| Sind, karakter og personlighed kapitel 52. Fra side 482 | ren side tilbage |
(482) [Se appendiks A og appendiks B.] (482) Mange af de sygdomme, som menneskerne lider af, er følgerne af nedtrykthed eller tungsind.—I den store Læges fodspor, 245 (1905). ret (482) Fjernes depressionen fremskyndes helbredelsen — Eftersom Guds kærlighed er så stor og aldrig og aldrig svigter, bør de syge opmuntres til at forlade sig på ham og være ved godt mod. Ængstelse angående deres egen tilstand bringer svækkelse og sygdom. Hvis de vil hæve sig op over mismod og mørke, så har de større udsigt til at komme sig; thi "Herrens øjne er til dem,... der håber på hans miskundhed". (Sl. 33,18). — I den store Læges fodspor, 232 (1905). ret (482) Depression kommer af stærk ophøjelse — Nogle gemmer på en kold, nedslående tilbageholdenhed, et jernhårdt sind, der frastøder dem, i deres virkekreds. Denne ånd (483) er smitsom; den skaber en atmosfære, som får gode impulser og gode beslutninger til at visne bort; den kvæler den naturlige menneskelige forståelse, hjertelighed og kærlighed; og under dens indflydelse bliver folk tvunget og deres sociale og gode egenskaber ødelægges, fordi de ikke bruges. ret (483) Ikke blot den åndelige helse berøres, men den fysiske helse lider under dens unaturlige nedtrykning. Mørket og kulden af denne asociale atmosfære genspejles i ansigtsudtrykket. De velvillige og sympatiske menneskers ansigter vil skinne af den sande godheds lyst, medens dem, som ikke har gode tanker og uselviske motiver, udtrykker deres hjertegemte følelser i ansigterne. — Vidnesbyrd for menigheden 4:64 (1876). ret (483) Mental depression fra dårligt ventilerede lokaler — Følgevirkningerne af at være i et tæt og dårligt ventileret lokale er disse: Organismen bliver svag og usund, kredsløbet hæmmes, blodet bevæger sig trægt gennem organismen, fordi den ikke er renset og oplivet af himlens rene og styrkende luft. Sindet bliver nedtrykt og formørkede, når hele organismen er afkræftet; og feber og andre akutte sygdomme, kan lettere udvikles. — Vidnesbyrd for menigheden 1:702, 803 (1868). ret (483) Depression og tungsind er resultatet af utilstrækkelig ilt — Lungerne bør gives lejlighed til at virke så frit og uhindret som muligt. Derved udvikles deres ydeevne, hvorimod tryk eller sammensnøring svækker dem. Herfra stammer de uheldige følger af den, særlig hos stillesiddende personer så almindelige skik at side foroverbøjet under arbejdet. I denne stilling er det umuligt at ånde dybt. Overfladiske åndedræt bliver snart til vane og lungerne mister evnen til at udvide sig. . . ret (483) Dette medfører, at ilttilførelsen bliver utilstrækkelig. Blodet bevæger sig langsomt og trægt. De giftige affaldsstoffer, som skulle føres bort med udåndingsluften, holdes tilbage, og blodet bliver usundt. Dette indvirker ikke (484) alene på lungerne, men også på mave, lever og hjerne; huden bliver gusten, fordøjelsen svækkes, og hjertet påvirkes ugunstigt; hjernen omtåges, tankerne bliver forvirrede, tungsindighed indtræder, og hele organismen bliver slap og uvirksom og særlig modtagelig for sygdom. — I den store Læges fodspor, 272, 273 (1905). ret (484) God respiration beroliger nerverne — For at have godt blod må vi ånde rigtigt. Ved fulde, dybe åndedræt i frisk luft fyldes lungerne med ilt, blodet renses, det får en frisk farve og sendes som en livgivende strøm til alle dele af legemet. Et rigtigt åndedræt har en beroligende indvirkning på nerverne, det fremmer appetitten, befordrer fordøjelsen og fremkalder sund, opfriskende søvn. — I den store Læges fodspor, 272 (1905). ret (484) Vattersot og hjertesygdom ville hæmme Ellen G. White [Se På fast grunn 2:233-245, “Sjælsstyrke under lidelse.”] — I årevis er jeg blevet plaget med vattersot og sygdom i hjertet, som har gjort mig nedtrykt og nedbryder min tro og mit mod. — Vidnesbyrd for menigheden 1:185 (1859). ret (484) Lånt kraft fører til depression —Fordøjelsesorganerne