhed, det vil blandes med menneskers påfund og vil lære til doktrinet menneskers bud. Hvis der nogensinde var et tidspunkt hvor vi virkelig alvorligt skulle våge og bede, så er det nu. ret

(42)  Mange tilsyneladende gode ting må overvejes omhyggeligt i megen bøn; for de er fjendens falske bedrag der leder sjæle på en sti, der ligger tæt op ad sandhedens sti, der knapt nok vil kunne ses forskel fra den. Men troens øje kan se at den divergerer, næsten umærkbart, fra den rette sti. Først ser den tydelig rigtig ud, men efter en stund, vil den ses helt anderledes, fra den vej som fører til hellighed og himlen. Mine brødre, jeg advarer jer at gøre lige stier for jeres fødder, for at den halte ikke vendes bort fra vejen. - MS 82, 1894. ret

(43)  (43) Fanatisme er vanskelig at undertrykke. - Når en fanatisk bølge en gang er startet, og ikke bremses, er den svær at undertrykke, ligesom en ild som har fået grib i en bygning. Dem som har gået ind og støttet denne fanatisme [helligt kød] var det bedre at blive involveret i sekulariseret arbejde, for ved deres ulogiske handlemåde vanærer de Herren og bringer Hans folk i fare. Mange sådanne bevægelser vil rejse sig på dette tidspunkt hvor Herrens arbejde bør stå ophøjet, rent og ikke forfalsket med overtro og fabler. Vi behøver at være på vagt, og fastholde en tæt forbindelse med Kristus, så vi ikke bedrages af Satans påfund. - GCB, 23. apg., 1901. (2SM 35.) ret

(43)  Fint velorganiserede teorier der fylder sindet. - Satan arbejder på mange måder, så de mennesker som burde forkynde budskabet, optages af fine velorganiserede teorier, som vil se ud som store og betydningsfulde ting, nok til at fylde hele sindet; og når de tror de gør forunderlige fremskridt, forguder de nogle få ideer, og deres indflydelse skades og tæller kun lidt på Herrens side. ret

(43)  Lad enhver prædikant arbejde alvorligt på at vide hvad Kristi sindelag er. Der er dem som plukker ud fra Guds ord, og også fra Vidnesbyrdene, løsrevne afsnit eller sætninger som kan fortolkes til at passe til deres ideer, og de dvæler ved disse og bygger sig selv op i deres egne positioner, medens Gud ikke leder dem. Alt behager fjenden. Vi bør ikke unødigt tage en kurs som vil skabe fravigelser eller skabe uenighed. Vi bør ikke give indtryk af at hvis vore særlige ideer ikke følges, er det fordi prædikanter mangler forståelse. ret

(43)  I Kristi lektier er der meget som du kan tale om, og de mysterier som hverken du eller dine tilhørere kan forstå eller forklare, bør hellere forlades alene. Giv Herren Jesus Kristus Selv plads til at undervise; lad Ham ved Åndens indflydelse åbne (44) forståelsen for den forunderlige frelsesplan. - MS 111, 1894. ret

(44)  Vend bort fra den negative side (råd til en prædikant). - Hvis du kunne se følgerne af at altid være på den negative side, som du har gjort i årevis i større eller mindre grad, vil du bedre kunne forstå Frelserens ord, der står nedskrevet i Mattæus det attende kapitel. Disciplene kom til Jesus med spørgsmålet: "Hvem er mon den største i Himmeriget?" Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer!" (Mattæus18,1-7). ret

(44)  Min bror, kast al ond tænkning bort. Ydmyg jeres hjerte for Gud. Så vil dine øjne åbnes, du vil ikke længere stå på den negative side. "Men hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold." (Mattæus 18,8). Skær dine mangelfulde egenskaber bort, uanset hvor smerteligt det er for menneskenaturen, må dette gøres. "Og hvis dit øje" - der er så skarpt at det kan se noget at kritisere og modsætte sig - hvis dette "forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig! det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i helvedes ild med begge øjne i behold." (vers 9). - Brev 93, 1901. ret

(44)  Tro overvinder negativitet. - Vi får succes, hvis vi går frem i tro, besluttet på at gøre Guds arbejde (45) ihærdigt. Vi må ikke lade os selv forhindre af mennesker, som elsker at stå på den negative side, vise meget lille tro. Guds missionsarbejde skal føres af mennesker, med megen tro og vokser stadig i kraft og virkningsfuldhed. - Brev 233, 1904. ret

