Kap. 57 - Had og hævn

(524)  (524) Tanken udfolder handlingen — Hadet og hævngerrighedens ånd havde sin oprindelse hos Satan, og den ledte ham til at tage Guds søn af dage. Enhver, som nærer ondskab og viser uvenlighed, er besjælet af den samme ånd, og død vil blive dens frugt. I den hævngerrige tanke ligger den onde handling gemt, ligesom planten ligger gemt i frøet. »Enhver der hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig.« (1. Joh. 3,15). — Med Mesteren på bjerget, 61 (1896). ret

(524)  Hadets ånd fornedrer — Satan blev fremstillet for mig, sådan som han engang var, en lykkelig og ophøjet engel. Derpå så jeg ham, som han nu er. Han har fremdeles en kongelig skikkelse. Hans træk er endnu ædle, men hans ansigtsudtryk vidner om, at han er ulykkelig, og fuld af ængstelse, bekymring, bedrag og allehånde ondt. . . . . Da jeg så ham, havde han hagen hvilende i venstre hånd og syntes at være hensunken i dybe tanker. I hans ansigt var der et smil så fuldt af ondskab og djævelsk list, at det fik mig til at skælve. Dette smil har han, lige før han griber sit bytte, og når han fæster byttet i sin snare, bliver smilet rædsomt. — Budskaber til menigheden, 183 (1882). ret

(524)  Verdenshistorien er en konflikt mellem had og kærlighed — Satans fjendskab imod Kristus har været manifesteret imod Hans efterfølgere. Det samme had mod principperne i Guds lov, det samme bedrag som får vildfarelse til at se ud som sandhed, som menneskelige love (525) går i stedet for Guds og menneskers love ledes til at dyrke skabningen frem for Skaberen, bliver skildret i fortidens historie. Satans anstrengelser for at misvise Guds karakter, får mennesker til at gemme på falske opfattelser af skaberen og derved betragtede Han med frygt og had, frem for med kærlighed; han vover at sætte den guddommelige lov til side, få folk til at tro at de er fri af dens krav; og hans forfølgelse af dem som drister sig til at modstå hans bedrag, er blevet forfulgt til stadighed i alle tidsaldre. De skildres i patriarkers, profeter og apostles historie i martyrer og reformatorer. — GC x (1888). ret

(525)  Overtrædelse bringer mennesket i harmoni med Satan — Da mennesket overtrådte den guddommelige lov, blev hans natur ond, og det kom i harmoni med Satan ikke i strid med ham.— Den store Strid, 505 (1888). ret

(525)  Hadet eksisterer lige så længe som synd eksisterer — Had mod sandhedens rene principper, og skam og forfølgelse mod dets forsvarer, vil eksistere lige så længe som synd og syndere forbliver. Kristi efterfølgere og Satans tjenere kan ikke være i harmoni med hinanden. — Den store Strid, 507 (1888). ret

(525)  Irettesættelse vækker had — Den ånd, som fremkaldte oprøret i Himmelen, ansporer endnu til oprør på jorden. . . . . Når nogen bebrejder dem deres syndighed, bliver de hadefulde og trodsige. Når Guds advarende budskaber taler til samvittigheden, forleder Satan menneskene til at forsøge at retfærdiggøre sig og til at søge andres medfølelse og forståelse, mens de fremturer i deres synd. I stedet for at rette deres fejl harmes de på den, der retter bebrejdelser imod dem, som om vedkommende var den eneste årsag til deres vanskeligheder. Lige fra den retfærdige Abels dage og til vor egen tid har syndere kun følt vrede mod dem, som vover at fordømme synden. — Den store Strid, 500 (1888). ret

(525)  Misundelse vækker had — Skønt Saul bestandig søgte efter en anledning til at dræbe David, var han samtidig bange (526) for ham, for han kunne ikke undgå at se, at Herren var med ham. Davids ulastelige karakter vakte kongens vrede, og Saul betragtede Davids blotte nærværelse som en personlig irettesættelse, fordi modsætningen mellem hans egen og Davids karakter var så stor. Det var misundelse, der gjorde tilværelsen bitter for Saul og bragte hans ydmyge undersåt i fare. ret