bliver først svækket ved den umådeholdenhed, der er påbegyndt i hjemmet, og snart tilfredsstiller almindelig mad ikke længere appetitten. Usunde tilstande grundfæstes, og der kommer en stærk trang til mere stimulerende føde. Te og kaffe frembringer en øjeblikkelig virkning. Nervesystemet bliver stimuleret under påvirkning af disse giftstoffer, og i nogle tilfælde er det midlertidigt, som om forstanden kvikker op og fantasien bliver mere levende. Da disse stimulanser frembringer sådanne behagelige resultater, drager mange den slutning, at de virkelig behøver dem; men der kommer altid en reaktion. ret (485) (485) Nervesystemet har hentet kraften fra sine ressourcer, og den midlertidige opstrammende virkning efterfølges af en tilsvarende nedtrykthed. Den pludselighed, hvormed teen og kaffen giver den behagelige virkning, er et vidnesbyrd om, at det, der så ud som styrke, kun er en nervøs spænding, som derfor må være skadelig for organismen. — Kristen mådehold og bibelhygiejne, 31, 1890. (Barnet i hjemmet, 388.) ret (485) Hård kulde i ægteskabet er årsag til depression — Da du giftede dig med din kone, elskede hun dig. Hun var meget sensibel og alligevel samvittighedsfuld over for dig og havde selv modet. Hendes helbred behøvede ikke at blive til det, det er. Men din strenge barskhed gjorde dig til et isbjerg, der fryser kærlighedens og hengivenhedens strømme til. Din uvenlige kritik har været som en trøstesløs regn på en følsom plante. Den har gjort den kold og har næsten udslettet plantens liv. Din kærlighed til denne verden slider din karakters gode træk, væk. ret (485) Din kone har andre anlæg og er mere ædelmodig. Men når hun, endda i det små, har udvist sine ædelmodige instinkter, har du følt et tilbageslag og har kritiseret hende. Du føjer dig med en nøjeregnethed og vrede. Du får din kone til at føle at hun er en belastning, en byrde og at hun ingen ret har, til at udvise sin ædelmodighed på din bekostning. Alle disse ting er af en sådan nedslående art at hun føler håbløshed og hjælpeløshed og har ingen modstandskraft mod det, men bøjer sig efter vindens kræfter. Hendes sygdomme er nervernes smerte. Var hendes ægteskab behageligt, ville hun besidde en god portion godt helbred. Men på trods af dit ægteskabsliv har dæmonen været gæst i jeres familie og triumferet over jeres ulykke. — Vidnesbyrd for menigheden 1:696 (1868). ret (485) Depression fører nogle gange til seksuelle overdrivelser — Mange familier lever et ulykkeligt liv fordi manden og faderen lader det dyriske i sin natur være fremherskende og lader intelligensen og moralen komme i anden række. Resultatet af dette er ofte en følelse (486) af slaphed og mangel på energi, men det er sjældent, at man forstår, at dette er et resultat af deres egen upassende handlemåde. Vi står under højtidelig forpligtelse over for Gud med hensyn til at bevare Ånden ren og legemet sundt, så vi kan være til velsignelse for menneskeheden og yde Gud en fuldkommen tjeneste. ret (486) Apostlen udtaler disse advarselsord: »Lad derfor ikke synden have herredømmet i jeres dødelige legeme, så I lyder dets lyster« (Rom 6,12) Han tilskynder os ved at fortælle os at »Enhver, der deltager i idrætskamp, er afholdende i alt.« (1. Kor 9,25) Han formaner alle som kalder sig kristne »til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer.« (Rom 12,1) Han siger at »jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.