Kap. 55 - Smerte

(510)  (510) Ikke Gud som skaber smerte — Påvis, at det ikke er Gud, som forårsager smerte og lidelse, men at mennesket ved sin egen vankundighed og synd har bragt sig selv i denne tilstand. — Vidnesbyrd for menigheden 6:280 (1900). ret

(510)  Synd har affødt smerte — Menneskenes uafbrudte overtrædelse gennem seks tusind år har haft sygdom, smerte og død til følge. Og idet vi nærmer os tidens afslutning, vil Satans fristelse til at føje appetitten blive mægtigere og mere vanskelig at overvinde. — Vidnesbyrd for menigheden 3:492 (1875). ret

(510)  Smerter er naturens protest — Mange lever i overtrædelse med sundhedslovene og er uvidende om forholdet til deres spise, drikke og arbejdsvaner vil understøtte deres sundhed. De vil ikke vågne op til deres sande tilstand, før naturen protesterer imod den mishandling som den lider under, ved smerter i organismen. Hvis den lidende blot ville begynde at arbejde rigtigt, og ville ty til de enkle midler de har forsømt – brug af vand og den rette kost – ville naturen få den hjælp den kræver og som den burde have haft for længe siden. Hvis denne vej følges, vil patienten i det hele taget genoprette sig uden at blive svækket.— Healthful Living, 61, 1865 (Del 3). (På fast grunn 2:451.) ret

(511)   (511) Umådeholdenhed skaber lidelse — Mange er så afhængige af sit umådehold at de ikke under nogen omstændigheder vil tåle indskrænkninger i sit frådseri. De vil heller ofre sundheden og dø før tiden end at tæmme appetitten. Og mange er uvidende om de virkninger spisevanerne har på sundheden. Hvis disse mennesker fik oplysning om sundhedsreformen, ville de måske have moralsk mod nok til at fornægte appetitten og spise mere sparsomt og blot af sund mad. Da ville de spare sig selv for en hel del lidelser.— 4SG 130, 1864. (Råd og vink, 126.) ret

(511)  Smerte af genoprettelsesprocessen — Smerten kommer ofte af naturens bestræbelser på at give liv og kraft til de dele som er blevet delvis livløse på grund af passivitet. — Vidnesbyrd for menigheden 3:78 (1872). ret

(511)  Lider ekstra meget på grund af mentale standpunkter (et personligt budskab) — Hvis du fornægtede din smag for læsning og selvpleje, havde du brugt mere tid til forsigtige legemsøvelser og havde du påpasseligt spist rigtig, sund mad, kunne du undgå mange lidelser. En del af disse lidelser var indbildte. Havde du styrket sindet til at modstå tilbøjelighederne, til at give efter for svagheder, ville du ikke have haft krampeanfald. Dine tanker ville trækkes væk fra dig selv til hjemmepligterne og holde dit hjem ordentligt, pænt og nydeligt. — Vidnesbyrd for menigheden 2:434 (1870). ret

(511)  Den lidende bliver ofte utålmodig — Den lidende kan gøre det for sig selv som andre ikke kan gøre for dem. De bør begynde med at lette naturen for den belastning de har påtvunget den. De bør fjerne årsagen. Udøv faste en kort tid, og giv maven en chance for hvile. Reducer kroppens febrilske tilstand ved omhyggelig og forstående brug af vand. Disse tiltag vil hjælpe naturen i sin kamp, for at befri organismen med urenheder. ret

(512)  (512) De personer som lider smerter blive generelt utålmodige. De er ikke ville i deres selvfornægtelse, og lider lidt sult. De vil heller ikke være selvfornægtende, og lide lidt sult. Ej heller vil de vente på naturens langsomme proces med at opbygge organismens overbebyrde energireserver. Men de er opsat på at få hjælp straks, og tage kraftige stimulanser. — Healthful Living, 60, 1865 (Part 3). (På fast grunn 2:450, 451.) ret

(512)  Lidelser som vi ikke har kontrol over — Der er dem som har rent sindelag, og som er samvittighedsfulde, som lider af forskellige årsager, de ikke har kontrol over. — AM 23, 1864. (Barnet i hjemmet, 429.) ret

(512)  Ikke skjult fra Jesus Kristus — Hvilken underfuld tanke det er at Jesus ved alt om de smerter og sorger vi har. Al vor sorg og lidelse har han prøvet. Nogle af vore venner ved ikke hvad smerte eller fysisk lidelse er. De er aldrig syge, og derfor kan de ikke fuldt ud føle med dem som er syge. Men Jesus bliver rørt ved følelsen af vor svaghed. —MS 19, 1892. (På fast grunn 2:237.) ret

(512)  Gud har vital interesse for menneskers lidelse — Den, som forsømmer at lindre lidelser på sabbatten, vil ikke blive regnet for at være uden skyld. Guds hellige hviledag blev til for menneskets skyld, og barmhjertighedsgerninger er i fuldkommen harmoni med dens bestemmelse. Gud ønsker ikke, at hans skabninger skal lide en times smerte, hvis den kan lindres på sabbatten eller nogen anden dag.— Den Store Mester, 132 (1898). ret

(512)  At stole under smerten — Dit sind kan ofte være omtåget på grund af smerte. Prøv da ikke at tænke, men blot hvile og vis at du har lagt din sjæl over til Gud, som til en trofast skaber. Det er dit privilegium at vise i din svaghed og lidelse, at du ikke betvivler Guds kærlighed til dig, og at du ved at Han er trofast, som han har lovet, og at du betror din sjæl og legeme i Hans hænder, så Han vil bevare det som er betroet i Hans varetægt. ret