(526)  Dette onde karaktertræk har voldt ubodelig skade i verden. Saul nærede det samme fjendskab til David, som Kain nærede til sin broder Abel, fordi Abel var retfærdig og blev æret af Gud, mens han selv gik glip af Herrens velsignelse på grund af sine onde gerninger. Satan viste sit sande ansigt, da han vakte Sauls raseri over for et menneske, som aldrig havde gjort ham fortræd. — Patriarker og profeter, 651 (1890). ret

(526)  En syndig sindsbevægelse — Guds lov gælder også misundelse, had, ondskab, hævngerrighed, begær og ærgerrighed som gærer i sindet, men ikke har ført til handling, fordi anledningen har manglet, ikke viljen. Disse syndige følelser bliver taget med på regnskabets store dag når "Gud skal dømme hver gerning, holde dom over alt hvad der er skjult, enten det er godt eller ondt" (Prædikeren 12,14).— ST, 15. apr, 1886. (På fast grunn 1:217.) ret

(526)  Først næres mordet i hjertet — Jesus tager hvert af budene frem enkeltvis og forklarer dybden og bredden af deres krav. I stedet for at borttage en tøddel af deres kraft viser han, hvor vidtrækkende de er i deres grundtanke, og afslører jødernes skæbnesvangre fejltagelse ved at vise en udvortes lydighed. Han erklærer, at Guds lov bliver overtrådt ved onde tanker eller et vellystigt øjekast. Et menneske, som tager del i den ringeste uretfærdighed, synder mod loven og nedværdiger sin egen moralske tilstand. Mord opstår først i tanken. Den, som giver rum for had (527) i sit hjerte, sætter sin fod på morderens sti, og hans offergaver er en vederstyggelighed for Gud. — Den Store Mester, 205 (1898). ret

(527)  En overtrædelse af det sjette bud — Alle uretfærdige handlinger, der bidrager til at forkorte livet; had og hævngerrighed eller følelser, der fører til handlinger, . . . . (for "enhver, der hader sin broder, er en morder"); . . . . - alt dette er i større eller mindre grad en overtrædelse af det sjette bud. — Patriarker og profeter, 308 (1890). ret

(527)  Satan indgyder sin en egen kraft for had — Når Satan får lov til at danne viljen, vil han benytte den til sine planers gennemførelse. Han bevirker, at vantro teorier opstår og opirrer det menneskelige hjerte til krig imod Guds ord. Med vedholdende og ihærdige bestræbelser prøver han på at indpode i menneskene sin egen hadefulde og fjendtlige indstilling over for Gud, og han prøver på at samle dem til strid imod himmelens anordninger og krav og imod den Helligånds virksomhed. Han samler alle onde magter under sit banner og leder dem under sit eget førerskab ud på slagmarken for at kæmpe for det onde mod det gode. — The Review and Herald, 10. februar, 1903. (Budskaber til de unge, 22.) ret

(527)  Verden hadede Kristus fordi han var anderledes — Forskellen mellem Kristi karakter og andre menneskers karakter på Hans dage, var tydelig overalt, og verden hadede ham på grund af den forskel. Den hadede ham for Hans godhed og hans fuldkomne renhed. Og Kristus erklærede at dem som viser de samme egenskaber, vil hades på samme måde. Idet vi nærmer os tidens ende vil dette had til Kristi efterfølgere være mere og mere tydelig. ret

(527)  Kristus påtog sig menneskelighed og bar verdens had idet Han viste mænd og kvinder at de kunne leve uden synd, da deres ord, deres handlinger, deres ånd, kunne helliges til Gud. Vi kan blive fuldkomne kristne hvis vi vil vise denne kraft i vore liv. Når himlens (528) lys hele tiden hviler over os, vil vi repræsentere Kristus. Det var den retfærdighed der blev åbenbaret i Hans liv som skilte Kristus ud fra verden og fremkaldte dets had. — MS 97, 1909. ret

(528)  Had udspringer af et ønske om hævn — Satan bestred ethvert krav, som blev fremført af Guds Søn, og han benyttede menneskene som sine redskaber til at fylde frelserens liv med lidelse og sorg. Den spidsfindighed og falskhed, hvormed han forsøgte at hindre Jesu værk, hans had, som røbedes i ulydighedens børns handlinger, og hans grusomme beskyldninger mod ham, hvis liv var præget af en enestående godhed, udsprang af hans ustyrlige trang til at få hævn. Misundelsens og ondskabens, og hævnlystens indestængte flammer slyngedes på Golgata mod Guds Søn, mens hele Himmelen så til i tavs rædsel.— Den store Strid, 444 (1888). ret