« (1. Kor 9,27). — Vidnesbyrd for menigheden 2:381 (1870). ret (486) Midlertidig depression kan følge efter en succes — Når mennesker har vist stærk tro og vundet herlige sejre, indtræder der ofte en reaktion. Sådan gik det også Elias. Han frygtede for, at den reform, som var blevet indledt på Karmel, ikke ville vare ved. Han blev overvældet af nedtrykthed. Han var blevet hævet til Pisgas tinde, men nu var han helt nede i dalen. Da den Almægtiges kraft hvilede over ham, bestod han en overvældende trosprøve; men nu, da han havde tabt modet og Jesabels trussel ringede i hans ører og Satan tilsyneladende stadig benyttede denne onde kvinde til at lave intriger, mistede han sit tag i Gud. Han var blevet højt ophøjet, og reaktionen var overvældende. — Profeter og konger, 82 (1917). ret (486) Kontrollere et nedtrykt sind — Moderen kan og bør gøre noget for at beherske sine nerver og sit sind; når hun er nedtrykt; hvis hun blot tager sig selv i skole, kan hun, selv når hun er syg, være venlig og glad og tåle mere støj, end hun engang havde tænkt sig muligheden af. Hun bør ikke lade sine skrøbeligheder gå ud over børnene og ikke formørke deres unge, følsomme sind med sin nedtrykte sindsstemning og lede dem til at betragte huset som en grav og mors værelse som det uhyggeligste sted i verden. Sindet og nerverne vinder sundhed og styrke ved, at man gør brug af viljen. Viljekraften vil i mange tilfælde vise sig at være et kraftigt nerveberoligende middel. — Vidnesbyrd for menigheden 1:387 (1863). ret (486) To yderligheder i opførsel — Dem som ikke føler at det er en religiøs pligt at disciplinere sindet til at dvæle ved glade emner vil sædvanligvis findes på en af to yderligheder: de vil ophøjes af endnu flere opirrende fornøjelser, hengive sig i overfladisk samtale, spøg og skæmt; eller de vil være nedslået, få store trængsler og mentale konflikter, som de tror kun få nogen sinde har erfaret eller kan forstå. Disse personer kan bekende sig til kristenheden, men de bedrager deres egne sjæle. — The Signs of the Times, 23. oktober, 1884. (Råd om sundhed, 628, 629.) ret (487) Den opmuntrede eller nedslående kraft i det trykte papir. — Min mand har arbejdet utrætteligt på at få forlagsarbejdet op til det nuværende høje stade. Jeg så at han har fået mere forståelse og kærlighed fra sine brødre end han har troet. De søgte ivrigt i bladene for at finde noget fra hans pen. Hvis der er en tone af glæde i hans skrifter, hvis han taler opmuntrende, oplyses deres hjerter og nogle endog græder af glæde. Men hvis tristhedens mørke udtrykkes, bliver hans brødre og søstres ansigter bedrøvede og den ånd som kendetegner hans skrifter genspejles i dem. — Vidnesbyrd for menigheden 3:96, 97 (1872). ret (487) En nedtrykt mand er en byrde for sig selv (råd til medicinstuderende) - Jeg har fået vist det faktum at der i din klasse med medicin-missionær-studerende er dem, der først burde forstå sig selv, at beregne omkostningerne, og vide hvornår de begynder at bygge, om de vil kunne fuldføre det. Lad ikke Gud blive (488) vanæret ved at nedbryde mennesket i uddannelsesprocessen, for et nedbrudt menneske er en byrde for sig selv. ret (488) Tror du at han på nogen måde kan planlægge hvad han skal gøre, vil Gud understøtte ham, så længe han fylder på sine egne studier, og udsætter sig selv for det der bringer sundhed og liv i fare og overtræder naturens love, er imod det lys som Gud har givet. Naturen vil ikke narre en. Den vil ikke tilgive den skade der gøres mod det forunderlige og fine maskineri. — Brev 116, 1898. (.) ret (488) Håbløshed ligger skjult under en facade af udfordrende optræden. — Et barn, der tit bliver kritiseret for en bestemt fejl, kommer til at betragte denne fejl som noget, der er særegent for det, noget, det ikke kan nytte at kæmpe imod. På den måde skabes der modløshed og håbløshed, der ofte skjuler sig bag en tilsyneladende ligegyldighed eller udfordrende optræden. — Uddannelse, 291 (1903). ret (488) Få bugt med omkostningerne (råd til en familie) — I kan være en lykkelig familie hvis I vil gøre det som Gud har sat jer til at gøre og har påbudt jer som en pligt. Men Herren vil ikke gøre det for jer, som han har pålagt jer at gøre. Bror C fortjener medlidenhed. Han har i lang tid følt sig ulykkelig over at livet har været ham en byrde. Sådan behøver det ikke at være. Hans indbildning er sygelig og han har så længe holdt sine øjne på det mørke billede, at hvis han møder modgang eller skuffelse, forestiller