(513)  (513) Lad dine tanker dvæle ved Guds godhed, på den store kærlighed som Han elskede os ved, som det bevises i genløsningsarbejdet. Hvis han ikke elsker os og betragter os af værdi, så vil det store offer ikke være sket. Han er godgørende i barmhjertighed og i nåde. Lad dit hjerte og sind hvile som et træt barn gør i sin moders arme. Hans evige arme er under dig. I alle dine pinsler har Jesus haft pine. . . . ret

(513)  Skjul dig i ham, og den onde vil ikke hærge og forvirre din tro. Jesus har testamenteret Sin fred til dig. ret

(513)  ”Stærk er den styrke som Gud giver/igennem Sin evige Søn.” . . . . ret

(513)  Hans nådes ord er manna for den troende sjæl. Ordets dyrebare løfter er liv, liflighed og fred. — Brev 16, 1896. ret

(513)  Lidelse er ingen undskyldning for ukristelige handlinger. — Sidste nat har jeg kun sovet lidt. Jeg prøvede at se på Jesus, og lægge mig selv i den Store Læges hænder. Han har sagt: ”Min nåde er dig nok.” Kristi nåde får mennesker til at sige de rette ord under alle omstændigheder. Kropslig lidelse er ingen undskyldning for ukristelige handlinger.—MS 19, 1892. ret

(513)  Rejse sig over smerte — Ofte kan patienter bekæmpe sygdom ved blot at nægte at give efter for et ildebefindende og ikke hengive sig til uvirksomhed. De bør hæve sig op over deres smerter og utilpashed og tage fat på en eller anden beskæftigelse, som passer til deres kræfter. Ved sådant arbejde og ved en rigelig anvendelse af frisk luft og sollys kunne patienter genvinde sundhed og styrke.— I den store Læges fodspor, 250 (1905). ret

(513)  Brug af hjælpemidler er ikke fornægtelse af tro — Hvis de sætter sig for at bede for helbredelse og ikke bruge de enkle hjælpemidler Gud har givet for at lindre smerte og hjælpe naturen i sit arbejde, tager de, medmindre det er en fornægtelse af troen, en uklog beslutning. Dette er ikke fornægtelse af tro; det er i nøje harmoni med Guds planer. ret

(514)  (514) Da Hezekiel var syg, bragte Guds profet ham det budskab at han skulle dø. Han råbte til Herren, og Herren hørte Sin tjener og udvirkede et mirakel for hans skyld, sendte ham et budskab at femten år skulle lægges til hans liv. Et ord fra Gud, en berøring med den guddommelige finger, ville have kureret Hezekiel straks, men han fik særlige anvisninger at tage en figen og lægge den på den sygdomsramte legemsdel, og Hezekiel rejste sig op til livet. Vi behøver at handle efter Guds forsyn.— HPMMW 54, 1892. (Counsels on Health, 381, 382.) ret

(514)  En tilbøjelighed der skaber smerte er satanisk — Det er på grund af menneskets synd, at "hele skabningen tilsammen sukker og er i veer". Rom. 8, 22. Det er synden, der er skyld i både menneskers og dyrs lidelse og død. Mennesket bør derfor prøve at lette byrden af de lidelser, som dets overtrædelse har forvoldt Guds skabninger, i stedet for at forøge den. Det menneske, som misbruger dyrene, fordi det har magt over dem, er både en kujon og en tyran. ret

(514)  Det er djævelsk at gøre fortræd, både når det går ud over mennesker og dyr. Mange mennesker er ikke klar over, at deres grusomhed vil blive afsløret, fordi dyrene ikke kan røbe noget, men hvis disse menneskers øjne blev åbnet ligesom Bileams, ville de se, at der er en engel fra Gud til stede, og han vil vidne imod dem ved den himmelske domstol. Der bliver aflagt rapport i Himmelen, og en dag vil der blive afsagt dom over dem som misbruger Guds skabninger. — Patriarker og profeter, 443 (1890). ret

(514)  Skab ikke dybere smerte — Oh, lad intet ord blive talt, der vil gøre smerten større! Når I ser en, som er træt at liv i synd, men ikke ved, hvor han skal finde lindring, så fremhold for ham den medlidende Frelser. Tag ham ved hånden, løft ham op og tal sådanne ord, som vil vække mod og håb. Hjælp ham at gribe Frelserens hånd! — I den store Læges fodspor, 173 (1905). ret

(514)  Kristi pine er større end legemlig smerte — Men legemlig smerte udgjorde kun en ringe del af Guds (515) kære søns kvaler. Verdens synder hvilede på ham tillige med følelsen af Faderens vrede, da han led straffen for lovens overtrædelse. Det var dette, som knuste hans guddommelige sjæl. At Faderen skjulte sit åsyn - en følelse af, at hans egen kære fader havde forladt ham - var det, der påførte ham fortvivelse. ret

(515)  Denne adskillelse, synden afstedkommer mellem Gud og mennesket, blev i fuldt mål erkendt og dybt følt af det uskyldige, lidende Gud-menneske på Golgata. Han blev trængt af mørkets magter. Han havde ikke en eneste stråle til at lyse over fremtiden. Og han kæmpede med Satans magt, mod ham, som erklærede, at han havde Kristus i sin vold, at han var Guds søn overlegen i styrke, at Faderen havde fornægtet sin søn og at denne lige så lidt som han selv længere stod i yndest hos Gud. Dersom han virkelig fremdeles stod i yndest hos Gud, hvorfor skulle han så behøve at dø? Gud kunne jo frelse ham fra døden! —Vidnesbyrd for menigheden 2:214 (1869). ret

næste kapitel