(528)  Had mod forældre (ord til en ung kvinde) — Især har du et arbejde at gøre med at bekende under ydmyghed din respektløse fremgangsmåde over for dine forældre. Der er ingen grund for denne unaturlige opførsel over for dem. Det er en ren satanisk ånd, og du har føjet dig med den fordi din mor ikke har fastlagt din kurs. Dine følelser beløber sig ikke kun til direkte uvilje, en afgjort respektløshed, men til hadefulde ord, ondsindethed, misundelse og jalousi som vises i dine handlinger og får dem til at lide og have afsavn. Du har det ikke som om du gør dem lykkelige, eller blot gør dem det behageligt. Dine følelser er foranderlige. Nogle gange blødgøres dit hjerte, så lukkes det til hårdhed når du ser nogle fejl hos dem og englene kan ikke indgyde det nogen kærlighedsfølelse. ret

(528)  En ond dæmon kontrollerer dig og du hades og er forhadt. Gud har lagt mærke til dine respektløse ord, dine uvenlige handlinger mod dine forældre, hvem han har befalet dig at ære og hvis du undlader at se denne store synd og angre fra den, vil du få det mørkere indtil du overlades til dine onde veje. — Vidnesbyrd for menigheden 2:82, 83 (1868). ret

(529)   (529) Satan fryder sig ved at styre børns sind — Hvilken sorg er det ikke at se børn af gudfrygtige forældre som er urolige og ulydige, utaknemmelige og egensindige besluttede på at gå deres egen vej uden at tage hensyn til de sorger og besværligheder, de påfører deres forældre. Det er Satans lyst at regere børnenes hjerter, og hvis han får lov til det, vil han fylde dem med sin egen hadefulde ånd. — The Youth’s Instructor, 10. august, 1893. (Budskaber til de unge, 199.) ret

(529)  Hadets ånd kommer tilbage igen — Ingen kan hade sin broder, ej heller hans fjende, uden at fordømme sig selv. — The Youth’s Instructor, 13. januar, 1898. ret

(529)  Hævn bringer ikke tilfredsstillelse — Husk på at hævngerrig tale aldrig vil få nogen til at føle han har vundet sejr. Lad Kristus tale igennem jer. Tab ikke den velsignelse der kommer af ikke at tænke ondt.—Vidnesbyrd for menigheden 7:243 (1902). ret

(529)  Indtrykkene omtåges — Stolthed, egenkærlighed, had, misundelse og skinsyge har omtåget opfattelsesevnen og den sandhed, som vil gøre jer forstandige til frelse, har mistet sin styrke og kan ikke fortrylle og styre sindet.—Vidnesbyrd for menigheden 2:605, 606 (1871). ret

(530)  Kærlighedens olie fjerner bitterhed — Tillad ikke at krænkelser udvikles til had. Tillad ikke at såret bliver betændt og slår ud i giftige ord, der smitter tilhørernes sind. Tillad ikke at bitre tanker fortsat fylder dit og hans sind. Gå til din broder og tal med ham i ydmyghed og oprigtighed om sagen. . . . Hele himmelen er interesseret i samtalen mellem den, som er blevet forurettet og den, der har forset sig. . . . . Kærlighedens olie fjerner ømheden i det sår, forurettelsen skabte. Guds Ånd binder hjerte til hjerte og i himlen er der jubel over den fremkomne enighed.—Vidnesbyrd for menigheden 7:261, 262 (1902). ret

(530)  Det hjerte som giver kærlighed for had — Det er ikke jordisk rang, heller ikke byrd, heller ikke nationalitet ej heller religiøse fortrin, der beviser, at vi er medlemmer af Guds familie, men det er kærlighed en kærlighed, der omfatter hele menneskeheden. Endog syndere, hvis hjerter ikke er ganske lukket for Guds ånd, vil lade sig påvirke af venlighed. Ligesom de kan gengælde had med had, vil de også gengælde kærlighed med kærlighed. Men det er kun Guds ånd, der yder kærlighed til gengæld for had. At være venlig mod de utaknemmelige og onde, at gøre godt og ikke vente at få noget igen, er tegnet på himmelsk kongeværdighed, det sikre kendemærke, ved hvilket den Højestes børn åbenbarer deres høje rang. —Med Mesteren på bjerget, 79 (1896). ret

næste kapitel