han sig at alt bliver ødelagt, at han vil komme i nød, at alt er imod ham, at han har det sværest af alle; og således vil hans liv blive ulykkeligt. Jo mere han tænker sådan, jo mere forfærdeligt gør han det for sig selv og for dem omkring ham. ret (488) Han har ingen grund til at føle som han gør; det hele er Satans værk. Han må ikke lade fjenden styre sit sind. Han bør vende sig bort fra det mørke og dystre billede af den elskede Frelser, himlens herlighed og den rige arv som er beredt alle, som ydmyger sig og er lydige og som har taknemmelig hjerter og (489) bindende tro på Guds løfter. Dette vil koste ham anstrengelser, en kamp, men den må udkæmpes. Din nuværende lykke og din fremtidige, evige lykke er afhængig af dig, om du bereder dit sind på glædelige ting, ser væk fra det mørke billede, som er indbildt og hen til de fordele som Gud har strøet på din stivej og ud over disse: de usynlige og evige. — Vidnesbyrd for menigheden 1:703, 704 (1868). ret (489) Frugterne af bange anelser — Dit liv er nu i ulykke og fuld af bange anelser. Mørke billeder dukker op for dig; mørk vantro har omgivet dig. Ved at tage side for den vantro er du blevet mørkere og mørkere; du er tilfreds med at dvæle ved de ubehagelige ting. Hvis andre prøver at tale med håb, presser du enhver følelse af håb ud, ved at tale hårdere og strengere. Ved dine prøvelser og lidelser får altid din hustru på den sjæls-oprivende tanke, at du betragter hende som en byrde på grund af hendes sygdom. Hvis du elsker mørket og fortvivles, taler om det, dvæler ved det og opriver din sjæl ved at fremmane alt i din indbildning, kan du få dig selv til at knurre imod din familie og mod Gud og gøre dit eget hjerte som en mark, som ilden løber hen over og ødelægger al vegetation og efterlader det tørt, sort og kruset. — Vidnesbyrd for menigheden 1:699 (1868). ret (489) Overvinde følelsesmæssig ustabilitet — Du tilhører en familie, som har et dårligt afbalanceret, formørket og nedtrykt sindelag, og er påvirket af omgivelserne og let modtagelige over for påvirkninger. Medmindre du opelsker en glad, lykkelig og taknemmelig sindsstemning, vil Satan til sidst lede dig som fange efter hans vilje. Du kan være en hjælp for menigheden hvor du bor, hvis du vil adlyde Herrens undervisning og ikke handle efter følelser, men blive styret af principper. Lad aldrig kritik komme ud af dine læber, for det er som trøstesløs regn for dem omkring dig. Lad glade, lykkelige, elskende ord falde fra dine læber. — Vidnesbyrd for menigheden 1:704 (1868). ret (490) (490) Ikke brug for at være en slave af depression — Husk at religion i dit liv ikke blot skal være til indflydelse blandt andre. Det skal være en dominerende indflydelse over alt andet. Vær meget mådeholden. Modstå enhver fristelse. Giv ingen indrømmelser over for den listige fjende. Lyt ikke til alle de antydninger som han lægger i mænds og kvinders munde. Du har en sejr at vinde. Du har karakterens ædelmodighed at vinde; men dette kan du ikke få så længe du er fortrykt og modløs af fejl. Bryd de bånd som Satan har bundet omkring dig. Du behøver ikke at være hans slave. ”I er mine venner,” sagde Kristus, ”hvis I gør hvad jeg befaler jer.”—Brev 228, 1903. (.) ret (490) Et hjælpemiddel foreslås en prædikant med depressioner — Du burde have arbejdet forsigtigt og overholdt hvileperioderne. Ved at arbejde sådan, vil du bevare din fysiske og mentale sundhed og gøre dit arbejde meget mere effektivt. Bror F, du er en nervøs mand og handler meget ud fra impulser. Nedtrykthed påvirker dit arbejde ret meget. Til tider mærker du en mangel på frihed og tror at det er fordi andre er i mørke, eller at noget er i vejen og du kan ikke sige hvad det er og du giver et eller andet eller nogen skylden, som kan forvolde dig skade. Hvis du ville dæmpe sig selv når du er i denne rastløse og nervøse tilstand og hvile og rolig vente på Gud og forhøre dig om at problemerne ikke er i dig selv, ville