(45)  Faren ved individuel uafhængighed. - Der har indenfor menigheden altid været nogle, som stadig higer efter individuel uafhængighed. De synes ikke at kunne forstå, at åndelig uafhængighed er tilbøjelig til at få det menneskelige redskab til at stole for meget på sig selv og have for megen tillid til sin egen dømmekraft i stedet for at respektere sine brødres råd og højagte deres bedømmelse, særlig deres, som sidder inde med de embeder, Gud har bestemt til at være de ledende blandt hans folk. Gud har tildelt sin menighed en særlig myndighed og magt, som ingen har ret til at ringeagte eller lade hånt om; thi den, som gør dette, ringeagter Guds røst. -Mesterens efterfølgere 90 (1911). ret

(45)  Fred findes ved at værne om sagtmodighed. - Sjælen finder kun hvile ved at værne om hjertets sagtmodighed og ydmyghed. Kristi fred findes aldrig der hvor selviskheden regerer. Sjælen kan ikke vokse i nåden, når den er selvcentreet og stolt. Jesus påtog sig den position, som mennesker må påtage sig, for at Kristi fred kan blive i hjertet. Dem som har ofret sig selv til Kristus, for at blive Hans disciple må fornægte sig selv dagligt, må opløfte korset og følge i Jesu fodspor. De må gå hvor Hans eksempel leder vejen. - Brev 28, 1888. ret

(45)  Dyden ved kristen venlighed. - Paulus bevarede sin venlighed, selvom han var klippefast på principperne. Han var nidkær for de livsvigtige pointer og var ikke hensynsløs over for det passende social-livs gaver og finhed. Gudsmennesket absorberede ikke menneskehedens menneske. - Brev 25, 1870. (HC 236.) ret

(45)  Nogle personer taler på en hård og uvenlig måde der sårer andres følelser, og så retfærdiggør de (46) sig selv ved at sige: "Det er min måde; jeg siger altid hvad jeg tænker"; og de ophøjer dette onde karaktertræk som en dydighed. Deres uvenlige optræden bør irettesættes fast. - RH, 1. sept., 1885. (HC 229.) ret

(46)  Ophavsmanden kaldes til at klare alle faser af fanatisme. - I 1844 skulle vi klare fanatisme af alle slags, men ordene kom altid til mig: En stor bølge af ophidselse er til skade for arbejdet. Hold dine fødder i Kristi fodspor. Jeg fik et budskab at klare i alle fanatismens faser. Jeg blev undervist til at vise folk, at under en bølge af spændinger sker der et besynderligt arbejde. Der er dem som benytter anledningen til at få noget overtro ind. Derved lukkes døren for at forkynde en sund lære. - Brev 17, 1902. ret

(46)  En forestående fare. - Idet enden nærmer sig, vil fjenden virke med al sin magt for at få sværmeri ind iblandt os. Det ville fryde ham at se syvendedags-adventisterne gå til sådanne yderligheder at verden ville stemple dem som en flok fanatikere. Det er blevet pålagt mig at advare prædikanter og menighedsmedlemmer mod denne fare. Vor opgave er at lære menneskene at bygge på en fast grundvold, at tage sit standpunkt på et tydeligt "Så siger Herren". -Ev. tj. 236 (1915). ret

(46)  Sindet kontrollerer en form for fanatisme. - Jeg har talt udtrykkeligt om den farlige videnskab, som siger at en person skal opgive sit sind, for at styre andre. Denne videnskab er djævelens egen. ret

(46)  Det er fanatismens karakter vi måtte klare i 1845. Den gang vidste jeg ikke hvad det betød, men jeg blev kaldet til at frembære det tydeligste vidnesbyrd imod alt af den slags. - Brev 130 1/2, 1901. ret

(46)  Værn om et upartisk og optimistisk udsyn. - Der er ingen grund for os at fæstne vore øjne på vildfarelsen, og såre og beklage sig, og miste dyrebar tid og anledning på at (47) beklage andres fejl. . . . . Ville det ikke være bedre for Gud at tage et upartisk udsyn, og se hvor mange sjæle tjener Gud, modstår fristelse, forherliger og ærer Ham, med deres bemidlede og intellektuelle talenter? Vil det ikke være bedre at se på Guds forunderlige mirakelvirkende kraft, når stakkels og degenererede syndere forvandles, som har været så fuld af moralsk besmittelse, som bliver så forvandlet at de er Kristus lig i karakter?- Brev 63, 1893. (HC 248.) ret

næste kapitel