du spare dig for at såre din egen sjæl og såre Guds dyrebare sag. — Vidnesbyrd for menigheden 1:622 (1867). ret (490) Dvæle ved det ubehagelige — Når du ser den uretfærdighed der er omkring dig, gør det dig meget mere glad at Han er din Frelser, og vi er Hans børn. Så skal vi se på den syndighed der er omkring os og dvæle ved den mørke side? Du kan ikke kurere det; tal da om noget der er højere, bedre og mere nobelt. ret (490) Nu kan vi tage til en kælder og blive der og se omkring i de mørke afkroge, og vi kan tale om mørket og sige: ”Oh, hvor der er mørkt her,” og tale (491) om dette. Men vil det gøre tingene lysere? Oh, nej! Hvad skal du gøre? Komme ud af den; komme ud af markedet til de øvre kamre hvor lyset fra Guds ansigt skinner klart. ret (491) Du ved at vore legemer er gjort af den føde der er indtaget. Sådan er det også med vore sind. Hvis vi har et sind der dvæler ved livets ubehagelige ting, vil vi ikke have noget håb, men vi ønsker at dvæle ved himlens muntre scenerier. Paulus siger: ”Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os.” (2. Kor. 4,17). — MS 7, 1888. ret (491) Kristus har sympati (opmuntring til en kristen, der lider af depressioner) — Min kære ældre søster _____, jeg er meget bedrøvet over at du er syg og lider. Men klyng dig til Ham som du har elsket og tjent i disse mange år. Han gav sit eget liv til verden, og Han elsker enhver som stoler på Ham. Han sympatiserer med dem som lider under sygdommens undertrykkelse. Han mærker alle de pinsler som Hans elskede mørke gør. Hvil blot i Hans arme og vid at Han er din Frelser, og dine allerbedste ven, og at Han aldrig vil forlade eller svigte dig. Du har været afhængig af ham i mange år, og din sjæl må hvile i håbet. ret (491) Du vil komme frem sammen med andre trofaste som har troet på Ham, og prise Ham med triumferende stemme. Alt hvad der forventes af dig er at hvile i Hans kærlighed. Bekymre dig ikke. Jesus elsker dig, og nu hvor du er svag og leder, holder han dig i Sine arme, præcis som en elskende fader holder et lille barn. Stol på Ham, hvem du har troet på. Har Han ikke elsket dig og sørget for dig i hele din livstid? Hvil blot i de dyrebare løfter du har fået.— Brev 299, 1904. ret (491) Giv ikke plads for depression — I nattestunden talte jeg med dig. Jeg sagde til dig: Jeg er meget glad for det sted hvor du bror, og kan komme (492) hurtigt til sanatoriet. Giv ikke plads til depression, men lad Helligåndens trøstende indflydelse blive budt velkommen i dit hjerte, og give dig trøst og fred. . . . Min søster, hvis du vil have dyrebare sejre, så se på det lys som stråler fra retfærdighedens Sol. Tal om håb og tro og taksigelse til Gud. Vær glad og håbefuld i Kristus. Uddan dig selv til at prise Ham. Dette er en stor hjælp for sjælens og legemets sygdomme. — Brev 322, 1906. ret (492) Depressionens atmosfære — Lad prædikanter som Gud arbejder igennem, komme frem til konferensen med nedbrudte nerver, i depression, og jeg siger jer, de får en atmosfære omkring sig, som et tykt dække der dækker en klar himmel. Vi behøver at værne om troen. Lad læberne sige: ”Min sjæl ophøjer Herren, min ånd fryder sig i Gud min Frelser.” ret (492) Vi må åbenbare en fornemmelse af en nærværende Frelser, en fast tillid til at Jesus er ved roret, og at Han vil have det pæne skib sikkert havnen. Vi skal vide at det er umuligt at frelse os selv eller nogen sjæl. Vi har ingen kraft til at give frelsen til den der går fortabt. Jesus, vor Genløser, er Frelseren. Vi er kun Hans redskaber og hvert øjeblik afhængige af Gud. Vi skal ophøje Hans kraft, for Hans udvalgte folk og for verden, for den store frelse som gennem Hans sonoffer og Hans blod har han hvervet os. — Brev 19a, 1892. ret (492) Jeg vil ikke være nedtrykt — Jeg er nogle gange forvirret over at vide hvad jeg skal gøre, men jeg vil ikke være nedtrykt. Jeg er opsat på at give solskin til alle i mit liv som jeg overhovet kan.—Brev 127, 1903. ret (492) Jeg har meget der gør mig ked om hjertet, men jeg prøver ikke at tale modløst, fordi nogle som hører mine ord kan være bedrøvet om hjertet, og jeg må ikke gøre noget der gør ham mere bedrøvet.—Brev 208, 1903. ret (493) (493) Nå gennem market i tro — Hvis jeg skulle se på de mørke skyer – trængsler og forviklinger som kommer i mit arbejde – ville jeg ikke have tid til noget andet. Men jeg ved at der er lys og herlighed bag skyerne. I tro rakte jeg igennem herlighedens mørke. Til tider kaldes jeg til at gennemgå finansielle problemer. Men jeg bekymrede mig ikke om penge. Gud tager sig af mine forretninger. Jeg gør alt hvad jeg kan, og når Herren ser hvad er bedst for mig at få penge, så sender Han det til mig. — MS 102, 1901. ret (493) Tro en nødvendighed — Da jeg besøgte Paradise Valley-sanatoriet for tre år siden, talte jeg næsten hver morgen klokken fem til medarbejderne, og på et senere tidspunkt til patienter. I blandt patienterne var der en man som altid virkede nedtrykt. Jeg erfarede at han troede på bibeldoktrinernes teori, men kunne ikke udvise den tro han skulle bruge på sig selv i Guds løfter. ret (493) Morgen efter morgen talte jeg til patienterne om tro og tilskyndede dem til at tro på Guds ord. Alligevel lod denne stakkels mand ude af stand til at indrømme at han havde tro. Jeg talte med ham alene. Jeg frembragte sandheden for ham på enhver mulig måde, så spurgte jeg han om han ikke kunne tro at Kristus var personlige frelser og ville hjælpe ham. Vor Frelser har sagt til alle som er trætte og tyngede af byrder. “Tag mit åg på jer” Bær ikke på et åg du selv har dannet. “Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.” (Matt. 11, 29). ret (493) Til sidst kom tidspunktet hvor jeg måtte rejse. Jeg sagde til ham: ”Nuvel, min ven, kan du fortælle mig at du har lært at stole på at Frelseren som har taget så megen smerte, også kan gøre noget for enhver sjæls situation? Kan og vil du sætte lid til Ham? Kan du fortælle mig, før jeg rejser, at du har fået en tro så du tror på Gud?” ret (493) Han så op og sagde: “Ja, jeg tror. Jeg har tro.” ret (493) “Tak Herren,” svarede jeg. Jeg mærkede at der havde (494) været andre som har været til stede og lyttet til mine taler i dagligstuen, i dette tilfælde var jeg blevet belønnet for mine anstrengelser.—MS 41, 1908. ret (494) Lege i Satans hænder — Gå ikke til andre med dine trængsler og fristelser; Gud alene kan hjælpe dig. Dersom du opfylder betingelserne for at få Guds løfter vil løfterne blive opfyldt på dig. Dersom dit sind er vendt imod Gud, vil du ikke blive oprørt eller synke ned i fortvivlelsens dal, når prøver og fristelser møder dig. Du vil ikke tale tvivl og mørke til andre. Du vil ikke sige: ”Jeg ved ikke noget om dette eller hint. Jeg er ikke lykkelig. Jeg er ikke sikker på at vi har sandheden.” Dette vil du ikke gøre, for du vil have et anker til sjælen både sikkert og til stadighed. Når vi taler om modløshed og tungsind, lytter Satan til med djævelsk fryd; for det behager ham at vide at han har bragt dig i hans trældom. Satan kan ikke læse vore tanker, men han kan se vore handlinger og høre vore ord; og ud fra det langvarige bekendtskab han har med den menneskelige familie kan han forme sine fristelser således at han drager fordel af vore svage karaktertræk. Og hvor ofte åbenbarer vi ikke den måde for ham, hvorpå han kan vinde sejr over os. Oh at vi dog kunne beherske vore ord og handlinger! Hvor stærke ville vi ikke blive, dersom vore ord var sådanne at vi ikke behøvede at skamme os ved tanken om at skulle møde dem igen på dommens dag. Hvor vidt forskellige vil de ikke vise sig at være på Guds dag fra hvad de synes at være, når vi ytrer dem nu. — The Review and Herald, - 27. februar, 1913. (Budskaber til de unge 195-196) ret (494) Jesus forstår fortvivlelsens følelser — Troen og håbet bævende under Kristi sjælekamp i dødens stund, fordi Gud har borttaget den forvisning, han hidtil havde givet sin elskede søn om sit velbehag og sin anerkendelse. Verdens Genløser forlod sig nu på de synlige beviser, der hidindtil havde styrket ham, Vidnesbyrdene om, at Faderen havde godkendt hans gerning og fundet behag i hans værk. Idet han i sine dødskvaler opgiver sit dyrebare liv, har han kun troen at holde sig til og må alene stole på ham, som det altid har været hans glæde (495) at adlyde. Ingen klare, lyse håbets stråler opmuntrer ham fra nogen kant. Alt er indhyllet i trykkende mulm. I dette forfærdelige mørke, som en medfølende natur fornemmer, tømmer Genløseren den hemmelighedsfulde kalk lige til bærmen. Berøvet endog det lyse håb og tilliden til den sejr, som i fremtiden skal blive hans del, råber han med høj røst: »Fader! i dine hænder betror jeg min ånd.« Han kender sin faders karakter, hans retfærdighed, hans barmhjertighed og hans store kærlighed og i underkastelse falder han i hans hænder. Under naturens krampetrækninger hører de forfærdede tilskuere de ord, der i dødsøjeblikket lød fra manden på Golgata. — Vidnesbyrd for menigheden 2:210, 211 (1869). ret (494) Gud har ikke ændret sig — En følelse af vished skal ikke foragtes; vi bør prise Gud for det; men når dine følelser holdes nede, så tro ikke at Gud har forandret sig. Pris Ham lige så meget, fordi du stoler på Hans ord, og ikke på følelser. Du har sluttet pagt at vandre i tro, ikke at blive kontrolleret af følelser. Følelser varierer af omstændighederne. — Brev 42, 1890. (HC 124.) ret (495) Ingen tendens til at tale om tvivl — Ved Kristi fortjeneste, ved hans retfærdighed, som tilregnes os ved troen, skal vi opnå en fuldkommen kristelig karakter. Vor opgave hver dag og hver time fremholdes for os i apostelens ord: »Idet vi ser hen til troens begynder og fuldender, Jesus.« Når vi gør dette, bliver vort sind klarere, vor tro stærkere og vort håb befæstes; vi bliver så helt betaget ved synet af hans renhed og elskelighed og det offer, han har gjort for at bringe os i overensstemmelse med Gud, at vi ingen tilbøjelighed har til at tale om tvivl og modløshed. — Vidnesbyrd for menigheden 5:744 (1889). ret (495) Den sande kristne og depression — Den sande kristne tillader ingen jordisk tanke at komme ind mellem hans sjæl og Gud. Guds bud udøver en styrende indflydelse på hans tanker og følelser. (496) Hvis enhver, som søger Guds rige og hans retfærdighed, ville være værdig til at udføre Kristi gerninger, hvor meget lettere ville da ikke vejen til himlen blive! Guds velsignelser ville tilflyde sjælen, og lov og pris til Herren ville bestandig være på eders læber. Da ville I tjene Gud i sandhed. Eders følelser vilde måske ikke altid være glade; skyer ville undertiden skygge for eders horisont; men den kristnes håb hviler ikke på følelsernes grundvold af sand. De, der handler efter principper, vil se Guds herlighed bag skyggerne og stole på forjættelsens sikre ord. De vil ikke lade sig afholde fra at ære Gud, hvor mørk end vejen kan synes. Modgang og prøvelser vil kun give dem en lejlighed mere til at vise oprigtigheden i deres tro og kærlighed. ret (496) Hvis sjælen føler sig tynget af modløshed, er det ikke noget bevis for, at Gud har forandret sig. Han er ”den samme i går og i dag, ja, til evig tid”. Hebr. 13,8. Du er sikker på Guds velbehag, når du fornemmer strålerne fra Retfærdighedens Sol, men hvis skyerne falder over din sjæl må du ikke mene, at du er forladt. Din tro må gennembryde mørket. Dit øje må være rent og hele dit legeme lyst. Kristi nådes rigdomme må stadig være os for øje. Saml sammen på de lærdomme, som hans kærlighed skænker os. Lad din tro være ligesom Jobs, så du kan sige: ”Se, han slår mig ihjel, jeg har intet håb, dog lægger jeg for ham min færd.” Job 13,15. Hold fast ved din himmelske Faders løfter og husk på, hvordan han tidligere har handlet mod dig og sine tjenere, thi ”alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud”. Rom 8,28." — The Review and Herald, 24. januar, 1888. ret |